Oversigt over Kyotos haver. Kyoto: Centrum

Oversigt over Kyotos tempelområder, tempelhaver og andre haver. Kyoto: Centrum

Listen dækker absolut ikke alle templer og haver i Kyoto, men formentlig et udsnit af de vigtigste haver. Der er angivet årstal ud for de haver, jeg selv har besøgt. Oversigten er udarbejdet i 2005. Praktiske oplysninger er søgt opdateret, men skal tages med forbehold. Flere billeder kan blive lagt op.

Indholdsoversigt

Kyoto C – station

• Chishaku-in:
  Landskabshave, med vandfald. 1550 Set 03
• Higashi Hongan-ji:
  Tempelhave, som vi ikke fandt Set 00
• Kanji-in:
  Tør landskabshave. Momoyama, af Katoh Kyomasa Set
• Manju-ji / Manju-in?
  Tør landskabshave Set
• Myoho-in Goza-no-maT
  Tør landskabshave. Grøn bund. Dam. Tidlig Edo Lukket 03
• Nishi Hongan-ji
  Tørhave med palmer, iflg. kort indeholdes 3 haver. Set 00 Set 03
• Kosho-ji
• Shosei-en
  Søhave med koier. Villa 1657  Set 03
• Sumiya Pleasure House
  Ældste bordel 1641. Gårdhave: Moderne tid Set 03
• To-ji
  Den højeste pagode (57 m) i Japan. Damhave. Edo Set 00   Set 03
• Kanchi-in subtempel til To-ji. Tør landskabshave
• Umekoji Park
  Have med imponerende vandfald. 1995. 1200-året for Kyoto.  Set 03
• Warajiya
  Gårdhave. Restaurant. Moderne tid. Meiji  Set
• Yuhara Ryokan
  Ryokan- ophold 14 dage Set 03
• Yabunouchi Soke
  Tehave. Ventebænk delt til adelige og almene. Muromachi. Set

Kyoto C – centrum

• Imperial Palace og Park
  Vandringshave med stor dam. 1569 af Kobori Enshu  Set 03, 23
• Sento Gosho
  En del af Kyoto Imperial Palace. Damhave, 1634. Edo. Set
• Ninomaru G./ Nijo Castle
  Vandringshave, damhave.1603. Renoveret Edo Set 00, 03, 23
• Rakkukudo. Buddhistisk tempel med dam Set 23
• Shojoke-in
  Tør landskabshave. Høje opretstående sten. Heisei Set
• Tawaraya Ryokan
  Gårdhave i hotel, moderne tid. Hotel. Set
• Misoka-an, Kawamichiya
  To Gårdhaver, restaurant. Moderne tid  Set
• Sumiya Ryokan og Inn
  Gårdhave, indgangsparti til hotel. Moderne tid Set
• Matsuya doll shop
  Dukkebutik. Gårdhave Set
• Kinmata Ryokan
  Restaurant. Gårdhave med hegn.  Set
• Tanakaya doll shop
  Dukkebutik. Gårdhave med tsukubai og lampe. Set

Kyoto C – nord

• Toriiwa-ro kro
  Gårdhave. Gæstgiveri. Moderne tid  Set
• Myoren-ji
  Tør landskabshave, Gårdhave Moderne tid. Showa Set 03
• Kyoho-in Garden
  Tør landskabshave. Moderne tid. 1963. Shigemori Mirei    ikke fundet 03 Set
• Omote Senke
  Tehave. “Bjergvandringstur” på vej til tehus. Momoyama Set
• Ura Senke
  Tehave. Tre haver: Ydre- indre og aller-inderste have. Edo (bestilt)  Set 03
• Rakusho Ryokan
  Restaurant. Gårdhave Set
• Shokoku-ji
  Tør landskabshave. Revet grus. Edo. Renoveret: Showa Set 03
• Mushanokoji-Senke
  Tehave: Kankyu-an. Edo af Ichio Soshu Set
• Kamigamo-jinja Shrine
  Gårdhave med bambus, en af de ældste helligdomme Set

Gennemgang af områdernes haver og templer

Kyoto C – stations området

Området omkring Kyoto Station, syd for city-centrum, er noget trist. Hovedattraktionerne er Higashi Hongan-ji, Nishi Hongan-ji og To-ji – dog er der et par gode spots fx. stationen selv.

Nord for stationen:

1. Higashi Hongan-ji
   Tempelhave  Set 00
2. Nishi Hongan-ji
   Tørhave med palmer, iflg. kort indeholdes 3 haver.  Set 00 Set 03
3. Kanji-in
   Tør landskabshave. Momoyama af Katoh Kyomasa Set
4. Kosho-ji
5. Shosei-en garden.
   Søhave med koier. Villa 1657 Set 03
6. Sumiya Pleasure House.
   Ældste bordel 1641. Gårdhave: Moderne tid. Set 03
7. Umekoji Park.
   Have med imponerende vandfald. 1995.1200-året for Kyoto. Set 03
8. Yuhara Ryokan.
   Ryokan- ophold 14 dage Set 03
9. Yabunouchi Soke.
   Tehave. Ventebænk delt til adelige og almene. Muromachi. Set

Øst for stationen:

1. Warajiya Restaurant
   Gårdhave. Restaurant. Moderne tid. Meiji. Set 03
2. Myoho-in Goza-no-ma
   Tør landskabshave. Grøn bund. Dam. Tidlig Edo Lukket 03 Set
3. Chishaku-in Tempel.
   Landskabshave, med“vandfald”. 1550 Set 03
4. Manju-ji Tempel / Manju-in ?
   Tør landskabshave Set

Syd for stationen:

1. Kanchi-in subtempel til To-ji. Tør landskabshave
2. To-ji
   Den højeste pagode (57 m) i Japan. Damhave. Edo (Loppemarked) Set 03

Nord for stationen:

Higashi Hongan-ji

Tempelområde.
Anlagt: Edo.
Kyoto C – station.
Kyoto kortbog 33 F-2
Offentlig: Marts – Okt.: 5:50 – 17:30 / Nov. – Febr.: 6:20 am – 16:30

Templet ligger lige øst for Nishi Hongan-ji.

Set år 00: Fandt dog ikke den vandhave, som angivelig skulle være der.

Let genkendeligt på det store skilt på dens ydervægge, hvor der tankevækkende er skrevet på flere sprog: “Nu lever livet dig”.

Higashi Hongan-ji blev etableret i 1602 af shōgun Tokugawa Ieyasu, da han delte Jodo Shin-shu sekten i to (Nishi Hongan-ji var den anden) for at mindske dens indflydelse. Templet blev først opført på sin nuværende placering i 1658.
Blev genopbygget i 1895 efter flere brande, der ødelagde de oprindelige bygninger. Er meget monumentalt, men ikke så kunstnerisk imponerende som sin rival. Templet er nu hovedkvarter for en gren af Jodo Shin-shu skolen, Otani.

I løbet af det tyvende århundrede var Higashi Honganji plaget af politiske uenigheder, økonomiske skandaler og familie stridigheder og er efterfølgende blevet brudt op i en række yderligere underafdelinger

I midten af templet er Goei-do eller Founders Hall, hvor et billede af templets grundlægger, Shinran, er nedfældet. Hallen er en af de største trækonstruktioner i verden på 76 m (250 fod) i længden, 58 m (190 fod) i bredden og 38 m (125 fod) i højden. Den nuværende hal blev bygget i 1895.

Den toetagers Taishido-mon Gate blev genetableret i 1911 og står med sine 27 meter i højden, og med gigantiske døre, som er lavet af et stykke træ. Gå gennem porten, hvor der normalt er et hav af duer, til Hondo’en – du skal anbringe dine sko i en plastikpose, som du bærer med dig, så du kan gå ud gennem den tilstødende bygning. Hallen indeholder en statue af Amida Nyorai fra det 13. århundrede. I korridoren mellem de to bygninger finder du et mærkeligt item indfattet i glas: en fantastisk snoning af reb lavet af menneskehår. Som følge af templets destruktion i 1880, gav en gruppe af kvindelige tilhængere deres krøller til et reb, som skulle transportere det massive tømmer, der blev brugt ved rekonstruktionen.

Den enorme Taishi-do er en af verdens største træbygninger, stående med sine 38 m i højden, 76 m i længden og 58 m bred. Bordopsatsen er et selv-udskåret selvportræt af Shiran, præsten der grundlagde Jodo-Shin-shu skolen. Fem min. gang mod øst ligger Shosei-en Have.

Kanji-in

Tør landskabshave
Anlagt: Momoyama af Kato Kiyomasa.
Kyoto C – stationen
Kyotokort  S-10 Kyoto kortbog 32 D-4,
Shimogyo Ward, Kakimotocho, 643 Nord for Nishi Hongan-ji
Offentlig

Kanji-in. Nichiren Sektens hovedkvarter blev flyttet til dette sted. Designet af den tørre landskabshave, som vender mod sydsiden af templets shoin, er tilskrevet krigeren Kato Kiyomasa (1562-1611). I en bog fra 1735, ‘Tsukiyama teizoden’, beskrives haven som havende “en god stil i forholdet mellem de oprejste sten, og i træernes gode behandling”. Kommentaren må bygge på den gode harmoni, der er mellem sten og planter, og på den samlende linje, der går tværs gennem haven.

Det tørre vandfald (karetaki), stenhøjen samt stilen ved stenarrangementet, viser tegn på Momoyama perioden. Karakteristisk er ligeledes stenbroen, der er placeret på tværs i den øvre del af det tørre vandfald. Grunden til at indtrykket fra den nuværende shoin synes at fremstå med en lettere mangel på strenghed, skyldes muligvis, at den nuværende shoin er længere væk fra haven end den oprindelige. (Litt. A celebration of Japanese Gardens nr.57)

Nishi Hongan-ji

Kokei-no-newa: Tørhave med palmer. Damhave. Iflg. kort indeholdes 3 haver.
Anlagt: Tidlig Edo
Kyoto C – station
Kyoto kortbog 32 E-2

Offentlig: 5.30 – 17.30
Daglig ture 11, 11:30, 2:30 (Undtagen søndag). Guided tur købes i tempel office (til venstre i hovedhallen. Turen går dog ikke til Hiunkaku Pavillon

Set år 00: Haven var desværre lukket pga. ombygning. Ifølge et oversigtskort burde der være tre haver. Flotte klippede vejtræer uden for tempelområdet. Bør ses for haverne.

Nishi Hongan-ji er et af to Jōdo Shinshū-tempelkomplekser i Kyoto, det andet er Higashi Hongan-ji, som er hovedtemplet for undersekten Ōtani-ha.

Nishi Hongan-ji templet blev oprindelig bygget i Higashiyama bjergene af Shinran’s datter, præstinden Kakushin. Templet blev geninstalleret på sit nuværende sted i 1591, på en grund anvist af Toyotomi Hideyoshi. Det blev hovedkvarter for Jodo Shin-shu (det rene land) skolen, som havde samlet sig en umådelig magt.

Tokugawa Ieyasu søgte at svække skolens magt ved at anlægge Higashi Hongan-ji Tempel (higashi betyder øst) i 1602. Det originale Hongan-ji blev således kendt som Nishi Hongan-ji (nishi betyder vest). Det er nu hovedkvarter for en gren af Jodo Shin-shu med over 10.000 templer og 12 mil. tilhængere verden over.

Mange af dens bygninger har overlevet fra Azuchi-Momoyama og tidlig Edo-periode, hvilket gør den til et godt eksempel på den japanske arkitektur fra det 17. og 18. århundrede.

Templet indeholder fem bygninger, som er fine eksempler på arkitektoniske og kunstneriske bedrifter i Momoyama-perioden. Daisho-in Hall har prægtige malerier, billedskærerarbejder og ornamenter. En lille have og Japans ældste No-scene er forbundet med hallen.

Den blændende Kara-mon Gate i kinesisk stil viser komplicerede ornamentale træskærer- og metalarbejde. Porten er udnævnt til “Higurashi-mon” (solnedgangs-porten), da dens skønhed kan distrahere så meget, at man ikke bemærker solnedgangen. Både Daisho-in og Kara-mon blev transporteret hertil fra Fushimi-jo, der ligger syd for city. Goei-do (Founders Hall) dateret til 1636, og den indeholder en siddende statue af Shiran, som siges at have udført træskærerarbejde frem til en alder af 70 år. Den kunstfærdige Honda (hovedhallen), rekonstrueret i 1760, indeholder en uvurderlig samling af bemalede skærme med Føniksfugle og påfugle.

Tekisuien Garden, en damhave beliggende i det sydøstlige hjørne af Nishi Honganji-tempelområdet, centreret om den tre-etagers bygning Hiunkaku, siges at være blevet transporteret fra Toyotomi Hideyoshis palads, Jurakudai. Haven blev bygget mellem 1611 og 1617 og renoveret gentagne gange bagefter. Dammen, der breder sig nord for Hiunkaku, kaldes Sōrōchi, og menes at have været brugt til sejlads. Den vestlige del af den nuværende have blev bygget i slutningen af det attende århundrede og er forbundet med Sōrōchi dam. Det er udpeget som et nationalt naturskønt sted og ligger i Shimogyō ward, Kyoto.

Kosho-ji

Kyoto C – center
Kyoto kortbog 35 F-5

Beliggenhed: Horikawa Shichijo agaru, Shimogyo-ku, Kyoto 600-8261

Åbningstider – 5:00 til 17:00

Koshoji Temple (興正寺) i Kyoto, ikke at forveksle med Koshoji (興聖寺) i Uji, ligger lige på den sydlige kant af Nishi-Honganji Temple nær Kyoto Station på Horikawa overfor Ryukoku Museum. Koshoji og Nishi-Honganji templer er så tætte, at de fleste besøgende tror, det er en og samme. Begge templer deler den samme voldgrav, der løber rundt om deres mure.

Begge er Jodo-Shinshu sekt templer, en skole inden for Pure Land Buddhisme, men med små forskelle, som ikke umiddelbart er synlige for ikke-Jodo-Shinshu tilhængere.

Koshoji voksede ud af en splittelse i Bukkoji-templet (nu beliggende sydøst for Shijo Karasuma), da Rennyo (1415-1499), kendt som “genopretteren” af Jodo-Shinshu, overtog kontrollen over Honganji. En af ​​hans tilhængere ved Bukkoji-templet, Kyogo (d. 1490) grundlagde Koshoji ved siden af ​​Honganji-templet. Koshoji er i samme skala som sin nærmeste nabo og har en shukubo (tempellogi) og et studieværelse til rådighed for sine tilhængere.

Seværdigheder:
Goeido (Grundlæggerens Hall) – Hallen er et imponerende syn med en højde på 28 meter og en bredde på 33 meter. Goeido blev bygget i 1912 og indeholder træstatuen af den buddhistiske munk Shinran. Statuens alder er ældre end 40 år.

Amidado (Amida Buddhas sal) – Amidado blev bygget i begyndelsen af det 20. århundrede. Salen er lidt mindre end Goeido og har Amida Nyorai (Amitabha Tathagata) som sit fokusbillede.

Klokketårnet – Klokketårnet var en donation i 1774 til ære for kejser Momozono (1741 – 1762) under en mindeceremoni. Det er den ældste struktur i Koshoji-tempelkomplekset.

2 porte – Sanmon- og Amidado-porten er to store trækonstruktioner foran Goeido og Amidado Hall.

Kyozo – Bygget i 1848 og er opbevaringssted for sutraer og krøniker om templets historie.

De fleste af de nuværende bygninger blev rekonstrueret efter en stor brand i 1902. Det tog 10 år at genopbygge hele stedet.

Shosei-en

Søhave med koi’er. Villa 1657.

Kyoto C – station
Kyoto kortbog 33 G-2
Offentlig:  9-17. Nov. til febr.: 9-16. Entre 500 Yen

Shosei-en Garden er en skjult perle i Kyoto og er et besøg værd. Den smukke grund indeholder Kikoku-tei Villa, som blev fuldendt i 1657. Have blev designet på anmodning af Sen-nyo, en præst i Higashi-Hongan-ji-templet. Nyd blomme- og kirsebærblomster om foråret, iris og åkander om sommeren og ahornblade om efteråret. Medbring frokost eller tag blot en vandretur rundt om den smukke Ingetsu Sø.

Sumiya Pleasure House

Ældste bordel, gårdhave.
Bygget: 1641. Gårdhave: Moderne tid
Kyoto C – station
Kyotobog Map 6 nr.4. Kyoto kortbog 32 D-2

Offentlig: 10.00-16.00, lukket 16. dec.-14. marts, 19. juli-14. sept. samt mandage, rundvisning på anden sal kun efter aftale. Entre 1000 Yen for 1. sal. For at besøge 2. etage skal du deltage i en af ​​de 30-minutters omvisning på japansk (¥800).

Set: 03

Shimabara, et distrikt NV for Kyoto station, som var Kyoto’s oprindelige forlystelseskvarter. I dens kulmination i Edo-perioden, blomstrede området med storslåede beværtningshaller, hvor kunstnere, skribenter og statsmænd samledes i “den flydende verden” i en atmosfære af konversation, kunst og utugt. Geisha’er blev ofte sendt hertil fra deres kvarterer (okiya) for at underholde gæsterne i restaurant-bordellerne. Men i starten af Meiji-perioden rykkede disse aktiviteter efterhånden til området nord for Gion Distrikt, og Shimabara mistede til sidst sin betydning.

Selvom den traditionelle stemning i distriktet er væk, forbliver nogle få elementer tilbage. Den mægtige Shimabara-no-O-mon Gate, som markerede indgangen til kvarteret står stadig ligesom Sumiya, og ligeså den sidste tilbageblevne Ageja, betegnes nu som et “Nationalt Kulturelt Aktiv”.

Opført i 1641 bestående af to etager med 20 rum, tillader den et sjældent glimt af Edo-periodens nirvana. Med et elegant udvendigt tremmevindue, har Sumiya desuden et stort åbent køkken og en omfattende række af værelser (inklusive et ekstravagant dekoreret med perlemor-indlæg).

Umekoji Park

Park med imponerende vandfald.
Anlagt: 1995 i anledning af 1200-året for Kyoto
Kyoto C-1
Kyoto kortbog 32 D-3

Set: 03

Umekoji Park ligger direkte øst for Kyoto Station og direkte nord for Toji-templet i den sydvestlige del af byen. Kyoto Aquarium ligger i parkens nordlige kant. 15-20 minutters gang nordvest for Kyoto Station eller 15 minutters gang nord for Toji-templet. Kyoto busser # 33, # 205 & # 208 kører fra Kyoto Station til parkens vigtigste nordlige indgang.

Parken åbnede i 1995, og består i dag af flere seværdigheder herunder Umekoji Steam Locomotive Museum, Midori-no-kan-haven, tehuset og restauranten og Inochi-no-Mori-haven samt små damme. I 2016 blev Umekoji Steam Locomotive Museum indarbejdet i det nye Kyoto Railway Museum bygget af West Japan Railway Co. (JR West) til en pris af US $ 83 millioner. Det nye museum er det største togmuseum i Japan.

Kyoto Gartnerlaug “Koen Kumiai” har stået for opførelsen af Umekoji-haven, som er en genfortælling af japansk have akitektur og den japanske haves historie. Til opførelsen af haven er der gjort brug af haveteknikker og plantevalg gennem 1200 år. Det har kostet omkring 750 millioner kroner at anlægge haven, som er helt i særklasse.

Et imponerende vandfald ses i haven – først med et højt fald, dernæst med flere fald.

Yabunouchi Soke

Tehave. Ventebænk delt til adelige og almenheden.
Anlagt: Muromachi.
Kyoto C-1 station
Kyoto kortbog 33 F-2

Yabunouchiryu skolen er en teceremoni retning, grundlagt i begyndelsen af det 17. århundrede af Yabunouchi Kenchū Jōchi. Han var discipel af Sen no Rikyū og studerede zen i Daitokuji-templet, fødestedet for teceremonien. Efter at have mestret Teens Vej, modtog Kenchū sin tesalon, Unkyaku fra Rikyū selv. Båndet mellem mesteren og hans lærling var usædvanligt stærkt, de var som brødre. Rikyū formidlede endda sit ægteskab med et medlem af den berømte samurai familie, Oribe. Yabunouchi-skolen blev populær i Meiji- og Taishō-æraen og blev global efter midten af det 20. århundrede og man afholdt ceremonier på forskellige berømte udstillinger i USA og Europa.

Grundlæggeren Kenchū dyrkede et stærkt forhold til samuraiklasserne, hvilket afspejler, hvordan han etablerede sin teceremonistil, som involverer store bevægelser og adopterede visse manerer og adfærd fra “bushi”, samuraierne. Deres motto er “Ærlighed, renhed, respektfuldhed og enkelhed”. Retningen værdsætter te og den såkaldte “chakaiseki”, de enkle, men sofistikerede retter, der serveres før teen.

Lederen er nu den 14. “Iemoto”, stormester Yabunouchi Inyūsai Chikukeijōchi, hvis filosofi fokuserer på vigtigheden af venlighed og høflighed. Ifølge ham skal værterne servere teen af hele deres hjerte, og ceremonien skal skabe et dybt bånd mellem dem og gæsterne.

Yabunouchi Soke’s Roji:

Ennan er navnet på et tehus i Yabunouchi-retningen. Da familien flyttede til sin nuværende placering i 1640, formodes en tehave samt et tehus at være flyttet med fra dens residens for Furuta Oribe. Det er kendt som en tredobbelt tehave og værdsat for dens raffinerede design med ventebænk, trædesten osv. Yabunouchi Kenchu, var den første leder af Yabunouchi Skolen. Roji’en rundt om tehuset afspejler derfor Oribes prioriteringer. Det mest bemærkelsesværdige ved haven er adskillelsen mellem folket og de adelige.

Når man træder ind i haven finder man en “koshikake” (ventebænk) på begge sider af porten. Den venstre ventebænk er for de adelige, og den højre er for øvrige gæster (“shobanseki”). Denne type ventebænke kaldes “wari (delt) koshikake”.

“Suna setchin” ( suna = sand, setchin = toilet) er placeret væk fra den adelige koshikake. Oprindeligt et fungerende toilet til brug under tesamlinger, men blev senere et rent dekorativt træk i den “indre tehave”. “Shitabara setchin”, et funktionelt toilet i den ydre tehave, er placeret umiddelbart ved siden af ventebænken for de almindelige gæster.  

Lige foran “split-koshikake” ligger en stor trædesten, kaldt “Mitsukosodeishi”. Et sort fyrretræ “Sodesuri matsu” ses bag trædestenen. Der er en “sarudo”-port til venstre for stenen, hvor en trædesten er placeret under porten. Denne sten har et “indbygget” trin. Højdeforskellen i stenen er meget ubetydelig, men dens funktion er knivskarp. Når værten byder en adelig velkommen, står han på den lavere del af trædestenen, idet han derved viser at han er den adelige “underdanig”.

Efter porten, løber en nubedan sti diagonalt mod venstre i ca. 3,6 meter, og til højre for denne, er der udlagt en kombination af “ararekoboshi” (rullesten i et ensartet mønster) og “mimiishi” (endefladen af trædesten). Helt modsat fliserne i bjergstien i Omotesenke haven, så giver fliserne i Yabunouchi haven udtryk for enkelhed og ro.

En nobedan-sti er en type havesti sammensat af forskellige størrelser af sten og sten plader. De større sten, kendt som tanzaku-ishi ( 短冊石), giver plads til, at gæsterne kan stå fredeligt uden at snuble, så de kan indtage den omkringliggende have/natur. I modsætning til trædesten (tobiishi, 飛び石), der tilskynder til kontinuerlig og forsigtig gang, er nobedanen designet til mere intens brug på grund af den større flade.

“Tsukubai’ stenen menes oprindeligt at have været en del af en 5-stk gravsten til Mongaku Shoin. Et ret stort hul er boret i stenens center, så man kan nyde den som hvis man øsede vand fra en dyb kilde. Trædestenen til tsukubai’en er så stor, et to mennesker kan stå på den samtidigt. Det skyldes, at en assistent skal kunne være den adelige gæst behjælpelig med at vaske hænder.

Adskillige lamper er placeret i haven, f.eks. “Yukinoshita-doro” (lampen til sne-morgen), der er placeret nær “sarudo”-gate, Rikyu’s “Yose-doro” for enden af nobedanen, en Kodai-ji stil lampe ved “Oribe-ido” (Oribe brønd) og “Oribe-doro” (Oribe lampen) ved tsukubai’en. Stenlamperne er alle af “ikekomi” stil (uden pedestal), og de er alle placeret meget lavt. Se mere i The Tea Garden s.112.

Øst for stationen:

Warajiya Restaurant

Restaurant med gårdhave
Anlagt: Moderne tid. Meiji.
Designer: Kumakichi.
Kyoto C – stationen
Kyoto kortbog 33 H-3
555 Nishinomon-cho, Shichijo-dori-Honmachi-higashiiru, Higashiyama-ku
3 minutters gang fra Shichijo Station Exit 4, Keihan-linjen. Et besøg kombineres bedst med det nærliggende Sanjusangendo-tempel.

Warajiya, der betyder “halmsandaler”, har over 400 års erfaring med at servere unagi, ferskvandsål, der bruges som ingrediens i japansk madlavning. Unabe- eller åle-hotpot er en enkel, men lækker ret. Ålen grilles, før skelettet fjernes og simrer derefter sammen med lokale Kujo-porrer, seitan og nudler.

Haven blev anlagt af Kumakichi Kato i den sene Meiji periode.

Myoho-in Goza-no-ma

Tør landskabshave. Grøn bund. Dam.
Anlagt: Tidlig Edo
Kyoto C – station
Kyoto kortbog 33 I-2
Adgang: Tæt på Kyoto City Bus Higashiyama Shichijo busstoppested.

Set: Lukket i 03

Myoho-in er et buddhistisk Tendai tempel beliggende i Higashiyama Ward, Kyoto City. Selve templet er normalt ikke åbent for offentligheden, kun i november. ) Nærliggende attraktioner omfatter Chishaku-in Temple, Kyoto National Museum, Hoko-ji Temple (Great Buddha), Sanjusangen-do Hall, Imahie-jingu Shrine og Hoju-ji mausoleum for Emperor Goshirakawa .

Myohoin er et monzeki-tempel, fra den tidlige Heian-periode etableret i 1158, og blev traditionelt betjent af successive buddhistiske præster af kejserlig slægt. Templet har det berømte Sanjusangendo som sit undertempel. Og sammen med Shorenin og Sanzenin er det kendt som et af de “Tre Monzeki Templer i Tendai Sekten”. Det betyder, at det er et tempel med stor prestige.

I 1595 opførte den berømte daimyo Toyotomi Hideyoshi (1536 – 1598) præstens kvarter (Kuri) på templets grund. Myoho-in tjente i en kort periode også det kejserlige palads, efter at den oprindelige blev ødelagt ved en brand.

Når du har passeret den enorme port finder du en bygning kaldet Kuri (præstens kvarter). Det er en stor træstruktur, der indeholder køkken og kontorer. Kunstværk på skydedørene er imponerende. Tegnestilene er kendt som Dai-shoin og Dai-genkan, stilarter der blev udviklet af kunstskolen i Kano.

Østhaven er reserveret til højt rangerende mennesker (goza-no-ma). Der er en lang og smal dam der løber nord-syd, med en bakke på den fjerne bred. Havens hovedattraktion er dog dens mosbund. Stenbroen af natursten, der krydser over dammen fra en halvø, såvel som stenarrangementet nær broen, har et udtryk af dynamisk strenghed. Den cylindriske vandsten er lavet af hvid marmor. Litt. Masterpieces of Japanese Garden Art 4 nr.19.

Chishaku-in

Landskabshave. Beskuelseshave. Vandhave med vandfald.
Anlagt: ca.1550
Designer: Sen-no-Rikyu
Kyoto C – station
Kyoto kort U-9. Kyoto kortbog 33 I-3

Offentlig: 9 – 14. Mandag lukket

Set: 03

Chishaku-in, der ligger i Higashiyama Ward, Kyoto City, er hovedkvarteret for Chizan-skolen i Shingon-sekten.

Chishaku-in var oprindeligt et af undertemplerne i Mt. Koya (Wakayama-præfekturet), hvor Kobo-Daishi grundlagde Shingon-buddhismen, men det blev flyttet til Mt. Negoro, hvor Shingon-buddhismen nåede toppede i sin udbredelse. Det menes, at der var omkring 6.000 lærde præster og 3.000 huse i området. Hideyoshi Toyotomi, Japans daværende hersker, var bange for templets stigende magt. I 1585 satte hæren på Hideyoshi’s befaling ild til templet og husene i Mt. Negoro, og alle bygningerne blev brændt ud. Ypperstepræsten i Chishaku-in-templet, Genyu (Gyosho 1529-1605) flygtede fra templet før belejringen af Negoro og flygtede til Mt. Koya med sine disciple og gik i skjul. Men i 1598, da Hideyoshi døde, kom Genyu ned fra bjerget og flyttede til Higashiyma-området i Kyoto for at genoplive Chisan-skolen.

Chishakuin-templet blev oprindeligt bygget på ruinerne af Shoun-ji Tempel ved Koyasan i Wakayama, som ligger langt syd for Kyoto, til minde om Toyotomi Hideyoshis søn Sutemaru, der døde i 1591 i en alder af tre år. Bygningerne blev flyttet til deres nuværende placering i 1598 på ordre fra Tokugawa Ieyasu. Efter Hideyoshi’s død, blev Shoun-ji overleveret til præsterne ved Chistaku-in, hvis tidligere tempel i Kii-provinsen var blevet ødelagt af  Hideyoshi’s styrker i 1585.

Hovedhaven i Chishaku-in-templet blev genopbygget i 1674, men senere ødelagt af en brand. Haven er inspireret af området omkring Mt. Rozan i Kina og er centreret omkring en dam, der strækker sig under templet.

Shuzoko Hall indeholder malerier fra Tohaku Hasegawa skolen, Momoyama-æraen, bl.a. det berømte Sakura-zu (kirsebærtræ) og Kaed-zu (ahorntræ). Kyaku-den (Gæstehallen) blev ødelagt af en brand i 1682, men størstedelen af vægmalerierne blev reddet og har overlevet indtil i dag.

Chishaku-in’s landskabshave, formentlig designet af Momoyama Periodens store te mester Sen-no-Rikyu (1522-1591) er kendt for sine azaleaer, der blomstrer i slutningen af april og begyndelsen af maj. Hovedhallen stammer fra 1975, da den tidligere bygning blev ødelagt af en brand i 1947 hvor nogle uvurderlige skydeskærme af Kano School malere Eitoku og Sanraku gik tabt. Haven er en beskuelseshave.

Haven siges at være inspireret af bjerget Lu-shan i Kina, og søen minder for en del om den uendelige flod, der snor sig gennem bjerg terrænet.  I den sydlig del af haven er størrelsesforhold og perspektiv manipuleret for at skabe dybde. Den spinkle tre-delte bro nær te rummet forstærker søens bredde, mens den bagerste broen er spidset til for at forstærke dybdeperspektivet. Lampen, der lige er synlig bag buskadset på den bageste øst skråning er dimensioneret, så synes at være langt væk.

Vandfaldet, der er havens fokuspunkt var oprindelig et tør-vandfald, nu indeholder vandfaldet en lille tynd strøm, som venligt plasker ned i søen over en tilgroet sten.

På sin vis savnes “strenghed”, når man sammenligner med haver fra Kamakura-perioden, men Edo-perioden overgår den i detaljerigdom. Formen er forskellig fra bestemte mønstre og udtrykket er frit og generøst. (Litt. Japanese Garden nr. 22)

Manju-ji

Tør landskabshave
Kyoto C-1 station?
Kyoto kortbog 33 H-4

Manju-ji er et undertempel beliggende inden for området Tofuku-ji-templet i Higashiyama Ward, Kyoto City. Det var engang en af Kyoto Gozan (fem store Zen-templer i Kyoto) sammen med Tenryu-ji-templet, Shokoku-ji-templet, Kennin-ji-templet og Tofuku-ji-templet. Det kan ikke besøges, da det ikke er åbent for offentligheden.

Syd for stationen:

To-ji Tempel.

Den højeste pagode (55 m) i Japan. Vandringshave med dam.
Anlagt: Edo.
Kyoto C – station.
Kyoto kortbog 32 D-5
Kujo-cho 1, Minami-ku, Kyoto

Offentlig: 18. april-19. september: 8:30 til 5:00 / 20. september – 19. marts: 8:30 til 4 / 20. marts – 17. april: 8:30 til 4:30
Voksne: 500 yen, børn og unge 300 yen

Set: 00 og 03

Kobo-san Marked – d. 21. i hver måned, og alm. marked den første søndag i hver måned.

I 794 blev Japans hovedstad overført fra Nara til nutidens Kyoto, der blev omdøbt til “Den kejserlige by Heiankyo” (det tidligere navn på byen Kyoto). Fra indgangen til Heiankyo løb en 84 meter bred avenue direkte nordpå til kejserpaladset midt i byen. Byen var arrangeret symmetrisk på hver side af denne store allé, og alle gader løb præcist nord-syd og øst-vest i et gittermønster. Layoutet af det gamle Heiankyo er stadig synligt i det retlinede mønster af det moderne Kyotos gader. To store vogtertempler blev bygget på øst- og vestsiden af hovedindgangen til den kejserlige by. Templet på vestsiden eksisterer ikke længere, men To-ji, som bogstaveligt betyder “East Temple”, har overlevet til i dag.

Sammen med et tredje tempel kaldet Shingonin var det de eneste buddhistiske templer, der var tilladt i byen, og To-ji er den dag i dag det eneste tempel, som endnu er tilbage fra dengang- hvilket dermed gør det til Kyotos ældste buddhistiske tempel. Af samme grund blev To-ji sammen med 16 andre områder i Kyoto optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 1994.

I 823 ærede kejser Saga munken Kukai og overdrog templet til ham. Kukai gjorde To-ji til det centrale seminarium i Shingon (eller esoterisk) buddhisme og tilføjede forskellige bygninger såsom pagoden og haller. Siden da har To-ji været hovedkvarter for Shingon-sekten af ​​japansk buddhisme. De store bygninger blev beskadiget af jordskælv og brande, men er blevet genopbygget for at bevare det originale layout og de arkitektoniske stilarter. Mange storslåede skatte såsom statuer, udskæringer, malerier og kunstværker er anbragt i disse tempelbygninger.

To-ji er et tempel, der især er kendt for sin pagode, der med sine 55 m og 5 etager er den højeste i Japan. Den nuværende pagode dateres tilbage til 1644 efter at have været brændt ned fire gange siden den oprindeligt blev bygget i det 9. århundrede. Ingen af træsøjlerne stikker ned i jorden. Pagoden står kun på stenplatformen, hvilket gør den til et imponerende eksempel på en jordskælvsbestandig konstruktion.

Hoved-indgangen (Nandai-mon) blev flyttet hertil i 1894 fra Sanjusangen-do Tempel i det sydlige Higashima område. Kodo’en (foredragssalen) er dateret til det 16. århundrede, og den indeholder 21 billeder forestillende Mikkyo (hemmelige buddhistiske) mandalaer. Kondo’en (hovedsalen), der blev genopbygget i 1606, kombinerer kinesisk, indisk og japansk arkitektur, og den indeholder statuer, der afbilleder Yakushi treenigheden (Den healende Buddha).

Tør landskabshave. Haven på sydsiden af Hojo består af et udbredt areal med hvidt sand, kantet på begge sider af sten og buskads. Nyd de strålende røde og gule ahorn i det sene efterår, eller det til tider smukke snedække om vinteren.
Litt. Zen Gardens nr.40

Vandringshave med dam. Ude til siden er tsukiyama, hvor te-huset Seirentei er lokaliseret. Illusionen af dyb skov er kreativt blevet designet med brug af store mængder buskads.
Litt. Zen Gardens nr.39

Kanchi-in-subtempel

Sub tempel til Toji
Tør landskabshave
403, Kujo-cho, Minami-ku
Kyoto, 601-8473
Åbningstider: 9-17 (sidste indgang 16.30); Entré: 500 yen for voksne.

Gå nordpå over en smal voldgrav fra Toji, og du kommer til dette lille tempel. Templet er kendt for sine udsøgte haver og et blækmaleri af sværdmanden Miyamoto Musashi.

Set: 03

Kanchi-in blev grundlagt i det 14. århundrede (1359) af Goho, en tilhænger af Shingon-sekten i japansk buddhisme, grundlagt af Kobo Daishi.

Goho var en lærd, der forfattede Toboki (東宝記), en historie om Toji-templet.

Selvom templet blev oprettet i Muromachi-perioden i japansk historie, er der intet, der er bevaret fra den tid. Bygningerne vi kan se i dag, stammer fra Edo-perioden og senere.

Templet var tænkt som bolig og studiecenter for munkene i Toji.

Kyaku-den Hall, med udsigt over stenhaven og et tehus, stammer fra 1605 og er klassificeret som en national skat.

Indenfor er hovedbilledet (honzon) af templet, de fem store Kokuzo Bosatsu. Disse er de såkaldte “Visdomsbuddhaer”, der sidder på forskellige mytiske dyr. Disse Buddhaer er af stor betydning i Shingon og er også protektorer for håndværkere og kunsthåndværkere.

Templet er også af betydning for Ju-san Mairi-festivalen, når 13-årige drenge og piger kommer til et tempel eller en helligdom for at bede om visdom og lykke. Templets tilknytning til lærdom gør den attraktiv ved denne højtid.

Oversigt over haver
Kyoto centrum

Kyoto bogkort C – 2 s.34 og 35.

Kyoto C – centrum (nordlige del)

I det 16. århundrede beordrede Toyotomi Hideyoshi, at der blev bygget en forsvarsmur rundt om city – området indenfor blev kaldt rakuchu eller det centrale distrikt. Selv om den eksakte grænse er svær at definere i dag, så omfatter det det centrale forretningskvarter. Engang var det Kyotos kunstner- og kulturområde, i dag vrimler det med kontorer, ministerier, banker, restauranter og barer. Selv om rakuchu ligner mange andre storbyer i Japan, er der mange attraktioner i området fx. Imperial Palace, Nijo-jo og et antal museer.

1. Imperial Palace og Park
   Vandringshave med stor dam.1569 af Kobori Enshu. Set 03, 23
2. Sento Gosho en del af Kyoto Imperial Palace og Park.
   Damhave, vandringshave, tehave. Anlagt: 1634. Edo Set
3. Nijo Castle – Ninomaru Garden
   Vandringshave, damhave.1603. Renoveret Edo Set 00, 03, 23
4. Rakkukudo. Buddhistisk tempel med dam Set 23
5. Shojoke-in
   Tør landskabshave. Høje opretstående sten. Heisei  Set
6. Kosho-ji
   Tehave. Gravmælet til Oribe Furuta. Edo. Set
7. Tawaraya Ryokan
   Gårdhave i hotel, moderne tid. Hotel.Set
8. Misoka-an, Kawamichiya.
   To Gårdhaver, restaurant. Moderne tid. Set
9. Sumiya Hotel og Inn
   Gårdhave, indgangsparti til hotel. Moderne tid. Set
10. Matsuya doll shop.
    Dukkebutik. Gårdhave. Set
11. Kinmata Ryokan.
    Restaurant. Gårdhave med hegn. Set
12. Tanakaya doll shop
    Dukkebutik. Gårdhave med tsukubai og lampe. Set

Kyoto Imperial Palace og Park

Imperial Palace er omgivet af en vidtstrakt park med et indbydende landskab af træer og åbne plæner. Den er perfekt til en picnic, vandreture og sport. Der er gratis adgang til parken. Besøg damhaven i den sydlige del af haven med dens evig sultne karper. Her findes også en cafe. Parken er smukkest i foråret, når det er kirsebærblomstringstid. Den er omgivet af Teramachi-dori og Karasuma-dori mod øst og vest og Marutamachi-dori mod nord og syd.

Kyoto Imperial Palace

Vandringshave med stor dam. Blåregns-gårdhave. Park.
Anlagt: Edo 1569 af Kobori Enshu.
Kyoto C – center
Kyotokort T-5. Kyoto kortbog 35 H-2

Offentlig: Ture kl. 10 og 14 undtagen søndag og lørdag. Ansøgning: Kyoto Office ved Imperial Household Agency (på Goshu området)
Set: 03, 23
Adgang:
Kyoto Gyoen National Garden og Kyoto Imperial Palace kræver ikke ansøgning og der er gratis adgang. For detaljer om daglig drift, se Kyoto kejserpalads.
Åbningstider:
September – marts: 9:00 – 15:50 (Sidste entré)16:30 (Lukketid) 
Oktober – februar: 9:00 – 15:20 (Sidste entré)16:00 (Lukketid) 
April – August: 9:00 – 16:20 (Sidste entré)17:00 (Lukketid)
Lukket: Mandage (Hvis en national helligdag falder på en mandag, er paladset åbent men lukket den næste dag, tirsdag). 28. december – 4. januar
Åbningstiderne kan ændres med kort varsel på grund af officielle eller andre operationelle årsager.

Kyoto Imperial Palace. Haven ved Imperial Palace, eller Gosho, er en Edo vandringshave med en stor dam, ca. 7000 m2 stor, designet af Kobori Enshu (1579-1647). Langs bredden af dammen er lagt mørke, flade, runde sten, nogle gange kaldt kastanjesten, der omhyggeligt er lagt ud for at give en følelse af vidde og fredfyldthed.

Det originale Imperial Palace (Kyoto Gosho) blev bygget i 794, og har, ligesom phoenix, gennemgået adskillige genfødsler efter ødelæggelser af brande. Den nuværende bygning, liggende på den anden side og er mindre end originalen, blev konstrueret i 1855 og består af flere strukturer, der afspejler de arkitektoniske stilarter fra forskellige perioder. Ceremonier relateret til kroningen af en ny kejser og andre statsfunktioner afholdes stadig her.

Havens primære udtryk er den store dam med øer og gangbroer, hvis nordlige og sydlige segmenter blev forbundet med en kort kanal i 1747. Norddammen, Gonaitei, blev udvidet og omarbejdet fra 1684 til 1688; Syddammen, Oikeniwa, er kendt for sin ekspansive “Ocean kyst” med afrundede sten og kirsebærtræer, en kant af blandede naturlige og huggede sten og en separat, diskret dæmning af kvadrerede sten. Dammen indeholder en række meget maleriske øer og seks broer i forskellige stilarter, herunder en med et imponerende blåregn espalier (opført i 1895).

To tehuse fuldender haven: Seika-tei, i den sydlige ende af den sydlige dam; og Yushin-tei på den vestlige side af den nordlige dam.

Sento Palace / Sentō Gosho:

Damhave, vandringshave, tehave designet af Kobori Enshu.
Anlagt: 1634. Edo
Den sydlige ende af Kyoto Imperial Palace Park.
Kyoto Sento kejserpalads kræver en ansøgning for at få adgang. Se Imperial Household Agency’s officielle hjemmeside for at se de seneste oplysninger.

Turister prioriteres og gives adgang til paladset inden for få timer eller dage, mens en japaner (som ikke er ledsager med en turist) må vente måneder. To gange om året, om foråret og om efteråret, når det indre lønkammer er åbent for publikum i adskillige dage, er paladset stopfuldt.

Sento kejserpalads (Sentō Gosho) er et sekundært paladskompleks overfor Kyoto kejserpalads i den kejserlige park. Det blev opført i 1630 som retræte palads for kejser Gomizuno og blev efterfølgende paladset for pensionerede kejsere. Selvom selve slottet gik tabt i en brand i 1854 og ikke blev rekonstrueret, forblev dens haver og tehuse bevaret. Den blev 1. maj 2019 omdøbt til “Kyoto Sento Imperial Palace”.

Haven ved Sento Gosho (Den aftrådte kejsers Villa) er en Edo have der blev fuldført i 1634. Den er et fremragende eksempel på en vandringshave. Af særlig interesse er kastanje-sten-kystlinjen på den sydvestlige side af dammen, som symboliserer en naturlig kystlinje. Stenene var en gave fra Odawara-klanen nær det nuværende Tokyo. Det siges at stenene var samlet i Odawara, og hver især pakket ind i silke før de blev sendt som en gave til kejseren i Kyoto. De er kendt som “To-liter-sten”, fordi hver af dem på den tid havde en værdi af ti liter ris.

Nijo Castle (Nijojo) – Ninomaru Garden

Vandringshave med damhave. Nattergalegulvet.
Anlagt 1603 Momoyama. Renoveret i Edo af Kobori Enshu.
Kyoto C – center
Kyoto kortbog 35 E-3
541 Nijo-jo-cho, Horikawa-nishi-iru, Nijo-jo-dori, Nakagyo-Ku, Kyoto 604-8301 

Offentlig: 8:45 til 17:00 (indgang indtil 16:00), Adgang til Ninomaru Palace fra 8:45 til 16:10
Adgang: 800 yen; plus yderligere 500 yen for at komme ind i Ninomaru-paladset. Billet kan købes online.

Set år: 2000, 03 og 23.

Smuk have med en stor dam indeholdende tre øer og masser af sten. Flotte søkanter. Indeholder flere haver bl.a. en mindre damhave med to tehuse. Alt holdes pinligt rent og er yderst velklippet. Flot klippet “kryptomeria-skov”.

Nijo Castle kan opdeles i tre områder: Honmaru (hoved forsvarscirklen), Ninomaru (den sekundære forsvarscirkel) og haverne omkring dem. Hele borgområdet og Honmaru er omgivet af stenmure og voldgrave.

Honmaru og Ninomaru er omgivet af grønne områder og vandrestier med træer. Kirsebærtræer af mange sorter er plantet i hele slotsparken, herunder i en kirsebærplantage næsten 400 kirsebærtræer af sent blomstrende sorter. På grund af de mange kirsebærtræsorter, varer blomstringssæsonen på Nijo Castle normalt fra slutningen af marts og hele april måned.

Nijo Castle blev bygget i 1603 som residens for Tokugawa Ieyasu, den første shogun i Edo-perioden (1603-1867). Hans barnebarn Iemitsu afsluttede opførslen af paladset 23 år senere og udvidede slottet yderligere ved at tilføje et fem-etagers slot.

For at sikre sig mod forræderi, lod Ieyasu de indendørs gulve anlægge som “nattergalegulve” (ubudne gæster blev opdaget ved de talende gulvbrædder), og indrettede hemmelige rum, hvor livvagter kunne stå på vagt og springe frem ved den mindste støj. Fans af ninja-film vil øjeblikkelig genkende disse elementer.

Karamon Gate fra Momoyama-tiden, oprindelig en del af Hideyoshi’s Fushimi-borgen, viser mesterlige træskærerarbejder og metalarbejde. Efter at være gået gennem porten, kommer man til Ninomaru Palace, som er fordelt over fem bygninger med adskillige værelser. Adgangen til bygningerne afhang oprindelig af rang – kun dem af højeste rang havde adgang til de indre bygninger. Ohiroma Yon-no Ma (det fjerde værelse) har bemærkelsesværdige skærmbilleder.

Efter Tokugawa Shogunate fald i 1867, blev Nijo Castle brugt som et kejserligt palads i en periode, før det blev doneret til byen og åbnet for offentligheden som et historisk sted. Slottet blev udpeget som UNESCOs verdensarvssted i 1994.

Ninomaru Garden. Den 4.000 m² vandringshave designed af Kobori Enshu og anlagt i det 17. århundrede indeholder en stor dam med tre adskilte øer, der forbindes af stenbroer, og er omhyggelig velholdt. Selvom det er en vandringshave, er de bedste vue dog inde fra borgen. Haven er designet til at modtage kejseren, når han var på besøg.

Rokkakudo (Chohoji)

604-8134 Kyoto-shi, Nakagyo-ku, Rokkaku-dori, Higashi-do-in, Nishi-iri-no-mae-cho
Rokkakudo ligger kun en kort gåtur sydøst for Karasuma Oike Station på Kyoto metro, lige ved Karasuma Dori.
Åbningstider: 6:00–17:00 (8:30–17:00)
Adgang: Gratis
Set 23

Rokkakudo-templet (Chohoji), fødestedet for ikebana, den særlige japanske kunst at udforme blomsterdekorationer, er formelt kendt som Shiunzan Chohoji-templet. Shotoku Taishi (Prins Shotoku) besøgte først stedet for det nuværende tempel, dengang et ubeboet område, hvor han søgte efter tømmer til opførelse af Shitennoji-templet i Osaka. Det siges, at Buddha talte til Prinsen i en drøm; prinsen byggede derefter et sekssidet tempel i 587 (“rokkaku” betyder sekskantet på japansk), som omslutter amuletten af “Nyoirin Kannon (barmhjertighedens gudinde)”, som han bar. Prins Shotoku var en nøglefigur i udvidelsen af buddhismen i Japan i slutningen af det 6. århundrede. De nuværende tempelbygninger stammer fra 1876, Japans Meiji-periode.

Det siges, at Shotoku Taishi havde badet i en dam på nordsiden af Rokkakudo-templet. De buddhistiske præster, der lavede blomsterofringer morgen og aften ved templets buddhistiske alter, boede nær denne dam (det japanske ord for dam er “ike”), i en lille hytte (kaldet “bo”). Af denne grund begyndte folk at kalde præsterne for “Ikenobo”. Ono-no-Imoko, der tjente Shotoku Taishi, siges at være blevet buddhistisk præst og boede her.

I Muromachi-perioden (15.-16. århundrede) forvaltede Ikenobo templet, og Senkei Ikenobo og Senno Ikenobo spillede aktive roller i udviklingen af ikebana, og etablerede stillingen som rektor for “kado” eller ikebana. Efterfølgende generationer af Ikenobo-rektorer har tjent som hovedpræster i dette tempel.

Shojoke-in

Tør landskabshave. Høje opretstående sten. Reven grus i cirkel.
Anlagt: af Ono Masaaki.
Kyoto C – center
Kyoto kortbog 35 I-1

Adresse: 95 Kitanobecho, Kamigyo-ku, Kyoto. 10 minutters gang fra Kyoto busstoppested “Kawaramachi Imadegawa” 5 min. gang fra Kyoto city busstoppested “Furitsu Idai Byoin Mae”

Shojoke-in Temple er et af de syv store hoved templer i Jodo Sekten (buddhismens rene land sekt), og ligger i Sakyo Ward, Kyoto City. Templet blev grundlagt af Ennin i Heian-perioden efter ordre fra kejser Seiwa.

Navnet betyder “tempelsalen for den rene lotus”, fra ideen om et praksissted, der er lige så rent som lotusblomsterne, der vokser i det rene land.

Templet blev bygget efter ønske fra Kejser Seiwa under Jogan æraen (859-877). Haven er på alle fire sider omgivet af en stor hojo, lille hojo, mesterens opholdsrum og terummet. For at give haven en front ud til alle bygninger er den designet som en cirkel. Ringen af hvidt samd i centrum symboliserer glorieudstrålingen bag Buddha såvel som månens cirkulære glød. Linjerne, der udgår herfra er stråler. Mosbunden inden for ringen er en trane ø, hvor de to opretstående sten er tranens vinger. Øen er også en del af anden og tredje stengruppe, som symboliserer de tre buddhistiske billeder (sanzon). Stenen nær brønden symboliserer en skildpadde ø. De klippede satsuki, der er plantet rundt i havens kanter, nær bygningerne, skjuler at haven er i flere niveauer. Uden buskene havde bygningerne fremstået uharmoniske, idet buskene trækker dem ned i haven og giver dem sammenhæng. Haven er designet af Ono Masaaki.

Tawaraya Ryokan / Hotel

Gårdhave i hotel, moderne tid.
Kyoto C – center
Kyoto kort U-7, Hotel 43.
Kyoto kortbog 35 H-4

Gårdhaven i Tawaraya Ryokan.

Misoka-an, Kawamichiya

To Gårdhaver, restaurant.
Moderne tid.
Kyoto C – center
Kyoto kortbog 35 H-4. Kyoto. Map 10, nr.21.
På vestsiden af Fuyacho-st., Nord for Sanjo-st.
tel.:075-221-2525
Åben: 11:00-20:00, lukket torsdage.

Misoka-an, Kawamichiya er en restaurant.
Maden er også god, og der er en engelsk menu til at hjælpe dig med at vælge. Forvent at betale omkring Y 1500. (2023).

Traditionen med Soba (boghvede nudler) går tilbage til begyndelsen af det syttende århundrede. Restauranten har eksisteret i omkring tre hundrede år. Misoka henviser til en længe forsømt skik med at spise nudler som held og lykke den sidste dag i hver måned. Det er stadig almindeligt at spise nudler kaldet Toshikoshi-soba nytårsaften. Butikken laver også cookies af boghvede mel kaldet “Soba-horu”. Småkagebutikken, der blev bygget i slutningen af Edo-perioden, ligger stadig rundt om hjørnet ved nudelbutikken.

Når det er sommer, er der sat en bænk ud i haven. En stråskærm og en parasol skygger for sommerens sollys, og giver et roligt vue. De plantede træer og de duggede sten forstærker skønheden. Haven er meget lille, og ligger langt inde i lokalet, væk fra indgangen. I haven ses en vandsten lavet af natursten, og de tilfældigt lagte trædesten giver en følelse af ydmyghed og alderdom. Når man placerer sig ved frokostbordet, kan man se havens elegance.

Sumiya Ryokan

Gårdhave, indgangsparti til hotel
Anlagt: Tidlig Showa. Moderne tid af Uekuma
Kyoto, C – center
Kyoto kortbog 35 H-4. Kyoto kort U-7 (Hotel 42)
Adresse: Ligger i centrum af Kyoto lige i nærheden af Nishiki-markedet. Fuya-cho Sanjyo Kyoto-shi , Nakagyo-ku Kyoto

Gårdhave som indgangsparti til et traditionelt hotel i Kyoto. Der ses en sekskantet lampe til venstre, trædesten af Kurama sten, japansk laurbærtræ, gitter-vinduer osv. Indgangen signalerer, at gæster er velkomne. Dette er skabt af den kendte kunstner Uekuma i den tidlige del af Showa-æraen. Når trædestenene er gjort våde, fremstår de specielt smukke.

Kinmata Ryokan / Restaurant

Gårdhave med hegn.
Kyoto C – center
Kyoto kortbog 35 H-5.  Kyoto Map10 nr.70
Kinmata: Gokomachi nakagyo-ku Kyoto

Tanakaya doll shop

Dukkebutik. Gårdhave med tsukubai og lampe.
Kyoto C – center
Kyoto kortbog 35 H-5. Kyoto map.10 nr.77

Oversigt over haver
Kyoto centrum – nord

Kyotokort C – 3

Kyoto C – nord

1. Toriiwa-ro kro.
   Gårdhave. Gæstgiveri. Moderne tid. Set
2. Myoren-ji Tempel.
   Tør landskabshave, Gårdhave  Moderne tid. Showa. Set 03
3. Kyoho-in Garden.
   Tør landskabshave. Moderne tid. 1963. Shigemori Mirei. Ikke fundet 03 Set
4. Omote Senke.
   Tehave. “Bjergvandringstur” på vej til tehus. Momoyama. Set
5. Ura Senke.Tehave.
   Tre haver: Ydre- indre og aller-inderste have. Edo. Set 03
6. Rakusho Ryokan.
   Restaurant. Gårdhave. Set
7. Shokoku-ji
   Tør landskabshave. Revet grus. Edo. Renoveret: Showa. Set
8. Mushanokoji-Senke.
   Tehave: Kankyu-an. Edo af Ichio Soshu. Set

Kyoto C – nord nord  (andet kort)

1. Kamigamo-jinja Shrine.
   Gårdhave med bambus, en af de ældste helligdomme. Set

Toriiwa-ro kro

Gårdhave. Gæstgiveri. Moderne tid.
Kyoto C – nord
Kyoto kort S – 4-5. Kyoto kortbog 36 E-5.
Adresse: Kyoto-shi Kamigyo-ku Gotsuji-dori Chiekoin Nishi-iru Minami-gawa
Beliggenhed: Fra krydset mellem Imadegawa og Chiekoin gader, gå nordpå på Chiekoin til den første gade, som er Itsutsujicho og drej til venstre. Toriiwaro er mindre end et minuts gang og ligger på venstre (syd) side af gaden. Du kan komme til Imadegawa – Chiekoin med bus.

Toriiwaro ligger i hjertet af Nishijin, det gamle distrikt i Kyoto for obi- og kimonovævning. Området ligger de ældste traditionelle machiya-huse. De mest spektakulære var handelshuse, der normalt handlede med kimono og obi. Da Japan ændrede sig i 1970’erne og 80’erne, gik de fleste af disse virksomheder konkurs, da de ikke var i stand til at ændre sig med tiden. I dag er meget af det gamle Nishijin gået tabt for tankeløs udvikling, men mellem parkeringspladser, plasthuse og badeværelsesfliser dækkede lejlighedskomplekser er der stadig en hel del machiya tilbage. Mange går dog tabt. Nogle er forfaldne og nogle er kærligt vedligeholdt og andre igen er omhyggeligt renoveret.

Nishijin er et område i Kyoto, som tilrejsende ikke vil gå glip af, og Toriiwaro er et godt sted at spise et måltid og opleve en machiya indefra.

Haven er opdelt i rum med et træ-hegn og et Kinkaku-ji-stil hegn, med en gigantiske vandsten i hjørnet og bl.a. tre smukke stenlamper.

Gårdhaven: Tsubo niwa
– og te-havens indflydelse på designet.

Kulturelt, havde te-haven den største indflydelse på gårdhavens design. Te-verdenen blev synonym med “høj-kultur” i Edo tiden, og selvom det kun var få, der søgte et beskedent te-liv – “livet som kunst”, som Sen no Rikyu menes at have fremsagt – så blev kendskabet til te og besiddelse af te-redskaber (incl. te-rum og haver) essentiel for bymennesket.

Derfor udviklede de fleste gårdhaver sig i “te-stilen”, med stenlamper, tsukubai-sten og endog trædesten, hvad enten de førte til et te-hus eller ej. Inspireret af det fysisk begrænsede rum, skabte designere haver som redefinerede versioner af te-haver. Et eksempel på denne stil, indeholder blot de mest essentielle elementer – en lav vandsten, en sten med lyshus eller en lille klynge bambus.

Myoren-ji Tempel

Tør landskabshave, Tempelhave, Gårdhave
Anlagt: Moderne, Showa.
Kyoto C – nord
Kyotokort  S-4. Kyoto kortbog 37 E-4
Adgang: 10:00〜16:00
Adresse: 875 Myorenjimaecho, Kamigyo-ku, Kyoto 602-8418

Templet blev etableret i 1295 som Myorengeji, men blev i 1394 genopbygget og begyndte at bruge navnet Myoren-ji. Det blev derefter ødelagt i 1536 og genopbygget i 1542. I 1587 blev Myoren-ji flyttet til sin nuværende placering. Blev ødelagt ved en brand i 1788. Genopbygningen startede i 1789.

Hovedscenen i Myoren-ji er dens sten- og moshave med et usædvanligt brug af store rhododendron buske og trimmede fyrretræer. Myorenji plejede at være omgivet af små huse, indtil en skole blev anlagt og der blev straks bygget et hegn ved kanten af haven. Træerne er plantet for at kunne maskere skolen

Havens seksten sten siges at symbolisere bodhisattvas, som springer frem fra jorden.

Kyoho-in Garden

Tør landskabshave. Moderne tid. 1963.
Designer: Shigemori Mirei
Kyoto C – nord.  Yuigi: 12a eller 12b? (Taishogun NV)
Kyoto kortbog 37 F-4 eller 36 C-6.
Adresse: 515-8 Myokenjimaecho Teranouchidori Shimmachi Nishi Iru, Kamigyo-ku, Kyoto 602-0005

Kyoho-in Garden er en tør landskabshave skabt af Shigemori Mirei i 1963. De kurvede kystlinjer, hvor mosbakkerne og det hvide sand mødes, er smukke. Ud over de fyldige hække i baggrunden, er beplantningen holdt på et minimum, således at de understregende momenter er stenarrangementerne og mosbakkerne. Det er en have med en decideret skarpt, ren-klippet kvalitet.
Litt. Masterpiecec of Japanese Garden Art 4 nr.66

Omote Senke / Fushin-an Garden.

Tehave. “Bjergvandringstur” på vejen til et tehus.
Anlagt: Momoyama
Kyoto C -3 nord
Kyotokort S-4 Kyoto kortbog 37 F-49

Beliggenhed: Horikawa-dori Street Higashi-iru, Teranouchi, Kamigyo Ward, Kyoto

Omote Senke er ikke åben for offentligheden. Ansøgning skal ske på et særligt ark, der kan erhverves fra Omote Senkes kontor.

Omotesenke er en af skolerne i japansk te ceremoni. Sammen med Urasenke og Mushakōjisenke er det en af de tre linjer i Sen-familien, der nedstammer fra Sen no Rikyū, som tilsammen er kendt som san-Senke eller “tre Sen-huse/familier”

Oversigt over have og bygninger: HER

Billede: Omote Senke. Zangetsu-tei. Momoyama.

Haven ligger op til te-husene:
– Fushin-an
– Zangetsu-tei
– Temsetsu-do.

Omote Senke’s Roji.
Ved residensen til Omote Senke i Kyoto, går man gennem indgangen til roji (roji-gushi) til “soto koshikake” (ydre ventebænk), hvor man finder et område mellem to gærde kaldt “nakakuguri”.

Ved porten vil værten møde dig og føre dig til “Fushin-an” tehuset, først gennem “nakaroji” (mellem-roji) til haven med en løvhytte, kaldt “Zangetsu-tei”. Du går gennem en anden middle-gate “Baiken-mon” til “uchi-roji” (indre roji), hvor det forventes at du vasker hænder og mund. “Uchi koshikake” (indre ventebænk) og “suna setchin” (simpelt hvilerum), hvilke aldrig bruges, findes her.

Hvis du går til højre fra det ydre ventested, vil du gå ad trædesten og en nubodan indtil du når en anden roji, som er forbundet, ved “agesudo gate” (hængende dør), med “Tensetsu-do”.

Bag “agesudo gate”, findes “kare bagare” (et tørt åløb). En stenbro krydser over den imaginære flod symboliseret ved sten. Efter at være gået over stenbroen, skal du op ad en mindre skråning dækket med fliser. Når du når toppen af bakken, drejes til venstre for at komme til Tensetsu-do. På venstre hånd er en tsukubai placeret i tørløbet. Dette giver fornemmelsen af at vaske hænder i det øvre åløb i bjergene, hvor du tidligere havde krydset det nedre åløb.

Vandstenen er lavet af en naturlig sten, og den er placeret på den anden bred af tørløbet. Effekten er et fredfydt sted dybt inde i bjergene.

I denne særlige roji udføres “mukae-tsuke” modtagelsen ved stenbroen over tørløbet. Ideen er, at værten kommer ned langs passet fra sin bjerg-løvhytte for at byde gæsterne velkommen ved foden af bjerget, hvor der er en lille bro over klart vand.

Bjergturen til Tensetsu-do foregår på rå små sten, som tydeligt indikerer dyb bjergatmosfære. Det siges at Rikyu designede stien. Han fandt det interessant at iagttage småstene, der var blevet synlige efter et regnvejr i bjergene, han blev så imponeret, at han besluttede at “gendigte” oplevelsen i roji. Rikyu’s mål er med succes lykkes i det nuværende design. Litt. The Tea Garden s.110

Ura Senke

Tehave. Tre haver: Ydre- indre og aller-inderste have.
Anlagt: Edo. Momoyama tehave
Kyoto C-3 nord
Kyoto kortbog 37 F-4
Beliggendhed: Urasenke Chanoyu Center, Horikawa-dori Teranouchi agaru, Kamigyo-ku, 602-8688 Kyoto
Ikke åben for offentligheden. Ansøgning skal ske via et brev rettet til Iemoto, den nuværende leder af Ura Senke.

Ura Senke. Ved Yuin. Edo. Ura Senke blev grundlagt af Genpaku Sotan, et barnebarn af Senno Rikyu. Der er et utal af tehuse: – Konnichi-an – Yuin – Kanun-tei – Mushiki-ken – Totsutotsu-sai – Hosen-sai – Tairyu-ken.

Billeder af haverne findes HER

Urasenke’s roji:
Roji til Urasenke residens består af tre haver: Soto (yder), uchi (indre) og oku (allerinderst). Trædestenene deler sig i to ved soto Koshikake (ydre ventebænk). De to stier går parallelt til Konnichi-an tehuset, og løber herefter samlet til Yuin (et terum).

Hvis man går venstre om ventebænken, når man Kanun-tei (løvhytte i haven) via en middle-gate med en trædør (sarudo). Yakuishi nøglestenene ved sarudo-gate er lavet af forskellige slags og i forskellige farver. En del af nobeishi (en lang trædesten) er placeret her – og den anden ende af nobedanen, som er højere end den første, servicerer en tsukubai.

Tsukubai’en er et minde om Rikyu, og kaldes Kosodeishi no chozubachi (vandsten af et bundt silkeklæde -sten). Efter at have vasket hænder og renset mund ved tsukubai’en, fortsættes mod Konnichi-an.

Hvis man går højre om fra ventebænken går man ad trædestien til man når en bambuslåge: Take-mon. Når stien møder trædestien fra Konnichi-an, drejes til højre hvor der er placeret fliser. Disse kurver let, og ved nærmere eftersyn fremtræder de meget smukke og med mindre variationer.

En tuskubai er placeret på højre side, hvilket er endnu et minde om Rikyu, kaldt Yohobutsu no chozubachi (vandsten af Buddha i de 4 retninger). Trædestenene herfra og til Yuin, kaldes “mame-maki” (bønne-kast) stenene. Et stort antal sten er lagt ud som spredte bønner. Disse sten menes at være opfundet af Sen Sotan.

Østsiden af Yuin er adskilt ved et kuromoji-gaki (krydre-busk-hegn) idet det danner den aller-inderste have lige foran Rikyu-do (Rikyu hallen). I den aller-inderste have er der den inderste ventebænk med dertil hørende suna sektion (toilet). På vejen fra Yuin til indre ventebænk finder man en brønd, kaldt kikunoi, og ved siden af brønden står en kæmpe gingko, kaldt Sotan Gingko Træ.

I den aller-inderste roji er der placeret en middle-gate i “agesudo” stil, så denne have i Ura Senke er af typen “niju (dobbelt) roji”.

Urasenke Foundation:
Beliggenhed: Urasenke Foundation (HQ). Ogawa Teranouchi agaru
Kamikyo-ku, Kyoto 602-0061 Japan
Alle der er interesseret i teceremonien bør gøre et stop ved Urasenke Chado Research Center (map 7). Urasenke er Japans største teskole, og gæster hundreder af studerende hvert år, som kommer fra hele verden, for at fortsætte deres studier i “teens vej”.

Galleriet på 1. og 2. sal indeholder kvartalsudstillinger af te relateret kunst. Mandag lukket. Slå til hvis der er en forestilling under dit besøg. Indgangen koster 80 yen, hvilket inkluderer en skål te og en sød kage.

Konnichi-an bibliotek har mere end 50.000 bøger, plus videoer om te, som kan ses.

Shokoku-ji / Sokoku-ji

Tør landskabshave. Revet grus.
Anlagt Edo. Renoveret: Showa.
Kyoto C – nord
Kyoto kortbog 37 H-5

Beliggenhed: Imadegawa-dori, Karasuma Higashi-iru Kamigyo-ku, Kyoto 602-0898 Japan
En stille oase omgivet af et gammelt kvarter og Doshisha University og placeret lige nord for kejserpaladset,
Offentlig: 10:00-16:30

Shokoku-ji tempel:

Shokoku-ji, officielt Mannenzan Shokoku Joten Zenji, hovedkvarter for Rinzai Shokoku-ji skole, ligger i en gammel fyrretræslund nord for Doshiha Universitet. Den blev grundlagt i 1392 af den tredje Ashikaga Shogun, Yoshimitsu. Den oprindelige bygning blev næsten helt ødelagt under borgerkrigen i 15. årh. Indenfor den udstrakte grund huser Jotenkaku Museum skatte fra Kinkaku-ji og Ginkaku-ji.

Shokoku-ji blev bygget i regi af Shogun Ashikaga Yoshimitsu (1358-1408), med Buddha Hall (Butsuden) færdiggjort i 1394 (Shitoku 1). Derefter blev komplekset hærget af brande og genopbygget adskillige gange. Ved den sidste store brand i 1788 (Tenmei 8) brændte næsten alle de vigtigste tempelbygninger ned og efterlod kun Dharma Hall (Hattô) og Imperial Gate (Chokushimon) intakt. Et maleri med titlen Berømte steder i hovedstaden (J., Miyako meisho zu-e), der dateres til 1780 (An’ei 9), skildrer ganske præcist udseendet af tempelområderne før Tenmei-ærabranden.

Tegnene for “shokoku” betyder “en person, der hjælper landet”, der stammer fra et kinesisk ord, der betyder “premierminister”, mens “ji” betyder “tempel”. Navnet menes at afspejle det faktum, at templet blev bygget af shogun Ashikaga Yoshimitsu.

Shokuku-ji-templets grund indeholder ialt 21 undertempler. 

Zuiho-in er åben for offentligheden i november og er værd at se for sine dekorerede skydedøre (fusuma), samt dejlig indvendig have med to damme, vandfald og stenbro.

Andre undertempler i Shokokuji omfatter Jisho-in (Det barmhjertige lys tempel), som oprindeligt stammer fra 1405. Jisho-in er eido eller “gravvogtertempel” for Shogun Ashikaga Yoshimitsu og bærer hans buddhistiske navn (skænket efter døden) – Jisho.

Rinko-in ligger lige nord for Shokoku-ji.

Zuiho-in 
(Ikke at forveksle med templet i Daotoko-ji tempelområdet.)
Åben for offentligheden i november måned og er værd at se for sine dekorerede skydedøre (fusuma), en dejlig indvendig have med to damme, vandfald og stenbro.

Jisho-in

Beliggenhed: Adresse:703, Sokokujimonzencho, Kamigyo-ku Kyoto-shi, Kyoto, 602-0898, Japan
Offentlig: 10-16

Jisho-in (Det barmhjertige lys tempel) undertempel til Shokokuji blev oprindeligt bygget i Muromachi-perioden 1405 af en zenpræst og 13. abbed i Shokoku-ji, Chuen ZAICHU. Det oprindelige navn på templet var Daitoku-in.
Da Yoshimasa ASHIKAGA, der opførte Ginkaku-ji, døde i 1490, blev templet hans familietempel dvs. eido eller “gravvogtertempel” der bærer hans buddhistiske navn (skænket efter døden) – Jisho.
I den tidlige Edo-periode havde Kinshuku Kentaku, den 19. hovedpræst, og den kejserlige prins Toshihito HACHIJONOMIYA), barnebarn af den hundrede-sjette kejser Ogimachi, et venskabeligt forhold. Den kejserlige prins var den, der byggede Katsura Imperial Villa (桂離宮).)
Kinshuku Kentaku havde også et dybt forhold til SEN no Sotan (千宗旦), som var grundlæggeren af Sotan-skolen (en af teceremoniernes skole), hvorfor der i haven findes et tehus ved navn Ishinsitsu.

Rinko-in

Rinko-in ligger lige nord for Shokoku-ji. Undertempel til Shokoku- ji-templet. Er normalt lukket, kan dog have åben ved særlige lejligheder. 

Kankyu-an (Mushanokoji-Senke)

Tehave.
Anlagt: Edo af Ichio Soshu
Kyoto C-3 nord
Kyoto kortbog 37 F-6
Beliggenhed: Nishi – Mushanokouji – cho.

Haven er lukket for offentligheden, men ansøgning om besøg eller deltagelse i te ceremonier kan foretages herfra:
Kontakt os|Mushakoji Senke Kankyūan officielle hjemmeside (mushakouji-senke.or.jp)

Sen no Rikyu er den mest berømte japanske temester og grundlægger af den japanske måde at servere te på. Efter at hans barnebarn døde, grundlagde hans arvinger tre forskellige skoler for den japanske måde at servere te på. En af disse skoler er Mushanokōji-senke. Det blev genopbygget i 1926 efter en ødelæggende brand.

Tehaven er meget berømt.

På hjemmesiden kan du se en oversigt over bygningerne og haven med tilhørende billeder og beskrivelser:
Tesalon KANKYUAN Kyoto øvehal |Mushakouji Senke Kankyuan (mushakouji-senke.or.jp)

Forskellige typer af te ceremonier:
Teceremoni træningstekster |Mushakouji Senke Kankyuan (mushakouji-senke.or.jp)

Kamigamo-jinja Shrine

Gårdhave med bambus, en af de ældste helligdomme.
Kyoto C – nord nord
Kyoto kortbog 30 A-4

Beliggenhed og Vejledning: 339 Kamigamo Motoyama, Kita-ku, Kyoto, 6038047
Fri adgang: 8:30 – 17:00

Kamigano-jinja er et af japans ældste helligdomme, og den dateres til grundlæggelsen af Kyoto. Den blev etableret i 679 og dedikeret til Raijin, tordenens gud.

Beliggende i det nordlige Kyoto er Kamigamo Jinja, en af Kyotos UNESCO World Heritage Sites. Med en rig historie som en af de ældste Shinto-helligdomme i Kyoto er Kamigamo-helligdommen traditionelt forbundet med Shimogamo Shrine mod syd, med de to samlet omtales som Kamo Shrines. Helligdommens grunde kombinerer naturområder og vidder af bleg grus, med bygningernes kontrast. Et ret interessant syn på grunden findes foran tilbedelseshallen i form af to sandkonstruktioner kaldet tatesuna, som repræsenterer det guddommelige bjerg. Nogle gange er helligdommens hellige hest opstaldet på ejendommen, og temaet om yatagarasu, en legendarisk trebenet krage, kan findes i former som de krageformede omikuji. Vært for festivaler som Aoi Matsuri, en af Kyotos tre mest berømte, er den gamle Kamigamo-helligdom altid et besøg værd.