Mit japanske haveeventyr startede tilbage i 1993, hvor jeg og min daværende kone gik ind i foreningen ‘Japansk inspirerede haver’.
Ved foreningens generalforsamling i 1995 blev jeg valgt ind i foreningens bestyrelse og fungerede som foreningens kasserer i 5 år, hvorefter jeg blev valgt som formand. På grund af voldsomme interne konflikter i foreningen – valgte jeg at fratræde som formand i 2007 efter mere end 6 år på formandsposten. På den ene side chokeret over, hvor langt nogle ville gå i en magtkamp måske drevet af jalousi. På den anden side havde jeg skrevet speciale i kulturgeografi om baggrunden for sådanne konflikter og havde i min formandstid været bevidst om muligheden for disse konflikter. Senere fandt jeg ud af at disse konflikter ikke er unormale i landsdækkende foreninger, når blot de rette elementer er til stede. Der er nærmest tale om en ur konflikt
En større omvæltning
Hvad jeg dog ikke vidste var, at begivenhederne her var en del af en større omvæltning i mit liv. En omvæltning, der startede med min fars død i sommeren 2006 og som efter en dramatisk fyring og en psykopatisk chef fra mit daværende job sluttede med en skilsmisse i 2008, hvor jeg måtte fraflytte ‘min’ japanske have. En dramatisk periode, men så sandelig også lærerig og fyldt med ‘gaver’, men det er en anden historie.
Læringen i forhold til ‘min’ japanske have havde jeg jeg måske anet, men slet, slet ikke været bevidst om. At fraflytte noget, der har fyldt så meget i ens liv og i så mange år er selvfølgelig sorgfuldt, men det jeg opdagede var, at den ‘egentlige’ japanske have ikke var den ydre have, men alt det den ydre have i sit eget tempo havde givet mig af indre værdier. Haven var flyttet fra det ydre og ind i mit hjerte. Det var en stor erkendelse på rigtig mange planer, som jeg ikke heller ikke skal komme mere ind på her.
Når jeg skriver, at jeg måske havde anet denne læring, skyldtes det et interview med en medarbejder ved studenterradioen ved Københavns Universitet. Vedkommende læste teologi og hendes spørgsmål var lidt uventede og fik mig til at stoppe op og reflektere over, hvordan det at arbejde med en have og en kultur, der ikke bare bygger på æstetiske værdier, men også indre og mere spirituelle værdier, påvirker en personligt gennem så mange års samvær. Sandelig mere end jeg forstod på det tidspunkt.
Haven jeg måtte forlade eksisterer endnu – hvilket glæder mig, selvom jeg ikke har set den siden.
En bog om japanske haver
Min fyring betød, at jeg fik 1 års fratrædelse med fuld løn. Det og en aftale med et forlag blev anledningen til at jeg påbegyndte at skrive en bog japanske haver. På det tidspunkt havde jeg været 2 gange i Japan for at studere haver og templer.
Bogen nåede ikke at blive færdig inden det kom til at dreje sig om skilsmisse og fraflytning af ‘min’ have. Jeg havde dog allerede på det tidpunkt erhvervet mig hjemmesidens adresse.
Mange ting gjorde dog, at hverken bogprojektet eller hjemmesiden blev til noget. Mine billede var analoge lysbilleder og skulle scannes (det skal de stadigvæk). Hertil kom også en sorg over tabet af haven, foreningsarbejdet osv. samt et nyt liv og nye interesser, som kom til at blokere for at realisere projekterne.
En ny rejse til Japan
Nu her 15 år efter besluttede min kone og jeg at rejse til Japan (november 2023). Hun insisterede på at se det land og den kultur, som har – og faktisk stadig gør – fyldt så meget i mit liv.
Det blev anledningen. Nu skulle det være. Så derfor er bogprojektet om de japanske haver, deres oprindelse, designprincipper og havetyper nu lagt op her i en foreløbig udgave. I første omgang primært med den oprindelige tekst, billeder og illustrationer vil komme efterfølgende samt noget supplerende tekst. Hertil kom så også en introduktion til det at rejse til Japan specifikt Kyoto med henvisninger til bl.a. haver og templer. Noget som kunne bruges på vores egen rejse.
I Murakami’s fodspor
Vi valgte at vores rejse blev delt op i en gruppe rejse med Ichiban Travels, hvor vi sammen med Mette Holm, der bl.a. oversætter Haruki Murakami‘s romaner, rejser i fodsporene på Murakami og mere specifikt hans roman ‘Mordet på kommandanten’. Rejsen valgte vi skulle slutte af med en uge alene i Kyoto.