Vandhaven – Ikeniwa 池庭
Vand er ikke bare vand
Vand i den japanske have er ikke bare vand, men også spor af vand som f.eks. lyden fra den klukkende bæk, de våde sten eller vandet fra bambusrøret, der med en tynd stråle plasker ned i tsukubai’ens vandsten. Vandet er det konstant foranderlige element i modsætning til klipperne, der er det stabile og stærke og planterne som det levende – og så kan vandet, i form af det blanke vandspejl, inddrage det fjerde element – himlen – i haven. Det er denne føling af rum, der tillader os at slappe af og lægge vores bekymringer bag os.
At vand spiller en stor rolle for japanerne – og dermed for den japanske have – skyldes, at Japan er et ø-rige, men også vandets store religiøse betydning. Japans oprindelige religion – shintoismen eller gudernes vej – er i høj grad en renhedens kult, og er derfor nøje forbundet med vandritualer. I den shintoistiske mytologi symboliserer vandet det flydende, det potentielle, den rensende kraft, regeneration og nyskabelse. Vandets betydning ses også af de mange festivals – matsuri – der den dag i dag afholdes gennem året, og som har relation til vand.
Havedam – med eller uden japanske karper
For mange er vand en selvfølgelig ting i den japanske have – om der skal gå fisk i en havedam, kommer så i anden række. For andre er det netop ønsket om at have koi’er, de japanske karper, som er udgangspunktet for at etablere en havedam.
Præcist her ligger den store beslutning: Er det mit ønske nu eller senere at have koi’er gående i min havedam, ja så har det konsekvenser for udførelsen af min havedam. For vil du anskaffe dig koi’er, påtager du dig ansvaret for nogle levende skabninger, der kan give dig store glæder, men bærer du dig ikke rigtigt ad fra starten, risikerer du også mange sorger.