Tag: Filtrering

1. Etableringen af havedammen

Den gamle
kilde

En fisk
springer
efter myg

Vandets
mørke lyd

Yosa Buson (1715-1783)

Vand er ikke bare vand
Vand i den japanske have er ikke bare vand, men også sporet af vand. Vand i form af lyden fra den klukkende bæk, de våde sten eller vandet fra bambusrøret, der med en sød stråle plasker ned i tsukubai’en. Vandet er det konstant foranderlige element i modsætning til klipperne, der er det stabile, stærke og vældige og til planterne som er det levende element. Herudover kan vandet, i form af det blanke vandspejl, inddrage det fjerde element – himlen – i haven.

Vandet kan indrages som et element i haven på utrolig mange måder: fra tørhavens antydninger, det voldsomme vandfald og til vandløbets stille rislen ned i søen. Når vi skal udforme vores havedam i den japanske have, skal den derfor tilpasses den landskabstype, som haven iøvrigt er tiltænkt at udgøre.

Beslutningen
For mange er vand en selvfølgelig ting i den japanske have – om der skal gå fisk i en havedam, kommer så i anden række. For andre er det netop ønsket om at have koi’er, de japanske karper, som er udgangspunktet for at etablere en havedam.

Præcist her ligger den store beslutning: Er det mit ønske nu eller senere at have koi’er gående i min havedam, ja så har det konsekvenser for udførelsen af min havedam. For vil du anskaffe dig koi’er, påtager du dig ansvaret for nogle levende skabninger, der kan give dig store glæder, men bærer du dig ikke rigtigt ad fra starten, risikerer du også mange sorger. I det følgende tager jeg udgangspunkt i, at du vil etablere en havedam med koi’er.

Den indledende fase
Det er vigtigt, at du giver dig god tid i den planlæggende fase, det vil senere spare dig for tid og penge. Med hensyn til økonomien er det vigtigt at gøre sig klart, at når vi laver en havedam til koi’er, bør der ikke gås på kompromis i forhold til kvalitet og driftsikkerhed af det udstyr, vi anskaffer os.

Hvor skal havedammen placeres? Hvordan skal den udformes? Hvad med vandfald og åløb? Hvor stor og hvor dyb skal den være? Skal jeg bruge bassinfolie eller skal den støbes? Hvor skal filteret placeres? Spørgsmål af denne art summer sikkert hurtigt rundt i hovedet på dig og kan måske gøre projektet lidt uoverskuelig, for du skal have taget stilling til det hele, før du sætter spaden i jorden.

Ikke alt er til diskussion
Indledningsvis er følgende erfaringsmæssigt ikke til at komme uden om:

• Du skal have et udvendigt nedgravet filtersystem, der pladsmæssigt minimum svarer til en palletank på 1 m³
• Dit filter bør være tilkoblet et vortexfilter, som du skal regne med har en diameter på ca. 80 cm.
• Har du mulighed for at etablere et åløb, skal det medtænkes i planlægningen. Et åløb betyder biologisk rensning samt iltning af dit vand. Iltning opnås også med et vandfald.
• Havedammen og filteret skal være forbundet med bunddræn.
• Havedammen skal have en dybde på min. 150 cm. Det giver bevægelsesmuligheder til koi’erne, men sikrer især havedammen mod for store temperatursvingninger og sikrer havedammen mod at bundfryse.
• Spar ikke på kvaliteten ved indkøb af pumper og andet udstyr, det skal være driftsikkert og skal helst holde længe. Du bør dog skæve til de forskellige produkters strømforbrug.

Placering
Havedammen placeres bedst helt op til huset, din udestue eller din terrasse, hvorfra du kan nyde dammen og betragte dine koi’er uanset vejret. På den måde kan du også følge med i damens liv, og du har mulighed for at kontrollere, om der kommer ubudne gæster – dyr som mennesker. Husk afstand til naboskel, du skal kunne komme rundt om den færdige havedam. En sikkerhedszone på 3 meter kan være fornuftig, men husk der skal også være plads til den efterfølgende beplantning.

Bambus skal undgås i dammens nærhed, da dens rødder kan gennemtrænge bassindugen. Løvtræer giver nedfaldne blade specielt om efteråret, hvilket kan være klogt at have med i overvejelserne, men er selvfølgelig svært at undgå. Om efteråret kan et fuglenet over dammen hindre, at det værste bladfald havner i dammen. Kan du sikre læ til søen, er det en fordel, idet det vil mindske fordampningen. Solens lys varmer dels vandet op, hvilket er ønskeligt efterår og forår, men om sommeren kan du få problemer med algerne. Hovedreglen er, at ca. 2/3 af dammen bør have sollys. Algerne må klares på anden vis f.eks. med UV-lys.

Søens form og størrelse
For at give dammen den størst mulige autensitet skal dammen have en irregulær form. Når det er en japansk have du laver, er det æstetiske omkring søkanten vigtigt. Søkanten skal se naturlig ud, den skal give os en oplevelse af en kystlinie, en flodbred eller en bjergsø, som vi kan finde den i naturen. Samtidig gælder det om at sikre den største vandcirkulation. Jo mere cirkulær søen er, desto bedre cirkulation. Spændende kroge og blindgyder kan skabe stillestående vand, medmindre f.eks. et åløb kan sikre vandudskiftningen. Skal illusionen være at vandtilførslen kommer fra et vandfald, skal det omgivende landskab se ud, som om det naturligt kan fostre et vandfald. (se nedenfor, samt NIWA nr. 2/2002 og nr. 4/2002)

Der kan aldrig blive for meget vand, lav gerne søen lidt større og dybere end du først forstillede dig. En tommelfingerregel siger én koi pr. m³ vand, hvilket igen afhænger af kapaciteten af dit filter. Husk små koi’er bliver til store koi’er.

De tekniske installationer
Elektricitet: Til diverse pumper, uv-filtre m.m. skal der bruges strøm. Du skal tidligt i forløbet planlægge, hvor de skal graves ned. Opsæt altid flere udvendige stikkontakter end du lige tror, du får brug for og husk: Lad en fagmand lave det elektriske arbejde, så ved du at sikkerhedsforskrifterne overholdes.
Kloak/dræn: Du kommer til tider til at skifte meget vand, men store regnskyl kan ligeledes betyde meget overskudsvand. Du skal derfor overveje, hvordan du kan komme af med vandet, adgang til kloak osv. Husk at dykpumper har begrænset løftekapacitet.
Vand: Du skal have rimelig adgang til vand både i forbindelse med vandskift og ved efterfyldning ved almindelig fordampning. Har du ikke allerede en udvendig hane, skal en sådan sikkert installeres.

Jordbundsforhold
Det er en god ide at orientere sig om de aktuelle jordbundsforhold, da de har betydning for, hvordan du vælger at opbygge din havedam. Har du lerjord, er udgravningen ligetil, men har du f.eks. udpræget sandjord, kan du få problemer med stabiliteten.

Bassinet
Du skal nu til at tage stilling til opbygningen af dit bassin: Vil du bruge bassinfolie eller vil du arbejde med glasfiber evt. kombineret med et støbt bassin. (se mere i NIWA nr. 4/2002)

Bassinfolie
Vælger du at bruge bassinfolie skal du investere i en kraftig og langtidsholdbar dug samt en god fiberdug som underlag. Fiberdugen skal beskytte mod de skarpe sten og lignende, der altid vil være i jorden. Det er et enormt tryk, der bliver på folien, når der først kommer vand i dammen. En god bassinfolie kan alt efter kvaliteten holde mellem 20 og 50 år. Det er solens lys der mørner dugen. Folien skal være kraftig da den skal kunne holde til at hunden eller katten falder i vandet, og med deres skarpe kløer forsøger at redde sig op igen. Der findes forskellige folietyper. PVC folien har været anvendt i mange år og fås i tykkelser op til 2 mm. PVC folien kan ”svejses” med varmluft, højfrekvens eller kemisk. EPDM gummimembranen er først i de senere blevet tilgængelige for private brugere. Den er noget mere besværlig at ”sammensvejse” end PVC, men er til gengæld meget holdbar.

Ulempen med bassinfolie – udover den tidsbegrænsede holdbarhed – er, at den laver folder. Der er dels tale om et æstetisk problem, men folderne bliver dog mindre synlige, når først alger m.m. har fæstnet sig. Folderne vil dog også opfange blade og andet slam, som vil ligge og forrådne og dermed forringe vandkvaliteten, specielt i områder, hvor vandet er mere stillestående.

Den støbte dam
Den støbte dam gav førhen problemer med frostsprængninger. Disse problemer skulle i dag være løst ved tilsætning af plastikfibre i cementen samt ved mindre tilsætning af sand. Men her skal du konsultere en fagmand. Ved opbygning af den støbte dam er det letteste at arbejde med fundablokke som stables og skæres til, hvorefter de fyldes med cement. Rundninger, søbredder m.m. støbes i armeret cement. Beton gør vandet meget basisk, så der må der ikke isættes fisk før betonen er afhærdet, hvilket kan tage flere måneder. Vandets pH-værdi må ikke overstige 8.

Glasfiberarmeret bassin
Det bedste er uden tvivl at kombinere en støbt dam med glasfiber. Glasfibermåtterne kan lægges direkte på jorden, hvis den er fast, men skal siderne være lodrette skal man støbe en flade som fiberen kan hænge fast på. Man kan med fordel støbe bassinet først og derefter beklæde med glasfiber. At arbejde med glasfiber kræver en meget omhyggelg arbejdsproces, men fordelene er mange: du kan forme bassinet efter eget ønske du kan nemt reparere eller udvide bassinet, og der kommer ingen folder.

Bunddræn, standpipes og anden rørføring
Dine rør skal være egnede til formålet. De skal kunne tåle at ligge ude og kunne tåle et højt tryk. Det er vigtigt aldrig at underdimensionere rørernes diameter – 110 mm. rør bør normalt bruges. Tilstoppes rørsystemmet kan gode råd nemlig være dyre. Forstopning kan forekomme på grund af trådalger, nedfaldne blade osv. Løb ingen unødig risiko!

Figur 1.

Der skal som minimum placeres et bunddræn på søens dybeste sted, og bassinbunden skal her skråne ind mod bunddrænet med ca. 15 til 20 grader. Bunddrænet borttransporterer blade og andet slam, som ophobes på søens bund. Bunddrænet vil oftest være hovedleverandør af vandet til filtersystemet eller være forbundet til et standpipekammer. Standpipekammeret er nærmest en sivbrønd, der muliggør ekstra kraftig udledning af bundvandet med dets affald. Rørsystemet i standpipekammeret giver mulighed for, at overskudsvandet efter kraftige regnskyl kan udledes.

Er havedammen stor, vil det være hensigtmæssigt med flere bunddræn, hvoraf enkelte kan være koblet til standpipekammeret. Som vi kender det fra swimmingpools, kan det være praktisk med en eller flere skimmere, der kan opsamle blade og andet overfladeskidt. Disse installationer er ikke så ligetil i forbindelse med bassinfolie. Der skal i givet fald foretages en gennemføring i foliensiden efter samme princip som med bunddrænet. Det kan derfor være en ide, at bruge et af bunddrænene som en slags skimmer, hvor et rør er ført op til vandstandshøjden. Hvordan røret kan skjules er en anden historie.

Forbered vintersæsonen i god tid
Dit filter skal fungere hele året, så får det biologiske filter de mest optimale vilkår, og du får den bedst mulige vandkvalitet. Om vinteren skal vi dog undgå unødig nedkøling af vandet. Når vandets temperatur når under 7 grader, vil koi’erne begynde at gå i dvale. Temperaturer omkring 2 grader er kritiske for koi’erne på grund af risiko for krystaldannelser i gældemembranerne. Ved at lægge flamigoplader på ca. ¾ af vandspejlet kan vi hindre en vis nedkøling af vandet. Når bassinet er dybt (minimum 1,5 meter) vil jordvarmen være med til at stabilisere temperaturen. Normalt stiger der varme vand op til overfladen, mens det kolde vand vil synke til bunds, men ved vandtemperaturer under 4 grader er det omvendt. Nu vil det varme vand synke mod bunden, mens det kolde vil stige op. Dette skyldes at vands massefylde er størst ved 4 grader.

Det betyder, at bundvandet helst ikke skal cirkulere. Lufttilførslen, der ofte sker fra en luftsten eller lignende, skal hæves fra søbunden til overfladevandet. Endvidere skal et eventuelt vandfald lukkes. Vandcirkulationen kan ligeledes nedsættes, hvis du har mulighed for at bruge en cirkulationspumpe med mindre kapacitet. Bruger du to pumper, kan du slukke for den ene. Om vinteren bør vandtilførsel til filteret derfor ikke indtages via et bunddræn, der er placeret på søens dybeste sted, netop der hvor det varme vand findes. Vandindtaget bør derimod ske fra et højereliggende sted i dammen. I forhold til bassinfolie vil det mest enkle være at etablere et bunddræn på et højereliggende niveau. Har du valgt at arbejde med et støbt bassin eller med glasfiber, er det lettere at indbygge skimmere og andre højereliggende vandindtag. Returvandet bør selvfølgelig udledes under vandspejlet eller i hvert fald isoleres, således at vi undgår tilisning.

Figur 2.

Figur 3

Vælger du alligevel at lukke for filtersystemet er det vigtigt, at lufttilførslen aldrig helt standses, den sikrer nemlig at eventuelle gasser fra forådnede plantedele ledes ud af vandet. Du skal om foråret også udskifte vandet fra filteret. Derfor skal filtersystemet være forsynet med en vandlås, der forhindrer tilbageløb af det halvrådne vand, der ville kunne forgifte dine fisk.

Opbygning af en havedam med bassinfolie

Søens omrids formes
Med de ovenfor nævnte overvejelser i mente udformes søens omrids, dette gøres bedst med en haveslange, men pas på, “søkanten” fylder. Med sten og beplantning skal du minimum regne med en 1/2 meter til kant. For at stabilisere jorden kan man lægge en cementkrave hele vejen rundt, hvor søbredden med dens stenkant sidenhen skal bygges op. Cementkraven skal lægges i vatter, således at du har styr på vandspejlsniveauet. Cementkraven kan dog give problemer, når du skal i gang med søkanten og placere de sten, der skal ligge her. Arbejder du med ren lerjord, vil den være stabil, indtil den tørrer ud og sprækker, f.eks. ved at havedammen ligger ufærdig hen over en vinter. Udgravningen tager udgangspunkt fra bassinets midte. Husk, at udgravet jord fylder meget mere end du tror. Selvom du bruger en del til at opbygge bakker, skal du gøre dig klart, hvor du kan komme af med den overskydende jord og ler.

Der arbejdes i plateauer
Graver du ud med håndkraft, er det helt nødvendigt at arbejde i etager eller plateauer. Ved at arbejde med plateauer, f.eks. et for hver 1/2 meter, får du en kant, hvorpå du senere kan stå og arbejde, når stenene til søbreden og vandfaldsstenene skal bakses på plads. Efterfølgende kan forskellige vandplanter placeres på kanterne.

Figur 4

Siderne stabiliseres
Havedammens sider bør beklædes med f.eks. almindelige havefliser (50×50 cm) for at stabilisere jorden. Plateauerne bliver desuden mere sikre, når du siden skal gå på dem. Fliserne tilpasses og cementeres sammen. Husk at fylde hulrummene bag fliserne op med sand og jord.

Bunddræn installeres
Bunddrænet skal ligge fuldstændigt stabilt for ikke at beskadige folien. Bunddrænet og noget af rørføringen skal derfor cementeres fast, og rørerne skal lægges i stabilt grus. Når rørerne skal føres fra bunddræn og under søen, er det også rart med en fast flisekant, når kanten skal bygges op igen.

Søkanten
Søkanten er alfa og omega ikke for koi’erne, men for os der stiler mod at få en japansk inspireret have. Det er altså vanskeligt at efterligne naturen med alle dens tilfældigheder, uanset om det er et vandfald, åløb eller en søkant, vi ønsker at skabe.

Et godt råd i den japanske have er altid: se billeder, mange billeder. Det handler som oftest om at arbejde med variationer i højde, bredde og størrelse, dvs. alt hvad der kan forhindre, at du får en perlerække af sten rundt om havedammen. Det lyder let, men er i praksis særdeles svært.

Uanset om søkanten skal bestå af marksten, granit fra Norge eller Sverige, skal du have nok af dem. Du får aldrig for mange i denne fase. De sten, der ikke bruges til søkanten, bruges til at skabe sammenhæng mellem havedammen og det øvrige haverum. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at afprøve de valgte sten, før du lægger folien på. Når først folien er lagt, er der hele tiden risikoen for, at du beskadiger den. Så afprøv først uden folie. Det er her en stenløfter går hen og bliver interessant. Når kanten er færdiglagt, er det en god ide at tage fotografier af anstrengelserne og mærk gerne stenene, så du kan se, hvad vej de skal vende og i hvilken rækkefølge.

Søkanten giver således anledning til mange overvejelser, bl.a. om du ønsker at have et sumpområde, vandfald, åløb eller en stenbred. Overvejelserne vil på den ene side være æstetiske, hvordan ønsker jeg at haven skal tage sig ud og på den anden side, hvad er hensigtsmæssigt, når jeg samtidig vil have koi’er til at leve i havedammen. F.eks. vil sumpområder give anledning til råddent vand, men planterne vil give variation og vil være med til at forbruge søens overskudsnæring.

Figur 5: Eksempler på strømningsforløb

Bassinfolien ilægges
Inden du anskaffer dig folie og fiberdug, skal du gennem et mindre regnestykke, for hvor mange m² skal du bruge? Brug en lang snor, som du lader følge bassinets sider og bund henholdsvis i længden og bredden. Når du ganger snorens længder (bredde x længde) har du målet af folien og fiberdugen i m². Husk, at folien skal lægges om bag stenene og beregn hellere lidt for meget end for lidt. Sandsynligvis skal folien svejses sammen af flere stykker. Fiberdugen lægges først, derefter lægges folien i. I skal være mindst fire personer til at lægge folien på plads, den er stor og tung. For at få folien til at lægge sig, fyldes dammen med vand. Det er en fordel at udføre arbejdet på en varm dag, da folien så er mest medgørlig. Vandet står i dammen natten over, for at folien kan sætte sig.

Påsætning af bunddrænets pakning/flange
Pump det meste af vandet ud af dammen, men lad ca. 30 cm stå tilbage. Herefter anbringer du nogle sten rundt om drænet, således at folien ligger nogenlunde fast, når du siden skal montere flangerne. Herefter pumpes resten af vandet ud. Efter at have tørret folien rundt om drænet tager du et stykke skrædderkridt, som du gnider hen over den nederste flange. Der vil herved fremkomme et aftryk af skruehullerne gennem folien. Skruehullerne kan nu perforeres med f.eks. en skindsyl og topflangen kan forsigtigt skrues i, men husk at efterspænde. Herefter skærer du i bløde cirkler den indvendige dug bort. Husk, at lige så snart du har skåret ned i folien, har den mistet sin styrke. Fyld vand i dammen til et punkt, som du markerer med kridt og lad vandet stå natten over. Næste dag kontrolleres, om bunddrænet holder tæt. Bemærk, at nogle bunddræn leveres med løse pakninger. Bunddrænets hat skal nu påsættes og justeres i højden, således at dine koi’er ikke siden kan bevæge sig op i rørerne og ud i filteret.

Figur 6: Eksempel på pakning til bunddræn

Færdiggørelse af søkanten
Nu kan søkantens sten genplaceres, og du vil opdage, at du bliver utrolig glad for de fotos, du tidligere har taget, idet du muligvis opdager, at dine mærkninger alligevel var mangelfulde! Utroligt så hurtigt man glemmer, men nu skal der også være plads til både folie og fiberdug. Overskydende folie bruges til at lægge under de større sten for at skåne bassinfolien. Når du er tilfreds med resultatet, skal stenene cementeres sammen. Husk, at cementen helst skal lægges vådt i vådt for at holde. Du kan eventuelt neutralisere den grå cement ved at tilsætte sort fugepulver (fås på alle byggemarkeder). Folien kan nu tilpasses, men lad ca. 20 cm. folie være i overskud. For gennem det næste år vil folien sætte sig og så er det rart, at der er lidt ekstra folie i reserve. Inden du fylder havedammen helt op med vand, står der tilbage at rense og skylle dammen for bl.a. cementrester, ligeledes skal cementen pensles med vandglas for at mindske hævertvirkningen. Vandglas kan købes hos farvehandleren og er beregnet til tætning af cement. Fylder du dammen helt op med vand, er det vigtigt, at du finder en metode, så du præcist ved, hvor mange m³ vand søen indeholder. Dette er vigtigt, såfremt du senere får brug for at tilsætte medicin eller lign. Har du ikke mulighed for at skaffe en vandmåler, kan du f.eks. tage tid på, hvor lang tid det tager, at fylde et kendt antal liter op f.eks. i en regnvandstønde eller lignende. Bruger du denne metode, skal du sikre dig, at der ikke undervejs i opfyldningen af søen bruges vand andre steder i huset (vaskemaskine, brusebad osv.), da du så ikke kan regne med din måling.

Søen er nu færdig, men tilbage står opbygningen af hele filtersystemet – men køb endelig ingen koi’er endnu.

2. Filtrering og vandkvalitet

Du har nu opbygget din havedam og skal til at koncentrere dig om filteret og dets opbygning. Den filtertype som jeg her tager udgangspunkt i, er det udvendige flerkammer filter. Filteret er nedgravet og udnytter tyngdekraften samt loven om forbundne kar og fødes fra et eller flere bunddræn i havedammen. Pumpen er placeret efter filteret, således at det er det filtrerede vand, der pumpes tilbage i havedammen.

Placering
Formodentlig har du allerede planlagt, hvor filteret m.m. skal placeres, så det skæmmer din dam og den japanske have mindst muligt. Filteret kan f.eks. skjules under udestuens terrassegulv, under trægulvet i tehuset eller i ventebænken, er haven stor nok kan det jo blot skjules bag buske eller hegn. Filteret skal under alle omstændigheder være nemt at komme til. Skal der lægges trægulv hen over filteret, så husk ikke at bruge imprægneret træ, der kan afgive giftige stoffer til vandet.

El- installationer
Jeg har tidligere nævnt de elektriske installationer samt brugen af en professionel installatør, når der er tale om vekselstrøm. Vand og stærkstrøm er en farlig sammenblanding. Skal elkablet nedgraves, skal det være godkendt til dette, dybden skal min. være 30 cm og ledningen skal overdækkes af en beskyttelsesplade eller være indlagt i rør. Der skal også være etableret en særlig jordforbindelse via et jordspyd. Når du etablerer stik så husk hellere et stik for meget end et for lidt. Du får minimum brug for stik til luftpumpe (highblow), pumpe(-r), UV-filter, ekstra dykpumpe til at rense filter eller til at skifte vand i havedammen, stik til diverse f.eks. luftpumpe og evt. stik til lys i diverse havelamper. Lavvolts systemer kan dog være at foretrække i forbindelse med evt. belysning. Stikdåserne bør af sikkerhedshensyn placeres tørt i en separat kasse eller i forbindelse med ventebænk eller tehus.

Filteret og dets opbygning
For nogle er det vigtigt, at vandet er så klart som muligt, så de kan se deres koi’er, andre synes til gengæld, det virker alt for kunstigt, når vandet er for klart. Formålet med filteret er dog noget helt andet, nemlig at sikre livsbetingelserne for et større antal fisk end der kunne eksistere i dammen uden et filter.

Filteret kan købes færdigt enten i moduler eller sammenbyggede. Filterkamrerne kan også bygges op af glasfiber, ved brug af palletank(-e) eller svejses i rustfrit stål. Palletanken, der er billig og derfor kan være nærliggende at bruge, har dog den begrænsning at den langsomt nedbrydes, når den udsættes for sollys. Hvor længe den holder, når den er nedgravet vides ikke.

I filteret foretages først en mekanisk filtrering, der tilbageholder eller udskiller de større partikler, herefter føres vandet gennem det biologiske filter, hvor der sker en biologisk nedbrydning af de belastende organiske stoffer: ammoniak og nitrit. Inden tilbageføringen til havedammen kan vandet føres igennem en UV-bestråler for at forhindre dannelsen af flydealger. Endelig kan vandet gennemløbe et rodzoneanlæg, hvor planter kan optage de næringsstoffer, der endnu måtte være tilbage i vandet. En effektiv og billig plante er den almindelige brøndkarse, men ellers er der mange muligheder for beplantning.

Figur 7: Skematisk eksempel på opbygningen af et filter

Det er vigtigt, at tilførelsesrøret til filteret har en diameter på 110 mm, når man først har haft trådalger i sit system, ved man, hvorfor dimensioneringen er vigtig. Filteret skal via en vandlås kunne tømmes for vand uden at der sker tilbageløb af vand til dammen. Er der mulighed for at bortlede evt. slam fra filterets bund er det at foretrække. Færdigstøbte filtersystemer har som regel indbyggede bundventiler.

De biologiske filtre skal have tilført rigeligt luft, der stiger op fra bunden via beluftere, der er tilsluttet en highblow luftpumpe. Du kan f.eks. bruge siveslanger med indlagt stålrør, der forhindrer evt. opdrift. Husk at de biologiske nedbrydningsprocesser kun foregår ved rigelig tilførsel af luft samt ved en konstant og jævn vandgennemstrømning af det biologiske filter.

For en ordens skyld skal det nævnes, at ved anlæggelse af filteret skal det sikres, at det højest mulige vandniveau svarer til dammens optimale vandniveau. Standpibekammeret fungerer som en overløbsmulighed evt. med direkte adgang til kloak. Der kan være meget vand i en kraftig dansk heldagsregn!

Dimensionering
I den engelske litteratur anbefales det, at man hellere bygger et filterkammer for meget end et for lidt, idet det først er ved brug, man kender filterets egentlige kapacitet i forhold til antal fisk, fodring m.m. Sagt med andre ord: Filteret kan aldrig bliver for stort! I den engelske litteratur finder vi en tommelfingerregel der siger, at filteroverfladen som minimum skal være 1/3 af havedammens overflade. I Japan kan filteroverfladen dog sagtens være lige så stor som selve dammen. Så når det tidligere er nævnt, at filteret pladsmæssigt svarer til en palletank er det en sandhed med store modifikationer. Igen ifølge den engelske litteratur skal vandet som minimum have været i kontakt med filteret mellem 10 og 15 min.

Pumpe og pumpekapacitet
Vandet i havedammen skal have gennemløbet filteret 8 – 12 gange om dagen. Dvs. at der skal ske en vandudskiftning hver 3. eller 2. time. Husk at pumpens kapacitet er beregnet teoretisk ud fra nogle optimale omstændigheder. Skal vandet løftes f.eks. i forbindelse med et vandfald og er der bøjninger på vandledningen vil pumpekapaciten falde tilsvarende. Det er derfor fornuftigt at anskaffe sig en pumpe med en kapacitet, der er i overkanten af, hvad man teoretisk skal bruge. Vandgennemstrømningen må dog heller ikke ske for hurtigt, da filterets kapacitet da ikke vil blive udnyttet. Af sikkerhedshensyn og af hensyn til strømforbrug skal det undersøges om det kan svare sig at anskaffe f.eks. to pumper i stedet for en stor pumpe. Da pumpen skal køre konstant året rundt er strømforbruget ikke uden betydning, men kvaliteten og holdbarheden skal være i orden.

Pumpen placeres i det sidste filterkammer ca. 1/3 over filterets bund. Foretrækker du en udvendig pumpe, som typisk er billigere i anskaffelse og i brug, skal den placeres i et tørt og vel ventileret kammer, selve pumpen skal placeres så lavt som muligt i forhold til filterets vandniveau. Der skal selvfølgelig være en vandlås på begge sider af pumpen for at stoppe til- og fraløb i forbindelse med eftersyn og reparation af pumpen. Vandtilførslen til den udvendige pumpe skal ligeledes ske ca. 1/3 fra filterets bund.

Mekanisk filtrering
Det kan ikke kraftigt nok anbefales, at vandet først løber ind i et vortex filter, hvor de grovere partikler sorteres fra og bundfældes. Har man ikke et sådant, bør det første kammer bestå af børster, der dels frasorterer de større partikler, men også reducerer den naturlige turbulens som vandet har, når det kommer ind i filteret. Det er også her at f.eks. trådalger kan bundfældes og senere fjernes. Børsterne renses let ved først at lade dem tørre.

Vortex filtrering
Funktionen er enkel. Bassinvandet ledes ind i en cylinder ca. 1/4 over cylinderens bund regnet fra den kegleformede del af vortexfilteret. Når vandet kommer ind i cylinderen vil vandhastigheden nedsættes, hvilket sammen med tyngdekraften og centrifugalkraften gør det lettere for de faste partikler at bundfældes. De mindre partikler trækkes hen til den centrale vandsøjle, hvor de ved hjælp af tyngdekraften langsomt vil synke mod bunden. Vandet udtages i cylinderens øverste zone. Bundfaldet fjernes ved hjælp af en ventil i bunden af vortexfilteret og ledes evt. til pibeline kammeret. Vortexfilteret kan fjerne mellem 50 – 75% af de organiske materialer, der ellers skulle være nedbrudt i det biologiske filter.

God vandkvalitet
Når det handler om sunde og raske koi’er er vandkvaliteten altafgørende, og størstedelen af de problemer, der opstår med dine koi’er kan direkte relateres hertil. God vandkvalitet er dog ikke nødvendigvis lig med klart vand. I vandet kan der være usynlige opløsninger, der i en bestemt koncentration kan være dødelige for fiskene; ammoniak og nitrit er eksempler herpå. Men andre parametre har enkeltvis og i samspil betydning for vandkvaliteten: bl.a. vandets surhedsgrad (pH), vandets temperatur og iltindhold, vandets hårdhed samt indholdet af forskellige saltopløsninger og metaller. For at kunne opnå en god vandkvalitet er det specielt vigtigt at forstå de processer, der indgår i kvælstof- eller nitrogenkredsløbet samt betydningen af bassinvandets pH.

pH
pH angiver surhedsgraden i en skala fra 0 (meget surt) til 14 (meget basisk), og er baseret på forholdet mellem brintioner (H+) og hydroxylioner (OH-). Jo flere brintioner des mere sur er en given væske. Ved pH 7 er der balance mellem brint- og hydroxylioner, og pH siges at være neutral. pH skalaen er logaritmisk, dvs. at hver stigning på skalaen betyder en 10 gange større stigning i surhedsgrad. Koi’en trives bedst ved en pH mellem 7 og 8. I vores bassiner vil pH værdien gennem døgnet variere, og i forbindelse med kraftig algevækst (grønt vand) kan udsvingene i pH endog være meget store. For at få sammenlignelige pH målinger bør målingerne tages på samme tidspunkt af døgnet. Almindeligvis vil koi’en tilpasse sig disse svingninger, men nye fisk kan have svært ved at klare kraftige udsving.

Figur 8: Det maksimale ammoniakniveau (mg/liter)

pH værdien har stor betydning for giftigheden af ammoniak- og nitritindholdet i bassinvandet (se fig 1). Testkit fås som papirstrimler eller dråber, der tilsættes bassinvand, hvorefter papirets eller vandets farve angiver pH værdien. En anden mulighed er en elektronisk pH måler, der angiver den præcise talværdi.

pH og vandets hårdhed
Surhedsgraden er relateret til indholdet af bl.a. opløst kalcium (kalk) og magnesium, således at surhedsgraden stiger med vandets stigende hårdhedsgrad. Vandets hårdhedsgrad er afhængig af, hvor kalkrig undergrunden er, der hvor vandet pumpes op. Hårdt vand giver en mere stabil pH værdi, idet de opløste salte fungerer som såkaldte buffere. I praksis betyder det, at vandet vil forsøge at fastholde en given pH værdi og forsøg på at ændre pH, f.eks. ved tilsætning af pH-sænker, vil på grund af buffermekanismen ske i pludselige spring. Det er derfor specielt vigtigt at kende vandets pH i forbindelse med opstart af et nyt bassin. Eventuelle cementrester vil gøre vandet relativt mere basisk, så sørg for at få skyllet og renset bassinet grundigt inden den endelige opfyldning. Husk at cement, som har kontakt med bassinvandet, bør påføres vandglas, og store flader skal males. Skal pH værdien reguleres, når der er sat koi’er ud, kan det være forbundet med stor risiko.

pH-sænker
pH-sænker kan købes færdigblandet, men du kan også fremstille din egen pH-sænker. Brug følgende opskrift: Til 10 liter pH-sænker skal du bruge 0,7 liter fosforsyre, 9,3 liter vand og 25 gram finsigtet spagnum. Blandingen gennemluftes ca. 1 uge. Luftslangen holdes nede med en sten, da den normale iltsten vil blive æstset væk. Husk, at du aldrig må komme vand i syre, da væsken i givet fald kan eksplodere. Den færdige blanding vil have en pH mellem 1,2 og 1,4. Tilsættes 0,33 liter af pH-sænkeren, opløst i vand, til et havebassin på 6 m; vil pH værdien falde med ca. 0,1.

Ammoniak, nitrite og nitrate
Ammoniak (NH3) er en giftig luftart, der sammen med ammonium (NH4+) fremkommer dels ved nedbrydningen af organisk materiale og dels som et affaldsprodukt fra koi’ernes stofskifte. Ca. halvdelen af det udskilte kvælstof kommer ud i vandet i form af ammoniak, mens resten udskilles i form af organiske forbindelse bl.a. som ufordøjede proteiner. Ammonium er uskadelig for fiskene, mens ammoniak er dødelig i meget små koncentrationer, idet den blokerer iltoverførslen fra gællerne til blodet. Afhængig af fiskeart og vandets øvrige tilstand, vil en koncentration på 0,2 – 0,5 mg/l dræbe fisk ret hurtigt. Over en længere periode vil en koncentration på 1/10 heraf forøge modtageligheden for sygdomme bl.a. fordi det ydre slimlag bliver ødelagt, ved mindre koncentrationer kan der forekomme gælleirritationer. Stigende temperatur og pH vil øge ammoniakens giftighed, mens øget saltindhold vil få den til at falde. Ved pH under 7 (surt vand) er brintatomerne i overtal og der dannes mere uskadelig ammonium end den giftige ammoniak. Er pH’en derimod over 7 er brintatomerne i overtal og der dannes overvejende giftig ammoniak.

Ammoniak nedbrydes ved hjælp af ilt og bakterier til henholdsvis nitrit (NO2-), som ligeledes er giftig, og nitrat (NO3), som er mere harmløs for koi’erne. Det er nitrosomonas bakterier, der nedbryder ammoniak (NH3) til nitrit (NO2-) og nitrobacter bakterier, der nedbryder nitrit til nitrat (NO3-). Begge bakteriegrupper er aerobe, dvs. at de er iltkrævende, specielt omdannelsen til nitrit kræver megen ilt (O). Det er vigtigt at være opmærksom på, at nedbrydningsprocessen er reversibel, dvs. at processen under iltfattige forhold kan foregå i den modsatte rækkefølge. Er der ikke tilstrækkelig med ilt vil nitrat omdannes til nitrit, der igen vil omdannes til ammoniak.

Figur 9: Kvælstof kredsløbet

Nitrit, den usynlige dræber.
Nitrit nedbryder hæmoglobinen i de røde blodlegemer, hvilket medfører iltmangel. Endvidere nedbrydes nervesystemet, lever, milt og nyre. Udsættes dine koi’er for en mindre nitrit koncentration over en længere periode, kan der forekomme langsigtede skader. For mindre koi’er kan en koncentration på 0,25 mg/l være fatal. Større fisk vil med et stigende nitrit indhold blive sløve og ligge sig på siden i dammens bund, de vil dog fortsat komme op til overflade efter føde.

Nitrat er slutproduktet i kvælstofkredsløbet, og er meget mindre harmfuld end både nitrit og ammoniak. Et nitratniveau på op til 75 mg/l vil være acceptabel. Større koncentrationer på op til 200 mg/l vil være uskadelige for større koi’er. Ved regelmæssige vandskift f.eks. på mellem 5 og 10% hver 2. eller 4. uge vil typisk give et acceptabelt nitratniveau. Nitrat fungerer som gødning for både havens og havedammens planter. Et relativt højt nitratniveau kan derfor være med til at fremskynde algeblomstringen (give grønt vand) gennem sommeren, når varmen fremskynder hurtig plantevækst.

Figur 10: Den typiske ammoniak, nitrit og nitrat cyklus i havedammen

For at kunne kontrollere kvælstofkredsløbet er det vigtigt regelmæssigt at teste for minimum nitrit. Testkit findes som piller eller dråber, der skal opløses i vand fra dammen, vandets farve vil herefter angive nitritkoncentrationen. Problemet er ofte, at ammoniak produktionen foregår hurtigere end bakteriekulturerne kan nå at følge med. F.eks. når du intensiverer fodringen af dine fisk for hurtigt om foråret, eller når vandets temperatur og dermed koi’ernes aktivitet og spiselyst stiger, eller du anskaffer dig flere koi’er og intensiverer fodringen relativt pludselig. Specielt problematisk er opstarten af filtersystemet. Selvom bakteriekulturerne naturligt vil udvikle sig, skal de have en vis tid til at formere sig afhængig af temperaturen og den tilførte ilt. Bakterierne er virksomme fra 4 – 45C, men har maksimal vækst ved ca. 35C. Det kan derfor tage op til flere måneder før et filter fungerer optimalt. Såfremt du lukker filteret helt ned hver vinter gentager problemet sig hvert forår. For at fremskynde opstarten kan filtersystemet tilsættes frysetørrede bakteriekulturer. Det er på de nævnte kritiske tidspunkter, det er nødvendigt at teste ofte.

Overstiger nitritindholdet 0,25 mg/l er der fare på færde og en aktiv indgriben er nødvendig:
1) Øg lufttilførsel til filteret
2) stop fordringen, hvis du har en etableret dam. Er du i opstarten af et nyt filter skal fodringen i første omgang halveres, bakterierne skal have noget at arbejde med
3) foretag vandskift, begynd evt. med et skift på 10%, men op til 30 – 40% dagligt kan være nødvendigt
4) Er nitrit niveauet ekstremt højt kan der udover vandskift tilsættes salt (stensalt i fødevarekvalitet) 3 gram pr. liter, idet salt neutralisere nitriten. Har du zeolit i dit filter kan du ikke bruge salt, idet den bundne ammoniak vil blive frigjort. Da medicinering sammen med salt i forbindelse med sygdomsbekæmpelse i nogen tilfælde virker som gift, er det vigtigt at få vandet saltfrit igen. Salt kan også bruges i forbindelse med parasitangreb, herom senere.

Vigtigt: Al ændring af koi’ernes miljø skal altid ske langsomt. Pludselige ændringer stresser dine koi’er og kan have dødelig effekt. Dette gælder vandskift og tilsætning af pH sænker. Ved tilsætning af salt skal alt saltet endvidere være helt opløst i vand inden det tilføres dammen.

Det biologiske filter
Det biologiske filter er baseret på den ovenstående viden om kvælstofkredsløbet og nedbrydningen af ammoniak. Den biologiske filtrering består i at lede vandet med affaldsstofferne gennem et medium fyldt med ammoniak- og nitritnedbrydende bakterier. For at filteret kan fungere så effektivt som muligt, skal filtermediet have den størst mulige overflade, hvor bakteriekolonierne kan påhæfte sig. Jo flere bakterier på des mindre areal des bedre. Jeg vil nævne to typer af filtermedier: 1) Bioblokke, der består af et antal gennemhullede rør, der er sammensat i kvadratiske eller rektangulere blokke. Bioblokkene er velegnede til firkantede filteranlæg og er lette at tilpasse. På grund af de hule rør vil ilttilførslen fra filterets beluftere være optimal. 2) Japanske måtter, består af sammenpressede latex behandlede fibre, der minder om nylonsvampe og har et meget stort overfladeareal. Måtterne er meget fleksible, da de kan skæres ud i de ønskede længder og former. Du skal selv sørge for den optimale lufttilførsel: At købe et antal måtter og sætte dem tæt sammen i filteret giver ikke det bedste resultat. Måtterne skal placeres således, at der kommer luft op mellem måtterne. Det kan gøres ved at skære en eller flere måtter op i mindre stykker, der bruges som afstandsholdere, således at der kan cirkulere vand og luft mellem måtterne. En række rør fra en bioblok er også effektive adskillere. Vandets flow gennem måtterne skal helst gå langs måtterne.

Kemisk filtration
Kemisk filtrering er ikke specielt velegnet til havedamme, men jeg vil alligevel nævne brugen af zeolit. Zeolit er et vandholdigt aluminiums silikat, der kan bruges til at fjerne ammoniak fra bassinvandet. Til forskel fra aktivt kul, der har nogle af de samme egenskaber, kan zeoliten reaktiveres. Den kemiske forbindelse mellem ammoniak og zeolit er meget svag og kan brydes ved at tilføre saltvand. Efter 24 timer i saltvand vil zeolitten efter skylning i frisk vand atter være klar til brug. Selvom zeolit er effektiv, skal der bruges meget af det. Ved udelukkende brug af zeolit skal der bruges 1 kg. zeolit per 5 liter bassinvand. Som supplement til det biologiske filter kan zeolitten være ideel f.eks. ved opstart af en ny dam eller gennem foråret, hvor det biologiske filter er længe om at komme igang. Zeolitten placeres i givet fald efter det biologiske filter. Det er imidlertid vigtigt at vide, at zeolit umuliggør brugen af salt til f.eks. forebyggelse af parasitangreb.

Postevand
Naturligt frisk vand indeholder udover forskellige mineraler også mikroskopiske organismer, hvoraf nogle vil være sygdomsfremkaldende hos både mennesker og dyr. Vandværkerne tilsætter derfor disinfektionsmidler til vandet typisk clorin i form af gas, hvorved det indgår i forskellige kemiske forbindelser. En mindre del vil være til stede som frie chloriner, som er relative ustabile i vand. Selvom det normale antal chlorforbindelser vil være uskadelige for mennesker, kan de være yderst giftige for koi’erne. Giftigheden vil afhænge af vandets øvrige tilstand: pH-værdien, iltindholdet samt indholdet af kvælstof. Om sommeren vil chlorin koncentrationen ofte være højere. Vandværkerne kan også have tilsat chloraminer, som er mere stabile i vandet. Når en ny dam skal fyldes med vand, skal den derfor fyldes helt op med vand, og vandet skal være cirkuleret med fuld lufttilførsel gennem ca. 14 dage, før der må udsættes koi’er i dammen.

I England har man stor opmærksomhed på indholdet af kemiske forbindelser i det kommunale vand. I Danmark har vi indtil videre en høj standard, men der er da ingen tvivl om, at vi i de kommende år må skærpe opmærksomheden på den lokale vandkvalitet af postevandet.

Grønt vand
Som tidligere nævnt vil tilstedeværelsen af nitrat, kvælstofkredsløbets slutprodukt, give næring til dammens planter. Sammen med solens lys vil tilstedeværelsen af nitrat også give næring til de mikroskopiske flydealger, som ved stigende temperatur kan gøre bassinvandet til en flydende grøn masse. Flydealgerne er således et tegn på, at det biologiske filter fungerer i og med at der produceres nitrat. Til gengæld har udviklingen af grønt vand den ulempe, at du ikke kan se dine koi’er og endnu værre, du kan ikke følge med i deres sundhedsmæssige tilstand.

Specielt i nye damme kan der dannes vedvarende grønt vand, mens det i etablerede damme ofte sker mere periodisk. Om dagen vil algerne tilføre vandet ilt, hvilket sker gennem fotosyntesen, hvor kuldioxid omdannes til ilt. Om natten går processen den modsatte vej og der forbruges ilt. I meget varme perioder, hvor vandets iltindhold i forvejen er lavt, kan ilttabet om natten være så stort, at der ikke er ilt nok til filterbakterierne. Det er derfor ekstra vigtigt at tilføre rigeligt ilt til både dam og filter i varme perioder. Et andet problem ved grønt vand er, at det giver anledning til store udsving i pH værdien, hvilket kan være farligt specielt for nye koi’er. Flydealgerne er ikke i sig selv skadelige for koi’erne, faktisk er algerne et af de bedste midler til at forstærke koi’ernes farver.

Algerne kan reduceres ved at minimere nitratindholdet ved regelmæssige vandskift, hvorved vandets indhold af nitrat formindskes. Det kan også gøres ved at tilføre dammen vandplanter, der jo lever af nitrat. Vandplanterne vil også bidrage med nogen skygge, som jo var den anden faktor for algernes trivsel, i praksis har det dog ingen betydning. Det kan være et problem at have vandplanter, specielt i mindre damme, idet koi’erne også kan lide planter. Indimellem kan koi’erne tage et planteraid og store koi’er kan hurtigt gøre indhug i en vandplante. Der findes kemiske produkter til bekæmpelse af alger, men husk i givet fald at følge brugsanvisningen nøje. Personligt er jeg ikke tilhænger af at tilsætte ukendte kemikalier til mine koi’er og jeg har derfor i en periode valgt at bekæmpe flydealgerne med en UV-bestråler.

UV-bestråling
UV-lys står for ultraviolet lys. Kortbølget ultraviolet lys er skadelig for alle organismer, idet UV-lyset ødelægger DNA molekylerne i cellerne. Lysets skadelighed er imidlertid afhængig af organismens størrelse og af strålingens intensitet samt bølgelængden. UV-lys med en bølgelængde på 2537 Ångstrøm har vist sig at være den mest effektive til at beskadige mikroorganismer. Det er denne viden om UV-lysets skadelighed, der udnyttes ved vandbehandling med UV-bestrålere. Effekten af UV-bestråleren afhænger dog af afstanden mellem lyskilden og mikroorganismerne, samt hvor længe organismen bliver belyst, dvs. vandets flow gennem UV-bestråleren. Det er derfor vigtigt, at bestråleren er dimensioneret korrekt i forhold til din dam og din pumpekapacitet. Lampens kapacitet falder over tid og skal som hovedregel udskiftes efter 12 måneders brug. Det er også nødvendigt at rengøre kvartsrøret, som omslutter selve UV-lysrøret, et par gange i løbet af en sæson, da aflejringer kan mindske UV lysets effekt betydeligt. UV-bestråleren skal derfor placeres efter at vandet er blevet filtreret. Husk at UV-lyset er farligt at se ind i og kan medføre blindhed.

UV-bestråleren er perfekt til bekæmpelse af flydealger, hvorimod de fastsiddende tråd- eller kiselalger ikke påvirkes. Det er ikke bare flydealger UV-bestråleren ødelægger, også virus, bakterier gode som dårligere samt protozoer vil blive beskadiget. Det kan derfor anbefales, at bestråleren arbejder konstant fra midten af marts til slutningen af oktober, men netop fordi UV-lyset ikke kan se forskel på gode og dårlige organismer, er der blandt koi-folk også modstandere af brugen af UV-bestrålere. Magnetisme skal også have ødelæggende effekt på flydealgerne og visse trådalger. Teknikken består i at placere elektromagneter rundt om røret med returvand.

Med hensyn til trådalgerne er der gode erfaringer med brug af (økologisk) halm. En nylonstrømpe fyldes med halm og placeres f.eks. i et af filterkammerne. Halmen indeholder stoffer, der hæmmer produktionen af trådalger.

Husk: Klart vand er godt for den der vil se sine koi’er, men ikke nødvendigvis godt for koi’erne, da også klart vand kan indeholde usynlige, men skadelige stoffer.