Kategori: Oversigt over Kyotos haver. Kyoto: Vest

Oversigt over Kyotos haver. Kyoto: V og VV

Listen dækker absolut ikke alle templer og haver i Kyoto, men formentlig et udsnit af de vigtigste haver. Der er angivet årstal ud for de haver, jeg selv har besøgt. Oversigten er udarbejdet i 2005. Praktiske oplysninger er søgt opdateret, men skal tages med forbehold. Flere billeder kan blive lagt op.

Kyoto Vest

Kyoto’s vestregion, raku-sai, er kendt for sine skønne naturscenerier og rolige atmosfære, og den fastholder en fremherskende placering i Kyoto’s historie. Arashiyama (litterært: Stormy Mountain) blomstrede i det 8.århundrede som en romantisk legeplads for Heian-tidens kejsere, krigsherrer og aristokrater, som byggede overdådige villaer og Buddhistiske templer. Nær Sagano var monzen machi (byen foran tempelporten) af Atago-jinja Shrine, og den vidunderlige spadseretur mellem Arashiyama og Sagano’s Toriimoto Distrikt, som en af de bedste.

I Uzumasa står Kyoto’s ældste tempel, Koryu-ji, og Toei Uzumasa Eiga Mura (filmbyen) hvis park er populær, især med familier og filmfans.

Oversigt over haver:

Kyoto V

Myoshin-ji tempelområde.

1. Gyokuho-in
   Tør landskabshave med grøn bund. Dekorativ brønd. Momoyama..         Set
2. Keishun-in.
   Te-have rojiniwa. Meditationshave. Anlagt: Edo. Set 03, 23
3. Daishin-in
   Tør landskabshave) og pæonhave samt tempellogi. Set: 03
4. Reiun-in
   Gårdhave. Lille tørhave til meditation. Anlagt: 1543. Muromachi.  Set
5. Taizo-in.
   1. Tør landskabshave med revet grus. Anlagt: Muromachi.   Set 03
   2. Vandringshave med dam. Tre-trin vandfald. Stramt-klippet. Showa. Set 03, 23
6. Tokai-an.
   1. Sydhaven. Tør landskabshave med kun revet grus. Lukket 03
   2. Gårdhave.Tør landskabshave med syv sten. Edo. Set
   3. Vesthaven: Ichiren. Tør landskabshave med grøn mosbund. Edo. Set
7. Torin-in.
   Tør landskabshave. Zen. Grøn bund. Anlagt: Edo.  Lukket 03
8. Ryoan-ji
   Tørhave med 15 sten i 5 grupper. Anlagt: 1400-tallet.   Set 00, 23

Øvrige “ukendte” subtempler i Myoshin-ji

Daishin-in.  Set 03
Hojo Garden……

Øvrige haver V:

1. Ninna-ji.
   Tehave  Damhave. Vandfald. Kirsebærtræer. Anlagt: Edo.  Set 03
2. Kozanji. 13. årh. Udsigtshave. Te-have
3. Kitano Tenman-gu – Shrine med Tenjin-San loppemarked Set 23

Kyoto VV

1. Gio-ji Tempel.
   Stille tempel. Beretningen om Gio. Set
2. Jizo-in tempel.
   “Fattig-mands mostemplet”. Stille meditationstempel. Mosbund.1300. Set 00
3. Saiho-ji Tempel eller Mostemplet
   To moshaver, paradishave og tør landskabshave. Tehave med tehus. Anlagt: 1339. Kamakura. af Muso Kokushi.   Set: 23
4. Kegon-ji-templet (Suzumushi-dera-templet).
   Fårekylling sang, udsigt, fine haver
5. Joju-ji. Damhave
6. Tenryu-ji.
   Vandringshave. Stor dam og vandfald. Lånt landskab. 1339.  Set 2023
7. Shoji-ji Tempel
   Hana no dera eller blomstertemplet.

Gennemgang af områdernes haver og templer

Kyoto V

Myoshin-ji tempelområde

Tempelområde med 47 subtempler.
Anlagt: 1337 – 1342. Kamakura.
Kyoto V
Kyoto kortbog 42 D-3

Beliggenhed: 1 Hanazonomyoshinjicho, Ukyo Ward, Kyoto, 616-8035
Tog: Fra Kyoto Station, tag det lokale tog på JR Sagano Line (spor 32 eller 33) og stå af ved JR Hanazono (花園）Station. Fra stationen er porten 5 minutters gang mod nordøst.
Bus: Fra Sanjo-Keihan（三条京阪）,tag Kyoto Bus 62, 63, 65 eller 66 Fra Shijo-Karasuma（四条烏丸） skal du tage City Bus 91 Fra Kinrin-shako（錦林車庫）, tag City Bus 93
* For alle busser, stå af ved “Myoshinji-mae” busstoppestedet.
Offentlig:
Dharma Hall: 9:10~11:40 og 13:00~16:40 (Nov.-Feb., 13:00~15:40) (700 Yen)

Myoshin-ji, er sammen med Daitoku-ji, Tofuku-ji og Nanzen-ji et af de store tempelkomplekser i Kyoto. Myoshin-ji blev grundlagt i 1337 under Kamakura.

Myoshin-ji tilhører Rinzai-skolen, og der er 46 subtempler, men kun få er åbne for besøgende. Fra nordporten skal man følge sten-avenueen, der er flankeret af rækker af templer til syddelen af komplekset. Taget på hatto (undervisningshallen) forestiller Tanyu Kano’s foruroligende maleri Unryuzu (Dragen – i øjenfaldende i 8 retninger).

Myoshin-ji tempelområde og subtempler

1. Gyokuho-in
   Tør landskabshave med grøn bund. Dekorativ brønd. Momoyama..         Set
2. Keishun-in.
   Te-have rojiniwa. Meditationshave. Anlagt: Edo. Set 03
3. Daishin-in
   Tør landskabshave) og pæonhave samt tempellogi. Set: 03
4. Reiun-in
   Gårdhave. Lille tørhave til meditation. Anlagt: 1543. Muromachi.  Set
5. Taizo-in.
   1. Tør landskabshave med revet grus. Anlagt: Muromachi.   Set 03
   2. Vandringshave med dam. Tre-trin vandfald. Stramt-klippet. Showa.. Set 03
6. Tokai-an.
   1. Sydhaven. Tør landskabshave med kun revet grus. Lukket 03
   2. Gårdhave.Tør landskabshave med syv sten. Edo. Set
   3. Vesthaven: Ichiren. Tør landskabshave med grøn mosbund. Edo. Set
7. Torin-in.
   Tør landskabshave. Zen. Grøn bund. Anlagt: Edo.  Lukket 03

Øvrige subtempler til Myoshin-ji
Hojo Garden. Set

Myoshin-ji tempelområde.

Myoshin-ji er et stort tempelkompleks i det nordvestlige Kyoto, som omfatter 46 undertempler ud over hovedbygningerne. Mens nogle af tempelhallerne kan besøges, er størstedelen af undertemplerne lukket for offentligheden. Besøgende kan dog frit vandre langs vandrestierne. På flere måder ligner tempelkomplekset Daitokuji-templet.

Komplekset er ret spredt og har en række snoede stier flankeret af høje mure, så det er let at blive desorienteret, når man går på grunden. Som det er sædvanligt i japansk tempelbyggeri, er hovedbygningerne placeret på aksen, der strækker sig nord fra sydporten, i kompleksets sydvestlige kvadrant. Der er en hovedsti mellem nord og syd, der forbinder nordporten og sydporten. En øst-vest sti, der i vest fra undertemplet Tenju-in via hovedbygningerne mellem hattō og butsuden, efter en drejning slutter ved undertemplet Tōrin-in. En anden gennemgående nord syd gående sti snor sig forbi Keishun-in og ender lige syd for Daishin-in. Herudover er der en række sidestier med undertempler, generelt hver med en enkelt indgang.

Af Myoshinjis mange undertempler er tre åbne for offentligheden hele året, og et par andre er lejlighedsvis åbne. Nogle af de lukkede templer lader deres hovedport stå åben, så man kan få et glimt af deres indre haver. At gå langs de mange stier, der forbinder bygningerne, er en god måde at nyde templets atmosfære på. Selvom det er adskilt fra resten af tempelområdet i dag, er det nærliggende Ryoanji også et af Myoshinjis undertempler.

Det er kun få bygninger i hele komplekset der hører til hovedtemplet, men de er lette at få øje på, da de ligger på række i en midt gående nord-syd akse. Først den sydlige hovedport, derefter “Hojochi” (dam med bro), derefter “Sanmon” (tredobbelt port), derefter to haller Butsuden (Buddha Hall) og Hatto (Dharma Hall) og endelig hovedhallen (Hojo) residens for templets abbed.

Hatto er et stort auditorium. Træet til søjlerne (8 meter høj) blev båret ned fra Mt. Fuji. Her findes et berømt loftmaleri af en drage udført af Tanyu Kano (1602-1674) i Edo-perioden.

Akechiburo (Akechi Bath) siges at være bygget af munken Mison Song (Mitsuhide Akechis onkel) med det formål at sørge over Mitsuhide Akechi. Mitsuhide (1528-1582) var en samurai, som den 2. juni 1582 pludselig angreb sin herre, Oda Nobunaga, der opholdt sig i Honno-ji-templet i Shimogyo Ward, Kyoto, og tvang ham til at udføre harakiri. Men kort efter, den 13. juni, blev Mitsuhide selv besejret ved Yamazaki (Mt. Tennozan) af Toyotomi Hideyoshi. Han skulle efter følgende være blevet angrebet af bønder, hårdt såret udførte han harakiri, hvorefter en af hans følgere halshuggede ham.
Hvad gør den historie vigtig: Nobunaga Oda var en japansk lensherre, den første af tre hærførere, der samlede Japan efter sengokuperiodens kaos. Han erobrede i årene 1560-1582 en tredjedel af det daværende Japan, og han blev berømt for sine strategiske evner og berygtet for sin brutalitet. I 1568 indtog Odas tropper Kyoto, og i 1573 afsatte han Ashikaga-shogunen. Blandt fjenderne var buddhistiske grupper, der havde rødder i Jodoshinshu, Shingon og Tendai. Da Tendais hovedtempel på Hiei-bjerget i 1571 modsatte sig Oda, lod han det afbrænde, hvorved 3000-4000 munke skønnes at være omkommet. Den religiøse modstand gav Oda grund til at støtte kristendommens udbredelse. Det endte med at han blev myrdet af Mitsuhide Akechi, en af sine betroede mænd.

Taizoin-templet er det mest berømte af undertemplerne på Myoshinjis hovedgrund. De to andre undertempler, der også er regelmæssigt åbne for offentligheden, er ikke så store eller velkendte som Taizoin, men tilbyder besøgende en rolig og behagelig atmosfære. Keishunin-templet har en række haver, som besøgende kan gå ud i, og der er en attraktiv tesalon, der giver et afslappende sted at nyde naturen. Daishinin-templet er det mindste af de fire undertempler, men har en attraktiv stenhave, en have med pæoner og nogle enkle tempelrum.

Gyokuho-in (Myoshin-ji)

Tør landskabshave med grøn bund. Dekorativ brønd
Anlagt: Momoyama
Kyoto V
Kyoto kortbog 42 C-3

Gyokuho-in. Bygningen, der lukker haven af mod øst er grundlæggers hal, dedikeret til Kanzan Egen, som grundlagde Myoshin-ji tempel; på vestsiden er det zen templet Gyokuho-in, det oprindelige tempel til den afsondrede kejser Hanazone; og på nordsiden er det Shoun-in Tempel, dedikeret til mindet om overherredømmet Toyotomi Hideyoshi’s ældste søn Sutemaru. Indenfor disse vidtstrakte områder er havens hovedmotiv et stort stenarrangement, der daterer sig til Momoyama, stadig så kraftfuld som altid. Haven har en åndelig fin atmosfære ulig andre haver. Brønden, kaldt Fusuisen eller “vind-vand-kilde”, og vandstenen “Gyokuho-in form”, er stlfulde, og de store naturlige trædesten passer fint med dem.

Keishun-in (Myoshin-ji)

Te-have rojiniwa. Meditationshave.
Anlagt: Edo
Kyoto V
Kyoto kortbog 42 D-3

Beliggenhed: 11 Hanazono Teranonaka-cho, Ukyo-ku, Kyoto City, Kyoto-præfekturet 616-8036. Keishunin ligger i den nordøstlige kvadrat af Myoshinji.
Offentlig: Har åbent hele året. 9:00 – 17:00 (400 Yen)
Set: 03, 23

Keishun-in blev grundlagt i 1598 af Hidenori Tsuda, den anden søn af Nobutada Oda, den ældste søn af Nobunaga Oda, som Gisei-in Temple.

Senere blev mange bygninger såsom den nuværende hovedpræsts kvarter (templets hovedhal), præstekvarter og studie bygget af Ishikawa Sadamasa (der tjente både Toyotomi-familien og Tokugawa-familien, han var den første kriger, der dræbte en fjende i slaget ved Sekigahara). Disse bygninger er opført omkring 1600-tallet.

De fire haver skabt i Edo-perioden af Kobori Enshus discipel, Tamabuchibo, repræsenterer processen for en person, der er gået ind i budhistisk praksis for at blive oplysning: “Seijo” (renhed), “Wabi” (skønhed) “Shii” (tanker) og “Shinnyo” (oplysning). Azaleaerne blænder om foråret, og efterårs ahorn med røde blade farver haven i det sene efterår.

Daishin-in (subtempel Myoshin-ji)

Set: 03, 23

Daishin-in indeholder en Karesansui (tør landskabshave) og en pæonhave. Templet ligger op til de to buddhistiske templer Fukujuin-templet og Gyokuhouin-templet, og er åben hele året for besøgende. Daishin-in driver også et unikt logihus og bevarer dermed essensen af sin fortid, da munke fra hele Japan søgte tilflugt her.

Templet blev først åbnet i 1479 af Hosokawa Masamoto, chefadministratoren for Ashikaga Shogunate, i Dashin-in-cho, Kyoto. Templet gik tabt under Onin-krigen. I 1497. Da det blev flyttet til Myoshin-ji, blev det til et af undertemplerne i Myoshin-ji. Hovedhallen og indgangspartiet blev bygget i Kan’ei-perioden (1624-1643).

Den lille tørhave, Auniwa, blev skabt af Kinsaku Nakane i Showa-perioden. Mosen, det hvide sand og beskæringen gør denne detalje lidt svær at se, men stenene skal udtrykker en drage, der stiger op til himlen. Haven spiller på den måde rollen som en anden hovedhal. Der er plantet mange Lagerstroemiaer, Crape myrtle, for at give haven farve og kontrast. Tør haven syd for hovedsalen Kiriishi no Niwa har et karakteristisk blomsterbed i midten.

Reiun-in (Myoshin-ji)

Gårdhave. Lille tørhave til meditation.
Anlagt: 1543. Muromachi.
Kyoto V
Kyoto kortbog 42 C-3. Kyoto kort Q-5

Billede: Reiun-in, Muromachi Æra, Kyoto.

Haven i  Reiun-in, et lille tempel der hører til Myoshin-ji, har stærke karakteristiske karaktertræk. Det bemærkelsesværdige er stenene, der er arrangeret i stjerneform rundt om kampestenen som center i denne lille have på kun 60 m2. Den omfangsrige udførlighed er stærk og spændende.

NB! Der ligger en have med samme navn i Tofuku-ji. Kyoto SØ

Taizo-in (Myoshin-ji)

1. Tør landskabshave med revet grus. Anlagt: Muromachi.
2. Vandringshave med dam. Tre-trin vandfald. Stramt-klippet. Anlagt: Showa af Nakane Kinsaku.
Kyoto V
Kyoto kortbog 42 D-3

Beliggenhed: 35 Kyoto-shi, Ukyo-ku, Hanazono Myoshin-ji-cho 35
Rutevejledning: Tag JR Sanin Main line fra Kyoto station (platform 32 eller 33) mod Sonobe. Efter 11 minutter, stå af ved Hanazono station (花園).
Derfra går du 500 meter tilbage i nordøstlig retning for at komme til Myoshin-ji-tempelkomplekset. Placeret lige vest for den sydlige indgang.
Offentlig: 9:00 til 17:00 (500 yen)

Set: 03, 23

Taizō-in blev grundlagt i 1404 af den tredje leder af Myōshin-ji, Muin Sōin. Det oprindelige kompleks gik tabt i Ōnin-krigen, og de nuværende bygninger blev opført efter 1600.

Du kommer ind gennem den enkle tempelport i Yotsuashi-stil (her en mindre version af de sanmon porte der findes i de store rige templer også kendt som Oyashikimon), passerer en lille bygning samt bygningen med køkken og spisestue og ankommer til hovedhallen, som også er abbedens bolig, hvor grundlæggeren af templet, Muin, æres. Nord for abbedens bolig er abbedens studie- og modtagelsesrum (shoin), som også indeholder et rum til teceremoni kaldet Kakoi-no-seki. De to sidstnævnte værelser er normalt ikke åbne for offentligheden.

Motonobu tørhaven på vestsiden af abbedens kvarter går tilbage til slutningen af Muromachi-perioden (1393-1568). Den er designet af Kano Motonobu, (1476-1559) en fremtrædende maler i denne periode. Den centrale del af haven symboliserer et vandfald og Horai Island – en af de fem mytiske kinesiske øer, hvor man mente, at de udødelige levede. Haven repræsenterer Mount Horai, med et tørt vandfald, en bro samt en skildpadde- og traneø.
Landskabet i haven forbliver det samme hele året rundt, da det hovedsageligt består af stedsegrønne træer som kamelia og japanske fyrretræer.
Baggrunden for de tørre landskabshaver som en del af Hojo er, at de kunne spille en rolle som et middel til at repræsentere ikke kun naturen som bjerge, floder og oceaner, men også hele universet inden for det begrænsede rum.

Inyou no Niwa‘en, en lys Yang og en mørk Yin tørhave der ligger side om side, repræsenterer forestillingen om dualiteten i den buddhistiske lære. Imellem de to haver er der for mere end 50 år siden plantet en Benishidare-Zakura (kirsebærtræ). Det siges, at kirsebærblomsterne i april måned er noget særligt, når de ses mod det mørke grus i Yin haven. Især når bladene på kirsebærblomsterne begynder at falde. Det stativet til kirsebærtræet der kaster skyggerne.

Efter Inyo no Niwa kommer en sti, der fører til Yokōen, der med sin dam og planter står i kontrast til tørhaven. Halvvejs til dammen findes en vandharpe, Suikinkutsu, som skaber en melodi ved at vand drypper i et underjordisk bassin. Der er bænke for enden af stien, hvorfra haven kan nydes. Pænt afskærmet fra solen af blåregn.

Yoko-en, designet af Nakane Kinsaku. Damhaven, blev påbegyndt i 1963 og færdiggjort i 1966, den har vandløb med vandfald, buske, træer, stenanlæg, der slutter i en dam. Yoko-en betragtes som en af Showa-periodens (1926-1989) fineste haver.

Tokai-an Tempel (Myoshin-ji)

1. Sydhaven. Tør landskabshave med kun revet grus. Det tomme rum.
2. Gårdhave. Tør landskabshave med syv sten. Edo.
3. Vesthaven: Ichiren. Tør landskabshave med grøn mosbund. Sene Edo.
Kyoto V
Kyoto kortbog 42 D-3

Tokai-an, grundlagt i 1484, er et undertempel til hovedtemplet Myoshin-ji. Dens haver blev skabt mere end tre hundrede år senere. Templet har tre haver, hvoraf den ene er inde. En af de ydre haver består kun af et fladt felt af hvidt grus raked i lige linjer, intet andet. Den anden, dækket af mos, har klipper, træer og buske. Den sidste have er “tsuboniwa” – en gårdhave af små dimensioner, omgivet af korridorer. Den består af en seng af grus og syv sten justeret i træk. Gruset rives i koncentriske cirkler, der starter midt i haven, placering af den mindste sten. Det fremkalder ideen om solsystemet.

Inderhaven: Naka-niwa, mellem hojo og shoin, er en have, der er omgærdet af bygninger. Temaet af “at være til stede uden grænser i al evighed” er udtrykt enkelt og modigt ved de syv sten. I Buddhismen optræder syvtallet jævnligt, idet det bl.a. symboliserer barmhjertighed fra Buddha.

Haven indeholder mange elementer: sten, planter, stenlamper, tsukubai-sten, trædesten m.m. Haven har en stemning, der minder om haverne ved de nutidige private moderne boliger, og er meget imødekommende. Haven er lavet af præsten Toboku, og den daterer sig til det sene Edo.

Ichimonji Tsukubai-sten.
Stenen er opkaldt efter hullet, som er kurvet i form af en kort lige linje. Gæsterne vasker deres mund og hænder, når de stopper op ved tsukubai’en som man ser det i Omote Senke’s og Kankyu-an te-haver, men denne tsukubai er beregnet til at vaske, mens man står op. De kaldes også Ensaki (hjørnet på en veranda)

Sydhaven af shoin har ikke et eneste træ, blad eller græsstrå – eller sten – den består kun af det tomme rum dækket med hvidt sand, revet i lige linjer. Hvor skal man fokusere i denne have? Måske er meningen med haven, at beskueren skal opnå en tilstand af tomhed eller intethed.

Torin-in (Myoshin-ji)

Tør landskabshave. Zen. Grøn bund.
Anlagt: Edo.
Kyoto V
Kyoto kortbog 42 D-3

Dørene åbner kun to dage om året, hvilket gør det til en sjælden godbid, man ikke må gå glip af.

Også kendt som Sal Tree Temple, Torin-in er et andet undertempel berømt for blomsterne af et 300 år gammelt saltræ, de faldne knopper dækker smukt det grønne mos i sæsonen. Selvom templet ikke er åbent for offentligheden året rundt, kan du besøge det i særlige sæsonbestemte åbningsperioder. Tempelmesteren er også berømt for sit buddhistiske vegetariske køkken, og der afholdes madlavningskurser hver uge.

Udsigtspunktet fra Hojo eller abbedens kvarter er perfekt til at fotografere “sal tree”, som er symbol på Buddhas indtræden i Nirvana. Træet breder sig ud over tsukiyama, som selv er dækket med et pragtfuldt tæppe af mos. Trædestene først i haven harmonerer fint, idet de danner en naturlig grænse for den overordnede komposition. Litt. Zen Gardens nr.22

Ryōan-ji (Myoshin-ji)

Tør landskabshave med 15 sten i 5 grupper. Mest kendte, mest fotograferede.
Anlagt: 1400-tallet. Muromachi.
Kyoto V
Kyoto kortbog 42 A-4

Beliggenhed: 13 Ryoanji Goryo Shitamachi, Ukyo-ku, Kyoto 616-8001
Transport: Bus: Fra JR eller Kintetsu “Kyoto station”. Tag bybussen 50 til stoppestedet “”Ritsumeikan daigaku-mae”. Ca. 7 min. gang til templet.
Fra Hankyu jernbane “Omiya station”. Tag bybussen 52・55 til “Ritsumeikan daigaku-mae” stop. Ca. 7 min. gang til templet.
Fra keihan jernbane “Sanjyo station”.
Tag bybus 59 til stoppestedet “Ryoanji-mae”.
Tog: Tag Keifuku Kitano Line til “Ryoanji”. Ca. 7 min. gang til templet.
Offentlig: 8:00 til 17:00 (marts til nov.) 8:30 til 16:30 (dec. til febr.) (600 Yen)

Set år: 2000 og 2023.

Ryoan-ji er stedet for Japans mest berømte stenhave. Oprindelig en aristokrat villa fra Heian-perioden, men blev omdannet til et Zen-tempel i 1450 og tilhører Myoshinji-skolen i Rinzai-sekten Zen Buddhisme og Ryoan-ji er trods den fysiske adskillelse et subtempel til Myoshin-ji.

Tør haven eller zenhaven består af en rektangulær grund af småsten omgivet af lave jordvægge, med 15 sten lagt ud i små grupper på pletter af mos. Et interessant træk ved havenes design er, at fra ethvert udsigtspunkt er mindst en af stenene altid skjult for seeren.

Væggene omkring haven er lavet af ler kogt i olie. Med tiden er det ejendommelige mønster på væggen fremkommet ved at olien er trængt frem.

Fakta om Ryoan-ji’s berømte stenhave, er mindre sikre. Der findes ikke optegnelser over stenhaven før begyndelsen af 1680’erne. Tidlige beskrivelser forklarer, at haven har ni store sten, der repræsenterer “tigerunger, der krydser vandet” og designet tilskrives Matsumoto, Ryōanjis hovedprotektor, eller Sōami, som deltog i Ashikaga-shogunatet. Han var en maler og gartner og døde i 1525. En inskription hugget på bagsiden af en sten vidner om, at professionelle er involveret i havens arkitektur – stenen har to navne, Kotaro og Hikojiro, der var kendt som sensui kawaramono  (flodbredarbejdere), som tilhører de lavere sociale lag. I dag har haven femten sten i dag, hvilket fortæller, at det arrangement vi ser nu, ikke kan være det samme som det oprindelige middelalderlige design (der havde ni sten). Selvom det er uklart, hvem der har designet haven, eller hvordan den oprindelig så ud, er det tydeligt, at Ryōan-ji har ændret sig gennem tiden. Se mere HER.

Zen haven betragtes fra Hojo, ypperstepræstens tidligere bolig. Udover stenhaven har Hojo’en nogle malerier på skydedørene (fusuma) i sine tatami-rum og et par mindre haver på bagsiden af bygningen. I en af haverne er der et rundt stentrug, der inkorporerer sit firkantede vandbassin i en Zen-inskription. Hojoen er forbundet med Kuri, det tidligere tempelkøkken, som nu fungerer som templets hovedindgang.

Sammen med dens oprindelse er betydningen af haven uklar. Nogle mener, at haven repræsenterer et fælles tema med en tiger, der bærer sine unger over en dam eller øer i et hav, mens andre hævder, at haven repræsenterer et abstrakt koncept som uendelighed. Fordi havens betydning ikke er gjort eksplicit, er det op til hver beskuer at finde meningen for sig selv. En anbefaling er at besøge templet tidligt om morgenen, når der ikke er så mange mennesker.

Øvrige haver V:

Ninna-ji

Tehave med to prominente tehuse.  Damhave. Vandfald. Kirsebærtræer.
Anlagt: Edo.
Kyoto V
Kyoto kortbog 42 B-4

Set: 03

Ninna-ji blev oprindelig grundlagt i 886 under Heian, dog ødelagde to store brande mange af bygningerne.  De nuværende bygninger og have blev anlagt under Edo. Det mest bemærkelses værdige ved haven er en stor dam og et vandfald. Litt. www 2002.

Ninna-ji Tempel blev bygget i 888, og det er hovedtempel for Omuro-grenen af Shingon-skolen. Oprindelig var der mere end 60 Bygninger; de nuværende tempelbygninger, incl. en 5-etagers pagode, dateres til 1600-tallet. De store grunde har en sær samling af kortstammede af mange-kronbladede kirsebærtræer kaldt Omuro-no Sakura, som tiltrækker mange mennesker i april. Litt. Kyoto s.127

Billede: Ninna-ji. Hito-tei ved Kijingushi og sværdholderen. Edo.
Nanni-ji er tempel for den kejserlige præst. Hito-tei, set tværs over dammen, er terum for de adelige, som var højtelsket af kejser Kokaku. Den forstenede holdersten og sværdholderen til højre er mere stilfærdig og rummelig komfortabel end de forsteninger, der anvendes ved Soan-stil terum. Litt. The Tea Garden nr 31.

Kosanji

Beliggenhed: 8 Umegahata-Toganoo-cho, Ukyo-ku, Kyoto
Fra JR Kyoto Station (ca. 50 minutter) / Nijo Station / Omura Ninnaji busstoppested. JR Takao bus til Toganoo (sidste stop, bedst til Kozan-ji) (Yamashiro-Takao busstoppested er 2 min. før, og er bedst til Jingo-ji og Saimyo-ji) Kører hvert 30. min. Enkeltbillet: 500 yen (kan bruge Japan Rail Pass)
Fra Karasuma Subway Line Shijo Station (ca. 45 minutter) Kyoto City Bus #8 til Takao busstoppested. Gå 15 minutter. Kører hvert 30-60 minut
Enkeltbillet: 500 yen (Kyoto City bus en-dags pass betaler kun for delvis billetpris)
Offentlig: 8:30 – 17:00 Indgang til Temple Grunden gratis (500 yen til efterårsblade) Seisuji-in Hall (600 yen) Det eneste betalingsområde på Kosanji er bygningen kaldet Sekisuiin fra Kamakura-perioden. Området med tehusene ved siden af er desværre ikke tilgængeligt.

Kozan-ji-templet er opført i en bjergskov. Tårnhøje cedertræer står langs stien til templet og tillader sollys til den mosdækkede jord. Et roligt og afsondret sted, Kozan-jis charme ligger i atmosfæren. Du kan sidde på templets veranda med udsigt over Kiyotaki-gawa-floddalen, beundre landskabet med grønne bakker, lytte til skovlydene og nemt forestille dig dig selv tilbage i det 13. århundrede og tidspunktet for templets grundlæggelse.

Kozanji-templet er et gammelt tempel beliggende i Togao, Ukyo-ku, Kyoto. Det siges, at templet blev grundlagt i Nara-perioden, og derefter var det et separat tempel Jingoji, men i det første år af Kenei (1206) fik Meie Jojin tempelområdet af kejser Go-Toba, og navnet blev genopbygget som Kozanji.

Templet blev grundlagt af en præst ved navn “Myoe”, der restaurerede et tidligere bjergtempel med hjælp fra den pensionerede kejser Gotoba. Kejsersalen og Myoes tidligere residens står stadig. Boligen er et af få tilbageværende eksempler på Kamakura periode arkitektur.

Efter at have klatret op ad trappen fortsætter en lav hvid væg oven på murværket. På den anden side af muren er Seoksui-templet. Områderne blev registreret som et “historisk sted” i Showa 41 (1966) og som en “verdenskulturarv” i Heisei 6 (1994).

Den ældste bevarede bygning på ejendommen, der går tilbage til Kamakura-perioden, da den blev overført fra en kejserlig bolig, var Sekisui-in engang templets skrifthal. Forskellige skatte kan ses udstillet i denne bygning, såsom en hængende rulle, der skildrer gudinden Butsugen Butsumo (“Buddhas mor”), en træstatue af det begavede buddhistiske barn Zenzai-dōji, en rulle, der skildrer grundlæggermunken Saint Myōe.

Templets skatte omfatter også “Choju Jinbutsu Giga” (“The Scrolls of Frolicking Animals and Humans”), berømte billedruller med frøer, aber, fugle og kaniner, der beskæftiger sig med verdslige sysler. Nogle gange beskrevet som Japans første tegneserie, satiriserer denne penselmalede rulle menneskelige svagheder.

Udsigten fra Sekisui-in-hallen er absolut betagende, med træskodder, der åbner opad og afslører en malerisk udsigt over Mt. Takao-landskabet. Uanset om der er kirsebærblomster, friske grønne ahornblade, lyst orange efterårsløv eller frosne grene, er det fantastisk uanset årstiden. Sekisui-in er også forbundet til en tesalon, hvor du kan tage en last af og nyde en kop grøn te og en lille sød.

Ved Kozanji-templet er der bygget et tempel på skråningen fra Kiyotaki-floden til Mt. Ryogasen. Den gyldne hal ligger i den mest afsondrede del af templet. På det flade land til venstre og højre for templet var der engang opstillet et tempel, der dannede templets centrum på tidspunktet for dets grundlæggelse. Fra Omotesando til Kindo kan du klatre op ad en lidt stejl stentrappe i en lund med cedertræer.

Te-haven er normalt lukket for offentligheden.

Grunden rummer også den ældste temark i Japan, som blev plantet af Myoe med frø, han modtog fra præsten Eisai, der havde bragt dem tilbage fra Kina. Te blev brugt til at hjælpe munke med at holde sig vågne under meditation sent om natten.

Kitano-Tenman-gu-Shrine

Shinto tempel med blomme plantage
Kitano Tenmangu, Bakurocho, Kamigyo-ku
5 minutters gang fra Kitano Shiraumecho Station.
Åbningstider: 5-18 april-oktober, 5.30-17.30 november-marts
Adgang: Gratis
Set: 23

Kitano-Tenman-gu-Shrine er en stor Shinto-helligdom, der ligger i udkanten af det maleriske Kamishichiken Geisha-distrikt. Det er også her Tenjin-San loppemarked afholdes den 25. i hver måned. Helligdommen blev opført i år 947 af den daværende kejser til ære for Sugawara no Michizane, en lærd og politiker, der repræsenterede den midterste Heian-periode (794 – 1185). Kitano Tenmangu-helligdommen er den allerførste helligdom i japansk historie, hvor en faktisk person blev indskrevet som en guddom. Han er kendt som “landbrugets gud”, “gud for ærlighed og oprigtighed”, “gud for at fjerne falske anklager” og “gud for scenekunst.” Han er dog bedst kendt for at være “akademikernes gud.”

Sugawara no Michizane er en historisk person, der læste digte i en alder af fem og skrev kinesiske digte i en alder af 11. Hans overlegne talent er det, der førte til udbredelsen af “Tenjin-troen” i hele Japan. Der er så mange som 12.000 helligdomme, der er dedikeret til Sugawara no Michizane i Japan, men Kitano Tenmangu-helligdommen er den oprindelige og hovedhelligdommen. Den dag i dag kommer mange studerende, der beder om at bestå deres eksamener med gode resultater, og personer, der ønsker at forbedre deres evner. De gnider bl.a. på en af de heldige sten- eller bronceokser, der findes foran helligdommens hovedhal. Handlingen skal efter sigende øge eksamensresultater. Helligdommen er også kendt for sin blomme plantage, der blomstrer i begyndelsen af marts.

Templet er også kendt for sin ume (blommetræer) frugtplantage, der blomstrer fra februar til marts. Selvom Japan er mest berømt for sine kirsebærblomster, er blommeblomster lige så udsøgte og trækker de mere lokale.

Kyoto VV

1. Gio-ji Tempel.
   Stille tempel. Beretningen om Gio. Set
2. Jizo-in tempel.
   “Fattig-mands mostemplet”. Stille meditationstempel. Mosbund.1300. Set 00, 23
3. Saiho-ji Tempel.
   To moshaver, paradishave og tør landskabshave. Tehave med tehus. Anlagt: 1339. Kamakura. af Muso Kokushi.   Set
4. Joju-ji.
   Damhave
5. Tenryu-ji.
   Vandringshave. Stor dam og vandfald. Lånt landskab. 1339.  Set 2023
6. Shoji-ji Tempel
   Hana no dera eller blomstertemplet.

Gio-ji Tempel

Stille tempel. Beretningen om Gio.
Kyoto VV
Kyoto kortbog 44 C-7
Set:

Offentlig: 9-17 (sidste adgang er 16.30). Entre: 300 yen for voksne, 600 yen kan du købe en billet til både Gioji og det nærliggende Daikaku-ji (25 minutters gang derfra koster ellers 500 yen at besøge)

Rutevejledning: Fra Kyoto station, tag JR Sanin Main line mod Sonobe fra platform 32, 33. Stå af efter 16 minutter ved det sjette stop Saga-arashiyama.
Hvis du foretrækker at køre med bus, skal du tage Kyoto bybus nr. 28 eller Kyoto bus nr. 71 (til Daikaku-ji, 大覚寺) fra Kyoto hovedbanegård og stå af efter 50 minutter på Saga-Shakado-mae. Herefter 15 min. gang.

Gio-ji templet ligger i gåafstand fra Nison-in-templet, Adashino Nenbutsu-ji, Jojakko-ji-templet og Tenryuji-templet.

I 1868, i begyndelsen af Meiji-perioden, da mange buddhistiske templer blev omorganiseret eller reduceret i størrelse, blev Gioji et deltempel for Daikakuji-templet, lidt over en kilometer væk mod nordøst.

Gio-ji er en Meiji have, hvor en sti fører hen til et tehus. Gio-ji er stedet for den tragiske historie om Gio og Hotoko Gozen i beretningerne fra Heike.

Gio-ji-templet er et roligt tempel omgivet af træer og en frodig moshave. Træerne vokser ganske tæt, og templet er ofte dækket af dyb skygge. Inde i templet er der imidlertid en statue af Dainichi Nyorai, lysets buddha. Andre statuer er forbundet med templets plads i japansk historie og litteratur.

Templet blev opkaldt efter Gio, en danser, der blev forelsket i Heike-klanens magtfulde leder Taira-no-Kiyomori. Da han afsluttede deres forhold, trak Gio sig tilbage til dette tempel for at tilbringe resten af sit liv som buddhistisk præstinde sammen med sin søster, mor og en anden af Kiyomoris foragtede elskere. I hoved-hallen æres de med fire træstatuer: Gio, Hotoke Gozen, Kiyomori og Gio’s mor og søster (som også var nonner ved templet).

Tempelområdet er især smukt om efteråret, når bladene skifter farve og står i skarp kontrast til det grønne mos.

Jizo-in tempel

“Fattigmands mostemplet”. Templet kaldes også bambustempel eller take-no-tera. Stille meditationstempel. Mosbund.
Anlagt: 1300-tallet Muromachi af Muso-Kokushi
Kyoto VV
Kyoto kortbog 45 J-3

Set: 2000 og 2023. Fin lille have med klippede træer og buske.

Offentlig: 9 – 16.30. Jan. 10 – Feb. 10: lukket onsdag og torsdag. 500 Yen
Beliggenhed: 23, Yamada Kitanocho, Nishikyo-ku Kyoto-shi, Kyoto, 615-8285
Rutevejledning: Du kommer til Katsura station ved at tage Hankyu Kyoto linje. I Katsura skal du skifte til de særlige tog på Hankyu Arashiyama-linjen for at komme til Matsu-o station. Derfra kan du tage bus 78 for at komme til Kokedera. Derefter er der en kort gåtur til templet.

Du kan også gå direkte fra Kyoto station med bus 28 indtil Matsuo-Taisha-mae og gå omkring 15 minutter i sydlig retning. Fra Sanjō-stationen på Keihan-linjen kan du tage bus 63 til det sidste stop ‘Koke-dera’.

Jizō – in er et lille tempel med god stemning. Kun få minutter væk fra Saihō-ji, mostemplet, og overses ofte af de fleste turister. Det blev bygget som et tempel for den buddhistiske Rinzai-skole i 1367 af Hosokawa Yoriyuki (1329-1392), overhoved ved den regerende familie. Den grundlæggende præst var Musō Soseki. Som de fleste af Kyotos templer og paladser blev det ødelagt i brandene i Ōnin-krigen mellem 1467-77. Blev genopbygget i Edo-perioden (1603-1868) .

Templet kaldes også bambustempel eller take-no-tera. En bambuslund vokser rundt om templet og skaber en mystisk atmosfære. Jizo-in har fået sit navn fra den Buddhistiske bodhisattva, Jizo, guddommen til beskyttelse af børn. I haven ligger der spredt 16 “arhats”, asketer der var disciple af Buddha. Her er få besøgende, så det kan være et sted til at sidde og filosofere, mens man kigger på den gamle have.

Saiho-ji, Kokedera, Mostemplet

To moshaver, paradishave og tør landskabshave. Tehave med tehuse.
Anlagt: 1339. Kamakura. af Muso Kokushi.
Kyoto VV
Kyoto kortbog 45 I-4

Set: 2023

Offentlig: Adgang til templet kræver forhåndsreservationer, som kan foretages online eller med posten. Alle besøgende skal være mindst 12 år gamle. Adgang koster 4000 yen, plus et servicegebyr på 110 yen for online reservationer.

Kokedera ligger 20 minutters gang fra Matsuo Taisha Station på Hankyu Arashiyama-linjen.

Rutevejledning: Fra Kyoto Station: Tag Karasuma Subway Line til Shijo Station (3 minutter) og skift til Hankyu Kyoto Line til Katsura Station (8 minutter). På Katsura Station skal du skifte til Hankyu Arashiyama-linjen, som tager fem minutter til Matsuo Taisha Station. I alt tager turen cirka 30 minutter og koster 460 yen.

Alternativt kører Kyoto Bus nummer 73 1-3 gange i timen fra Kyoto Station via Arashiyama til Kokedera (1 time, 230 yen hver vej, ikke dækket af 1-dags buskort). På travle dage vil denne bus sandsynligvis blive forsinket på grund af overbelastning i Arashiyama-området.
Cirka 20 minutter med taxa (ca. 3.500 til 4.000 yen)

Saiho-ji er et zenbuddhistisk tempel, der mest er kendt for sine moshaver med over 120 mosarter, hvorfor templet også går under navnet Kokedera, som betyder mostemplet. Dets officielle navn er dog Koinzan Saihoji.

Inden du får lov til at træde ind på området skal du kopier et sutra, som bliver udleveret i hovedhallen sammen med en kalligrafi tuschpen. I det hele taget bliver der gjort meget ud af at fortælle de besøgende, at templet er et sted, hvor man er stille og til stede sammen med de indtryk, man får ved at være der. En meditativ oplevelse sammen med acernes smukke røde efterårsfarver, mosset, stilheden osv. At kunne sidde ned og blot falde hen i fordybelse. En perfekt oplevelse.

Saihoji-templet blev grundlagt i 700-tallet, men stedet og dets bygninger blev misligholdt, så i 1339 valgte man at ansætte den kendte landskabsarkitekt Muso Soseki til at forbedre templet, så dette kunne blive gjort til et zen-tempel. Bygningerne blev dog ødelagt under Onin-krigen hundrede år senere, men templet blev på ny genopbygget. Majoriteten af de nuværende strukturer er dog moderne rekonstruktioner fra 1900-tallet.

Moshaven ligger på den østlige tempelgrund, hvor den er arrangeret som en cirkulær promenade centreret om den gyldne dam, ōgonchi.  Dammen er formet som det kinesiske tegn for “hjerte” eller “sind” (心, kokoro) og indeholder tre små øer: Asahi, Yūhi og Kiri. Selve haven indeholder tre tehuse: Shōnan-tei, Shōan-dō og Tanhoku-tei. Den besøgendes føres rundt om hoveddammen med dens mange broforbundne øer og følger en række af “fortøjrede sten i natten”. En port markerer overgangen til den øvre have, som er lukket for publikum.

Moshaven med dens mere end 120 sorter mos, var ikke en del af det oprindelige design – tværtimod er templets mest karakteristiske træk et resultat af mangel på vedligeholdelse af dets haver. Mosset begyndte at gro, efter at området blev i løbet af Edo perioden blev oversvømmet, og det er nu blevet et dominerende kendetegn, som man forsøger at bevare. Dette resulterede blandt andet i, at man i 1977 valgte at lukke templet af for offentligheden og begrænse antallet af besøgende, fordi man var bange for, at tilstrømningen af mennesker ville skade mosvæksten.

Kegon-ji (Suzumushi-dera)

Kyotos tempel for Fårekyllinger, udsigt, haver.

Beliggenhed: 31, Matsumurojikecho, Nishikyo-ku, Kyoto-shi, Kyoto, 615-8294
Umiddelbart nord for Saiho-ji.
Tilgang: Matsuotaisha Station: Hankyu-arashiyama Line. 13 minutes on foot
Offentlig: 9-16.30 (500 Yen)
Te og information: Under dit besøg modtager du en kop grøn te og en 30-minutters prædiken af den bosiddende præst, på japansk, lavet gennem en mikrofon, fordi ellers ville hans ord gå tabt for insekternes hjertelige sang. Disse er parringsopkald.

Arashiyama-området i det vestlige Kyoto ignoreres ofte af udenlandske rejsende, men japanske turister strømmer der, fordi der er flere skjulte skatte, der venter på at blive udforsket. En sådan dejlig underlighed er Kegon-ji, eller mere berømt kendt som Suzumushi-dera, “Cricket Temple.” Tempelpræsterne ser ikke de muntre fårekyllinger som en slags kami eller guddom, men i stedet værdsættes fårekyllingerne mest for deres finurlige kvidren.

Kegonji er et buddhistisk tempel grundlagt i 1723, der først ikke havde noget at gøre med fårekyllinger. En hårdtarbejdende præst vedligeholdt omhyggeligt tempelområdet, ofte til sent på aftenen. Han nød især sommernætterne, fordi han kunne høre fårekyllingernes kvidren, mens han nød det varme, men ikke varme aftenvejr. Han ønskede at nyde fårekyllingernes kvidren året rundt, men der skal være en konstant varm temperatur for at fårekyllinger kan trives, endsige kvidre. Efter årtiers forskning, træning og opdræt af fårekyllinger og nogle ændringer af templet modtog Kegonji et nyt kaldenavn: Suzumushi-dera.

Suzumushi-dera er et smukt tempel. Det har vidunderlige velholdte haver, der bare tigger om en spadseretur. Templets design og dets farver ser ud til at være et perfekt match til omgivelserne. Inde i templet vil du hurtigt bemærke temperaturen. Fårekyllinger producerer kun deres symfoni af kvidren, når det er varmt, så templet holder “cricketrummet” ret toasty hele året. Det betyder, at det er en fornøjelse at besøge om vinteren, men du vil måske tænke over det, hvis du rejser gennem Japans utilgivelige sommervarme.

Joju-ji

Foran hojo er en damhave. Muromachi-periode.

Beliggenhed: 9, Yamada Hirakicho, Kyoto Shi Nishikyo Ku, Kyoto Fu, 615-8276
Tilgang:
Den nærmeste station er Kamikatsura Station på Hankyu Arashiyama Line.
Du kan også tage med bus fra Kyoto Station eller Karasuma Station, men Kyoto Bus fra Kyoto Station passerer gennem det overfyldte Arashiyama, så hvis du bruger en bus, anbefaler vi, at du tager Kyoto City Bus fra Karasuma Station.
Eksempel på rute fra Kyoto Station til Kamikatsura Station (tog)
(1) Tag Kyoto Municipal Subway Karasuma Line fra “Kyoto Station” til “Shijo Station” og overfør til Hankyu Kyoto Line.
(2) Tag Hankyu Kyoto Line fra Karasuma Station til Katsura Station og overfør til Hankyu Arashiyama Line.
(3) Tag Hankyu Arashiyama Line fra Katsura Station til Kamikatsura Station.

Offentlig: 9.00 –16.30 (800 Yen)
Normalt ikke åben for offentligheden.

Jojuji er måske ikke det mest besøgte tempel i Kyoto eller det største i størrelse, men takket være sin unikke indgang tilbyder Jojuji, især om efteråret, en af Kyotos mest magiske Momiji (røde ahornblade) oplevelser. Jojuji er præcis, hvad Kyoto handler om; et lille og afsondret, men virkelig fantastisk Zen-tempel, der endnu ikke er for befolket af turister.

Det siges, at Jojuji-templet blev et tempel for Shingon Ritsu-sekten i Hirocho-året (1261 ~ 64), da Hamuro Chunagon Irido hilste æren for Saidaiji-templet velkommen, og derefter i 2. år af Genroku (1689) blev templet renoveret af Kazuhisa Tetsugyu og ændret til Yellow Wood-sekten. I områderne er der en skovklædt tilgangsvej, der strækker sig øst og vest, efterfulgt af hovedhallen, og tempelhallen, Kaizan-hallen og jutsu-pagoden er opstillet i træk på den centrale akse bagved. Derudover er der bygget en firkantet mur på nordsiden af hovedhallen, og en have er arrangeret imellem ved hjælp af topografien ved foden af Nishiyama. Hovedhallen og Ju-pagoden blev bygget i det 10. år af Genroku (1697), og Kaizan Hall og Imperial Tablet Hall blev bygget midt i Edo-perioden, og serien af bygninger er repræsentative for de få buddhistiske templer i Yellow Wood i Kyoto City.

Tenryu-ji Tempel

Landskabshave til vandring samt beskuelse fra bygning. Stor dam og vandfald. Lånt landskab.
Anlagt: 1339. Kamakura.
Kyoto VV
Kyoto kortbog 44 E-5
Beliggenhed:  〒616-8385 Kyoto, Ukyo Ward, Sagatenryuji Susukinobabacho, ６８
Offentlig: 8:30 – 17:30 (sommer), 8:30-17:00 (vinter, 21. okt.-20. marts)

Rutevejledning:

• Fra Keifuku Dentetsu Arashiyama Line⇒ stå af ved Arashiyama Station, gå 2 minutter til Tenryu-ji
• Fra JR Sagano Line⇒ stå af ved Saga-Arashiyama Station, gå 13 minutter til Tenryū-ji
• Fra Hankyu Line⇒ Stå af ved Arashiyama Station, gå 15 minutter til Tenryū-ji
• Med bybuslinje⇒ Tag bus nummer 11, 28 eller 93 og stå af ved busstoppestedet Arashiyama Tenryu-ji Mae
• Med Kyoto Bus Line⇒ Tag bus nummer 61, 72 eller 83 og stå af ved busstoppestedet Arashiyama Tenryu-ji Mae

Tenryū-ji blev opført i 1339 af den regerende shogun Ashikaga Takauji. Takauji dedikerede templet til kejser Go-Daigo, som netop var gået bort. De to vigtige historiske figurer plejede at være allierede, indtil Takauji vendte sig mod kejseren i en kamp om overherredømme over Japan. Ved at bygge templet havde Takauji til hensigt at berolige den tidligere kejsers ånder.

Tenryu-ji’s bygninger gik gentagne gange tabt i brande og krige gennem århundrederne, og de fleste af de nuværende haller, herunder hovedhallen (Hojo), tegnesalen (Shoin) og tempelkøkkenet (Kuri) med sit karakteristiske lille tårn, stammer fra Meiji-periode (1868-1912).  I 1877, da Tenryu-ji stadig var i færd med at blive genopbygget efter en brand i 1864, blev det meste af de fire kvadratkilometer agerjord, der ejes af templet i Sagano-distriktet, konfiskeret af Meiji-regeringen. Det efterlod Tenryu-ji med mindre end en tiendedel af den ejendom, den tidligere havde ejet. I dag fungerer templet som et af hovedkvartererne for Rinzai-skolen.

Navnet “Tenryū-ji” blev foreslået af Ashikaga Tadayoshi (bror til shōgun Ashikaga Takauji) efter en drøm, han havde om en gylden drage, der fløj ind i himlen fra floden lige syd for templet. Tenryū-jis smukke landskabshave og Sōgen dammen, berømt for sin brug af shakkei (lånt landskab), blev anlagt af Musō Soseki, en fremtrædende Zen-mester og den første abbed. Tenryū-ji er også kendt for sky Drage-maleri i Dharma-hallen og for at give de besøgende mulighed for at deltage i traditionel buddhistisk praksis som meditation og sutrakopiering.

Havens to af hovedattraktionerne i haven ses fra verandaen. Det er stengruppen med 7 sten i dammen, og det er brugen af lånt landskab. Tenryu-ji er den ældste have, som stadig eksisterer i Japan, med dette koncept.

Ved foden af vandfaldet i Tenryu-ji, er en stor sten, som betegnes “Karpestenen”. Denne sten genkalder den kinesiske legende, hvor en karpe kæmper sin vej op ad det voldsomme vandfald gennem strømhvirvler for at nå toppen og blive forvandlet til en drage, det kinesiske symbol for kejser. Således repræsenterer karpen (Koi) udholdenhed og beslutsomhed.

Haven lever op til princippet med “de tre dybder”; forgrund, mellemgrund og baggrund. Haven indeholder adskillige sten. En af dem, Ryumonbaku, eller Drage-port vandfaldet, er en stor kraftfuld sten af karetaki eller tør-vandfaldstypen.  Vandfaldet er kendt for sin store stenbro, der understøttes af to andre naturlige sten.

Vandfald
Sakuteiki oplistede ti typer af vandfald, der hver især er karakteriseret ved forskellige “sten-mønstre”, der skaber forskellige lyde og effekter. Vandfaldene grupperedes som værende: frontalt-, envejs-, løbende-, fossende-/ springende-, hjørne-, linieært-, stråle-/tråd-, sammensat-, venstre- eller højre faldende.  Sakuteiki eller “Records of Garden Making”, blev skrevet for næsten tusind år siden. Det er den ældste eksisterende tekst om japansk havearbejde – eller enhver form for havearbejde – i verden. 

Forfatteren til Sakuteiki refererer også til den Buddhistiske symbolværdi i vandfaldet: Acala (Fudo-myoo / en Buddhistisk guddom) erklærede, at ethvert vandfald, der havde en højde af tre fod, repræsenterede hans legeme. Hvis vandfaldet opnåede en højde på fire, fem eller endog ti fod, så vil vandfaldet altid tage form af den Buddhistiske treenighed (sanzon), i hvilket de to forreste hjørnesten til højre og til venstre, repræsenterer de to junior-medlemmer (doji) af den himmelske familie Acala.

Enhver vandfaldskonstruktion bygger på treenigheden, som består af en stor vandfaldssten flankeret af to sidesten.

Ved foden af vandfaldet i Tenryu-ji, er en stor sten, som betegnes “Karpestenen”. Denne sten genkalder den kinesiske legende, hvor en karpe kæmper sin vej op ad det voldsomme vandfald gennem strømhvirvler for at nå toppen og blive forvandlet til en drage, det kinesiske symbol for kejser. Således repræsenterer karpen (Koi) udholdenhed og beslutsomhed.

Shoji-ji Tempel

Hana no dera eller blomstertemplet.

Beliggenhed: Kyoto, Saikyo-ku, Oharano Minami-Kasuga-cho 1194
Adgang: Disse haver, sammen med Jurinji i nærheden, betyder en god dagstur fra Kyoto eller Osaka. Fra Kyoto Central Station, tag Tokaido Main Line til JR Mukomachi Station. Fra spor 2 ved vestudgangen skal du tage bus 63 eller 65 mod Minami-Kasuga-Machi. Stå af ved busstoppestedet Minami-Kasuga-Machi og gå ca. 1,1 km. gennem nogle bambuslundeAlternativt kan du tage Hankyu Railway Line fra centrum (Kawaramachi eller Karasuma) til Higashimuko, og derefter tage den samme bus fra Platform 1, lige syd for vestudgangen.
Vigtigt: Sørg for at tage en lokal (sort) eller semi-express (grøn) på Hankyu Railway Line, ellers vil du køre forbi stationen.
Offentlig: : 9:30 ~ 16:30 (400Yen)

Shojiji -templet er ældre end Kyoto selv, dets fundament går tilbage til omkring år 680. Templet er berømt for sine mange sakura kirsebærtræer og momiji (ahorn) og er derfor et populært rejsemål om foråret og efteråret. Omkring 100 kirsebærtræer siges at stå her, deraf dets andet navn: hana no tera, blomstertemplet. Og det har et andet navn: da det ligger ved foden af Mount Oshioyama, er dette også dets bjergnavn.

Templet blev brændt ned under Onin-krigen i det 15. århundrede. De nuværende bygninger dateres tilbage til genopbygningen i slutningen af det 16. århundrede.

Ved siden af klokketårnet er der et specielt kirsebærtræ, som Saigyōzakura. Dette kirsebærtræ er opkaldt efter munken Saigyo (12. århundrede) fra Heian-perioden, som også havde en hytte her og også var kendt for sin poesi. Kirsebærblomsten Saigyo zakura blev opkaldt efter ham. Hans digte om liv og skønhed inspirerede mange andre forfattere, herunder digteren Basho.

Oharano jinja

Beliggenhed: Oharano Minami Kasugacho, Nishikyo-ku, Kyoto 610-1153
Fra Hankyu Higashi-Mukai Station og JR Mukaimachi Station: Tag Hankyu-bussen “Til Minami Kasugacho” og stå af ved det sidste stop “Minami Kasugacho” (ca. 20 minutters køretid) og gå 7 ~ 8 minutter mod bjerget
Fra Hankyu Katsura Station: Tag bybussen Rinsai nr. 2 og stå af ved det sidste stop “Minami Kasuga-cho” (boardingtid 20 minutter) og gå 7 ~ 8 minutter mod bjergene
Offentlig: Gratis

Den rustikke Kasuganochaya restaurant i helligdommen serverer solide soba-nudler og mochi-riskagedesserter i sæsonen.

Denne helligdom er blevet kaldt “Kyo Kasuga” siden det tidspunkt, hvor guderne i Fujiwara-klanen, Nara Kasuga Taisha, først blev nedfældet på dette sted i det 3. år i Enki-kalenderen (784), da kejser Kammu flyttede til Nagaoka Kyo.

I det første år af Renju (851) blev der afholdt en kongelig festival for første gang, og de to årstider forår og efterår blev brugt som et eksempel. I Fujiwara-klanen, da en kvinde blev født, bad hun til denne helligdom, så hun kunne blive en mellemdomstol eller kejserinde, og da hun var heldig nok til at få den stilling, hun bad om, var det sædvanligt at arrangere en smuk procession til tilbedelse, og den 2. marts 1005, i Kanhiros andet år (3), gik Akiko Nakamiya til hovedkvarteret, og hendes far, Fujiwara Michinaga, ministeren på venstre side og Murasaki Shikibu og derunder ledsagede hende, og processionens pragt var folkets pragt. Det siges, at han åbnede øjnene.

Helligdommen dækker 8.3 kvadratmeter, hvoraf 6.6 kvadratmeter er grønne skove. Koizawa-dammen, der blev bygget som efterligning af Saruzawa-dammen i Nara, har smukke kakitsuba og åkandeblomster, og Segais klare vand, som synges i en gammel sang, er skjult i rødderne af de gamle træer og er rent.