Skjulte perler i Kyoto: Kender du lidt til Kyoto i forvejen eller er du nysgerrig på en anden måde, kan dette websted hjælpe med til at opleve de mere skjulte sider af Kyoto med en lang række artikler, der fortæller om templer, historiske områder, vandreture m.m. De tilbyder også guidede ture.
Rejse guiden finder du via ovenstående link. Senest opdateret: 28. juni 2023
Tokyo og Osaka kan synes at være mere spændende, men Kyoto har alt, hvad der fascinerer ved Japan. Et langsommere og mere bevidst tempo, en by med en atmosfære, som får dig til at føle, at du er i en anden tid i Japan.
Kyoto er en by med buddhistiske templer og Shinto-helligdomme, geishaer og haver, den er fuld af atmosfære, tradition, kultur og mad.
Der er meget at se og opleve i Kyoto, der betragtes som Japans historiske og kulturelle hjerte.
BESØG KYOTO HURTIGE LINKS
Rejseguiden til Kyoto er lang. Herunder er samlet links til hoteller, ture og andre tjenester.
HOTELLER
De bedst bedømte hoteller i Higashiyama, et af de bedste områder at bo for første gangs besøgende.
Tokyo er Japans nuværende hovedstad, men Kyoto var det i over tusind år – fra 794 til 1868 – før magten blev flyttet fra Shogunen til kejseren.
Trods dette skift betragter mange stadig Kyoto som Japans kulturelle og historiske centrum, der er hjemsted for over tusind templer og haver, og har et ry for at være landets smukkeste by.
BEDSTE TIDSPUNKT AT BESØGE KYOTO
De mest populære tidspunkter at besøge Kyoto er i løbet af foråret (marts-maj) og efteråret (oktober-november), hvor vejret er ideelt, og landskabet viser sig frem.
Begge årstider er kendetegnet ved en dramatisk ændring i farverne – foråret for sine kirsebærblomster pink og hvid, og efteråret for sine brændende røde, orange og gule farver. I modsætning til de kolde vintre og varme somre er vejret mildt i foråret og efteråret, så begge årstider ville være det perfekte tidspunkt at rejse på.
DEC-FEB: Det er den koldeste tid på året i Kyoto. Medmindre du vil opleve sne, er det sandsynligvis ikke det bedste tidspunkt at rejse på.
MAR-MAJ: Det er en af de mest populære tider på året at besøge Kyoto. Vejret er ideelt. Kirsebærtræerne begynder at blomstre i slutningen af marts, og de er normalt i fuld blomst i den første uge af april. Ikke overraskende er det også den travleste tid på året, så forvent mange mennesker og høje hotelpriser. Det samme gælder for den første uge af maj, som er Golden Week-ferien for de lokale japanere.
JUN-AUG: Det er sommer i Kyoto. Menneskemængden er tyndet ud, men det er varmt og mere fugtigt, så måske ikke det bedste tidspunkt at rejse på. Det er normalt varmest i august og mest regnfuldt fra juni til juli.
SEPT-NOV: Ligesom foråret er efteråret et af de bedste tidspunkter at besøge Kyoto på. Vejret er ideelt, og efterårsløvet er slående.
Klimaet i Kyoto
Tjek holiday-weather.com for mere om Kyoto vejr. For nemheds skyld har du herunder grafer for gennemsnitstemperatur og årlig nedbør. De anbefalede måneder er angivet med orange.
Gennemsnitstemperatur
Årlige nedbør
Om at rejse tilKyoto
Der er mange måder at komme til Kyoto på afhængigt af, hvor du befinder dig. Tjek Bookaway
Fra KIX Hvis du flyver til Japan, ankommer du formentlig til Kansai International Airport (KIX), der ligger i Osaka.
Sådan kommer du til Kyoto fra KIX.
MED TOG: Limited Express Haruka Train er den eneste togforbindelse fra KIX til Kyoto station. Det tager cirka 80 minutter. Du kan købe billetter på stationen, men du kan formentlig få rabat, hvis du køber dem på forhånd gennem Klook.
Det er værd at bemærke, at nogle transportkort er gyldige til rejser mellem KIX og Kyoto. Se afsnittet SÅDAN KOMMER DU RUNDT for flere oplysninger.
MED BUS: Du kan også rejse fra KIX til Kyoto station med limousinebus. De opererer med en 24-timers tidsplan, så det kan være en bedre mulighed, hvis du ankommer off-hours. Turen tager cirka 100 minutter. Du få en tidsplan på Kansai Lufthavns transportwebsted . Billetter kan købes i lufthavnen, eller på forhånd gennem Klook.
MED SHUTTLE: Der er en bekvem dør-til-dør pendulkørsel, der tager dig fra KIX til dit hotel i Kyoto på cirka 2 – 2. 5 timer. Du kan foretage reservationer på Yasaka Taxi hjemmeside. Forudbestilling er påkrævet.
MED TAXA: Hvis du har meget bagage, er den mest bekvemme løsning at tage en taxa, men også den dyreste. Forvent at betale mindst JPY 30.000 hver vej.
VED PRIVAT KØRSEL: Hvis du gerne vil arrangere en privat kørsel, kan du gøre det gennem Klook.
Fra andre dele af Japan Japans jernbanesystem er så effektivt og omfattende, at det er nemt at rejse til Kyoto med tog fra andre dele af landet. Du kan tjekke hyperdia.com for togruter og tidsplaner.
Hvis du besøger flere byer i Japan, bør du måske have et JR Pass. Det giver ubegrænset brug af alle JR nationale tog i Japan – inklusive Kansai Airport Express Haruka, Shinkansen tog og Narita Express. JR Pass fås i 7, 14 eller 21 dages udgaver og kan fås gennem Klook eller Japan Rail Pass.
HVOR SKAL MAN VEKSLE VALUTA
Valutaenheden i Japan er den japanske yen (JPY).
BANKER / POSTHUSE: Banker og postkontorer er blandt de mest pålidelige steder at udveksle udenlandsk valuta i Japan. Processen er dog langsom, der er papirarbejde, der skal udfyldes, og kan tage op til 30 minutter.
KINKEN BUTIKKER: Kinken butikker er små butikker, der køber og sælger ubrugte billetter til arrangementer. Nogle af dem veksler også valuta. Du kan finde kinken butikker i de større japanske byer, normalt nær store metrostationer. I Kyoto skulle den bedste kinken-butik til at veksle valuta være Tokai Discount Ticket Shop.
VALUTA VEKSLE MASKINER: De ligner en pengeautomat, men kan bruges til at veksle valuta. Indsæt din udenlandske valuta, og ud kommer JPY-ækvivalenten. Ganske nemt. Findes formentlig i Kyoto i de populære turist- og shopping områder.
ATM MASKINER: Den foretrukne måde at erhverve sig JPY i Japan. Priserne er ofte konkurrencedygtige, og det sparer dig besværet med at skulle have for meget udenlandsk valuta. Sørg for at lade din lokale bank vide, at du har til hensigt at bruge dit hævekort i udlandet, så du ikke løber ind i nogen problemer. 7-Eleven og posthusautomater har disse veksle automater.
NB: Nogle pengeautomater kan spørge, om du vil fortsætte “med eller uden konvertering”. Vælg altid UDEN konvertering, så din lokale bank foretager konverteringen. At fortsætte med konvertering giver den udenlandske bank, der driver pengeautomaten, tilladelse til at foretage konverteringen, normalt til høje priser. Ifølge denne artikel kan forskellen i satser være så høj som 10%.
KYOTO: DE BEDSTE OMRÅDER AT BO I
Downtown-området og Higashiyama er de bedste områder at bo i i Kyoto. Her er du tæt på mange restauranter, butikker og turistattraktioner. Begge byens metrolinjer løber gennem områderne, hvilket gør det nemt at komme rundt.
Oversigt over områderne. Klik på linket for en live version af kortet. (markerede områder er kun tilnærmelser)
BLÅ – Downtown / Central RØD – Omkring Kyoto Station GUL – Nordlige Higashiyama ORANGE – Sydlige Higashiyama GRØN – Arashiyama
DOWNTOWN
Downtown-området et godt sted at bo i Kyoto. Det er bekvemt placeret med mange hoteller, butikker, restauranter, barer og dagligvarebutikker.
Toyoko Inn er en af de største og mest populære forretningshotelkæder i Japan. Som alle japanske forretningshoteller er værelserne små, men godt amenitized. Du kan booke et værelse på Agoda.
Hvis du ønsker at bo i centrum / centrale område, men ikke føler, at det er det rigtige hotel for dig, kan du tjekke for alternative steder på Booking.com eller Agoda. Her de bedst bedømte hoteller i centrum af Kyoto:
Området omkring Kyoto Station er også et godt sted at bo. Kyoto station er byens vigtigste transportknudepunkt, så der er nem adgang til transport rundt i byen og til andre dele af Japan. Her er også mange butikker og restauranter. Tjek her for oversigt omkring Kyoto station: Booking.com | Agoda. Her de bedst bedømte hoteller i området:
På tværs af Kamo-floden fra det centrale / downtown Kyoto er Higashiyama Ward. Opdelt i nord og syd er dette område hjemsted for nogle af Kyotos mest populære attraktioner som Kiyomizu-dera, Yasaka-helligdommen og Ninnen-zaka / Sannen-zaka gaderne.
Både det nordlige og det sydlige Higashiyama er et godt udgangspunkt for at udforske Kyoto, selvom det er bedst at bo så tæt som muligt på Gion-distriktet. Shiki Shiki Higashiyama, der ligger lige ved grænsen mellem nord og syd er en komfortabel boutiquekro i et roligt kvarter i Higashiyama.
Et 3-personers privat værelse med bruser til USD 30 pr. nat for hele værelset! Med al din bagage, perfekt til to. Du kan booke et værelse hos Shiki Shiki Higashiyama på Booking.com eller Agoda. Er det ikke det rigtige sted for dig, tjek webstederne for alternativer: Booking.com | Agoda. Her de bedst bedømte hoteller i Higashiyama:
Arashiyama er længere væk fra det centrale Kyoto, men et dejligt område. Det er her, du finder de ofte omtalte bambuslunde.
Arashiyama er normalt roligt og tæt på naturen. Her er hyggelige butikker og templer, f.eks. Tenryu-ji.
Når du leder efter indkvartering her, så se efter en ryokan (traditionel japansk kro), for her er det perfekte miljø for det: Booking.com | Agoda. De bedst bedømte hoteller i området:
Der er meget at se i Kyoto. Efter en uge har du absolut ikke se alt. Nedenfor er nogle af byens mest populære attraktioner.
Du kan udforske Kyoto på egen hånd med et transportkort og masser af energi, men hvis du gerne vil gå med en guide og få transport arrangeret for dig, kan du vælge mellem en af de mange Kyoto-ture via Klook eller Get Your Guide.
1. Kinkaku-ji (Guldtemplet)
Kinkaku-ji er et UNESCO World Heritage Site og en af byens mest mindeværdige attraktioner. Dækket af bladguld er det Kyotos mest slående tempel. Faktisk er Kinkaku-ji så fantastisk, at den engang blev brændt ned af en skizofren munk, der følte, at den var “for smuk”. Tjek artiklen om Kinkaku-ji for billeder og info. For guidede ture. Foreslået besøgslængde: Ca. 1 time Adgang: JPY 500
2. Fushimi Inari-helligdommen
Fushimi Inari Taisha er en Shinto-helligdom og et af Kyotos mest genkendelige vartegn. Det er kendt for sine tusinder af orange torii-porte, der dækker over en naturskøn, 2-3 timers lang vandresti op ad det hellige Mount Inari.
Bliver du sulten på turen, så nyd en skål kitsune udon og nogle inari sushi. Begge er lokale specialiteter forbundet med Fushimi Inari-helligdommen.
Foreslået besøgslængde: Ca. 2-3 timer Adgang: GRATIS
3. Arashiyama bambuslunde
Arashiyama-distriktets bambuslunde er et af de mest populære og fotograferede områder i Kyoto.
Derudover er har hele Arashiyama-området mange maleriske templer, haver, hyggelige butikker og restauranter.
Tjek artiklen om Arashiyama bambuslunde for billeder og info. En håndtrukket rickshaw-tur gennem bambusskoven er populær i Arashiyama. En rickshaw-tur og andre ture kan bookes på Klook, Get Your Guide eller Magical Trip.
Foreslået besøgslængde: Mindst en halv dag Adgang: GRATIS
4. Tenryu-ji
Tenryu-ji er et UNESCO World Heritage Site og betragtes som det vigtigste tempel i Arashiyama. Det ligger lige ved siden af bambuslundene og er hjemstedet for en have med en central dam med de skovklædte Arashiyama-bjerge som baggrund.
Perfekt til efterårets farver. Det er utroligt smukt og en af mange grunde til, at Arashiyama er et yndlingsområde i Kyoto.
Foreslået besøgslængde: Ca. 1 times Adgang: JPY 500
5. Ryoan-ji
Ryoan-ji er et malerisk buddhistisk tempel i et stærkt skovklædt område øst for Arashiyama. Det har en stor dam, velholdte japanske haver og den mest berømte stenhave i Japan.
Hvor hædret den end er, er historien og betydningen af Ryoan-jis stenhave uklar. Den har et rektangulært område belagt med sand hvor femten klipper er lagt ud på pletter af mos, som ligner øer.
Ryoan-ji kan sagtens besøges på egen hånd, en guidet tur kan kaste mere lys på mysterierne om stenhaven.
Foreslået besøgslængde: Ca. 1-2 timer Adgang: JPY 500
6. Kiyomizu-dera
Kiyomizu-dera er et UNESCO World Heritage Site og et af de mest berømte templer i Kyoto. Det er kendt som et tempel til at fremsætte ønsker og har en stor træsverandra, der er bygget uden brug af søm.
Kiyomizu-dera betyder “Pure Water Temple” og er opført på stedet for det hellige Otowa-vandfald. Det har tre separate vandstrømme, som besøgende frit kan drikke fra. Det menes, at når man drikker fra disse vandløb opfyldes folks ønsker om lang levetid, succes i skolen og et velstående kærlighedsliv.
Tjek artiklen om Kiyomizu-dera for billeder og info. Det er et interessant tempel med masser at se og foretage sig. Guidet tur, kan bookes gennem Klook eller Get Your Guide.
Før eller efter du besøger Kiyomizu-dera, bør du udforske de charmerende gader Sannen-zaka og Ninen-zaka. På begge sider af disse let skrånende veje findes traditionelle træhuse, hvoraf mange er blevet omdannet til butikker, caféer, restauranter og tehuse. Det er et af de mest velbevarede og atmosfæriske områder i Kyoto.
Foreslået besøgslængde: Ca. 2 timer Adgang: JPY 400
7. Yasaka-helligdommen
Kun få minutter fra Kiyomizu-dera er Yasaka-helligdommen, en af Kyotos mest berømte Shinto-helligdomme. Bedst kendt for sin sommerfestival, Gion Matsuri, der afholdes hver juli, som uden tvivl er Japans mest berømte festival, der går over tusind år tilbage.
Er du i Kyoto i slutningen af marts eller begyndelsen af april, kan du besøge Maruyama Park, der ligger lige ved siden af Yasaka-helligdommen, en offentlig park med mange kirsebærtræer.
Foreslået besøgslængde: Ca. 1 time Adgang: GRATIS
8. Nijo-Castle
Nijo Castle er et UNESCO World Heritage Site og tidligere en borg for Tokugawa Ieyasu, den første shogun i Edo Perioden. Det er kendt for sine haver, kirsebærtræer og advarselssystemmet kendt som nattergalegulvene.
Ved hvert trin gnider gulvsøm under gulvbrædderne mod en klemme for at lave knirkelyde, der minder om kvidrende lyde, deraf navnet “nattergalegulve”. Et advarselssystem der skulle advare shogunen og hans livvagter om eventuelle forestående ninjaangreb.
Tjek artiklen om Nijo Castle i Kyoto for billeder og info. Du kan købe adgangskort ved porten eller på forhånd gennem Klook. Vil du udforske slottet med en guide, kan du booke en tur gennem Get Your Guide.
Foreslået besøgslængde: Ca. 1-2 timer Adgang: JPY 800
9. Ginkaku-ji
Ginkaku-ji eller Sølvtemplet er et zenbuddhistisk tempel, der blev mønstret efter det tilsvarende navn Kinkaku-ji. Det er pensionistvillaen til barnebarnet af Kinkaku-jis tidligere besidder, deraf lighederne.
På trods af sit navn er Ginkaku-ji ikke dækket af sølv. Det er ikke desto mindre et smukt tempel, der er et af stoppestederne på Filosofstien – en stensti langs en kanal med hundredvis af kirsebærtræer.
Hvis du gerne vil udforske Ginkaku-ji og filosostien med en guide, kan du booke en tur gennem Get Your Guide.
Foreslået besøgslængde: Ca. 1-2 timer Adgang: JPY 500
10. Kyoto-Tower
Kyoto Tower er den højeste struktur i byen. Dens observationsdæk ligger 100 meter (328 ft) over jorden og tilbyder 360 ° udsigt over centrum af Kyoto.
Tårnet ligger lige over gaden fra Kyoto station, så du kan tage en hurtig tur til toppen på vej ind eller ud af byen. Du kan købe adgangsbilletter ved porten eller på forhånd gennem Klook.
Foreslået besøgslængde: Ca. 1 time Adgang: JPY 800
TING AT GØRE I KYOTO
1. Lej en Kimono
At leje en kimono i Japan lyder turistet og kliché, men kan være sjovt og give flotte billeder som baggrund for Kyoto, centrum for kultur og kunst.
Der er udlejningsbutikker i hele byen. For at være sikker kan du reservere en på forhånd gennem Klook eller Get Your Guide (Mulighed 1 | Mulighed 2). Sørg for at tjekke adressen på udlejningsbutikken for at sikre, at dens placering er praktisk for dig.
2. Spis dig gennem Nishiki Market
Kælenavnet “Kyoto’s Kitchen” eller Nishiki Market er en lang og smal shoppinggade med over hundrede madbutikker og restauranter. Det ligner Kuromon Ichiba Market i Osaka, som passende kaldes “Osaka’s Kitchen”.
Hvis du gerne vil prøve Kyotos utallige lokale delikatesser, skal du besøge Nishiki Market. Det ligger 5 minutters gang fra metrostationen Shijo. Du kan også bestille en guidet Nishiki Market madtur gennem Get Your Guide, byFood eller Magical Trip.
3. Udforsk et Geisha-distrikt
Det er atmosfæriske kvarterer præget af træ machiya huse. Hvis du er heldig, kan du komme til at se en geiko (geisha på Kyoto-dialekten) og maiko (geisha-lærling), der går mellem tehusene.
Der er fem geisha-distrikter i Kyoto. Det legendariske Gion-distrikt er det mest kendte med det højeste antal aktive geikoer. Området består faktisk af to geisha distrikter – Gion Kobu og Gion Higahsi. Gion Kobu er den største af de to og omfatter det meste af distriktet.
Et andet geisha-distrikt er Pontocho Alley. Her er restauranter og izakayas parallelt med Kamo-floden på den modsatte side af Gion-distriktet. Området er meget mindre end Gion, men lige så interessant. Opleves bedst om aftenen. For guidet tur til de bedste steder, kan du booke en mad- eller barhoppingtur gennem Get Your Guide, byFood eller Magical Trip.
Er du i Kyoto i sakura sæsonen, kan du opleve Miyako Odori, en geiko og maiko forestilling afholdt på Gion Kobu’s Kaburen-jo Theatre nær Yasaka Shrine.
Miyako Odori betragtes som et af de fire store geisha-forårsshows i Kyoto. Bestil dine billetter i god tid. Tjek Miyako Odori-webstedet for mere information.
4. Nyd en te ceremoni
Te har været en del af japansk kultur i mange hundred år, men det var først i det 16. århundrede, at det udviklede sig til den ritualiserede kunstform, hvor der blev defineret regler og etikette, der gik ud over den enkle handling blot at drikke te.
Teceremonier kan nydes i hele Japan, men måske bedst i Kyoto, hvor skikken stammer fra. Kyoto forbliver hjertet af Japans tekultur og er det ideelle at opleve en formel te ceremoni.
Hvis du kan lide sake, skal du besøge Fushimi Sake District. Det er et traditionelt sake-brygningsdistrikt langs Horikawa-floden i det sydlige Kyoto. Her findes omkring 40 bryggerier og er det næststørste sake-distrikt i Japan, efter Nada i Kobe.
Hvis du gerne vil lære mere om sake findes et nogle bryggerier og museer der er værd at besøge. En sake smagnings tour kan bestilles gennem Klook, Get Your Guide, byFood, eller Magical Trip. Her kan du lære at sætte sake sammen med den rigtige mad.
6. Kør Sagano romantiske tog
Sagano Romantic Train er et sightseeingtog, der kører langs Hozugawa-floden mellem Arashiyama og Kameoka. Det er et veterantog med træbænke, der snor sig langsomt gennem det vestlige Kyoto og tilbyder en spektakulær udsigt over floden og bjerglandskabet.
Togturen kan nydes hele året, men er især smuk forår og efter, når landskabet vælter i farve. Her er det også populært så reservere billetter på forhånd. Billetter til Sagano Romantic Train kan bestilles på Klook.
7. Spil samuraier og ninjaer i Toei Kyoto Studio Park
Toei Uzumasa Eigamura er et filmstudie og forlystelsespark i det vestlige Kyoto, som har genskabt en by fra Edo-perioden som baggrund for film og tv-dramaer.
Parkvagter er klædt i historiske kostumer, så det føles, som om du er kommet tilbage til Edo-perioden Kyoto. Her optages 200 optages hvert år.
Bortset fra filmsættene har studieparken også attraktioner med samurai- og ninja-temaer med mysteriehuse og labyrinter, og også et hjemsøgt hus. Et sjovt sted for børn. Her findes også et anime-museum.
Lokalkendskab er ofte nøglen til autentiske oplevelser, især når det drejer sig om mad. Vil have en Kyoto-oplevelse, ud over de sædvanlige templer og helligdomme, så tjek byFood og Magical Trip. Begge er sjove japanske boutique-rejseselskaber, der tilbyder små gruppeoplevelser ledet af lokale.
Besøgende til Kyoto kan bestille en Gion-madtur eller tjekke denne barhopping-tur i Pontocho Alley. Der er masse spændende mad i Gion.
9. Tag en madlavningskursus
Hvis du er interesseret i at deltage på et madlavningskursus i Kyoto, kan du undersøge Cookly. Her er online bookingplatforme, der tilbyder madlavningskurser i Japan, men også i mange byer rundt om i verden.
DAGSTURE FRA KYOTO
Har du tid nok i Kyoto, vil du måske udforske områderne udenfor byen. Nedenfor er fem af de mest populære og interessante dagsture, du kan lave fra Kyoto. Tjek artiklen om dagsture fra Kyoto for flere anbefalinger.
1. Kifune-helligdommen
Kifune-helligdommen ligger i det nordlige Kyoto, men langt nok væk til at være en dagstur. Kibune er en lille by, opført omkring helligdommen.
Kifune-helligdommen er dedikeret til guden for vand og regn og menes at være beskytte dem, der rejser til søs. Det bedste tidspunkt er om efteråret, når den omkringliggende skov har efterårsfarver.
Helligdommen er kendt for sine stentrin med røde lanterner. Der er et par ryokaner og restauranter i Kibune samt en vandresti, der fører til Kurama-dera og Kurama Onsen, som menes at være en af de bedste varme kilder i Kyoto.
2. Osaka
Rejsende, der elsker at spise, kan ikke besøge Kyoto uden at bruge tid i Osaka. Hvis du flyver til Japan lander givetvis på KIX, der ligger lige uden for Osaka.
Mindre end en halv time fra Kyoto omtales Osaka ofte som “nationens køkken” og betragtes af mange som en af de bedste madbyer i Japan. Se Osaka travel guide for at planlægge din rejse.
3. Nara
Nara er en af de mest populære byer at besøge i Kansai-regionen. Her findes de næstfleste templer og helligdomme i Japan, efter Kyoto. Har du ikke har fået nok templer i Kyoto, kan du tilbringe en dag i Nara.
Et af Naras trækplaster er også de mange tamme Sika-hjorte, der frit strejfer rundt i parkerne. De kan fodres med sika senbei eller “hjorte kiks”. Bøj dig for hjorten, og nogle vil bøje sig tilbage for dig.
De små onsenbyer som Kinosaki og Kurokawa Onsen er nogle af de bedste steder i Japan. Vil du gerne besøge onsen i en traditionel hot spring by, så er Kinosaki Onsen et af de bedste steder. Her er syv soto-yus eller offentlige varme kilder, som alle kan besøges for JPY 1.300. Tjek Kinosaki Onsen for billeder og info.
5. Amanohashidate
Amanohashidate er en af de tre mest naturskønne udsigter i Japan. Det er en lang og slank fyrretræsdækket sandbanke, der spænder over Miyazu Bay i det nordlige Kyoto-præfektur.
Amanohashidate er blot 20 m. på det smalleste sted og er hjemsted for næsten 8.000 fyrretræer. Der er en vandresti på sandbanken, som kan bruges til at gå fra den ene side af bugten til den anden, enten til fods eller på cykel.
Sandbaren har mange af templer, butikker, restauranter og caféer på begge sider af bugten. Tjek Amanohashidate her for billeder og info.
Amamnohashidate ligger cirka to timer nord for Kyoto City. Det er muligt at besøge på en dagstur. En guidet tur, kan bookes gennem Klook.
JAPANSK MAD GUIDE
Hvis du kan lide japansk mad og japanske desserter så tjek den japanske madguide.
SPISESTEDER I KYOTO
Kyoto er hjemsted for det næsthøjeste antal Michelin-stjerner i Japan, lige efter Tokyo. Der er mange gode restauranter i Kyoto med klassiske japanske retter som ramen, sushi, tempura og meget mere. Tjek 14 af de bedste restauranter i Kyoto.
Fem favoritter er listet nedenfor.
1. Wajouryoumen Sugari
Wajouryoumen Sugari har den bedste ramen, Motsu tsukemen. Tsukemen refererer til en type ramen, hvor nudlerne og bouillon serveres separat. Det gøres for at holde nudlerne pæne og faste under hele måltidet. Nudlerne dyppes i bouillonen, som er mere intenst smagfuld end typisk ramen bouillon.
Motsu refererer til indmad som oksetarm eller svinekød. Det er samme type kød, der bruges i motsunabe. Kan du lide indmad, kan motsu tsukemen på Wajouryoumen Sugari anbefales.
2. Hachidaime Gihey
Kyoto betragtes som oprindelsen for kaiseki, en fler-retters japansk middag med kunstfærdige små retter. En japanske version af den vestlige haute cuisine.
Hachidaime Gihey er kendt for sine gode kaiseki-middage til rimelige priser. En frokostsammensætning er også mulig. F.eks. kyllingekaraage med ubegrænset ris.
Når du er færdig med dine ris, vil tjeneren spørge, om du vil have en genopfyldning. Sig ja, og du får en anden portion toppet med en lille portion ristet ris krydret med sesam og salt. Det ligner den brændte socarratris i paella. Hachidaime Gihey er kendt for deres tilberedning af ris i deres kaiseki-måltider.
3. Unagi Hirokawa
Hirokawa, er en tidligere Michelin-stjernet unagi-restaurant i Arashiyama. Det er stadig en af de bedste unagi-restauranter i Kyoto. Den er uhyre populær, så reservation anbefales.
4. Gion Kappa Restaurant
Gion Kappa ligger midt i Gion-distriktet og er en izakaya og lokal favorit. Kan anbefales af to grunde: 1) de serverer god japansk mad; og 2) næsten alt på menuen koster højst JPY 390. Tjek Gion Kappa Restaurant for billeder og info.
5. Wadachi
Wadachi, en izakaya i Gion-distriktet er kendt for at servere forskellige typer sake og bar mad til overkommelige priser. Hvis du kan lide sake, så er Wadachi et godt valg til en aften ude i Kyoto.
SEVÆRDIGHEDER I KYOTO
For at gøre det lettere for dig at visualisere. Kan de fleste steder, der er anbefalet findes kortet. Klik på linket for en live version af kortet.
SÅDAN KOMMER DU RUNDT I KYOTO
Kyoto har et stort offentligt transportsystem. Du kan komme stort alle steder ved hjælp af metro eller bus. Sørg for at bogmærke hyperdia.com, der kan hjælpe med at navigere i Japans effektive, men ofte forvirrende jernbanesystem.
I Kyoto kan det være godt at kombinere metro og busser, da ikke alle attraktioner ligger tæt på en metrostation.
For eksempel er den nærmeste MRT-station til Kinkaku-ji Kita-oji, men der er stadig over 3 km. til templet. Et andet eksempel er Kiyomizu-dera. Kiyomizu-Gojo er den nærmeste MRT-station, men der er stadig 20 minutters gang til templet. Hvis du kun har et par dage i Kyoto, kan du spilde meget tid med at gå.
Det kan være en god ide at få et transportkort. Der er mange at vælge imellem, her de mest relevante:
Kansai gennem Pass
Rejser du meget med tog rundt i Kansai-regionen, kan du få et Kansai Thru Pass. Den fås i 2- eller 3-dages varianter og giver ubegrænsede tog- og busture i hele Kansai-området. I modsætning til JR Pass behøver du ikke bruge det på hinanden efter følgende dage. Det er ikke gyldigt til JR-tog, men du kan bruge det til at komme fra KIX til Kyoto, blot du ikke kører med JR-tog. Kansai Thru Pass kan købes på Klook.
JR Kansai Area Pass
JR Kansai Area Pass ligner Kansai Thru Pass, bortset fra at det er til brug på JR-tog (inklusive Kansai Airport Express Haruka), men skal bruges på sammenhængende dage. Der er vist få JR-linjer i Kyoto, så passet er muligvis ikke det bedste, hvis du primært skal være i Kyoto. Planlægger du at udforske mere af Kansai-regionen, kan det være en god mulighed. JR Kansai Area Passkan købes på Klook.
ICOCA IC-kort
Et andet transportkort er ICOCA IC-kortet. Det giver ikke ret til ubegrænsede ture, men giver rabatter på JR-tog (inklusive Kansai Airport Express Haruka), metroen, privatbaner og busser. Det er genopfyldeligt, som et værdikort, og ligner Hong Kongs Octopus Card. Få mere information her: Japans IC-kort.
JR Pass
Hvis du er på en rundrejse i Japan, kan et JR Pass være en værdifuld investering. Det giver ubegrænsede rejser på alle JR nationale tog i Japan – inklusive Kansai Airport Express Haruka, Shinkansen tog og Narita Express. Det fås i 7-, 14- eller 21-dages varianter og kan købes via Klook eller Japan Rail Pass.
Suica IC-kort
Suica IC-kortet samarbejder overalt – på tog, busser, færger og sporvogne – fra Tokyo til Fukuoka. Du kan også bruge det til at betale for i dagligvarebutikker.
Når saldoen er lav, fyldes det op på automater, der findes på alle metrostationer. Det er praktisk og et must, når du bruger offentlig transport i større byer i Japan.
HVOR MANGE OPHOLDSDAGE / KYOTO REJSEPLAN
Der er meget at se og foretage sig i Kyoto. En hel uge er fantastisk, hvis ikke kan mange af de store seværdigheder ses på cirka tre dage.
Her er en hurtig 3D / 3N Kyoto rejseplan til hjælp for at planlægge din rejse. Klik ind på den fulde 3-dages Kyoto rejseplan for detaljer.
DAG ET • Kiyomizu-dera • Sannen-zaka / Ninen-zaka • Yasaka-helligdommen • Gion-distriktet • Kamo-floden• Nishiki-markedet
Vil du oprette dine egne rejseplaner, kan du bruge Sygic Travel, der giver mulighed for at fastgøre alle interessepunkter på et kort og derefter gruppere dem sammen efter placering, for at oprette en effektiv rejseplan. Den findes gratis på iOS og Android.
2. Hold forbindelsen
At have en stabil wifi-forbindelse er et must, når du rejser i et land som Japan, hvor der er en betydelig sprogbarriere.
Jernbanesystemet er utroligt effektivt, men kan også være meget forvirrende, hvorfor det er så vigtigt at have uafbrudt adgang til internettet hvor adgang til Hyperdia er vigtigt ift. Japans jernbanesystem.
Adgang til internettet fås ved at leje en lille wifi-enhed eller købe et simkort. Pocket wifi-enheder, er enkle at bruge, men begge er brugbare. Kan bestilles via Klook (lomme wifi | SIM-kort) eller få din guide.
3. Bogmærke Hyperdia eller Hent appen på din mobile enhed
Hyperdia er nyttig, når man navigerer gennem Japans effektive, men ofte forvirrende jernbanesystem. Det giver ikke kun præcise ankomst- og afgangstider for toget, men det fortæller nøjagtigt, hvordan du kommer fra en station til den næste. Downloade appen eller bogmærke webstedet på din mobile enhed.
I Japan har Klook og Get Your Guide ofte det største udvalg og de bedste priser.
Vil du finde tilbud på ture, lufthavnstransport, lomme wifi udlejning osv. så tjek, hvad der er tilgængeligt på Klook og få din guide.
5. Rejseforsikring
Planlægger du noget fysisk som at cykle eller stå på ski, er det vigtigt at have.
Forsikring fra SafetyWing eller Heymondo. De er rejseforsikringsudbydere, der ofte bruges af mange langtidsrejsende. Klik på linkene for gratis tilbud fra SafetyWing eller Heymondo. Få 5% rabat på Heymondo, ved brug af linket her.
6. Behagelige sko
Du går meget i Kyoto, så behagelige sko er et must. Mange af områderne er store og ligger spredt, så gode sko er altafgørende. Kan være en god ide med slip-ons, da du ofte skal have dem af og på ved templerne.
7. Medbring den rigtige strømadapter
Japan har type A eller type B stikkontakter, så sørg for at medbringe de rigtige strømadaptere til dine enheder. Den elektriske spænding er 100V og standardfrekvensen er 50/60Hz.
8. Lær grundlæggende japansk etikette
Japan er et land med mange uskrevne regler. Det er nemt at begå et kulturelt faux pas her, så gør dig bekendt med det grundlæggende. Se mere her Japansk etikette – Min Japanske Have
Husk at have det sjovt, men vær også bevidst om at du ikke er på ferie, men på rejse!
Kyoto har hundredvis af fascinerende seværdigheder at udforske, spredt over flere forskellige distrikter, hver med deres egen atmosfære og atmosfære.
Kyoto Turist information
Address: JR Kyoto Station Building 2nd Floor Shimogyo-ku, Kyoto Click here to see on Google Maps Tel.: +81-75-343-0548 Åbningstider: 8:30 – 19:00
Informationscenteret har udarbejdet denne oversigt over distrikterne i Kyoto med de vigtigste seværdigheder i hvert område. Pdf fil lige til at printe ud.
Herunder er Inside Kyotos oversigt over Kyoto-distrikter, der kan være en hjælp med at planlægge dit besøg.
Listen over Kyoto-distrikterne er kortfattet – klik ind på det enkelte distrikt for at finde mere om templer, turistattraktioner, butikker, restauranter og barer i hvert område.
Higashiyama-distriktet
Higashiyama-distriktet (東山) langs de nedre skråninger af Kyotos østlige bjerge er et af byens bedst bevarede historiske distrikter. Det er et fantastisk sted at opleve traditionelle gamle Kyoto, især mellem Kiyomizudera og Yasaka Shrine, hvor de smalle baner, træbygninger og traditionelle købmandsbutikker fremkalder en følelse af den gamle hovedstad. De seneste bestræbelser på at fjerne telefonpæle og genopbygge gaderne har yderligere forbedret den traditionelle følelse af distriktet.
Gaderne i Higashiyama er foret med små butikker, caféer og restauranter, der har været catering til turister og pilgrimme i århundreder. Disse virksomheder bevarer deres traditionelle design, selvom mange er blevet renoveret gennem årene, og de fortsætter med at betjene kunder i dag og sælger lokale specialiteter som keramik, slik, pickles, håndværk og andre souvenirs.
Butikkerne og restauranterne i området åbner typisk omkring ni eller ti om morgenen og lukker relativt tidligt omkring fem eller seks om aftenen. Mens turen gennem Higashiyama-distriktet mellem Kiyomizudera og Yasaka-helligdommen kun er omkring to kilometer lang og kunne gøres på en halv time, kan du nemt tilbringe en halv dag eller mere i området og besøge de forskellige templer, helligdomme, butikker og caféer undervejs. Gode vandrere vil sandsynligvis nyde at gå ud over Yasaka-helligdommen forbi Chionin og Shorenin til Heian-helligdommen og muligvis så langt som Ginkakuji-templet via Nanzenji og filosofens vej.
Det sydlige Higashiyama er det vigtigste sightseeingområde i Kyoto. Det indeholder alt fra blændende templer til bevarede baner til byens vigtigste geisha-distrikt. Gå ikke glip af det! Læs Mere
Det nordlige Higashiyama-område er et af Kyotos vigtigste sightseeingområder. Det er mindre overfyldt end det sydlige Higashiyama, men det indeholder mindst lige så mange førsteklasses seværdigheder, herunder fantastiske templer, helligdomme og masser af grønne områder. Læs Mere
Downtown Kyoto er fyldt med hoteller, butikker, restauranter, barer og klubber. Det er ikke en vigtig sightseeing destination, men der er nogle gode seværdigheder spredt rundt omkring. Læs Mere
Central Kyoto indeholder to af de vigtigste turiststeder i byen: Kyoto Gosho (kejserpaladset) og Nijo Castle, samt et par mindre seværdigheder og attraktioner. Læs Mere
Nishijin, Kyotos berømte vævedistrikt, i den nordvestlige del af det centrale Kyoto, er et af de mest traditionelle områder – hvor man kan se machiya (gamle Kyoto byhuse). Nishijin ligger i flere blokke nord og vest for krydset Imadegawa-Horikawa. De mest interessante seværdigheder kan findes inden for ca. 20 minutters gang fra dette kryds. Ud over nogle museer og gallerier, som viser Kyotos traditionelle væveindustri, finder du nogle små templer. Selvfølgelig, udover de mere individuelle seværdigheder, er en af fornøjelserne ved Nishijin bare tilfældigt at slentre rundt og nyde den “gamle Kyoto” atmosfære. Læs Mere
Det nordvestlige Kyoto-område er lidt af en vandretur fra centrum eller stationen, men det indeholder flere af Kyotos vigtigste seværdigheder som Kinkaku-ji-templet (Golden Pavilion), Ryoan-ji-templet (med sin berømte klippehave) og Myoshin-ji-templet. Læs Mere
Arashiyama er det næstvigtigste sightseeingområde i Kyoto. Det er fyldt med templer og helligdomme, men shovedattraktionen er den berømte Arashiyama Bamboo Grove. Det er et spredt område i det vestlige Kyoto centreret omkring Katsura-floden og de omkringliggende bjerge, Arashiyama er et meget populært turiststed, som besøgende til Kyoto ikke vil gå glip af. Enhver given dag vil du sandsynligvis se folk i kimono eller yukata nyde lokal mad, shopping og pilgrimsrejser til de lokale templer. Rickshaw-chauffører venter på at transportere dig til din destination, hvad enten det er bambusskovens naturlige skønhed eller de menneskeskabte templer, der har stået i Arashiyama i hundreder af år. Arashiyama Bådudlejning: En af de bedste måder at udforske Arashiyama-området på er ved at leje en båd og ro rundt i det dejlige nedre Hozu-gawa-område, især når kirsebærblomsterne springer ud. Læs Mere
Kyotos vigtigste indgangspunkt, Kyoto Station Area er et vigtigt transportknudepunkt og shoppingområde. Der er to sider til Kyoto Station: Karasuma og Hachijo. Den travle Karasuma side mod nord vender mod centrum og er opkaldt efter hovedgaden, der fører downtown. Hoved busterminalen ligger på Karasuma-siden, ligesom Kyoto Tower. Den rolige Hachijo-side mod syd giver adgang til flere hoteller, Toji-templet og et nogle flere busstoppesteder. Læs Mere
Sydøst Kyoto, i den sydlige ende af Higashiyama-bjergene, er hjemsted for to af Kyotos største seværdigheder: Shinto-vidunderlandet Fushimi-Inari-Taisha-helligdommen og Zen-verdenens Tofuku-ji-tempel samt alle undertemplerne, der omgiver det. Læs Mere
Kurama og Kibune er et par rolige landsbyer og let og naturskønt placeret 30-minutters togtur nord for Kyoto på Eizan Line. De udgør den bedste halvdags tur ud af Kyoto. Læs Mere
Kurama Kurama (鞍馬) er en landlig by i de nordlige bjerge i Kyoto City, mindre end en time fra byens centrum. Kuramas hovedattraktion, Kurama-dera, er et buddhistisk tempel beliggende langs den stejle skovklædte bjergside over byen.
Det tager cirka 30-45 minutter at klatre op til templets hovedbygninger fra byen nedenfor. En svævebane (200 yen en vej) fører cirka halvvejs op ad bjerget. Langs opstigningen til Kurama-dera står Yuki Jinja, en helligdom berømt for sin ildfestival (Kurama Hi Matsuri), der afholdes årligt den 22. oktober.
Kibune Kibune (貴船) er en lille by i en skovklædt dal i de nordlige bjerge i Kyoto City, som udviklede sig omkring Kifune-helligdommen. Ifølge legenden rejste en gudinde i en båd fra Osaka hele vejen op ad floden til bjergene nord for Kyoto, og Kifune-helligdommen blev bygget på det sted, hvor hendes bådrejse sluttede.
Resten af byen består af traditionel stil ryokan og restauranter, langs den smalle vej et par hundrede meter parallelt med Kibune River. Det er et populært tilflugtssted fra Kyotos berømte sommervarme, men er også godt besøgt om efteråret, når bladene skifter.
Ohara (大原, Ōhara) er en landlig by beliggende i bjergene i det nordlige Kyoto( ca. 20 km.), cirka en time fra Kyoto Station med bus, men stadig beliggende inden for Kyotos bygrænser. Flere fine templer men Ohara er bedst kendt for Sanzenin-templet og er især populært fra midten af november i efterårsbladsæsonen, som typisk forekommer en uge tidligere end i det centrale Kyoto. Læs Mere
Takao (高雄) er en dejlig landsby i Kitayama bjergene omkring 15 kilometer nordvest for Kyoto. Den konkurrerer med Kurama & Kibune som værende den bedste dagstur for naturelskere ud af Kyoto. Takao er et tyndt befolket, bjergrigt område med tre historiske templer langs sin skovklædte dal, en times bustur nord for det centrale Kyoto. Et besøg værd når som helst på året, dog er Takao mest populær, når efterårsfarverne topper normalt midt i november. Læs Mere
Omkring 15 km sydvest for Kyoto og let tilgængeligt med både Keihan-linjen og JR-linjen. Uji er berømt for det dejlige Byodo-in-tempel (templet på bagsiden af Y10-mønten). Det er også berømt som et tedyrkningsområde. Læs Mere
“Kyoto kan være en jungle, når det kommer til sightseeing. Spørgsmålet “Hvad er værd at se?” kan let besvares med “Alt!”, Men det har du desværre ikke tid til. Om efteråret er der også spørgsmålet om, hvor du bedst kan nyde det storslåede efterårsløv kaldet momiji.”
Herunder kommer et udvalg af anbefalinger, der kan gøre efteråret i Kyoto til en uforglemmelig oplevelse.
Kokedera-templet (Saihoji) Mostemplet – Kyoto V vv
Shojiji – Kyoto V vv
Omkring Kyoto:
Rurikoin-templet i Yase – Kyoto Ø nø
Sanzenin-templet i Ohara – Ohara
Bishamondo-templet i Yamashina
Kosanji-templet i Toganoo
Iwashimizu-helligdommen i syd
Tofuku-ji i sydøst
Ved Tofukuji udfolder sig et hav af røde blade, hvor man sjældent ser det i Kyoto. Nogle gange kan du nyde efterårsløvet udefra, men den smukkeste udsigt findes kun bag billetkontoret i tempelhaven, som kan beskrives som en park med hensyn til størrelse.
Mere om Tofukuji HER. Du finder også mere om Tofukuji under Kyoto S (sydøst) med alle undertemplerne.
Eikan-do i øst
Hvis du spørger lokalbefolkningen om det bedste sted at besøge i Momiji (ahorn), vil du ofte høre Eikando-templet. Denne seværdighed har dog også sin mørke side: sværme af turister, og der bliver flere og flere. Derfor er Eikando ikke en uforbeholden anbefaling og undgås af mange i efteråret.
Mere om Eikan-do HER Du finder også mere her under om Eikan-do (med en video) og Filosofstien i Oversigt over Kyotos haver.
Gyoen Park i hjertet af Kyoto
Mindre anstrengende end Eikando er Gyoen Park, som inviterer dig til at blive hængende midt i Kyoto med et ekspansivt parkeringsområde. Perfekt til efterårsture.
Kyoto Gyoen er den nationale park, som er 1,3 km fra nord til syd og 0,7 km fra øst til vest. Det er åbent for alle når som helst. Dette område var Court Nobles Residential Area i Edo-perioden. Efter overførslen af hovedstaden til Tokyo blev bygninger fjernet, og Kyoto Gyoen (have) blev etableret for at bevare kejserpaladset. Efter Anden Verdenskrig blev Kyoto Gyoen ændret til at være en national have. I dag er der berømte historiske steder i denne have, herunder Kyoto kejserpalads. Det bliver også det sted, hvor folk kunne tilbringe deres tid i naturen.
Shinnyo-do på Kurodani no Oka Hill (Shinshogokuraku-ji)
På Kurodani-bakken i det østlige Kyoto finder du Shinnyodo-templet (Shinshogokuraku-ji), hvis østlige tempelgård er hjemsted for adskillige Momiji-træer. De indre tempelhaver er også et særligt træk.
Når du er ankommet til selve Shinnyodo, kommer du til det helt naturligt udseende, bageste område, som afhængigt af sæsonen stadig har den ene eller den anden specielle funktion. I vores tilfælde (forår) var vi glade for aomomiji (??). I Japan er udtrykket eller træet Momiji (ahorn) faktisk mere kendt fra efterårssæsonen, når de viser deres røde og orange blade, men den friske, grønne Aomomiji har også deres charme. Navnet indeholder kanji for blå (ao), som på japansk også betyder ny.
I det vestlige rekreative område Arashiyama vil insidertippet om efteråret sandsynligvis være: Moo-templet Kokedera eller officielt Saihoji. Den grønne mos med den orange og røde farve ser fantastisk ud! Offentlig: Adgang til templet kræver en reservation.
Shojiji Temple. På den vestlige kant af Kyoto er et lokalt berømt tempel, der tilbyder meget smuk efterårsudsigt, men er også i en klasse for sig selv om foråret i ved kirsebærblomstringen.
Kyotos Yamashina-distrikt er hjemsted for Monzeki’s Bishamondo-tempel, som er et must-see for Momiji-jagt. Bishamon-dō er mest berømt i forårs- og efterårssæsonen for sine kirsebærblomster og kōyō (efterårsblade). Det store shidarezakura (grædende kirsebærtræ) foran Shinden hallen er over 150 år gammelt og hele 30 meter i kronediameter, der blomstrer bedst i begyndelsen til midten af april. Tilgangen til templets Chokushi-mon-port er især populær om efteråret, når ahorntræerne, der ligger langs stentilgangen, bliver strålende nuancer af rødt. Ud over disse mere berømte årstider har helligdommen også en stor blåregn nær Niō-mon-porten, der kan nydes i maj og er smuk i den frodige nye grønne sæson om foråret.
I skovene nordvest for Kyoto i tedyrkningsregionen Toganoo, som var berømt i middelalderen, ligger Kosanji-templet, som ud over sin efterårsudsigt er kendt for det, der sandsynligvis er Japans første “manga”.
Udsigten fra Sekisui-in-hallen er absolut betagende, med træskodder, der åbner opad og afslører en malerisk udsigt over Mt. Takao-landskabet. Uanset om der er kirsebærblomster, friske grønne ahornblade, lyst orange efterårsløv eller frosne grene, er det fantastisk uanset årstiden. Sekisui-in er også forbundet til en tesalon, hvor du kan tage en last af og nyde en kop grøn te og en lille sød.
Regionen, hvor Kosanji ligger, er også interessant for teelskere. I det 13. og 14. århundrede var Toganoo-regionen (栂尾) berømt for den bedste te i Japan, og dens te var en vigtig del af tōcha-spillet på det tidspunkt. Ifølge sin egen erklæring er tehaven Kosanji den ældste tehave i Japan.
Listen dækker absolut ikke alle templer og haver i Kyoto, men formentlig et udsnit af de vigtigste haver. Der er angivet årstal ud for de haver, jeg selv har besøgt. Oversigten er udarbejdet i 2005. Praktiske oplysninger er søgt opdateret, men skal tages med forbehold.Flere billeder kan blive lagt op.
Kyoto Vest
Kyoto’s vestregion, raku-sai, er kendt for sine skønne naturscenerier og rolige atmosfære, og den fastholder en fremherskende placering i Kyoto’s historie. Arashiyama (litterært: Stormy Mountain) blomstrede i det 8.århundrede som en romantisk legeplads for Heian-tidens kejsere, krigsherrer og aristokrater, som byggede overdådige villaer og Buddhistiske templer. Nær Sagano var monzen machi (byen foran tempelporten) af Atago-jinja Shrine, og den vidunderlige spadseretur mellem Arashiyama og Sagano’s Toriimoto Distrikt, som en af de bedste.
I Uzumasa står Kyoto’s ældste tempel, Koryu-ji, og Toei Uzumasa Eiga Mura (filmbyen) hvis park er populær, især med familier og filmfans.
Oversigt over haver:
Kyoto V
Myoshin-ji tempelområde.
Gyokuho-in Tør landskabshave med grøn bund. Dekorativ brønd. Momoyama.. Set
Keishun-in. Te-have rojiniwa. Meditationshave. Anlagt: Edo. Set 03, 23
Daishin-in Tør landskabshave) og pæonhave samt tempellogi. Set: 03
Reiun-in Gårdhave. Lille tørhave til meditation. Anlagt: 1543. Muromachi. Set
Taizo-in. 1. Tør landskabshave med revet grus. Anlagt: Muromachi. Set 03 2. Vandringshave med dam. Tre-trin vandfald. Stramt-klippet. Showa. Set 03, 23
Tokai-an. 1. Sydhaven. Tør landskabshave med kun revet grus. Lukket 03 2. Gårdhave.Tør landskabshave med syv sten. Edo. Set 3. Vesthaven: Ichiren. Tør landskabshave med grøn mosbund. Edo. Set
Torin-in. Tør landskabshave. Zen. Grøn bund. Anlagt: Edo. Lukket 03
Ryoan-ji Tørhave med 15 sten i 5 grupper. Anlagt: 1400-tallet. Set 00, 23
Øvrige “ukendte” subtempler i Myoshin-ji
Daishin-in. Set 03 Hojo Garden……
Øvrige haver V:
Ninna-ji. Tehave Damhave. Vandfald. Kirsebærtræer. Anlagt: Edo. Set 03
Kozanji. 13. årh. Udsigtshave. Te-have
Kitano Tenman-gu – Shrine med Tenjin-San loppemarked Set 23
Kyoto VV
Gio-ji Tempel. Stille tempel. Beretningen om Gio. Set
Jizo-in tempel. “Fattig-mands mostemplet”. Stille meditationstempel. Mosbund.1300. Set 00
Saiho-ji Tempel eller Mostemplet To moshaver, paradishave og tør landskabshave. Tehave med tehus. Anlagt: 1339. Kamakura. af Muso Kokushi. Set: 23
Kegon-ji-templet (Suzumushi-dera-templet). Fårekylling sang, udsigt, fine haver
Joju-ji. Damhave
Tenryu-ji. Vandringshave. Stor dam og vandfald. Lånt landskab. 1339. Set 2023
Shoji-ji Tempel Hana no deraeller blomstertemplet.
Gennemgang af områdernes haver og templer
Kyoto V
Myoshin-ji tempelområde
Sanmonporten i Myoshinji-templet blev genopbygget i 1599. Det er en storslået to-etagers vermilion-lakeret port. Det indre af Sanmon er kun åbent på særlige dage.
Tempelområde med 47 subtempler. Anlagt: 1337 – 1342. Kamakura. Kyoto V Kyoto kortbog 42 D-3
Beliggenhed: 1 Hanazonomyoshinjicho, Ukyo Ward, Kyoto, 616-8035 Tog: Fra Kyoto Station, tag det lokale tog på JR Sagano Line (spor 32 eller 33) og stå af ved JR Hanazono (花園）Station. Fra stationen er porten 5 minutters gang mod nordøst. Bus: Fra Sanjo-Keihan（三条京阪）,tag Kyoto Bus 62, 63, 65 eller 66 Fra Shijo-Karasuma（四条烏丸） skal du tage City Bus 91 Fra Kinrin-shako（錦林車庫）, tag City Bus 93 * For alle busser, stå af ved “Myoshinji-mae” busstoppestedet. Offentlig: Dharma Hall: 9:10~11:40 og 13:00~16:40 (Nov.-Feb., 13:00~15:40) (700 Yen)
Myoshin-ji, er sammen med Daitoku-ji, Tofuku-ji og Nanzen-ji et af de store tempelkomplekser i Kyoto. Myoshin-ji blev grundlagt i 1337 under Kamakura.
Myoshin-ji tilhører Rinzai-skolen, og der er 46 subtempler, men kun få er åbne for besøgende. Fra nordporten skal man følge sten-avenueen, der er flankeret af rækker af templer til syddelen af komplekset. Taget på hatto (undervisningshallen) forestiller Tanyu Kano’s foruroligende maleri Unryuzu (Dragen – i øjenfaldende i 8 retninger).
Myoshin-ji tempelområde og subtempler
Gyokuho-in Tør landskabshave med grøn bund. Dekorativ brønd. Momoyama.. Set
Keishun-in. Te-have rojiniwa. Meditationshave. Anlagt: Edo. Set 03
Daishin-in Tør landskabshave) og pæonhave samt tempellogi. Set: 03
Reiun-in Gårdhave. Lille tørhave til meditation. Anlagt: 1543. Muromachi. Set
Taizo-in. 1. Tør landskabshave med revet grus. Anlagt: Muromachi. Set 03 2. Vandringshave med dam. Tre-trin vandfald. Stramt-klippet. Showa.. Set 03
Tokai-an. 1. Sydhaven. Tør landskabshave med kun revet grus. Lukket 03 2. Gårdhave.Tør landskabshave med syv sten. Edo. Set 3. Vesthaven: Ichiren. Tør landskabshave med grøn mosbund. Edo. Set
Torin-in. Tør landskabshave. Zen. Grøn bund. Anlagt: Edo. Lukket 03
Øvrige subtempler til Myoshin-ji Hojo Garden. Set
Myoshin-ji tempelområde.
Myoshin-ji er et stort tempelkompleks i det nordvestlige Kyoto, som omfatter 46 undertempler ud over hovedbygningerne. Mens nogle af tempelhallerne kan besøges, er størstedelen af undertemplerne lukket for offentligheden. Besøgende kan dog frit vandre langs vandrestierne. På flere måder ligner tempelkomplekset Daitokuji-templet.
Komplekset er ret spredt og har en række snoede stier flankeret af høje mure, så det er let at blive desorienteret, når man går på grunden. Som det er sædvanligt i japansk tempelbyggeri, er hovedbygningerne placeret på aksen, der strækker sig nord fra sydporten, i kompleksets sydvestlige kvadrant. Der er en hovedsti mellem nord og syd, der forbinder nordporten og sydporten. En øst-vest sti, der i vest fra undertemplet Tenju-in via hovedbygningerne mellem hattō og butsuden, efter en drejning slutter ved undertemplet Tōrin-in. En anden gennemgående nord syd gående sti snor sig forbi Keishun-in og ender lige syd for Daishin-in. Herudover er der en række sidestier med undertempler, generelt hver med en enkelt indgang.
Af Myoshinjis mange undertempler er tre åbne for offentligheden hele året, og et par andre er lejlighedsvis åbne. Nogle af de lukkede templer lader deres hovedport stå åben, så man kan få et glimt af deres indre haver. At gå langs de mange stier, der forbinder bygningerne, er en god måde at nyde templets atmosfære på. Selvom det er adskilt fra resten af tempelområdet i dag, er det nærliggende Ryoanji også et af Myoshinjis undertempler.
Det er kun få bygninger i hele komplekset der hører til hovedtemplet, men de er lette at få øje på, da de ligger på række i en midt gående nord-syd akse. Først den sydlige hovedport, derefter “Hojochi” (dam med bro), derefter “Sanmon” (tredobbelt port), derefter to haller Butsuden (Buddha Hall) og Hatto (Dharma Hall) og endelig hovedhallen (Hojo) residens for templets abbed.
Den sydlige portHojochiButsudenMyoshinjis tempelklokkeForbindelsesgang mellem Budsuden og HattoAkechiburo
Hatto er et stort auditorium. Træet til søjlerne (8 meter høj) blev båret ned fra Mt. Fuji. Her findes et berømt loftmaleri af en drage udført af Tanyu Kano (1602-1674) i Edo-perioden.
Akechiburo (Akechi Bath) siges at være bygget af munken Mison Song (Mitsuhide Akechis onkel) med det formål at sørge over Mitsuhide Akechi. Mitsuhide (1528-1582) var en samurai, som den 2. juni 1582 pludselig angreb sin herre, Oda Nobunaga, der opholdt sig i Honno-ji-templet i Shimogyo Ward, Kyoto, og tvang ham til at udføre harakiri. Men kort efter, den 13. juni, blev Mitsuhide selv besejret ved Yamazaki (Mt. Tennozan) af Toyotomi Hideyoshi. Han skulle efter følgende være blevet angrebet af bønder, hårdt såret udførte han harakiri, hvorefter en af hans følgere halshuggede ham. Hvad gør den historie vigtig:Nobunaga Oda var en japansk lensherre, den første af tre hærførere, der samlede Japan efter sengokuperiodens kaos. Han erobrede i årene 1560-1582 en tredjedel af det daværende Japan, og han blev berømt for sine strategiske evner og berygtet for sin brutalitet. I 1568 indtog Odas tropper Kyoto, og i 1573 afsatte han Ashikaga-shogunen. Blandt fjenderne var buddhistiske grupper, der havde rødder i Jodoshinshu, Shingon og Tendai. Da Tendais hovedtempel på Hiei-bjerget i 1571 modsatte sig Oda, lod han det afbrænde, hvorved 3000-4000 munke skønnes at være omkommet. Den religiøse modstand gav Oda grund til at støtte kristendommens udbredelse. Det endte med at han blev myrdet af Mitsuhide Akechi, en af sine betroede mænd.
Taizoin-templet er det mest berømte af undertemplerne på Myoshinjis hovedgrund. De to andre undertempler, der også er regelmæssigt åbne for offentligheden, er ikke så store eller velkendte som Taizoin, men tilbyder besøgende en rolig og behagelig atmosfære. Keishunin-templet har en række haver, som besøgende kan gå ud i, og der er en attraktiv tesalon, der giver et afslappende sted at nyde naturen. Daishinin-templet er det mindste af de fire undertempler, men har en attraktiv stenhave, en have med pæoner og nogle enkle tempelrum.
Gyokuho-in (Myoshin-ji)
Tør landskabshave med grøn bund. Dekorativ brønd Anlagt: Momoyama Kyoto V Kyoto kortbog 42 C-3
Gyokuho-in. Bygningen, der lukker haven af mod øst er grundlæggers hal, dedikeret til Kanzan Egen, som grundlagde Myoshin-ji tempel; på vestsiden er det zen templet Gyokuho-in, det oprindelige tempel til den afsondrede kejser Hanazone; og på nordsiden er det Shoun-in Tempel, dedikeret til mindet om overherredømmet Toyotomi Hideyoshi’s ældste søn Sutemaru. Indenfor disse vidtstrakte områder er havens hovedmotiv et stort stenarrangement, der daterer sig til Momoyama, stadig så kraftfuld som altid. Haven har en åndelig fin atmosfære ulig andre haver. Brønden, kaldt Fusuisen eller “vind-vand-kilde”, og vandstenen “Gyokuho-in form”, er stlfulde, og de store naturlige trædesten passer fint med dem.
Keishun-in (Myoshin-ji)
Oversigtskort over Keishun-in.
Te-have rojiniwa. Meditationshave. Anlagt: Edo Kyoto V Kyoto kortbog 42 D-3
Beliggenhed: 11 Hanazono Teranonaka-cho, Ukyo-ku, Kyoto City, Kyoto-præfekturet 616-8036. Keishunin ligger i den nordøstlige kvadrat af Myoshinji. Offentlig: Har åbent hele året. 9:00 – 17:00 (400 Yen) Set: 03, 23
Keishun-in blev grundlagt i 1598 af Hidenori Tsuda, den anden søn af Nobutada Oda, den ældste søn af Nobunaga Oda, som Gisei-in Temple.
Senere blev mange bygninger såsom den nuværende hovedpræsts kvarter (templets hovedhal), præstekvarter og studie bygget af Ishikawa Sadamasa (der tjente både Toyotomi-familien og Tokugawa-familien, han var den første kriger, der dræbte en fjende i slaget ved Sekigahara). Disse bygninger er opført omkring 1600-tallet.
De fire haver skabt i Edo-perioden af Kobori Enshus discipel, Tamabuchibo, repræsenterer processen for en person, der er gået ind i budhistisk praksis for at blive oplysning: “Seijo” (renhed), “Wabi” (skønhed) “Shii” (tanker) og “Shinnyo” (oplysning). Azaleaerne blænder om foråret, og efterårs ahorn med røde blade farver haven i det sene efterår.
Seijo haven (renhed) ligger på nordsiden af Hojo. Det er en tør bjergvandhave, hvor du kan rense dig selv ved at se på lyden af det stenindrammede vandfald og udtrykket af lyden af den hvide sandbjergstrøm.Wabi haven (dæmpet skønhed) En udendørs have, der fører fra shoin (hallen) til te ceremoni rummet, Kihakuan. Opdelt i et indendørs og udendørs rum, kan du dulme dit sind i et dygtigt udformet rum med ro.Shii haven (tankernes have): Stenene er spredt til venstre og højre på kunstige bakker på den østlige side af hojoen sammenlignes med 16 Arhat-sten, og hjørnestenen i midten sammenlignes med en zazen-sten, så du kan sidde i zazen og meditere i et udødeligt land , som en dyb bjergdal. Arhat er i kinesisk buddhisme de oprindelige tilhængere af Gautama Buddha (arhat), der har fulgt den ædle ottefoldige vej og har opnået de fire stadier af oplysning. De har nået tilstanden Nirvana og er fri for verdslig trang. De har til opgave at beskytte den buddhistiske tro. I den kinesiske udgave findes der 18 arhat, mens Japan fortsatte med at ære kun seksten og deres liste adskiller sig noget fra den kinesiske.Shinnyos have Klinten på den sydlige side af Hojo er dækket af en stor beskæring af azalea, herudover er der frodige ahorntræer, og midt i det smukke cedermos er små sten arrangeret i en syv, fem og tre sten mønstre. Den repræsenterer fuldmånen (oplysning).Halvmåne og et gyldent fyrretræ. Alle malerierne på skydedørene i ypperstepræstens kvarter er udført af Kano Sansetsu, en elev af Kano Sanraku.
Daishin-in (subtempel Myoshin-ji)
Set: 03, 23
Daishin-in indeholder en Karesansui (tør landskabshave) og en pæonhave. Templet ligger op til de to buddhistiske templer Fukujuin-templet og Gyokuhouin-templet, og er åben hele året for besøgende. Daishin-in driver også et unikt logihus og bevarer dermed essensen af sin fortid, da munke fra hele Japan søgte tilflugt her.
MellemhavenBodhidharma billedrulleForbindelsesbro
Templet blev først åbnet i 1479 af Hosokawa Masamoto, chefadministratoren for Ashikaga Shogunate, i Dashin-in-cho, Kyoto. Templet gik tabt under Onin-krigen. I 1497. Da det blev flyttet til Myoshin-ji, blev det til et af undertemplerne i Myoshin-ji. Hovedhallen og indgangspartiet blev bygget i Kan’ei-perioden (1624-1643).
Den lille tørhave, Auniwa, blev skabt af Kinsaku Nakane i Showa-perioden. Mosen, det hvide sand og beskæringen gør denne detalje lidt svær at se, men stenene skal udtrykker en drage, der stiger op til himlen. Haven spiller på den måde rollen som en anden hovedhal. Der er plantet mange Lagerstroemiaer, Crape myrtle, for at give haven farve og kontrast. Tør haven syd for hovedsalen Kiriishi no Niwa har et karakteristisk blomsterbed i midten.
Reiun-in (Myoshin-ji)
Gårdhave. Lille tørhave til meditation. Anlagt: 1543. Muromachi. Kyoto V Kyoto kortbog 42 C-3. Kyoto kort Q-5
Billede: Reiun-in, Muromachi Æra, Kyoto.
Haven i Reiun-in, et lille tempel der hører til Myoshin-ji, har stærke karakteristiske karaktertræk. Det bemærkelsesværdige er stenene, der er arrangeret i stjerneform rundt om kampestenen som center i denne lille have på kun 60 m2. Den omfangsrige udførlighed er stærk og spændende.
NB! Der ligger en have med samme navn i Tofuku-ji. Kyoto SØ
Taizo-in (Myoshin-ji)
1. Tør landskabshave med revet grus. Anlagt: Muromachi. 2. Vandringshave med dam. Tre-trin vandfald. Stramt-klippet. Anlagt: Showa af Nakane Kinsaku. Kyoto V Kyoto kortbog 42 D-3
Beliggenhed: 35 Kyoto-shi, Ukyo-ku, Hanazono Myoshin-ji-cho 35 Rutevejledning: Tag JR Sanin Main line fra Kyoto station (platform 32 eller 33) mod Sonobe. Efter 11 minutter, stå af ved Hanazono station (花園). Derfra går du 500 meter tilbage i nordøstlig retning for at komme til Myoshin-ji-tempelkomplekset. Placeret lige vest for den sydlige indgang. Offentlig: 9:00 til 17:00 (500 yen)
Taizō-in blev grundlagt i 1404 af den tredje leder af Myōshin-ji, Muin Sōin. Det oprindelige kompleks gik tabt i Ōnin-krigen, og de nuværende bygninger blev opført efter 1600.
Sanmon portenEn velkomst søjlestenSti ind til templet med Kasuga-stenlygteSanmon porten i Yotsuashi-stil (en mindre version af de sanmon porte der findes i de store og rige templer også kendt som Oyashikimon) Stensøjlen: ‘Et sted med naturskøn skønhed og historie Taizi in templet.’
Du kommer ind gennem den enkle tempelport i Yotsuashi-stil (her en mindre version af de sanmon porte der findes i de store rige templer også kendt som Oyashikimon), passerer en lille bygning samt bygningen med køkken og spisestue og ankommer til hovedhallen, som også er abbedens bolig, hvor grundlæggeren af templet, Muin, æres. Nord for abbedens bolig er abbedens studie- og modtagelsesrum (shoin), som også indeholder et rum til teceremoni kaldet Kakoi-no-seki. De to sidstnævnte værelser er normalt ikke åbne for offentligheden.
To traner påmalet skydedøreHyonenzuHojo’enHyonenzu: Josetsu, der er kendt som grundlæggeren af blæk maleriet “suibokuga” i Japan, viede al sin energi til dette kunstværk, der blev bestilt af den fjerde Shogun under Muromachi-perioden (1333-1573), Ashikaga Yoshimochi. Hyonenzu siges at være det største mesterværk blandt alle Josetsus kunstværker. Kunstværket præsenterer Zen-princippet, koan, om at løse en Zen-gåde: “Til trods for den kendsgerning, at det er ekstremt svært at fange en slimet havkat, hvorfor skulle du af alle ting fange den med et lille græskar?”Motonobu tørhavenTsukubaiTør vandfaldet
Motonobutørhaven på vestsiden af abbedens kvarter går tilbage til slutningen af Muromachi-perioden (1393-1568). Den er designet af Kano Motonobu, (1476-1559) en fremtrædende maler i denne periode. Den centrale del af haven symboliserer et vandfald og Horai Island – en af de fem mytiske kinesiske øer, hvor man mente, at de udødelige levede. Haven repræsenterer Mount Horai, med et tørt vandfald, en bro samt en skildpadde- og traneø. Landskabet i haven forbliver det samme hele året rundt, da det hovedsageligt består af stedsegrønne træer som kamelia og japanske fyrretræer. Baggrunden for de tørre landskabshaver som en del af Hojo er, at de kunne spille en rolle som et middel til at repræsentere ikke kun naturen som bjerge, floder og oceaner, men også hele universet inden for det begrænsede rum.
Inyou no Niwa‘en, en lys Yang og en mørk Yin tørhave der ligger side om side, repræsenterer forestillingen om dualiteten i den buddhistiske lære. Imellem de to haver er der for mere end 50 år siden plantet en Benishidare-Zakura (kirsebærtræ). Det siges, at kirsebærblomsterne i april måned er noget særligt, når de ses mod det mørke grus i Yin haven. Især når bladene på kirsebærblomsterne begynder at falde. Det stativet til kirsebærtræet der kaster skyggerne.
Efter Inyo no Niwa kommer en sti, der fører til Yokōen, der med sin dam og planter står i kontrast til tørhaven. Halvvejs til dammen findes en vandharpe, Suikinkutsu, som skaber en melodi ved at vand drypper i et underjordisk bassin. Der er bænke for enden af stien, hvorfra haven kan nydes. Pænt afskærmet fra solen af blåregn.
Pavillionen og det skrånende terrænHvilested med blåregnVandløbet med vandfald
Yoko-en, designet af Nakane Kinsaku. Damhaven, blev påbegyndt i 1963 og færdiggjort i 1966, den har vandløb med vandfald, buske, træer, stenanlæg, der slutter i en dam. Yoko-en betragtes som en af Showa-periodens (1926-1989) fineste haver.
Tokai-an Tempel (Myoshin-ji)
1. Sydhaven. Tør landskabshave med kun revet grus. Det tomme rum. 2. Gårdhave. Tør landskabshave med syv sten. Edo. 3. Vesthaven: Ichiren. Tør landskabshave med grøn mosbund. Sene Edo. Kyoto V Kyoto kortbog 42 D-3
Tokai-an, grundlagt i 1484, er et undertempel til hovedtemplet Myoshin-ji. Dens haver blev skabt mere end tre hundrede år senere. Templet har tre haver, hvoraf den ene er inde. En af de ydre haver består kun af et fladt felt af hvidt grus raked i lige linjer, intet andet. Den anden, dækket af mos, har klipper, træer og buske. Den sidste have er “tsuboniwa” – en gårdhave af små dimensioner, omgivet af korridorer. Den består af en seng af grus og syv sten justeret i træk. Gruset rives i koncentriske cirkler, der starter midt i haven, placering af den mindste sten. Det fremkalder ideen om solsystemet.
Inderhaven: Naka-niwa, mellem hojo og shoin, er en have, der er omgærdet af bygninger. Temaet af “at være til stede uden grænser i al evighed” er udtrykt enkelt og modigt ved de syv sten. I Buddhismen optræder syvtallet jævnligt, idet det bl.a. symboliserer barmhjertighed fra Buddha.
Haven indeholder mange elementer: sten, planter, stenlamper, tsukubai-sten, trædesten m.m. Haven har en stemning, der minder om haverne ved de nutidige private moderne boliger, og er meget imødekommende. Haven er lavet af præsten Toboku, og den daterer sig til det sene Edo.
Ichimonji Tsukubai-sten. Stenen er opkaldt efter hullet, som er kurvet i form af en kort lige linje. Gæsterne vasker deres mund og hænder, når de stopper op ved tsukubai’en som man ser det i Omote Senke’s og Kankyu-an te-haver, men denne tsukubai er beregnet til at vaske, mens man står op. De kaldes også Ensaki (hjørnet på en veranda)
Sydhaven af shoin har ikke et eneste træ, blad eller græsstrå – eller sten – den består kun af det tomme rum dækket med hvidt sand, revet i lige linjer. Hvor skal man fokusere i denne have? Måske er meningen med haven, at beskueren skal opnå en tilstand af tomhed eller intethed.
Torin-in (Myoshin-ji)
Tør landskabshave. Zen. Grøn bund. Anlagt: Edo. Kyoto V Kyoto kortbog 42 D-3
Dørene åbner kun to dage om året, hvilket gør det til en sjælden godbid, man ikke må gå glip af.
Også kendt som Sal Tree Temple, Torin-in er et andet undertempel berømt for blomsterne af et 300 år gammelt saltræ, de faldne knopper dækker smukt det grønne mos i sæsonen. Selvom templet ikke er åbent for offentligheden året rundt, kan du besøge det i særlige sæsonbestemte åbningsperioder. Tempelmesteren er også berømt for sit buddhistiske vegetariske køkken, og der afholdes madlavningskurser hver uge.
Udsigtspunktet fra Hojo eller abbedens kvarter er perfekt til at fotografere “sal tree”, som er symbol på Buddhas indtræden i Nirvana. Træet breder sig ud over tsukiyama, som selv er dækket med et pragtfuldt tæppe af mos. Trædestene først i haven harmonerer fint, idet de danner en naturlig grænse for den overordnede komposition. Litt. Zen Gardens nr.22
Ryōan-ji (Myoshin-ji)
Tør landskabshave med 15 sten i 5 grupper. Mest kendte, mest fotograferede. Anlagt: 1400-tallet. Muromachi. Kyoto V Kyoto kortbog 42 A-4
Beliggenhed: 13 Ryoanji Goryo Shitamachi, Ukyo-ku, Kyoto 616-8001 Transport: Bus: Fra JR eller Kintetsu “Kyoto station”. Tag bybussen 50 til stoppestedet “”Ritsumeikan daigaku-mae”. Ca. 7 min. gang til templet. Fra Hankyu jernbane “Omiya station”. Tag bybussen 52・55 til “Ritsumeikan daigaku-mae” stop. Ca. 7 min. gang til templet. Fra keihan jernbane “Sanjyo station”. Tag bybus 59 til stoppestedet “Ryoanji-mae”. Tog: Tag Keifuku Kitano Line til “Ryoanji”. Ca. 7 min. gang til templet. Offentlig: 8:00 til 17:00 (marts til nov.) 8:30 til 16:30 (dec. til febr.) (600 Yen)
Ryoan-ji er stedet for Japans mest berømte stenhave. Oprindelig en aristokrat villa fra Heian-perioden, men blev omdannet til et Zen-tempel i 1450 og tilhører Myoshinji-skolen i Rinzai-sekten Zen Buddhisme og Ryoan-ji er trods den fysiske adskillelse et subtempel til Myoshin-ji.
Trappen op til zenhaven
Tør haven eller zenhaven består af en rektangulær grund af småsten omgivet af lave jordvægge, med 15 sten lagt ud i små grupper på pletter af mos. Et interessant træk ved havenes design er, at fra ethvert udsigtspunkt er mindst en af stenene altid skjult for seeren.
Væggene omkring haven er lavet af ler kogt i olie. Med tiden er det ejendommelige mønster på væggen fremkommet ved at olien er trængt frem.
Fakta om Ryoan-ji’s berømte stenhave, er mindre sikre. Der findes ikke optegnelser over stenhaven før begyndelsen af 1680’erne. Tidlige beskrivelser forklarer, at haven har ni store sten, der repræsenterer “tigerunger, der krydser vandet” og designet tilskrives Matsumoto, Ryōanjis hovedprotektor, eller Sōami, som deltog i Ashikaga-shogunatet. Han var en maler og gartner og døde i 1525. En inskription hugget på bagsiden af en sten vidner om, at professionelle er involveret i havens arkitektur – stenen har to navne, Kotaro og Hikojiro, der var kendt som sensui kawaramono (flodbredarbejdere), som tilhører de lavere sociale lag. I dag har haven femten sten i dag, hvilket fortæller, at det arrangement vi ser nu, ikke kan være det samme som det oprindelige middelalderlige design (der havde ni sten). Selvom det er uklart, hvem der har designet haven, eller hvordan den oprindelig så ud, er det tydeligt, at Ryōan-ji har ændret sig gennem tiden. Se mere HER.
Hojo hallen var oprindelig dekoreret med originale fusuma-e billeder (billeder på skydedøre). Men templet solgte kunstværkerne, efter at det faldt i en tilstand af forfald efter at “haibutsu kishaku” bevægelsen forsøgte at tvinge buddhismen ud af Japan efter Meiji-restaureringen i 1868. Den tidligere premierminister Morihiro Hosokawa, 85, besøgte templet i 2013. Da han så at malerierne var i dårlig stand, tilbød han at donere nye tegninger. Han donerede 32 malerier i 2022, hvilket markerede 550-året for Hosokawa Katsumotos død, han siges at have opført templet i 1450. De resterende otte billeder blev afleveret i foråret 2023. Hosokawa tog til Beijing i november 2019 for at studere dragemalerier af Chen Rong, en kinesisk maler fra det sydlige Song-dynasti, og besøgte også templer i Kyoto og Shiga-præfekturer for at uddybe sin viden. På et spørgsmål om, hvorfor han besluttede at skildre en drages liv, udtalte Hosokawa: “Jeg troede, det ville være den mest interessante historie at fortælle, fordi jeg ikke kender andre billeder, der skildrer en drages liv.” Han tilføjede sten fra Ryoanjis klippehaver til tegningen af den niende drage. “De er malerier i stor skala og ser så spektakulære ud,” sagde Yuko Matsuyama, templets ypperstepræst. “Næste år er dragens år. Vi er taknemmelige for at have disse malerier doneret med så god timing.” Hosokawa, der kommer fra en samurai-familie. Han begyndte at male efter at han forlod politik.
Zen haven betragtes fra Hojo, ypperstepræstens tidligere bolig. Udover stenhaven har Hojo’en nogle malerier på skydedørene (fusuma) i sine tatami-rum og et par mindre haver på bagsiden af bygningen. I en af haverne er der et rundt stentrug, der inkorporerer sit firkantede vandbassin i en Zen-inskription. Hojoen er forbundet med Kuri, det tidligere tempelkøkken, som nu fungerer som templets hovedindgang.
Ryōan-ji har også et tehus og tehave, der dateres til det 17. århundrede. Tæt ved tehuset er placeret en tsukubai, hvor vand løber til rituel rensning. Dens lave højde betyder at man må bøje sig ned i ærbødighed og ydmyghed. Kanjien skrevet på overfladen af stenbassinet, 五, 隹, 止, 矢, har ingen betydning, når den læses alene. Vandbassinets ramme er cirkulær, men åbningen er en firkant (口). Når hver af de fire kanji læses i kombination med 口 (den firkantede radikal udtales kuchi, hvilket betyder “mund” eller “blænde”), bliver tegnene 吾, 唯, 足 , 知. Det læses som “ware, tada taru (wo) shiru”, der kan oversættes som “Jeg ved kun tilstrækkeligt” eller mere poetisk som “Jeg kender kun tilfredshed”. Hensigten med at forstærke buddhistisk lære om ydmyghed og overflod i ens sjæl, er meningen enkel og klar: “man har allerede alt, hvad man behøver”. Tsukubai’en giver også en subtil form for zen-undervisning ved hjælp af ironi: Mens formen efterligner en gammel kinesisk mønt, er følelsen det modsatte af materialisme. Således har tsukubaien gennem mange århundreder også tjent som en humoristisk visuel koan for de munke, der bor ved templet, og forsigtigt har mindet dem om deres løfte om fattigdom.Persimmonfrugtenmodnes sent på efteråret og kan forblive på træet indtil vinteren. Japansk kryptomeria eller japangran (Cryptomeria japonica) eller på japansk sugi, er et stedsegrønt nåletræ med en slank og kegleagtig vækstform. Veddet er højt værdsat i Japan, hvor det bruges som bygningstømmer og til møbler.
Sammen med dens oprindelse er betydningen af haven uklar. Nogle mener, at haven repræsenterer et fælles tema med en tiger, der bærer sine unger over en dam eller øer i et hav, mens andre hævder, at haven repræsenterer et abstrakt koncept som uendelighed. Fordi havens betydning ikke er gjort eksplicit, er det op til hver beskuer at finde meningen for sig selv. En anbefaling er at besøge templet tidligt om morgenen, når der ikke er så mange mennesker.
Kyoyochi dammen dækker et område på omkring halvdelen af den sydlige del af templet. Det siges, at hoffets adel brugte dammen til bådudflugter i Heian-perioden. I efterfølgende generationer plantede hver tempelpræst mange forskellige planter omkring dammen, så nu kan du se kirsebærblomster om foråret og ahornblade om efteråret langs kanten af dammen. Om sommeren blomstrer lyserøde og gule vandliljer på overfladen af dammen. Dammen blev introduceret i “En illustreret guide til berømte steder i hovedstaden” (Miyako Meisho Zue) udgivet i 1780 midt i Edo-perioden. Ifølge den var dammen befolket med mandarinænder.
Øvrige haver V:
Ninna-ji
Tehave med to prominente tehuse. Damhave. Vandfald. Kirsebærtræer. Anlagt: Edo. Kyoto V Kyoto kortbog 42 B-4
Set: 03
Ninna-ji blev oprindelig grundlagt i 886 under Heian, dog ødelagde to store brande mange af bygningerne. De nuværende bygninger og have blev anlagt under Edo. Det mest bemærkelses værdige ved haven er en stor dam og et vandfald. Litt. www 2002.
Ninna-ji Tempel blev bygget i 888, og det er hovedtempel for Omuro-grenen af Shingon-skolen. Oprindelig var der mere end 60 Bygninger; de nuværende tempelbygninger, incl. en 5-etagers pagode, dateres til 1600-tallet. De store grunde har en sær samling af kortstammede af mange-kronbladede kirsebærtræer kaldt Omuro-no Sakura, som tiltrækker mange mennesker i april. Litt. Kyoto s.127
Billede: Ninna-ji. Hito-tei ved Kijingushi og sværdholderen. Edo. Nanni-ji er tempel for den kejserlige præst. Hito-tei, set tværs over dammen, er terum for de adelige, som var højtelsket af kejser Kokaku. Den forstenede holdersten og sværdholderen til højre er mere stilfærdig og rummelig komfortabel end de forsteninger, der anvendes ved Soan-stil terum. Litt. The Tea Garden nr 31.
Kosanji
Beliggenhed: 8 Umegahata-Toganoo-cho, Ukyo-ku, Kyoto Fra JR Kyoto Station (ca. 50 minutter) / Nijo Station / Omura Ninnaji busstoppested. JR Takao bus til Toganoo (sidste stop, bedst til Kozan-ji) (Yamashiro-Takao busstoppested er 2 min. før, og er bedst til Jingo-ji og Saimyo-ji) Kører hvert 30. min. Enkeltbillet: 500 yen (kan bruge Japan Rail Pass) Fra Karasuma Subway Line Shijo Station (ca. 45 minutter) Kyoto City Bus #8 til Takao busstoppested. Gå 15 minutter. Kører hvert 30-60 minut Enkeltbillet: 500 yen (Kyoto City bus en-dags pass betaler kun for delvis billetpris) Offentlig: 8:30 – 17:00 Indgang til Temple Grunden gratis (500 yen til efterårsblade) Seisuji-in Hall (600 yen) Det eneste betalingsområde på Kosanji er bygningen kaldet Sekisuiin fra Kamakura-perioden. Området med tehusene ved siden af er desværre ikke tilgængeligt.
Kozan-ji-templet er opført i en bjergskov. Tårnhøje cedertræer står langs stien til templet og tillader sollys til den mosdækkede jord. Et roligt og afsondret sted, Kozan-jis charme ligger i atmosfæren. Du kan sidde på templets veranda med udsigt over Kiyotaki-gawa-floddalen, beundre landskabet med grønne bakker, lytte til skovlydene og nemt forestille dig dig selv tilbage i det 13. århundrede og tidspunktet for templets grundlæggelse.
Kozanji-templet er et gammelt tempel beliggende i Togao, Ukyo-ku, Kyoto. Det siges, at templet blev grundlagt i Nara-perioden, og derefter var det et separat tempel Jingoji, men i det første år af Kenei (1206) fik Meie Jojin tempelområdet af kejser Go-Toba, og navnet blev genopbygget som Kozanji.
Templet blev grundlagt af en præst ved navn “Myoe”, der restaurerede et tidligere bjergtempel med hjælp fra den pensionerede kejser Gotoba. Kejsersalen og Myoes tidligere residens står stadig. Boligen er et af få tilbageværende eksempler på Kamakura periode arkitektur.
Efter at have klatret op ad trappen fortsætter en lav hvid væg oven på murværket. På den anden side af muren er Seoksui-templet. Områderne blev registreret som et “historisk sted” i Showa 41 (1966) og som en “verdenskulturarv” i Heisei 6 (1994).
Den ældste bevarede bygning på ejendommen, der går tilbage til Kamakura-perioden, da den blev overført fra en kejserlig bolig, var Sekisui-in engang templets skrifthal. Forskellige skatte kan ses udstillet i denne bygning, såsom en hængende rulle, der skildrer gudinden Butsugen Butsumo (“Buddhas mor”), en træstatue af det begavede buddhistiske barn Zenzai-dōji, en rulle, der skildrer grundlæggermunken Saint Myōe.
Templets skatte omfatter også “Choju Jinbutsu Giga” (“The Scrolls of Frolicking Animals and Humans”), berømte billedruller med frøer, aber, fugle og kaniner, der beskæftiger sig med verdslige sysler. Nogle gange beskrevet som Japans første tegneserie, satiriserer denne penselmalede rulle menneskelige svagheder.
Udsigten fra Sekisui-in-hallen er absolut betagende, med træskodder, der åbner opad og afslører en malerisk udsigt over Mt. Takao-landskabet. Uanset om der er kirsebærblomster, friske grønne ahornblade, lyst orange efterårsløv eller frosne grene, er det fantastisk uanset årstiden. Sekisui-in er også forbundet til en tesalon, hvor du kan tage en last af og nyde en kop grøn te og en lille sød.
Ved Kozanji-templet er der bygget et tempel på skråningen fra Kiyotaki-floden til Mt. Ryogasen. Den gyldne hal ligger i den mest afsondrede del af templet. På det flade land til venstre og højre for templet var der engang opstillet et tempel, der dannede templets centrum på tidspunktet for dets grundlæggelse. Fra Omotesando til Kindo kan du klatre op ad en lidt stejl stentrappe i en lund med cedertræer.
Te-haven er normalt lukket for offentligheden.
Grunden rummer også den ældste temark i Japan, som blev plantet af Myoe med frø, han modtog fra præsten Eisai, der havde bragt dem tilbage fra Kina. Te blev brugt til at hjælpe munke med at holde sig vågne under meditation sent om natten.
Kitano-Tenman-gu-Shrine
Shinto tempel med blomme plantage Kitano Tenmangu, Bakurocho, Kamigyo-ku 5 minutters gang fra Kitano Shiraumecho Station. Åbningstider: 5-18 april-oktober, 5.30-17.30 november-marts Adgang: Gratis Set: 23
Kitano-Tenman-gu-Shrine er en stor Shinto-helligdom, der ligger i udkanten af det maleriske Kamishichiken Geisha-distrikt. Det er også her Tenjin-San loppemarked afholdes den 25. i hver måned. Helligdommen blev opført i år 947 af den daværende kejser til ære for Sugawara no Michizane, en lærd og politiker, der repræsenterede den midterste Heian-periode (794 – 1185). Kitano Tenmangu-helligdommen er den allerførste helligdom i japansk historie, hvor en faktisk person blev indskrevet som en guddom. Han er kendt som “landbrugets gud”, “gud for ærlighed og oprigtighed”, “gud for at fjerne falske anklager” og “gud for scenekunst.” Han er dog bedst kendt for at være “akademikernes gud.”
Hovedhelligdommen, gudstjenestesalen og Ishi-no-Ma Hallen har tage over sig, og ved at kombinere dem alle skabes et stort, elegant tag. Denne unikke byggemetode kaldes på grund af dens mange bygninger en “yatsumune-zukuri” (flerbygningskonstruktion).
Sugawara no Michizane er en historisk person, der læste digte i en alder af fem og skrev kinesiske digte i en alder af 11. Hans overlegne talent er det, der førte til udbredelsen af “Tenjin-troen” i hele Japan. Der er så mange som 12.000 helligdomme, der er dedikeret til Sugawara no Michizane i Japan, men Kitano Tenmangu-helligdommen er den oprindelige og hovedhelligdommen. Den dag i dag kommer mange studerende, der beder om at bestå deres eksamener med gode resultater, og personer, der ønsker at forbedre deres evner. De gnider bl.a. på en af de heldige sten- eller bronceokser, der findes foran helligdommens hovedhal. Handlingen skal efter sigende øge eksamensresultater. Helligdommen er også kendt for sin blomme plantage, der blomstrer i begyndelsen af marts.
De hellige okserSankōmon, porten til tre lys. Denne centrale port er så navngivet, fordi solen og månen er indskrevet på den med stjernerne over på himlen. Konstrueret i 1607 af Toyotomi Hideyori, søn af den anden store forener, Toyotomi Hideyoshi, kan porten prale af farverige træudskæringer af dyr både mytiske og virkelige samt figurer fra kinesisk mytologi.
Templet er også kendt for sin ume (blommetræer) frugtplantage, der blomstrer fra februar til marts. Selvom Japan er mest berømt for sine kirsebærblomster, er blommeblomster lige så udsøgte og trækker de mere lokale.
Kyoto VV
Gio-ji Tempel. Stille tempel. Beretningen om Gio. Set
Jizo-in tempel. “Fattig-mands mostemplet”. Stille meditationstempel. Mosbund.1300. Set 00, 23
Saiho-ji Tempel. To moshaver, paradishave og tør landskabshave. Tehave med tehus. Anlagt: 1339. Kamakura. af Muso Kokushi. Set
Joju-ji. Damhave
Tenryu-ji. Vandringshave. Stor dam og vandfald. Lånt landskab. 1339. Set 2023
Shoji-ji Tempel Hana no deraeller blomstertemplet.
Offentlig: 9-17 (sidste adgang er 16.30). Entre: 300 yen for voksne, 600 yen kan du købe en billet til både Gioji og det nærliggende Daikaku-ji (25 minutters gang derfra koster ellers 500 yen at besøge)
Rutevejledning: Fra Kyoto station, tag JR Sanin Main line mod Sonobe fra platform 32, 33. Stå af efter 16 minutter ved det sjette stop Saga-arashiyama. Hvis du foretrækker at køre med bus, skal du tage Kyoto bybus nr. 28 eller Kyoto bus nr. 71 (til Daikaku-ji, 大覚寺) fra Kyoto hovedbanegård og stå af efter 50 minutter på Saga-Shakado-mae. Herefter 15 min. gang.
I 1868, i begyndelsen af Meiji-perioden, da mange buddhistiske templer blev omorganiseret eller reduceret i størrelse, blev Gioji et deltempel for Daikakuji-templet, lidt over en kilometer væk mod nordøst.
Gio-ji er en Meiji have, hvor en sti fører hen til et tehus. Gio-ji er stedet for den tragiske historie om Gio og Hotoko Gozen i beretningerne fra Heike.
Gio-ji-templet er et roligt tempel omgivet af træer og en frodig moshave. Træerne vokser ganske tæt, og templet er ofte dækket af dyb skygge. Inde i templet er der imidlertid en statue af Dainichi Nyorai, lysets buddha. Andre statuer er forbundet med templets plads i japansk historie og litteratur.
Templet blev opkaldt efter Gio, en danser, der blev forelsket i Heike-klanens magtfulde leder Taira-no-Kiyomori. Da han afsluttede deres forhold, trak Gio sig tilbage til dette tempel for at tilbringe resten af sit liv som buddhistisk præstinde sammen med sin søster, mor og en anden af Kiyomoris foragtede elskere. I hoved-hallen æres de med fire træstatuer: Gio, Hotoke Gozen, Kiyomori og Gio’s mor og søster (som også var nonner ved templet).
Tempelområdet er især smukt om efteråret, når bladene skifter farve og står i skarp kontrast til det grønne mos.
Jizo-in tempel
“Fattigmands mostemplet”. Templet kaldes også bambustempel eller take-no-tera. Stille meditationstempel. Mosbund. Anlagt: 1300-tallet Muromachi af Muso-Kokushi Kyoto VV Kyoto kortbog 45 J-3
Stien op til templetHovedhallenHovedtemplet
Set: 2000 og 2023. Fin lille have med klippede træer og buske.
Offentlig: 9 – 16.30. Jan. 10 – Feb. 10: lukket onsdag og torsdag. 500 Yen Beliggenhed: 23, Yamada Kitanocho, Nishikyo-ku Kyoto-shi, Kyoto, 615-8285 Rutevejledning: Du kommer til Katsura station ved at tage Hankyu Kyoto linje. I Katsura skal du skifte til de særlige tog på Hankyu Arashiyama-linjen for at komme til Matsu-o station. Derfra kan du tage bus 78 for at komme til Kokedera. Derefter er der en kort gåtur til templet.
Du kan også gå direkte fra Kyoto station med bus 28 indtil Matsuo-Taisha-mae og gå omkring 15 minutter i sydlig retning. Fra Sanjō-stationen på Keihan-linjen kan du tage bus 63 til det sidste stop ‘Koke-dera’.
Jizō – in er et lille tempel med god stemning. Kun få minutter væk fra Saihō-ji, mostemplet, og overses ofte af de fleste turister. Det blev bygget som et tempel for den buddhistiske Rinzai-skole i 1367 af Hosokawa Yoriyuki (1329-1392), overhoved ved den regerende familie. Den grundlæggende præst var Musō Soseki. Som de fleste af Kyotos templer og paladser blev det ødelagt i brandene i Ōnin-krigen mellem 1467-77. Blev genopbygget i Edo-perioden (1603-1868) .
Templet kaldes også bambustempel eller take-no-tera. En bambuslund vokser rundt om templet og skaber en mystisk atmosfære. Jizo-in har fået sit navn fra den Buddhistiske bodhisattva, Jizo, guddommen til beskyttelse af børn. I haven ligger der spredt 16 “arhats”, asketer der var disciple af Buddha. Her er få besøgende, så det kan være et sted til at sidde og filosofere, mens man kigger på den gamle have.
Saiho-ji, Kokedera, Mostemplet
Hondo – hovedhallen, hvor de besøgende skriver deres sutra.
To moshaver, paradishave og tør landskabshave. Tehave med tehuse. Anlagt: 1339. Kamakura. af Muso Kokushi. Kyoto VV Kyoto kortbog 45 I-4
Set: 2023
Offentlig: Adgang til templet kræver forhåndsreservationer, som kan foretages online eller med posten. Alle besøgende skal være mindst 12 år gamle. Adgang koster 4000 yen, plus et servicegebyr på 110 yen for online reservationer.
Kokedera ligger 20 minutters gang fra Matsuo Taisha Station på Hankyu Arashiyama-linjen.
Rutevejledning: Fra Kyoto Station: Tag Karasuma Subway Line til Shijo Station (3 minutter) og skift til Hankyu Kyoto Line til Katsura Station (8 minutter). På Katsura Station skal du skifte til Hankyu Arashiyama-linjen, som tager fem minutter til Matsuo Taisha Station. I alt tager turen cirka 30 minutter og koster 460 yen.
Alternativt kører Kyoto Bus nummer 73 1-3 gange i timen fra Kyoto Station via Arashiyama til Kokedera (1 time, 230 yen hver vej, ikke dækket af 1-dags buskort). På travle dage vil denne bus sandsynligvis blive forsinket på grund af overbelastning i Arashiyama-området. Cirka 20 minutter med taxa (ca. 3.500 til 4.000 yen)
Indgangen til SaihojiDen nordlige tørhaveTørhaven mellem bygningerne
Saiho-ji er et zenbuddhistisk tempel, der mest er kendt for sine moshaver med over 120 mosarter, hvorfor templet også går under navnet Kokedera, som betyder mostemplet. Dets officielle navn er dog Koinzan Saihoji.
Inden du får lov til at træde ind på området skal du kopier et sutra, som bliver udleveret i hovedhallen sammen med en kalligrafi tuschpen. I det hele taget bliver der gjort meget ud af at fortælle de besøgende, at templet er et sted, hvor man er stille og til stede sammen med de indtryk, man får ved at være der. En meditativ oplevelse sammen med acernes smukke røde efterårsfarver, mosset, stilheden osv. At kunne sidde ned og blot falde hen i fordybelse. En perfekt oplevelse.
Den tre-etagers pagode blev rejst i 1978 og bruges til at gemme kopier af sutraer, skrevet af Rinzai-tilhængere.
Saihoji-templet blev grundlagt i 700-tallet, men stedet og dets bygninger blev misligholdt, så i 1339 valgte man at ansætte den kendte landskabsarkitekt Muso Soseki til at forbedre templet, så dette kunne blive gjort til et zen-tempel. Bygningerne blev dog ødelagt under Onin-krigen hundrede år senere, men templet blev på ny genopbygget. Majoriteten af de nuværende strukturer er dog moderne rekonstruktioner fra 1900-tallet.
DammenEt af de tre tehuseDammen
Moshaven ligger på den østlige tempelgrund, hvor den er arrangeret som en cirkulær promenade centreret om den gyldne dam, ōgonchi. Dammen er formet som det kinesiske tegn for “hjerte” eller “sind” (心, kokoro) og indeholder tre små øer: Asahi, Yūhi og Kiri. Selve haven indeholder tre tehuse: Shōnan-tei, Shōan-dō og Tanhoku-tei. Den besøgendes føres rundt om hoveddammen med dens mange broforbundne øer og følger en række af “fortøjrede sten i natten”. En port markerer overgangen til den øvre have, som er lukket for publikum.
En af de mange træbroerSenryo med røde bærGemmer der sig en Jizo her?Kameliaen blomstrerSenryo er stedsegrøn og bærer smukke røde frugter om vinteren. Fra juni til juli, blomstrer den med iøjnefaldende blomster af en lysegulgrøn farve. Blomster har ikke kronblade og ligner ikke blomster. Senryo anses også for at være en lykkebringende plante for velstående forretninger, fordi den bærer megen frugt, og fordi dets navn er skrevet som “Senryo”. Derudover siges den røde frugt at repræsentere rigdom og velstand, så det er en passende plante til åbning af en butik eller som gave til at fejre åbningen af en butik.Den gamle robådTrane øFlere træbroer
Moshaven med dens mere end 120 sorter mos, var ikke en del af det oprindelige design – tværtimod er templets mest karakteristiske træk et resultat af mangel på vedligeholdelse af dets haver. Mosset begyndte at gro, efter at området blev i løbet af Edo perioden blev oversvømmet, og det er nu blevet et dominerende kendetegn, som man forsøger at bevare. Dette resulterede blandt andet i, at man i 1977 valgte at lukke templet af for offentligheden og begrænse antallet af besøgende, fordi man var bange for, at tilstrømningen af mennesker ville skade mosvæksten.
Kegon-ji (Suzumushi-dera)
Kyotos tempel for Fårekyllinger, udsigt, haver.
Beliggenhed: 31, Matsumurojikecho, Nishikyo-ku, Kyoto-shi, Kyoto, 615-8294 Umiddelbart nord for Saiho-ji. Tilgang: Matsuotaisha Station: Hankyu-arashiyama Line. 13 minutes on foot Offentlig: 9-16.30 (500 Yen) Te og information: Under dit besøg modtager du en kop grøn te og en 30-minutters prædiken af den bosiddende præst, på japansk, lavet gennem en mikrofon, fordi ellers ville hans ord gå tabt for insekternes hjertelige sang. Disse er parringsopkald.
Arashiyama-området i det vestlige Kyoto ignoreres ofte af udenlandske rejsende, men japanske turister strømmer der, fordi der er flere skjulte skatte, der venter på at blive udforsket. En sådan dejlig underlighed er Kegon-ji, eller mere berømt kendt som Suzumushi-dera, “Cricket Temple.” Tempelpræsterne ser ikke de muntre fårekyllinger som en slags kami eller guddom, men i stedet værdsættes fårekyllingerne mest for deres finurlige kvidren.
Kegonji er et buddhistisk tempel grundlagt i 1723, der først ikke havde noget at gøre med fårekyllinger. En hårdtarbejdende præst vedligeholdt omhyggeligt tempelområdet, ofte til sent på aftenen. Han nød især sommernætterne, fordi han kunne høre fårekyllingernes kvidren, mens han nød det varme, men ikke varme aftenvejr. Han ønskede at nyde fårekyllingernes kvidren året rundt, men der skal være en konstant varm temperatur for at fårekyllinger kan trives, endsige kvidre. Efter årtiers forskning, træning og opdræt af fårekyllinger og nogle ændringer af templet modtog Kegonji et nyt kaldenavn: Suzumushi-dera.
Suzumushi-dera er et smukt tempel. Det har vidunderlige velholdte haver, der bare tigger om en spadseretur. Templets design og dets farver ser ud til at være et perfekt match til omgivelserne. Inde i templet vil du hurtigt bemærke temperaturen. Fårekyllinger producerer kun deres symfoni af kvidren, når det er varmt, så templet holder “cricketrummet” ret toasty hele året. Det betyder, at det er en fornøjelse at besøge om vinteren, men du vil måske tænke over det, hvis du rejser gennem Japans utilgivelige sommervarme.
Joju-ji
Foran hojo er en damhave. Muromachi-periode.
Beliggenhed: 9, Yamada Hirakicho, Kyoto Shi Nishikyo Ku, Kyoto Fu, 615-8276 Tilgang: Den nærmeste station er Kamikatsura Station på Hankyu Arashiyama Line. Du kan også tage med bus fra Kyoto Station eller Karasuma Station, men Kyoto Bus fra Kyoto Station passerer gennem det overfyldte Arashiyama, så hvis du bruger en bus, anbefaler vi, at du tager Kyoto City Bus fra Karasuma Station. Eksempel på rute fra Kyoto Station til Kamikatsura Station (tog) (1) Tag Kyoto Municipal Subway Karasuma Line fra “Kyoto Station” til “Shijo Station” og overfør til Hankyu Kyoto Line. (2) Tag Hankyu Kyoto Line fra Karasuma Station til Katsura Station og overfør til Hankyu Arashiyama Line. (3) Tag Hankyu Arashiyama Line fra Katsura Station til Kamikatsura Station.
Offentlig: 9.00 –16.30 (800 Yen) Normalt ikke åben for offentligheden.
Jojuji er måske ikke det mest besøgte tempel i Kyoto eller det største i størrelse, men takket være sin unikke indgang tilbyder Jojuji, især om efteråret, en af Kyotos mest magiske Momiji (røde ahornblade) oplevelser. Jojuji er præcis, hvad Kyoto handler om; et lille og afsondret, men virkelig fantastisk Zen-tempel, der endnu ikke er for befolket af turister.
Det siges, at Jojuji-templet blev et tempel for Shingon Ritsu-sekten i Hirocho-året (1261 ~ 64), da Hamuro Chunagon Irido hilste æren for Saidaiji-templet velkommen, og derefter i 2. år af Genroku (1689) blev templet renoveret af Kazuhisa Tetsugyu og ændret til Yellow Wood-sekten. I områderne er der en skovklædt tilgangsvej, der strækker sig øst og vest, efterfulgt af hovedhallen, og tempelhallen, Kaizan-hallen og jutsu-pagoden er opstillet i træk på den centrale akse bagved. Derudover er der bygget en firkantet mur på nordsiden af hovedhallen, og en have er arrangeret imellem ved hjælp af topografien ved foden af Nishiyama. Hovedhallen og Ju-pagoden blev bygget i det 10. år af Genroku (1697), og Kaizan Hall og Imperial Tablet Hall blev bygget midt i Edo-perioden, og serien af bygninger er repræsentative for de få buddhistiske templer i Yellow Wood i Kyoto City.
Tenryu-ji Tempel
Kyoto, Tenryu-ji og Kuri hallen set oppefraTenryu-ji – HovedhallenSogen Garden – Tørvandfaldet i baggrunden
Landskabshave til vandring samt beskuelse fra bygning. Stor dam og vandfald. Lånt landskab. Anlagt: 1339. Kamakura. Kyoto VV Kyoto kortbog 44 E-5 Beliggenhed: 〒616-8385 Kyoto, Ukyo Ward, Sagatenryuji Susukinobabacho, ６８ Offentlig: 8:30 – 17:30 (sommer), 8:30-17:00 (vinter, 21. okt.-20. marts)
Rutevejledning:
Fra Keifuku Dentetsu Arashiyama Line⇒ stå af ved Arashiyama Station, gå 2 minutter til Tenryu-ji
Fra JR Sagano Line⇒ stå af ved Saga-Arashiyama Station, gå 13 minutter til Tenryū-ji
Fra Hankyu Line⇒ Stå af ved Arashiyama Station, gå 15 minutter til Tenryū-ji
Med bybuslinje⇒ Tag bus nummer 11, 28 eller 93 og stå af ved busstoppestedet Arashiyama Tenryu-ji Mae
Med Kyoto Bus Line⇒ Tag bus nummer 61, 72 eller 83 og stå af ved busstoppestedet Arashiyama Tenryu-ji Mae
Tenryū-ji blev opført i 1339 af den regerende shogun Ashikaga Takauji. Takauji dedikerede templet til kejser Go-Daigo, som netop var gået bort. De to vigtige historiske figurer plejede at være allierede, indtil Takauji vendte sig mod kejseren i en kamp om overherredømme over Japan. Ved at bygge templet havde Takauji til hensigt at berolige den tidligere kejsers ånder.
Hovedporten i baggrundenStensætningen foran Kuri (templets boligkvarter)Hovedporten i baggrunden
Tenryu-ji’s bygninger gik gentagne gange tabt i brande og krige gennem århundrederne, og de fleste af de nuværende haller, herunder hovedhallen (Hojo), tegnesalen (Shoin) og tempelkøkkenet (Kuri) med sit karakteristiske lille tårn, stammer fra Meiji-periode (1868-1912). I 1877, da Tenryu-ji stadig var i færd med at blive genopbygget efter en brand i 1864, blev det meste af de fire kvadratkilometer agerjord, der ejes af templet i Sagano-distriktet, konfiskeret af Meiji-regeringen. Det efterlod Tenryu-ji med mindre end en tiendedel af den ejendom, den tidligere havde ejet. I dag fungerer templet som et af hovedkvartererne for Rinzai-skolen.
Skillevæggen på bagsiden af Kuri Hallen er dekoreret med et maleri af Daruma-zu eller Bodhidharma, Dharma-mesteren, der videregav zenbuddhismen fra Indien til Kina.
Navnet “Tenryū-ji” blev foreslået af Ashikaga Tadayoshi (bror til shōgun Ashikaga Takauji) efter en drøm, han havde om en gylden drage, der fløj ind i himlen fra floden lige syd for templet. Tenryū-jis smukke landskabshave og Sōgen dammen, berømt for sin brug af shakkei (lånt landskab), blev anlagt af Musō Soseki, en fremtrædende Zen-mester og den første abbed. Tenryū-ji er også kendt for sky Drage-maleri i Dharma-hallen og for at give de besøgende mulighed for at deltage i traditionel buddhistisk praksis som meditation og sutrakopiering.
Havens to af hovedattraktionerne i haven ses fra verandaen. Det er stengruppen med 7 sten i dammen, og det er brugen af lånt landskab. Tenryu-ji er den ældste have, som stadig eksisterer i Japan, med dette koncept.
Ved foden af vandfaldet i Tenryu-ji, er en stor sten, som betegnes “Karpestenen”. Denne sten genkalder den kinesiske legende, hvor en karpe kæmper sin vej op ad det voldsomme vandfald gennem strømhvirvler for at nå toppen og blive forvandlet til en drage, det kinesiske symbol for kejser. Således repræsenterer karpen (Koi) udholdenhed og beslutsomhed.
Haven lever op til princippet med “de tre dybder”; forgrund, mellemgrund og baggrund. Haven indeholder adskillige sten. En af dem, Ryumonbaku, eller Drage-port vandfaldet, er en stor kraftfuld sten af karetaki eller tør-vandfaldstypen. Vandfaldet er kendt for sin store stenbro, der understøttes af to andre naturlige sten.
Vandfald Sakuteiki oplistede ti typer af vandfald, der hver især er karakteriseret ved forskellige “sten-mønstre”, der skaber forskellige lyde og effekter. Vandfaldene grupperedes som værende: frontalt-, envejs-, løbende-, fossende-/ springende-, hjørne-, linieært-, stråle-/tråd-, sammensat-, venstre- eller højre faldende. Sakuteiki eller “Records of Garden Making”, blev skrevet for næsten tusind år siden. Det er den ældste eksisterende tekst om japansk havearbejde – eller enhver form for havearbejde – i verden.
Forfatteren til Sakuteiki refererer også til den Buddhistiske symbolværdi i vandfaldet: Acala (Fudo-myoo / en Buddhistisk guddom) erklærede, at ethvert vandfald, der havde en højde af tre fod, repræsenterede hans legeme. Hvis vandfaldet opnåede en højde på fire, fem eller endog ti fod, så vil vandfaldet altid tage form af den Buddhistiske treenighed (sanzon), i hvilket de to forreste hjørnesten til højre og til venstre, repræsenterer de to junior-medlemmer (doji) af den himmelske familie Acala.
Enhver vandfaldskonstruktion bygger på treenigheden, som består af en stor vandfaldssten flankeret af to sidesten.
Ved foden af vandfaldet i Tenryu-ji, er en stor sten, som betegnes “Karpestenen”. Denne sten genkalder den kinesiske legende, hvor en karpe kæmper sin vej op ad det voldsomme vandfald gennem strømhvirvler for at nå toppen og blive forvandlet til en drage, det kinesiske symbol for kejser. Således repræsenterer karpen (Koi) udholdenhed og beslutsomhed.
Shoji-ji Tempel
Hana no dera eller blomstertemplet.
Beliggenhed: Kyoto, Saikyo-ku, Oharano Minami-Kasuga-cho 1194 Adgang: Disse haver, sammen med Jurinji i nærheden, betyder en god dagstur fra Kyoto eller Osaka. Fra Kyoto Central Station, tag Tokaido Main Line til JR Mukomachi Station. Fra spor 2 ved vestudgangen skal du tage bus 63 eller 65 mod Minami-Kasuga-Machi. Stå af ved busstoppestedet Minami-Kasuga-Machi og gå ca. 1,1 km. gennem nogle bambuslundeAlternativt kan du tage Hankyu Railway Line fra centrum (Kawaramachi eller Karasuma) til Higashimuko, og derefter tage den samme bus fra Platform 1, lige syd for vestudgangen. Vigtigt: Sørg for at tage en lokal (sort) eller semi-express (grøn) på Hankyu Railway Line, ellers vil du køre forbi stationen. Offentlig: : 9:30 ~ 16:30 (400Yen)
Shojiji -templet er ældre end Kyoto selv, dets fundament går tilbage til omkring år 680. Templet er berømt for sine mange sakura kirsebærtræer og momiji (ahorn) og er derfor et populært rejsemål om foråret og efteråret. Omkring 100 kirsebærtræer siges at stå her, deraf dets andet navn: hana no tera, blomstertemplet. Og det har et andet navn: da det ligger ved foden af Mount Oshioyama, er dette også dets bjergnavn.
Templet blev brændt ned under Onin-krigen i det 15. århundrede. De nuværende bygninger dateres tilbage til genopbygningen i slutningen af det 16. århundrede.
Ved siden af klokketårnet er der et specielt kirsebærtræ, som Saigyōzakura. Dette kirsebærtræ er opkaldt efter munken Saigyo (12. århundrede) fra Heian-perioden, som også havde en hytte her og også var kendt for sin poesi. Kirsebærblomsten Saigyo zakura blev opkaldt efter ham. Hans digte om liv og skønhed inspirerede mange andre forfattere, herunder digteren Basho.
Oharano jinja
Beliggenhed: Oharano Minami Kasugacho, Nishikyo-ku, Kyoto 610-1153 Fra Hankyu Higashi-Mukai Station og JR Mukaimachi Station: Tag Hankyu-bussen “Til Minami Kasugacho” og stå af ved det sidste stop “Minami Kasugacho” (ca. 20 minutters køretid) og gå 7 ~ 8 minutter mod bjerget Fra Hankyu Katsura Station: Tag bybussen Rinsai nr. 2 og stå af ved det sidste stop “Minami Kasuga-cho” (boardingtid 20 minutter) og gå 7 ~ 8 minutter mod bjergene Offentlig: Gratis
Den rustikke Kasuganochaya restaurant i helligdommen serverer solide soba-nudler og mochi-riskagedesserter i sæsonen.
Denne helligdom er blevet kaldt “Kyo Kasuga” siden det tidspunkt, hvor guderne i Fujiwara-klanen, Nara Kasuga Taisha, først blev nedfældet på dette sted i det 3. år i Enki-kalenderen (784), da kejser Kammu flyttede til Nagaoka Kyo.
I det første år af Renju (851) blev der afholdt en kongelig festival for første gang, og de to årstider forår og efterår blev brugt som et eksempel. I Fujiwara-klanen, da en kvinde blev født, bad hun til denne helligdom, så hun kunne blive en mellemdomstol eller kejserinde, og da hun var heldig nok til at få den stilling, hun bad om, var det sædvanligt at arrangere en smuk procession til tilbedelse, og den 2. marts 1005, i Kanhiros andet år (3), gik Akiko Nakamiya til hovedkvarteret, og hendes far, Fujiwara Michinaga, ministeren på venstre side og Murasaki Shikibu og derunder ledsagede hende, og processionens pragt var folkets pragt. Det siges, at han åbnede øjnene.
Helligdommen dækker 8.3 kvadratmeter, hvoraf 6.6 kvadratmeter er grønne skove. Koizawa-dammen, der blev bygget som efterligning af Saruzawa-dammen i Nara, har smukke kakitsuba og åkandeblomster, og Segais klare vand, som synges i en gammel sang, er skjult i rødderne af de gamle træer og er rent.
Listen dækker absolut ikke alle templer og haver i Kyoto, men formentlig et udsnit af de vigtigste haver. Der er angivet årstal ud for de haver, jeg selv har besøgt. Oversigten er udarbejdet i 2005. Praktiske oplysninger er søgt opdateret, men skal tages med forbehold. Billeder er på vej.
Kyoto S
Det sydlige distrikt af Kyoto, rakunan, er i dag hovedsagelig industri, bl.a. de ærværdige og kendte Fushimi-sake-bryggerier. Deres beliggenhed ved Uji-gawa floden gjorde det til et perfekt sted for sake produktion, da frisk højkvalitets ris var tilgængelige fra nabomarkerne i Shiga Prefecture, og det endelige produkt kunne nemt blive lastet på både og sejles til eksport ned ad floden til Osaka.
En stor del af området er blevet opslugt af veje og fabrikker, men der er flere områder, som er velegnet til en halv- eller heldagstur. Geografisk adskilt fra Kyoto centrum, har regionen undgået mange af de brande, der gennem tiderne har hærget Kyoto og ladet mange antikke bygninger stå intakt.
Tofuku-ji Tempel og Fushimi-Inari Taisha Shrine er især værd at besøge, og ligeså det kinesisk influerede Mampuku-ji Tempel. I SØ, Daigo-ji Temple, der i sine landlige omgivelser giver spillerum til nogle gode vandreture til fuldendelse af områdets storslåede arkitektur.
Indholdsoversigt
Kyoto S
Gokogu Shrine Tør landskabshave. Set
Jonangu Shrine. Fire forskellige typer af haver repræsenterende 4 perioder. 1954. Set
Iwashimizu Hachiman Tør landskabshave. Anlagt: 1966. Set
Fushimi-Inari- Taisha Shrine: Tempelkompleks af 5 helligdomme i landlige omgivelser. De tusinde turii. Anlagt 711.
Fushimi-inari Shrine-office Garden. Te-have. Damhave til beskuelse. Set
Fushimi- Inari Matsu-no-shita-ya Garden. Vandringshave med dam. Tehave med te-hus. Set
Fushimi
Gekkeikan Sake Okura Museum Sake-museum, gårdhave? Set
Daigo-ji tempelområde:
Daigo-ji Tempel. Tempelkompleks. Ældste pagode. Ældste bygning i Japan. 874. Set
Sanbo-in Tempel Landskabshave, trane- og skildpaddeø, mange sten. 1585 Set 03
Uji:
Byodo-in Temp. Paradishave, damhave anlagt til småbåde. 11.årh. Set 03
Kyoto SØ
Kiyomizu Tempel. Stort tempel med udsigt ud over Kyoto. Set 00, 23
Joju-in.(Kiyomizu). Damhave, flot klippehave med lånt landskab. Set 03
Tofuku-ji tempelområde: Tofuku-ji Tempelområde. Tempelområde med 24 subtempler. Set 03
Fumon-in (Kaisando)- består af 2 haver. Anlagt 1800. Re.1877:
Damhave. Vandringshave med dam Set 03
Tørhave Skakbræt af sandtern. Set 03
Tofuku-ji Hojo – består af fire forskellige typer tørhaver. Anlagt1938:
Nordhaven: Ichimatsu. The Garden of Ichimatsu. Anlagt med fladesten og mos. Set 03
Sydhaven: Horai Fire stengrupper, der symboliserer Immortal-øerne. Set 03
Vesthaven: Seiden. Betyder ternet rismark – i grus og firkantede azaliebede. Set 03
Østhaven: Storebjørn. Stjernebillede dannet af 7 fundament-sten. Set 03
Ryogin-an. Ryugin-an? To haver -tørre landskabshaver. Baseret på beretninger…. Lukket 03
Doju-in Se kortbog. Set Komyo-in Set Reiun-in Attraktiv have? Set Taiko-an? Se kortbog. Set Tentoku-in Tør landskabshave. Grøn bund. Set
Gennemgang af områdernes haver og templer
Kyoto Syd
Gokogu Shrine Tør landskabshave. Set
Jonangu Shrine. Fire forskellige typer af haver repræsenterende 4 perioder. 1954. Set
Iwashimizu Hachiman Tør landskabshave. Anlagt: 1966. Set
Fushimi-Inari- Taisha Shrine: Tempelkompleks af 5 helligdomme i landlige omgivelser. De tusinde turii. Anlagt 711.
Fushimi-inari Shrine-office Garden. Te-have. Damhave til beskuelse. Set
Fushimi- Inari Matsu-no-shita-ya Garden. Vandringshave med dam. Tehave med te-hus. Set
Fushimi
Gekkeikan Sake Okura Museum Sake-museum, gårdhave? Set
Daigo-ji tempelområde:
Daigo-ji Tempel. Tempelkompleks. Ældste pagode. Ældste bygning i Japan. 874. Set
Sanbo-in Tempel. Landskabshave, trane- og skildpaddeø, mange sten. 1585 Set
Uji:
Byodo-in Temp. Paradishave, damhave anlagt til småbåde. 11.årh. Set 03
Kyoto S
Gokoku-helligdommen
Dette område af Kyoto omkring Nene-no-Michi og Kodaiji-templet blev besøgt af mange mænd og kvinder, der modsatte sig Tokugawa-regimet i slutningen af Edo-perioden i japansk historie – i en æra, der nu kaldes Bakumatsu – bogstaveligt talt “slutningen af Bakufu.”
Denne periode begyndte med ankomsten af Commodore Perrys sorte skibe ud for Shimodas kyst på Izu-halvøen nær Tokyo og skulle forårsage en reaktionskrise fra de japanske myndigheders side. Forskellige fraktioner samledes i Kyoto, den kejserlige hovedstad, under sloganet sonno joi (Revere kejseren; Fordriv barbarerne) i håb om at tvinge en genoprettelse af kejserligt styre for at modvirke truslen fra de indtrængende vestlige magter.
En periode med ustabilitet og vold blev frigivet, der varede fra 1853 til Meiji-restaureringen i 1868, og mange af de pro-kejserlige kræfter, der døde i den efterfølgende 15-årige kamp mod Tokugawa, er begravet på kirkegården bag Gokoku-helligdommen, herunder helte som Sakamoto Ryoma, Nakaoka Shintaro, Kido Koin (Kido Takayoshi) og hans geisha-elsker Ikumatsu, der beskyttede ham mod Tokugawa’s specialstyrker, Shinsengumi.
Forskellige festivaler ved helligdommen mindes de blodige begivenheder i 1850’erne og 1860’erne, herunder en Ryoma Festival den 15. november. Fra et kig ud blandt gravene er der en fantastisk udsigt ud over Kyoto by.
Gokoku-helligdommen fik større betydning i Japans militaristiske periode i den tidlige Showa-periode i 1930’erne, og i dag er der også monumenter dedikeret til ofringen af dem, der faldt i Anden Verdenskrig, herunder medlemmer af Japans kamikaze-eskadroner. I alt 73.011 ånder er nedfældet her, herunder patrioter, der faldt i den første kinesisk-japanske krig, den russisk-japanske krig og stillehavskrigen.
Der er også et monument for dommer Radha Binod Pal, en indisk dommer ved Tokyo War Crimes Tribunal, der fandt alle de anklagede japanere uskyldige på grund af “sejrherrernes retfærdighed” En lignende stenplade står på grund af Yasukuni-helligdommen i Tokyo.
De mange Gokoku-helligdomme i hele Japan deler mange af de samme kami som Yasukuni-helligdommen og har flere andre foreninger og forbindelser.
Beliggenhed: 174 Gokogumonzencho, Fushimi Ward, Kyoto, 612-8039, Japan Offentlig: Gratis adgang til helligdommens grunde og 300 yen for at besøge kirkegården.
Tør landskabshave. Kyoto S Kyotokort E-8 (Gokonomiya Shrine) Kyoto kortbog 29 H-4 Beliggenhed: 174 Gokonomiya Monzencho, Fushimi-ku, Kyoto City Transport:
JR Line⇒ Momoyama Station⇒ 5 minutters gang
Keihan-linjen⇒ Fushimi Momoyama Station⇒ 5 minutters gang
Kintetsu Line⇒ Momoyama Goryō-mae Station⇒ 5 minutters gang
Kyoto Bybus⇒ Gokōnomiya-mae busstoppested⇒ 1 minuts gang
Offentlig: 9-16 (For at besøge stenhaven 200 Yen)
Gokōnomiya-helligdommen ligger i Fushimi Ward og er berømt for sit rene kildevand og bønner for sikker fødsel. Hvis du er i Fushimi for at tjekke de lokale sake bryggerier, vil du ikke gå glip af denne helligdom, hvor bryggerier har bedt i århundreder for at forbedre deres produkt. Gokōnomiya-helligdommen indeholder en stenhave og skiller sig også ud for sin farverige og livlige arkitektur i Momoyama-stil med smukt fornyede træskærerarbejder med vandmotiv.
Siden 862 har Gokōnomiya-helligdommen været berømt for sit naturlige kildevand, som siges at have en særlig behagelig aroma. Vandet siges at have både helbredende og beskyttende kvaliteter. Fushimi-området er berømt for sine sakebryggerier, og de lokale virksomheder er trofaste brugere af helligdommen, da deres forretning er stærkt afhængig af rent vand. Der er et stort sagopalme (sotetsu) på helligdommen, der er hjemmehørende i mere tropiske regioner, hvis sundhed i Kyotos klima tilskrives kildevandet. Kilden kan findes lige til venstre for indgangen til hovedhelligdommen, og du er fri til at tage vand med dig, hvis du har en flaske.
Historien: Gokoku Shrine blev etableret i 1868 og renoveret i 1878 og igen i 1929. Kirkegården på Higashiyama Ryosen indeholder gravene for 1.356 royalister, der blev dræbt i Bakumatsu-perioden eller døde kort efter efter at have deltaget i disse tumultagtige begivenheder.
Gravene er tæt pakket blandt træerne, og skilte på japansk påpeger de berømte aktivister, der er begravet her. Det er virkelig en atmosfærisk scene.
Haven: Enshū Yukari no Sekitei ligger bag helligdommens kontor. Stenene, der blev brugt her, var oprindeligt i en have designet af den berømte Kobori Enshū for 350 år siden til Fushimi Ward Magistrate’s Office. Overført til Gokōnomiya-helligdommen efter Anden Verdenskrig, da dens oprindelige placering skulle omdannes til et boligområde, indeholder Enshū Yukari no Sekitei et vandbassin med en sjælden indskrift fra det 15. århundrede, og det bosiddende ahorntræ dråber farverige orange blade på klippehaven nedenfor i efterårssæsonen.
Iwashimizu Hachimangū ligger i nabobyen Yawata og er et stort helligdomskompleks oven på Mt. Otokoyama, der giver besøgende mulighed for at opleve naturen og Shinto fjernet fra folkemængderne, der kan opleves i Kyoto. Med en historie over tusind år gammel er Iwashimizu Hachimangū et af kun fire tilbageværende eksempler på Hachiman-zukuri-arkitekturstilen, der involverer den dygtige kombination af forskellige strukturer og deres tage, der udefra ser ud til at være helt adskilt, men faktisk er et enkelt interiør. Med farverige træudskæringer af flora og fauna, hundredvis af stenlygter og en overraskende forbindelse til Thomas Edison, giver Iwashimizu Hachimangū en dejlig tur ud af byen.
Iwashimizu Hachimangū har over fem hundrede store stenlanterner på sine enemærker, hvor en stor del af dem ligger langs sandō-indgangsstien, der fører lige fra den første torii-port til hovedhallen. Doneret af forskellige sognebørn gennem århundrederne udsender disse mostoppede lanterner en blød glød om morgenen og aftenen og vinker besøgende til at komme hen til helligdommen og betale deres respekt.
Kabelbanen: Da Iwashimizu Hachimangū ligger oven på Mt. Otokoyama, kan du enten vælge at tage nogle af de snoede trapper op ad bjerget eller køre med svævebanen (200 Yen enkeltbillet). Iwashimizu Hachimangū Sando Cable Line kører fire ture op ad bjerget til Cable Hachimangū Sanjō Station i timen, med ændringer afhængig af sæsonen. Selvom turen er ganske kort, kan du nyde en dejlig udsigt over Yawata City fra sporene eller holde øjnene fremad mod selve bjerget, da kabelbanen klatrer gennem tunneler og op over træerne for at deponere dig et par minutters kort gåtur fra Iwashimizu Hachimangū-helligdommen og et udkigspunkt, der tilbyder en anden fantastisk udsigt over byen nedenfor.
Edison-mindesmærket: Thomas Alva Edison (1847-1931), den produktive amerikanske opfinder bedst kendt for sin elektriske pære. For at skabe filamenterne til sin første elektriske pære i 1880 brugte Edison bambus fra helligdomslundene indsamlet af sin assistent og sagde, at bambus angiveligt holdt over 1.000 timer. Festivaler til hans ære afholdes hvert år på årsdagen for hans fødsel og død.
Haven er et office shrine. 7-5-3 formationer af sten er grupperet i hvidt sand. Det hvide sand symboliserer oceanet, og stenene øer. Det stammer fra legenden om Hachimangu, som er søens gud. Lampen til venstre er et kendt arbejde, og den har designerens navn indgraveret. Den blev lavet i 1966 af læreren Mirei.
Jonangu Shrine
Fire forskellige typer af haver: 2 Damhaver og 2 stenhaver. Designer: Nakane Kinsaku Anlagt: 1954. Moderne tid Kyoto S, Fushimi. Kyotokort D-7. Kyoto kortbog 29 G-4
Beliggenhed: 7 Nakajima Toba Rikyumachi, Fushimi Ward, Kyoto City, Kyoto Prefecture 612-8459 Transport
Kintetsu Line⇒ Takeda Station⇒ 15 – 20 minutters gang
Kyoto Station⇒ Karasuma Exit⇒ Boardingområde C4⇒ Bybus 19 til Jōnangū
Offentlig: 9-16.30 (600 Yen)
De mest bemærkelsesværdige træk ved Jōnangū er de fem haver placeret omkring dens helligdomsbygninger. Begyndende med adgangspunktet nær helligdommens omamori-butik kommer du ind i Haru no Yama (“Spring Mountain”) Garden, som tilbyder en afslappet spadseretur over en lille flod i en lund med kameliatræer samt helligdommens berømte grædende blommeblomster. Fortsæt videre til Heian Period-stil Garden, som er hjemsted for en fredfyldt dam samt en pludrende bæk, der gør sin vej gennem frodige mos og en blåregn espalier, hvor helligdommen holder sin halvårlige Kyokusui no Utage, en rekreation af et Heian Period poesi spil.
Rakusuiken er en tesalon beliggende mellem Muromachi-haven og Momoyama-haven, der serverer matcha og en traditionel teceremoni sødt. Nyd landskabet i den smukke have, mens du nyder smagen af matcha, grøn te og sød blomsterformet sød. (Matcha koster 300 yen).
På tværs af “gaden” er de resterende tre haver. Muromachi-periodens have kan prale af en dejlig stenfyldt dam fyldt med koi, en stenbro og en smuk blåregn espalier, der hænger over vandet og rimmet med farverige azaleaer. Momoyama Period-style Garden modsat har et fejende felt, der gør brug af plads med en høj naturlig baggrund og et tehus, hvor du kan nyde grøn te og en sød samt sakura, hvis du timer dit besøg rigtigt. En gåtur bag træerne forbi senge af vandelskende iris bringer dig til Jōnan Imperial Villa Garden med sin omhyggeligt skulpturelle linje af nåletræer og bølger af hvid sten formet til en klassisk stenhave. Haven siges at symbolisere de bygninger, som stod i Jonan Imperial Villa for 800 år siden. På dette punkt kan man se, hvorledes sekvenser i haverne er blevet mere og mere abstrakte i rejsen gennem tid, og hvorledes de elegante detaljer fejlfrit følger haverne, således at grænserne mellem de forskellige perioder sprænges.
Jonangu Shrine. De fire forskellige typer af haver, der repræsenterer: Heian, Muromachi, Momoyama og Heisei perioder.
Haverne blev designet af Nakane Kinsaku med assistance fra botanikeren Dr. Hireo Minosuke. Over 100 planter – som beskrevet i eventyret Genji – siges at være plantet, så haven lever op til beskrivelsen som “blomsterhaven fra eventyret om Genji. Stedet var engang en del af fratrædelsesvillaen til kejser Shira-kawa (regerede 1072-1086).
Fushimi:
Gekkeikan Sake Okura Museum
Sake-museum, gårdhave. Kyoto S, Fushimi Specialkort i bogen Kyoto: map.3 nr.25 Beliggenhed: 247 Minamihama-cho, Fushimi-ku, Kyoto 612-8660 Tilgang: 5 minutters gang fra Chushojima Station eller 10 minutters gang fra Fushimi-Momoyama Station på Keihan Main Line. 10 minutters gang fra Momoyama-Goryomae Station på Kintetsu Kyoto Line 18 minutters gang fra Momoyama Station på JR Nara Line. Kort på engelsk findes HER. Offentlig: 9:30 – 16:30 (600 Yen)
Fushimi-distriktet i Kyoto er et af områderne for de førende sake-brænderier (37 sake brænderier) i hele Japan. Gekkeikan Okura Sake Museum er et sted, hvor besøgende kan fornemme ånden i Fushimi, dens historie og skyld kultur; og af Gekkeikan, en virksomhed, der har ført an i udviklingen af sake-brewing på dette område. Der produceres stadig en begrænset mængde ved håndkraft i Meiji-era kura her i Fushimi.
Det er en tur, der er umagen værd; museet rummer en samling af kulturgenstande og erindringer fra Gekkeikans 350 årige historie og om sake-brændinges processer. Store vægmalerier skildrer brænderi-metoderne som pryd på væggene, og man har mulighed for at smage (og købe) noget af den lokale brændevin. Efter at have set museet, så tag en tur rundt i de behagelige kanaler bag de fotogene bygninger.
Billede: Gekkeikan sake CO., LTD.(Litt. The Courtayrd Gardens og Kyoto nr.29). Det vides ikke om billedet er fra museet – men mon ikke?
Fushimi-Inari Taisha Shrime-tempelkompleks
Tempelkompleks af 5 helligdomme i landlige omgivelser. De tusinde turii porte. Anlagt: 711. Nara Kyoto S Kyotokort F-5. Kyoto kortbog 29 F-3 Beliggenhed: 68 Fukakusa Yabunouchicho, Fushimi Ward, Kyoto, 612-0882, Japan Med tog: ･Lige ved siden af Inari Station på JR Nara Line (2 stationer/5 minutter fra Kyoto Station) ･5 minutters gang øst for Fushimi-inari Station på Keihan Main Line Med bybus: ･7 minutters gang øst for Inari Taisha-mae-busstoppestedet på Minami 5-linjen Offentlig: Altid åben og fri adgang
Fushimi Inari-helligdommen, Fushimi Inari Taisha) er en vigtig Shinto-helligdomi det sydlige Kyoto. Det er berømt for sine tusindvis af vermilion torii porte, der strækker sig over et netværk af stier bag sine hovedbygninger. Stierne fører ind i den skovklædte skov på det hellige Mount Inari, der er 233 meter og tilhører helligdommen.
Fushimi Inari er den vigtigste af flere tusinde helligdomme dedikeret til Inari, Shinto-guden for ris. Ræve menes at være Inari’s budbringere, hvilket resulterer i mange statuer af på tværs af helligdommen. Japanerne betragter almindeligvis ræven som hellig, men også en noget mystisk figur, der besidder eller besætter mennesker – hvor den bedste måde at komme den nær / indtage den er under fingerneglene. Nøglen, der ofte ses i rævens mund er til ris-magasinet.
Fushimi Inari-helligdommen har gammel oprindelse, forud for hovedstadens flytning til Kyoto i 794.
Hele komplekset, bestående af 5 helligdomme, slanger sig over de træbeklædte skråninger Mt Inari. En spadseresti går 4 km op ad bjerget og sammen med hundredvis af røde torii-porte.
Torii portene Ved helligdommens indgang står Romon-porten, som blev doneret i 1589 af den berømte leder Toyotomi Hideyoshi. Bag står helligdommens hovedhal (honden), hvor alle besøgende opfordres til at respektere den bosiddende guddom ved at lave et lille tilbud.
Helt bag på helligdommens hovedgrund er indgangen til torii-portdækket vandresti, der starter med to tætte, parallelle rækker af porte kaldet Senbon Torii (“tusindvis af torii-porte”).
I Japan blev Inari set som protektor for erhvervslivet, og købmænd og producenter har traditionelt tilbedt Inari. Hver af torii på Fushimi Inari Taisha er doneret af en japansk virksomhed. Først og fremmest er Inari dog risens gud. Torii-portene langs hele stien er donationer fra enkeltpersoner og virksomheder, og du finder donorens navn og datoen for donationen indskrevet på bagsiden af hver port. Donationsbeløbet starter omkring 400.000 yen for en mindre port og stiger til over en million yen for en stor port.
Turen rundt mellem de øverst liggende helligdomme er en behagelig dag tur. Det kan dog også blive en meget uhyggelig tur en sen eftermiddag eller tidlige aften, når de forskellige gravsteder og miniature helligdomme langs spadserestien tager sig ud på mystisk vis. Det er bedst at gå sammen med en ven på dette tidspunkt af dagen.
1. april er der festival som omhandler udstilling af blomsterarrangementer. D. 8. april er der Sangyo-sai festival med ofringer og danse for at sikre udbyttet for den nationale industri. Gennem de første dage i januar beder tisinder af glade og højtidelige troende i helligdommen.
Lokale delikatesser sælges i de nærliggende gader, som barbecued spurv og inari-sushi, som er stegt tofu omviklet sød sushi – almindeligvis betragtet som rævens ynglingsmad.
Fushimi- Inari Matsu-no-shita-ya Garden.
Vandringshave med dam. Tehave med te-hus Subhave til Fushimi Inari Anlagt. Meiji-Taisho Kyoto S Kyotokort F-5. Kyoto kortbog 29 F-3
Beliggenhed: 68 Fukakusa Yabunouchicho Fushimi Ward Kyoto Syd for Kagura-den (hellig musikhal) vil du se en træport og lige inde er tehuset og haven til venstre. Offentlig: Entréen på ¥ 1200 inkluderer en friskbrygget grøn eller matcha te serveret varm eller kold og en traditionel japansk sød afhængigt af hvad der er tilgængeligt for dagen.
Haven ved Matsu-no-shita-ya, eller “huset nedenfor fyrretræerne” er en rummelig vandringshave, bygget ved foden af Mount Inari. Mod nord er der et te-hus, skænket til helligdommen af den afgåede kejser Gomizunoo (1596-1680), og mod øst er der en te-hytte kaldt Zuihoken. Spadserestien gennem haver forbinder fronten af Matsu-no-shita-ya siddestue med en aflang dam med strømmende vand. Haven giver overalt indtryk af villa-have-stilen, som var meget populær i Meiji-Taisho æra. Tsukubaien nær Matsu-no-shita-ya er diskret, men den har alligevel en klassisk kvalitet, der viser at denne have er lavet af en mester-designer. Du kan her opleve et autentisk japansk tehus. Når du er færdig med din te, kan du tage dine sko på igen og tage en tur rundt i de smukke haver, der dateres tilbage til Taisho-perioden (1912 – 26).
Denne have blev designet til at ændre sig med årstiderne for seernes nydelse, så besøgende kan se noget andet hver gang de vender tilbage.
Have omgiver Matsu no Shitaya-huset, der tilhørte Matsum oto-familien, en gren af Hata-klanen. Overhovedet tjente som præst for Fushimi Inari Taisha.
Daigo-ji tempelområde:
Beliggenhed: 22 Daigo-Higash-oji-cho, Fushimi-ku, Kyoto Tilgang: 10 minutters gang fra Daigo Station på Tozai Subway Line, eller Keihan Express Bus til “Daigo -ji” busstoppested (fra JR Kyoto Station, Hachijoguchi Bus Stop) eller “Daigo -ji mae” busstoppested (fra JR Yamashina Station og Rokujizo Station på Keihan Railway). Se også linket. Offentlig: Fra 1. marts til 1. søndag i december: 9:00-17:00 ( 800 yen, men forår & efterårsperiode: 20. marts – 15. maj; 15. oktober – 10. december 1.500 yen, Seniorer 1,000 yen)
Daigoji er et vigtigt tempel for Shingon-sekten af japansk buddhisme. Det store tempelkompleks ligger sydøst for det centrale Kyoto og omfatter en hel bjergside. De vigtigste tempelområder ligger ved foden af bjerget og er forbundet via en vandrestier til flere flere tempelbygninger.
Templet blev udvidet til et stort kompleks på to niveauer, Shimo Daigo (nederst) og Kami Daigo (øverst). Kami Daigo ligger på toppen af Daigo-yama, bag templet. I løbet af det 15. århundrede blev disse bygninger på lavere niveau ødelagt, med den eneste undtagelse af den fem-etagers pagode (Garan). Denne pagode blev bygget i 951 og er værdsat som den ældste af sin art i Japan og er den ældste eksisterende bygning i Kyoto.
I slutningen af det 16. århundrede tog Hideyoshi en fancy til Daigo-ji og beordrede omfattende ombygning. Det er nu et af Shingon-skolens vigtigste templer. For at udforske Daigo-ji grundigt og i et afslappet tempo, blandet med vandreture og tempelvisning, skal du bruge mindst en halv dag.
Når man kommer ind i hovedtemplet, vil besøgende først støde på Sanbo-in, den elegante tidligere bolig for hovedpræsten, som oprindeligt blev bygget i 1115. Den nuværende bygning sammen med sin fremragende landskabshave dateres til 1598, da den blev rekonstrueret og udvidet til Toyotomi Hideyoshis berømte kirsebærblomstvisningsfest, der blev afholdt her. Bygningen er stadig et glimrende eksempel på ekstravagant Momoyama-arkitektur som man ikke bør ikke gå glip af.
Undertemplet Sanbo-in er et fint eksempel på den fantastiske overdådighed i den periode. Kanō-malerierne og haven er specielle træk.
Fra Sampō-in er det en stejl og trættende en times stigning op til Kami Daigo. For at komme hertil skal du gå op ad den store allé af kirsebærtræer, gennem Niō-mon-porten, ud af bagporten til det nederste tempel, op ad en betonhældning og ind i skoven, forbi pagoden.
Reihōkan-museet udstiller Daigojis bevarede skatte, der er gået ned siden grundlæggelsen i en lang række samlinger af udskæringer, malerier, håndværk og andre gamle dokumenter. Ekstremt værdifuldt med hensyn til Shingon-buddhisme og kunsthistorie bevarer templet mere end 150.000 genstande i alt, det mest skønt landet. Ud over sin permanente samling afholdes der også særlige tematiske udstillinger sæsonmæssigt samt kunstudstillinger i samarbejde med samtidskunstnere. Her findes også en cafe.
Skal du prioriterer bør du besøge Sanbo-in og Garan.
Sanbo-in Tempel (Daigo-ji)
Landskabshave, trane- og skildpaddeø og mange sten. Anlagt: 1585. Tempel grundlagt: 1115 Kyoto S Kyotokort G-6. Kyoto kortbog 29 G-2 Beliggenhed: 22 Diago, Higashiojicho, Fushimi-Ku, Kyoto 601-1325 Kyoto Prefecture Offentlig: 9-17 Regulær sæson: 1000 yen (Sanboin og Shimo Daigo) 500 yen (kun Sanboin) 500 yen (Reihokan Museum). Adgang til Reihokan Garden er gratis.
Landskabshave, som skal ses inde fra bygningen, er anlagt i det 16.århundrede. Den er en af de fineste eksempler, der viser den legendariske lykkebringende trane- og skildpaddeø til evig ungdom, idet der bruges sten springvand af typen fra Momoyama-perioden.
Haven siges at indeholde over 700 sten og 300 arbejdere blev ansat til at placere stenene, samt plante et utal af sjældne træer på et areal af ca. 0,5 ha. En sten, kaldt Fujito-no-ishi, skulle have kostet over 5000 skæppe (36,4 l) ris. Stenen er forbundet med bedrag, død og en fabelmarkering af afvisning; den er endog aktør i no-fore-stillingen Fujiti. Selvom haven er designet som en vandringshave med en stor dam og adskillige stier og broer, kan besøgende kun se haven fra tempelverandaen. Templet er kendt for sine kirsebærblomster om foråret.
Sanzon stengruppe, Momoyama ære, Kyoto. Sanzon stengruppen er udledt af det traditionelle arrange-ment bestående af de tre buddhistiske statuer, som Amitabha-triaden med en Amitabha i centrum og Kannon og Seshi på hver side af den, eller som i bhaisajyaguru triaden. Den centrale sten i denne gruppe, kaldt Fujito, blev givet til Sampo-in af Hideyoshi, som arvede den fra Nobunaga.
Historien bag Sambo-in: Den simple roji (af Sen no Rikyo) udvikledes i Momoyama-perioden (1573-1603) og i Edo perioden (1603-1868) til de mere overdådige sukiya te-hytter. Men endnu før disse store, parklignende haver blev anlagt, arbejdede den ekspanderende og energiske Momoyama leder, Toyotomi Hideyoshi på at rekonstruere sit ekstravagante 12.århundrede tempel Sambo-in (1585), så han kunne nyde de fantastiske kirsebærblomster, som det omkringliggende område er kendt for.
Toyotomi, kendt for at genforene Japan og lagdele klasserne, beordrede en have som var på højde med den overflod af forgyldt kunst, som dominerede tiden. Selv om det at gå gennem denne næsten barokke have byder på mange fascinerende detaljer, så var den designet til også at skulle ses fra de omkringliggende verandaer.
Garan området (Daigo-ji)
Benten-dō
Med mange nationale skatte, såsom dens storslåede Main Hall og dens 38 meter fem-etagers Pagode, den ældste træstruktur i hele Kyoto bygget i 951, er Garan det største område af Daigoji-templet. Berømt for sine kirsebærblomster om foråret og sine efterårsrøde blade om efteråret, omfatter området også en fredelig moshave, Muryoju-en, og en blændende japansk dam, Bentendō.
Kami Daigo (Daigo-ji)
Seiryū-gū Haiden
Efter 60 minutters gang på bjergstien kan du få adgang til Kami Daigo, den øverste del af templet, hvor Daigoji oprindeligt blev grundlagt i 874. Fundet af Rigen Daishi, discipel af den mest berømte japanske munk Kōbō Daishi, også kaldet ‘Kūkai’, siges kildevandet at være templets oprindelse, da vand er begyndelsen på selve livet. Stien til Kami Daigo selv består af flere bygninger, der er registreret som vigtige kulturelle ejendomme, og er en Shūgendō-sti, der begejstrer de fem sanser og afslører den sensationelle skønhed Japansk natur.
Uji:
Byodo-in Tempel
Paradishave, damhave anlagt til småbåde Anlagt: 11. årh. Kyoto S. Uji Kyotokort I-8. Kyoto kortbog 29 I-2 Beliggenhed: 116 Uji Renge, Uji City, Kyoto Prefecture Byodoin ligger 10-15 minutters gang fra JR Uji Station eller Keihan Uji Station. Transportbrochure på engelsk findes HER Offentlig: (600 Yen) Haven: 8.30 – 17.30 Tempelmuseum: 9 – 17 Tesalon: 10 – 16.30 (lukket tirsdage) Brochure på engelsk: HER
Uji Uji er en lille by syd for Kyoto. Historisk er den rig på Heian-periode kultur, og den er da også kendt for Byodo-in og Ujigami-jinja Shrine, men også tedyrkning. Uji-bashi Broen, oprindelig helt af træ, og den ældste af sin slags i Japan (nu bygget af beton og træ), har været sceneri for mange konflikter i tidligere tid – i dag ses som den mest domineret at trafikknuder.
Byōdō-in, der oprindeligt var en højtstående hofmands landlige villa, blev bygget i Heian-perioden og omdannet til et tempel i 1052 af et medlem af den indflydelsesrige Fujiwara-klan, der nu forvaltes af både buddhismens Tendai- og Pure Land-sekter. Beliggende i den grønne teproducerende by Uji lige sydøst for Kyoto, føles templet fjernt fra bylivet, omgivet af en dam, der oprindelig var beregnet til at kunne besejles og en have. Hensigten var at formidle en vision om det buddhistiske rene land.
Byōdō-ins have og dam blev designet specielt til at fremkalde et billede af det buddhistiske rene land, den himmelske himmel, hvor Amida Nyorai bor, og hvor alle dem, der troede på ren landbuddhisme og opfordrede Amida Nyorai til at redde dem, ville blive genfødt. Haven er designet til at tage besøgende på en halvmåneformet spadseretur fra den ene ende af Phoenix Hall til den anden, og dammen omkring hallen afspejler det tydeligt på en solskinsdag, hvilket giver en slående udsigt, der ofte fotograferes. Sæsonbestemte oplevelser som sakura, azaleaer, blåregn og efterårsblade kan også nydes på Byōdō-in.
Den mest berømte bygning i komplekset er Phoenix Hall, som er placeret foran en reflekterende dam og toppet med gyldne statuer af phoenixes. Inde i hallen er en statue af Amida Buddha, hovedformålet med tilbedelse og det væsen, der siges at være den, der tilbyder passage til det rene land ved døden til dem, der kalder hans navn.
Phoenix hallen (Hoo-do) bedre kendt som Amida-do, blev bygget 1053, og det er den eneste originale bygning, der står tilbage. Templet stod i ruiner i mange årtier, og blev først restaureret i 1950. Phoenix var en populær mytisk fugl i Kina, og den blev hædret i Japan til at være beskytter for Buddha.
Bygningens arkitektur sammenlignes med en fugls skikkelse, og der er to bronze-phoenix fugle placeret over for hinanden oppe på taget. Bygningen var oprindelig tiltænkt at skulle repræsentere Amidas himmelske palads i det rene land. Bygningen er en af de få eksisterende eksempler på arkitekturen i Heian-perioden, og dets yndefulde linjer får en til at ønske, at langt flere havde overlevet krigene og brandene, som plagede Kyoto i fortiden.
Inde i hallen er den kendte statue af Amida og 52 Bosatsu fra det 11.århundrede, tilskrevet præstebilled-huggeren, Jocho. Templet, der fremstår fuldendt med sine spejlinger i søen, er en stor attraktion i Japan, og den tiltrækker store menneskeskarer. Som “forpremiere” uden turister, kig på 10 yen møn-ten.
Uji Te. Lige ved siden af TIC, på flodbanken bag Byodo-in, findes et herligt tehus Taiho-an Teahouse. Fra 10-16 en tilvirker personalet en 30 min. teceremoni (med mindre du har problemer med knæene, så spørg efter tatami rum). Almindelig beklædning er ok, og det er ikke nødvendigt at reservere tid. Køb billet (500 y) ved siden af TIC. Et andet stop for smagning af Uji’s berømte grønne te er Tsuen. Japans ældste overlevende te-butik, som har været i Tsuen-familiens eje i mere end 830 år. Den nuværende bygning nær Uji-bashi, daterer sig til 1672, og den er fuld af interessante intikviteter. Du kan få frisk matcha her for 530 y incl. en sød “sag”.
Paradishaven eller Jodo haven: Amidismen blev grundlagt i 1175 af munken Honen, som havde studeret i Kina. Læresætningerne lød, at en enkel ren handling i troen var nok til at garantere adgang til Buddha’s mytiske paradis. Amidisme bygger på troen på Amida, som, ligesom Kristus, udførte sin godhed for at redde de troende. Samtidig med at interessen for Amidismen voksede, begyndte aristokratiet at anlægge haver, som var rekreationssteder for Jodo, som beskrevet i kinesiske amidistiske mandalaer. Disse haver var et forsøg på at bygge “himlen på jord”. De komplicerede mandalaer beskrev en smuk Amida Buddha med front mod en himmelsk sø udsmykket med buddhistiske symboler.
De såkaldte Jodo-haver byggede videre på de allerede populære og velkendte sø- og ø-haver. Phoenix Hall i Byodo-in er det bedst bevarede eksempel på en Jodo-have. I midten af hallen, flankeret af to ornamentale pavillioner, sidder den afklarede Amida, beskuende sit Paradis mod vest, en søhave omringet af piletræer og blåregn, og her han den siddet i hundreder af år.
Oversigt over haver Kyoto SV
Katsura Imperial Villa
Vandringshave. Enestående landskabshave. Stor rojo med adskillige tehuse. Anlagt 1624. Edo. Kyoto SV Kyoto kort P-10
Beliggenhed: Katsura-Misono, Nishikyo-ku Adgang: Fra Hankyu Kyoto Line Katsura Station: 20 minutters gang Fra Katsura-rikyu-mae busstoppested: 15 minutters gang Offentlig: Ture i Katsura Imperial Villa afholdes flere gange om dagen, undtagen om mandagen (eller den følgende dag, hvis mandag falder på en national helligdag). De koster 1000 yen pr. Person. Nogle ture på engelsk er også tilgængelige. For at booke en tur skal du ansøge på forhånd med dit pas på Imperial Household Agency’s kontor i Kyoto Imperial Park (8:40 til 17:00, lukket om mandagen eller næste dag, hvis mandag falder på en national helligdag). Alternativt er et lille antal turpladser tilgængelige for reservation over agenturets hjemmeside; Disse bliver dog ofte booket. Online reservationer skal gennemføres flere dage før det planlagte besøg. Derudover distribueres et begrænset antal sammedagsbilletter til nogle af de japanske ture på Katsura Imperial Villa fra kl. 8.40 efter først til mølle-princippet.
Set år 2000: Man må ikke tages billeder i haven, men intet billede ville alligevel overgå virkeligheden. Haven er det bedste af det bedste. At betræde haven var som et slag, der manede til tavshed. Den var så storslået, så fjern fra virkeligheden, så intim i sin skønhed. (jeg måtte fælde en tårer, da jeg så haven. Dammen, de mange øer og broer, de smukke te-huse, ikke at forglemme de klippede fyrtræer som falder sammen som en helhed, så man må knibe sig i armen.
Katsura Imperial Villa. En typisk vandringshave. Haven er hæderkronet som et enestående eksempel på japansk landskabshave. (Litt. Japanpapirer nr.8)
Katsura Imperial Villa. Villaen er et af de fineste eksempler på japansk arkitektur. Den blev bygget i 1624 til kejserens bror, Prins Toshihito. Alle tænkelige detaljer i villaen, te-huset, den store dam med øer og den omkringliggende have er blevet givet omhyggelig opmærksomhed.
Oversigt over haver Kyoto SØ
Kiyomizudera Tempel. Stort tempel med udsigt ud over Kyoto. Set 00, 23
Joju-in.(Kiyomizu). Damhave, flot klippehave med lånt landskab. Set 03
Tofuku-ji tempelområde: Tofuku-ji Tempelområde. Tempelområde med 24 subtempler. Set 03
Fumon-in (Kaisando)- består af 2 haver. Anlagt 1800. Re.1877:
Damhave. Vandringshave med dam Set 03
Tørhave Skakbræt af sandtern. Set 03
Tofuku-ji Hojo – består af fire forskellige typer tørhaver. Anlagt1938:
Nordhaven: Ichimatsu. The Garden of Ichimatsu. Anlagt med fladesten og mos. Set 03
Sydhaven: Horai Fire stengrupper, der symboliserer Immortal-øerne. Set 03
Vesthaven: Seiden. Betyder ternet rismark – i grus og firkantede azaliebede. Set 03
Østhaven: Storebjørn. Stjernebillede dannet af 7 fundament-sten. Set 03
Ryogin-an. Ryugin-an? To haver -tørre landskabshaver. Baseret på beretninger…. Lukket 03
Doju-in Se kortbog. Set Komyo-in Set Reiun-in Attraktiv have? Set Taiko-an? Se kortbog. Set Tentoku-in Tør landskabshave. Grøn bund Set
Kiyomizudera Tempel.
Stort tempel med udsigt ud over Kyoto Offentlig: 9-18 Set 00
Beliggenhed: 1-294, Kiyomizu, Higashiyama-ku, Kyoto-shi, Kyoto, 605-0862, Japan
Fra JR Kyoto Station⇒ Bybusrute 206 eller 100⇒ Gojōzaka busstoppested⇒ 10 minutters gang
Fra JR Kyoto Station⇒ Kyoto busrute 18⇒ Higashiyama Gojō busstoppested⇒ 10 minutters gang
Af Keihan Line⇒ Kiyomizu Gojō Station⇒ 25 minutters gang
Fra Shijō Kawaramachi (Hankyū Line Kyoto Kawaramachi Station eller Keihan Line Gion Shijō Station)⇒ City Bus Route 207 på vej til Tōfukuji / Kujō Shako eller Keihan Bus Route 83, 85, 87 eller 88⇒ Kiyomizu-michi busstoppested⇒ 10 minutters gang
1. Nio-mon 2. Sai-mon (West gate) 3. Zuigu-do Hall 4. Hondo (Main hall) 5. Okuno-in Hall 6. Otowa no taki (Otowa Waterfall) 7. Jojuin
Kiyomizudera ( “Pure Water Temple”) er et af de mest berømte templer i Japan. Det blev grundlagt i 780 på stedet for Otowa-vandfaldet i de skovklædte bakker øst for Kyoto og stammer sit navn fra efterårets rene vand. Templet var oprindeligt forbundet med Hosso-sekten, en af de ældste skoler inden for japansk buddhisme, men dannede sin egen Kita Hosso-sekt i 1965. I 1994 blev templet tilføjet til listen over UNESCOs verdensarvssteder.
KiyomizuderaDaikokutenKiyomizudera – tempelpagodeDaikokuten er en af de syv heldige guder i japansk mytologi, der bringer velstand og formue til mennesker i hele Japan. Som gud for held og lykke er han en vigtig guddom i husstanden, også kendt som guden for de fem korn. Han er en lokaliseret udgave af den indiske gud Mahakala.
Kiyomizudera er bedst kendt for sin træbalkon, der stikker ud fra hovedhallen, 13 meter over bjergsiden. Scenen giver flot udsigt over de mange kirsebær– og ahorntræer nedenfor, der bryder ud i et hav af farver om foråret og efteråret, samt af byen Kyoto i det fjerne. Hovedhallen, der sammen med balkonen blev bygget uden brug af søm, huser templets primære genstand for tilbedelse, en lille statue af de elleve ansigter, tusind bevæbnede Kannon.
Kannon er det japanske navn for bodhisattvaen Avalokiteshvara, som i Japan er hunkøn. I Kina går guden under navnet Kuanyin eller Guanyin. Sammen med Jizo er hun meget populær og symboliserer uendelig medfølelse (karuna, en grundlæggende værdi i buddhismen). Hun er gravide kvinders og mødres foretrukne buddhistiske guddom. I populær japansk buddhisme er hun Amida Buddhas hjælper. Hun er i stand til at antage 33 manifestationer for at frelse mennesker i forskellige situationer, og hun afbildes ofte med 11 ansigter og mange arme, symboler på hendes hjælpsomhed.
Joju-in – Subhave til Kiyomizu Tempel
Damhave, flot klippehave med lånt landskab Kyoto SØ. Kyoto kort V-8. Kyoto kortbog 39 F-4 Beliggenhed: se ovenfor Offentlig: Forår: 9.00 – 16.00, 29. april – 7. maj. Efterår: 9.00 – 16.00, 18:00 – 20.30. 18. – 30. november SÆRLIG VISNING AF JOJU-IN HAVEN for efteråret 2023 -Datoer: 18. november (lør) – 30. november (tor) – Timer: Dagsvisning: 9:00 – 16:00 Natvisning: 18:00 – 20.30. Adgangsgebyr: Voksen: 600 yen Der skal betales entré for at komme ind på templets område. Ingen reservation er nødvendig.
Jojuin blev oprindeligt bygget som et beboelseskvarter for den ærværdige Gana, en præst, der længe havde viet sig til genetableringen af Kiyomizu-dera-templet, efter at det blev brændt ned under krigen. År senere blev bygningen brugt som Kiyomizus vigtigste undertempel til vedligeholdelse af tempelbygningerne og til at styre templets økonomi. Jojuin er også kendt for sin udsøgte Moon Garden, som er specielt åbnet for offentligheden i en begrænset periode hvert år.
Haven, der er designet med dets omgivende landskab af det yndefulde Koudaiji-san-bjerg, kaldes også “Månehaven.” Havens landskab, subtilt oplyst af månen, der stiger op fra Higashiyama, er så fængslende, at denne have, en af de mest maleriske i Kyoto, længe har tiltrukket rigtig mange mennesker. Når du sidder på verandaen og værdsætter haven i fuldstændig harmoni med dens omgivende natur, vil du føle tidløs ro og skønhed.
Den udsøgte zen-have ved Kiyomizu Tempel er ikke let at finde for den tilfældige have-turist. Faktisk er det en privat have hos en af præsterne ved Kiyomizu templet. Haves oprindelige designer siges at være Soami (designeren til Ryoan-ji) og senere rekonstrueret af Kobori Enshu (1633). Man er dog enige om, at den stammer fra 1629 med træk fra Edo perioden. Der er adskillige unikke elementer i haven, som adskiller den fra andre kendte haver i Kyoto. Karakteristisk for Edo- haverne er, at man satte navne på sten, lamper, planter og haven selv. Denne have blev kendt som “Måne-beskuelses-haven”.
Unikke elementer:
Stenlamper blev ofte brugt i te-haverne som op-lysningskilde. Lampen “Dragonfly = guldsmed” stå-ende på en lille ø i midten af haven reflekteres i en anden lampe på en fjernere bakkeskråning, hvilket skaber en usædvanlig form for lånt landskab. En tredie lampe “Bali lantern” er en rustik oki-gata type sat på et stenfrem-spring ved østenden af haven.
En interessant formet sten, kendt som “Eboshi ishi” er sat på samme ø som “Dragon fly” lampen. Navnet stammer fra dens lighed med formen på en adelsmands hat fra tidligere tid.
Der er et miniature blomstrende kameliatræ kaldt Wabisuke Tsubaki – navngivet sådan pga. et lignende træ, der blev givet til den berømte te-mester Sen no Rikyu af en handelsmand – Wabisuke fra Sakai.
Den store vandsten “chozubachi” lige ved veran-daen, blev formodentlig givet til Joju-in af Hideyoshi, ene-vældig hersker i 1582.
En lille lampe vest for centralrummet af “hondo” er en tresidet lanterne, der menes at være en dem, der skal hvile sig i skyggen af en enkelt stedsegrøn eg.
At give disse elegante navne til specielle sten, lamper og træer skulle stimulere beskuerens forestillingsevne. Noget der blev praktiseret i Edo perioden, men dog ikke i nyere tid.
Joju-in dammen. Vandet i dette havelandskabs-design er religiøst forbundet. Renselse i vand er centralt i shinto-ceremonien. Skildringer af oceaner, søer og floder er desuden en del af den buddhistiske mytologi, og taois-tiske skriftruller viser ufravigeligt brusende floder og vandfald, oceanets kyster og bjergsøer. I anlæggelsen af damhaver bruges den opgravede jord samt sten til at skabe øer, bakker og bjerge. Dammens form følger sjældent et geometrisk mønster, til gengæld imiterer den ofte “Kanji- karakterer”, som dem for hjerte og vand.
Traneøen. I Japan er tranen en meget lykkebringende fugl, idet den repræsenterer et langt liv. I tidlige kine-siske legender var en stengruppe, der lignede en trane, kendt som “ikke-at-ældes-stenen”, idet den repræ-senterede unge forrevne klippestykker. I mange japanske haver indgår tranen, selvom den er blevet modificeret i forhold til de originale sten og forrevne klipper.
Sten. Sten i haven har langt større betydning end blot at være æstetiske elementer. De er udvalgt, placeret og værdsat, fordi de forbindes med fortiden, og deres udstråling forbindes med alder og ærbødighed. De fleste japanske haver har deres fundament i placeringen af disse storslåede naturgivne objekter – ofte sat sammen med mindre sten for at danne grupper, der ligner dyr, øer elle bjerge.
Havedesignere helt fra det 12. årh. er blevet kaldt “sten-sætter-præster”. I denne have er trane- og skildpadde-øer fornemme figurer, som består af sten, der æres for deres alder og natur. På traneøen kan man se et eksempel på en unik formet sten, der minder om den ceremonielle hat retspersoner brugte i tidligere tider.
Dragonfly lampen. Denne vejrbidte stenlanterne kaldt “Dragonfly” er af stilen ikekomi-gate – den har skjult pedistal. Formen på taget og kappen bevirker at den tilhører tempellamperne af stilen Nigasudokata, opkaldt efter den helligdom i Nara, hvor stilen opstod. I de tidlige haver satte man ofte lamper i tempelstilen, dels for at “skabe” et tempel, men også for at skabe lys og dekoration. I meditations-haver, kan lampen vække følelser ad soliditet og kontinuitet. Lampen i baggrunden, som synes at være uden for havens grænser, er i virkeligheden et element i haven. Placeringen af lampen blandt træer og buske på bakkesiden beriger haven.
Skildpaddeøen. Ifølge tidlige kinesiske legender bar skildpadden på sin ryg “øerne af Immortal”, og nogle gange relaterees den til “stenen af de titusinde evigheder”. Skildpadden i Joju-in fremstår dog ikke så skildpaddeagtig som i andre japanske haver som: Konchi-in og Nishi Hoganji. I det kinesiske koncept symboliserer skildpadden alder og eroderede bjerge. Ofte er den “parret” med den mere opretstående og forrevne trane-stengruppe, som ses idet sv. hjørne af søen.
Eboshi Ishi. Denne usædvanlige sten kaldes “hatte-stenen”, idet den ligner formen på den hat tidligere adels-mænd og præster bar. Navngivning af sten og andres elementer var karakteristiske for Edo-tiden.
Broen til skildpadde-øen. Broen går over dammen til skildpaddeøen. Øer i de tidlige tiders haver repræsen-terede øer af de udvalgte – modsat menneskeracen. Tidlige broer blev lavet af naturligt flade og aflange sten, og de blev dermed en integreret del af landskabet. Senere, for at fremhæve menneskets betydning for have-designet, blev broer tydeligt håndlavet i deres konstruktioner. Broer i forbindelse med hellige områder bliver således symboler på menneskelig deltagelse og indgriben i naturen. Filosofisk, så markerede disse ændringer skiftet i den menneskelige tænken – fra at have været orienteret religiøst til at blive mere verdslig. Historisk var tiden karakteriseret af stor tumult, stridigheder og starten på krigerklassen.
Det forrevne fyrretræ. Dette strengt formede fyrretræ (Tanyosho fyr) står i stærk kontrast til de mange symetrisk formede buske i haven. Selvom træets stamme næsten er skjult, så vidner den forvredne form og kronens store omkreds om et træ af betydelig alder, måske to eller tre hundrede år.
Den rustikke Oki-doro. Denne meget simple og beskedne lampe, sat på en sten ved søkanten. er kendt som Oki-doro. Man bemæker næppe dens eksistens, men når man indgående betragter havens detaljer, så giver dens rustikke enkelthed en “underdreven” overraskelse.
“Chozubachi”. Vandstenen nede i højre hjørne er placeret lige på kanten af verandaen. Givet af Hi-deyoshi til Joju-in i slutningen af det 16. årh.. Den er formet speci-elt som de “hængende” ærmer på en kvindes kimono. Tsukubaien er essentiel i tehaven, idet dens funktion er, at man er renset inden tehuset betrædes. Fra tehaven henter denne have mange af sine elementer. Oprindelig brugtes en krukke med vand, men med tiden har vandstenen og øsen overtaget funktionen. I den ceremonielle te-have kaldes vandstenen en “tsuku-bai”.
Den østlige bjergside. Den østlige bjergside i Joju-in indeholder meget interessant: En variation i plantearter, et tørt stenvandfald, en træbro som engang var dækket med græstørv og ad bakken et tehus. Når man går op ad bjergsiden, så afløses de afrundede former i azalier og buskbom af firkantede former i buskene. Og højere op ad bjergsiden findes den naturlige vegetation af træer og bjerg, hvilket gør illusionen af en meget stor have til virkelighed. Genspejlingen af buske og træer i søen giver haven en ekstra dimension.
Tørt vandfald. Store sten, strømmende ned af den østlige bjergside, repræsenterer et vandfald, et særligt element i mange japanske haver. Selvom dette vandfald nu er tørt, kan der godt have løbet vand engang. I nogle haver kaldes dette “drage-port-vandfaldet”, idet en kinesisk legende fortæller om karpen der kæmper sig op ad vandfaldet for ved toppen at blive forvandlet til en drage.
Wabisuki Tsubaki. Kameliatræet bag skildpaddeøen er kendt som wabisuku tsdubaki, opkaldt efter den forretningsdrivende Wabisuke fra Sakai. Den værdsatte temester Sen no Rikyu modtog en kamelia af samme slags fra Wabisuke – heraf dens navn og placering i denne fremragende tidlige zenhave. Når den blomstrer er den dækket med vidunderlige blå små kameliablomster
Beliggenhed: 15 Chome-778 Honmachi, Higashiyama Ward, Kyoto, 605-0981, Japan Tofuku-ji-templet ligger på den østlige side af Kyoto mellem Kujo-dori og Jujo-dori. Tofuku-ji-stationen i Japan Rail samt Keihan elektriske jernbane er de nærmeste jernbanestationer til templet sydøst for stationen. Bus 6 eller 16 fra Shijo-Karasuma betjener også templet. Templet ligger 1,6 km sydøst for Kyoto Station. Offentlig: 9:00 til 16:00. Adgangs gebyr.
Set 03
Grundlagt i 1236 af præsten Enni. Tofuku-ji tilhører nu Rinzai skolen. Da templet blev sammenlignet med Todai-ji og Kofuku-ji templerne i Nara, fik det navnet, som er kombination af de to tempelnavne.
Selvom mange af bygningerne er blevet ødelagt ved brand, betragtes templet stadig som et af de fem største i Kyoto. Den store San-mon Gate er den ældste Zen hoved-gate i Japan. Gamle er ligeledes tosu (toilet) og yokushitsu (baderum), der dateres til det 14.århundrede. Det nuværende kompleks indeholder 24 subtempler; engang var der 53.
Oversigt
Fumon-in (Kaisando)- består af 2 haver. Anlagt1800. Re.1877:
Damhave. Vandringshave med dam. Set 03
Tørhave. Skakbræt af sandtern. Set 03
Tofuku-ji Hojo – består af fire forskellige typer tørhaver. Anlagt 1938:
Nordhaven: Ichimatsu. The Garden of Ichimatsu. Anlagt med fladesten og mos. Set 03
Sydhaven: Horai. Fire stengrupper, der symboliserer Immortal-øerne. Set 03
Vesthaven: Seiden. Betyder ternet rismark – i grus og firkantede azaliebede. Set 03
Østhaven: Storebjørn. Stjernebillede dannet af 7 fundament-sten. Set 03
Ryogin-an. To haver -tørre landskabshaver. Baseret på beretninger. Lukket 03
Doju-in? Set Komyo-in. Set Reiun-in. Attraktiv have? Set Taiko-an. Set Tentoku-in. Tør landskabshave. Grøn bund. Set
Fumon-in (Kaisando)
Består af 2 haver: En damhave og en tørhave. Subtempel til Tofuku-ji Tempel Anlagt: 18.årh. Stien tilføjet 1877. Kyoto SØ Kyoto kortbog J-6
Offentlig: 9:00-16:00. Adgang (400 yen)
Et af undertemplerne i Tōfuku-ji zen tempelkompleks. Haven, også kaldt Kaisan-do, blev bygget i det sene 1600 tal. Gangstien gennem midten af haven blev tilføjet i 1877. Det ændrede havens oprindelig karakter signifikant. Den venstre side af den smalle passage ved indgangen er et ichimatsu mønsteret tørlandskab i Zen Buddhistisk stil. På højre side er damhaven dannet i Chikuzan samurai stil. At kombinere de to haver skaber en udsøgt smag.
Fumon-in (Kaisando): Edo-periode. Fumon-in have, et subtempel til Tofuku-ji, ligger mellem den toetages port og Kaisando (grundlæggerens hal), og den menes at være anlagt i midten af det 17. århundrede. Stenstien deler haven i to haver af meget forskellig karakter. Den ret langstrakte have bruger tsukiyama eller anlagte bakker med stor effekt.
Mod vest er en flad sandplæne revet i skakbræt-tern i tre forskellige mønstre, og i det ene hjørne er der en traneø lavet af en stengruppe og buske. En smal dam, kantet med sten og klippede buske, krydsende flere velproportionerede broer, løber langs stien på østsiden. Bag dammen ses klippede buske og enkelte sten placeret op ad bjergsiden endende i en triumferende samling af velvoksne træer.
Det usædvanlige sandmønster kan synes at have inspireret den moderne nærliggende have i Hojo, hvor en tempelinformation hentyder til en kinesisk måde at opdele land på. Ud fra dette, kan Funon-in mønsteret symbolisere markernes brøndvandingssystem / sumpsystemer; en idealiseret måde at organisere landbrugsland på før Han dynastiet. Systemet viser kvadratiske marker grupperet i ni enheder, i alt tre marker på hver side med en almindelig brønd i centrum; arrangementet blev lavet for at forbedre samarbejde, selvforsyning og social stabilitet i småsamfund byggende på agerbrug.
Tofuku-ji Hojo
Fire forskellige typer af tørhaver Hojo til Tofuku-ji Templet anlagt: 1236. Kamakura. Haven anlagt: Rekonstrueret 1938. Showa. Designer: Mirei Shigemori. Kyoto SØ Kyoto kortbog I-6
Tofuku-ji Hojo (Chefabbedens område). Haven til Hojo blev færdiggjort efter rekonstruktion i 1938. Fire forskellige typer tørhaver genopbygget i 1939. Farverne i løvet er ekstremt smukke set fra tagpassagen kaldt Tsuutenkyo. Når du nærmer dig nordhaverne, krydser du over en flod Tsuten-kyo (Himlens bro), hvilket giver et herligt, løvrigt spot – kendt for farverne i sit efterårsløv. Nordhaven har sten og mos, omhyggeligt arrangeret i danner et Ichimatsu skakternet design.
Tofuku-ji Hojo – består af fire forskellige typer tørhaver:
Nordhaven: Ichimatsu. The Garden of Ichimatsu. Skaktern af flade sten og mos.
Sydhaven: Horai.. Fire stengrupper, der symboliserer Immortal-øerne. Dette er forhaven til præsternes kvarter, kaldt Haven af Horai. Stengrupperne er Horai, Hoji, Eishu og Koryo opkaldt efter “mirakeløerne til evig ungdom”, som forekommer i de kinesiske legender. De frembringer forestillinger om øer i havet, og giver en meget intens følelse.
Vesthaven: Seiden. Betyder ternet rismark (grus og firkantede azaliebede). I vesthaven ses ligeledes et design, der bygger på modsætninger, idet et bølgende mosbed møder et gittermønster af revet grus og lave azaliehække. Gittermønsteret reflekteres igen i den nærliggende ældre have Fumon-in, der fremstår som et skakbræt af sandtern.
Østhaven: Storebjørn. Stjernebillede af 7 sten. I østhaven er stilen mere fri, idet 7 gamle fundament-sten er arrangeret så de symboliserer stjernebilledet “Storebjørn”.
Fundain – også kaldet Sesshuji – er et lille undertempel af den store Tofukuji, lige nær hovedindgangen. Brede tatamimarker og smukke haver med tehytte og tesalon venter på den besøgende. Især i højsæsonen er et besøg i Fundain umagen værd – især hvis du har brug for fred og ro fra trængsel og travlhed i hovedtemplet.
I begyndelsen af det 14. århundrede tilbød Ichijo Uchitsune (chefrådgiver for Tenno) munken Jozan Sozen at grundlægge templet Fundain. Templet blev også Ichijo-familiens familietempel. Hovedhallen brændte ned to gange i templets historie, og den nuværende bygning går tilbage til 1899. Genopbygningen blev finansieret med hjælp fra kejserinde Dowager Shoken, selv hustru til Meiji-Tenno og født Ichijo Masako.
Haven, anlagt i 1465, blev designet af Sesshu, hvorfor den også kaldes Sesshu-in. Haven blev fuldstændig reetableret i 1939.
Bag oceanet af hvidt sand ligger en vidtstrakt skov af mos, indeholdende tsurushima til højre og kameshima til venstre. Den strålende mosgrønne farve harmonerer godt med den mørkere grønne i træerne bag haven. Den kendte maler Sesshu siges at have været tilhænger af templet og designer af haven. I dag har templet hans navn.
Ryogin-an Garden (Tofuku-ji)
To haver. Begge tørre landskabshaver. Baseret på beretninger. Interessant lille undertempel, der skiller sig ud fra andre templer hovedsageligt på grund af sine specielle klippehaver. Designer: Shigemori Mirei. Kyoto SØ Kyoto kortbog J-6
Offentlig: 9:00 til 16:00 (500 yen)
Ryogin-an Garden. Haven, placeret mellem templets hojo (abbedens kvarter) og kuri (munkenes køkken og bolig), er en tør landskabshave baseret på en fortælling vedrørende barndommen til en præst ved navn Daimyo Kokushi. Den lange sten i havens centrum repræsenterer Daimyo som barn, da han var syg og blev efterladt i bjergene, og de to sort-hvide sten foran og bagved repræsenterer de to hunde som beskyttede ham mod ulvene. Det rød-brune sand, et produkt af Kurama området i det nordøstlige Kyoto, fungerer godt til at skabe stemningen i denne usædvanlige scene. Stenenes placering giver et ekstraordinært rum for en særlig stemning.
Sydlige sten have: Intethedens have (se billede øverst) Haven foran Hojo er holdt meget enkel, uden noget mønster – og netop derfor svarer til navnet, ‘mu’, intetheden. Porten midt i haven er hovedporten, som også er erklæret et vigtigt kulturaktiv. Også interessant er hegnet på vestsiden, hvis bambusstænger tilsyneladende ikke var fastgjort vilkårligt og kan fortolkes som lyn. Det giver ikke meget mening for sydhaven, der ses her, men ser man på hegnet som en del af den efterfølgende vesthave – også som en overgang mellem to scener – bliver helhedsbilledet af vesthaven med himmel, lyn og drage mere håndgribeligt.
Vestlige sten have: Drage heven. Denne have – opkaldt efter en del af templets navn (kanji for drage, ryū eller ryō) – skildrer figuren af en drage, der er steget op i himlen fra havet og viser sit ansigt fra en mørk sky. Stenene repræsenterer dragens krop med det karakteristiske ansigt i midten af haven. Det mørkere grus symboliserer de sorte skyer. Hegnene i begge ender af haven kan fortolkes forskelligt afhængigt af kilden. Mønsteret af hegnet mellem syd- og vesthaven kan fortolkes som lyn, hvilket giver perfekt mening i forbindelse med himlen. Ved hegnet i nordenden bliver det sværere. Her kan man komme til den konklusion, at det er en forlængelse af den mørke grussky, der faktisk ender ved foden af hegnet. Måske har mønstrene i begge hegn slet ingen betydning, men kun en æstetisk værdi.
Øst sten haven: Stenene placeret her fortæller en barndomshistorie om templets grundlægger, Mukan Fumon. I sin barndom blev han efterladt til at dø i bjergene med feber. Da tre ulve hver forsøgte at angribe ham fra to sider, beskyttede to hunde ham. Mukan Fumon som barn er repræsenteret af den store sten, der ligger i midten, hundene lige ved siden af, en på hver side. De resterende sten, i form af to pakker med tre, repræsenterer de angribende ulve.
Det røde grus – opnået ved slibning af røde sten fra Kurama-regionen – er et særligt træk ved stenhaver og ses ikke ofte som sådan. Imidlertid er ‘farverige’ stenhaver ikke ualmindelige i Shigemori-familien, som det for eksempel kan ses i Shinnyodo-templet.
Tofuku-ji øvrige subtempler:
Reiun-in Subtempel
Reiunin Temple blev grundlagt i 1390 af munken Kiyo Hoshu under navnet Fujian.
Det siges, at mod slutningen af Tokugawa-shogunatet (Bakumatsu-perioden 1853-68) var templet stedet for et hemmeligt møde mellem Saigo Takamori og munke, der var loyale over for Tenno.
Under den russisk-japanske krig (1904-05) blev templet brugt som fangelejr. Omkring 50 russiske soldater tilbragte otte måneder i fangenskab her fra marts til november 1905 – i alt 1500.<> fanger blev interneret i Tofukuji. I løbet af denne periode viet fangerne sig til musik og byggede af let at finde materialer (træ, bambus …) Musikinstrumenter, som de efterlod til templet som mindesmærker i slutningen af deres fangenskab. Disse er stadig udstillet i dag.
Nord for gaun no niwa er en lille tehushave med Kangetsutei tehytte (“Moon Show Hut”). Denne Kangetsutei er en sjælden to-etagers Momoyama-stil te hytte bygget på tidspunktet for den store Kitayama te indsamling i 1587 og efterfølgende flyttet til den nuværende placering. Desværre er tehuset ikke åben for offentligheden.
Reiunin er en lille perle blandt undertemplerne i Tofukuji, hvor du helt sikkert skal have din fred og ro fra trængsel og travlhed. Selvom det er åbent hele året rundt, er det lidt vanskeligt at faktisk fange en åbningstidmodtager kun få besøgende i sin attraktive have.
Komyoin er regelmæssigt åben året rundt og er det eneste undertempel, der ikke ligger direkte på Tofukujis hovedgrund. Undertemplet er overraskende rummeligt og tilbyder ganske store indendørs områder samt en stor stenhave med mange massive klipper. Især om efteråret er havesynet fænomenalt og bør ikke ignoreres!
Stenhaven, ‘Hashin-no-niwa’ blev bygget i 1939 af en berømt havedesigner, Shigemori Mirei. I haven er 75 sten arrangeret på en fløjlslignende mos og hvide småsten, der betyder havet.
Små sten, der er langs retningen af hvide småsten, indikerer stænk af havvand. Navnet på haven, ‘Hashin-no-niwa’ fortæller ‘Vi kan se månen på vandoverfladen, når vi ikke har skyer.’ Hvis du ikke har nogen ambivalens i dit sind, kan du finde den buddhistiske lære på overfladen af vand, som månen.
Du vil se, at dette tempel kaldes ‘Moss tempel i regnbue’ (‘Niji no Kokedera’ på japansk).
Tentoku-in (subtempel) til Tofuku-ji
Tør landskabshave. Momoyama. Beliggenhed: Den nordlige del af Tofukuji Offentlig: 10-17
Særlig efterårsfremvisning: 18. november (lør) – 3. december (søn) (området vil være oplyst indtil 2. december) Åben: 18. november (lør) – 2. december (lør) 9.00 – 20.00 (dørene lukker kl. 20.30) Tændes omkring kl. 16.00 3. december (søndag) 9.00-16.00 (dørene lukker kl. 16.30). Te servering: Mens du beundrer de elegante efterårsblade i den tørre landskabshave, kan du nyde Kyoto-køkken og tage en pause med matcha. Nyd det beroligende efterår i Kyoto. Ved belysningen fra skumringen, hvor skønheden i efterårsblade afgiver en ny charme, håber vi, at du vil bruge din tid, mens du er omgivet af en fantastisk atmosfære. Matcha slutter kl. 16:30, eller så snart den løber tør.
Tentoku-in hedder Manmatsuyama og tilhører Rinzai-sekten Tofukuji-skolen. Det blev grundlagt i Shōhei-perioden (1346-1370) i Nanboku-chō-perioden af Zen-mesteren Mumuisei fra Tofukuji-templet og blomstrede som en af de fem pagoder i Tofukuji-templet.
Derefter forfaldt det med årene, men det blev genoplivet af zenmesteren Daiki Eyu, grundlæggeren af Chūkō, og i Keichos 1614.
Den nuværende hal blev genopbygget i det niende år af Tenmei (1789) og fusioneret med Togashira Honjoji-templet i det første år af Meiji-æraen (1868) til nutiden.
Denne have blev anlagt i slutningen af det 16. århundrede , i Momoyama-perioden. Det har et så vigtigt sted, at Tentokuin ofte kaldes ” Blomsternes tempel “! I denne lille have, ingen grus, men mos, der dækker jorden og et par runde sten placeret her og der. Træer (fyrretræer og hårdttræer) lukker perspektivet i begge ender.
I godt vejr blomstrer sarte lilla og hvide, klokkeformede blomster – klokkeblomster – blandt mosen og skaber en farverig blomsterbed i hele haven. Mange besøgende kommer for at fotografere disse blomster, som er så specielle og karakteristiske for stedet. Et af templets vinduer er selv klokkeformet
De bedste tidspunkter at besøge templet er efterår, for at se ahorntræerne, men også begyndelsen af sommeren, for at være sikker på at beundre de blomstrende klokkeblomster. I disse perioder arrangerer templet også særlige optagelser, herunder en vegetarisk frokost.
Oversigt over Kyotos tempelområder, tempelhaver og andre haver. Kyoto: Nord (NØ og NV)
Listen dækker absolut ikke alle templer og haver i Kyoto, men formentlig et udsnit af de vigtigste haver. Der er angivet årstal ud for de haver, jeg selv har besøgt. Oversigten er udarbejdet i 2005. Praktiske oplysninger er søgt opdateret, men skal tages med forbehold. Billeder er på vej.
Kyoto Nord
Området nord for Imadegawa-dori, rakuhoku, giver spillerum for at udforske landlige dale og bjergrige regioner, også kaldt “den onde ånds tilholdssted”. Kitayama-dori, Kyotos svar på Madison Avenue, har butikker, smarte restauranter og gallerier på stribe. Det er et fint område, når man ønsker oplevelsen af den moderne arkitektur i byen.
Adskillige værdifulde spots ligger inden for få skridt fra Kamo-gawa. Bl.a. de antikke søster-helligdomme: Shimogamo-jinja og Kamigamo-jinja, og de vidtrækkende botaniske haver. I de ydre NØ-regioner er der Shugaku-in Rikyu Imperial Villa og adskillige fine templer, samt chancen for at styre mod Mt. Hiei-zan og vandre gennem Enryaku-ji Templets umådelige områder.
Oversigt:
Kyoto Nord (NØ)
Hoto-ji Tempel. Charmerende, “uden design”. Set
Kompuku-ji. Tør landskabshave. Blomstrende azalier. Anlagt: Edo. Set 03
Manshu-in Tempel. Tør landskabshave. Anlagt: Edo.17.årh. Kobori Enshu. Set
Renge-ji / Rengei-ji Temp. Beskuelseshave med dam. Lampe på søkant: Rengei-ji-stil. Edo. Set
Shisen-do Tempel. Vandringshave med løbende vand ”yari-mizu”.1636. Set 03
Shugaku-in Rikyu Vandringshave. Tre villaer og tilhørende damhaver Set
Imperial Villa. Totalbillede af have og natur. Anlagt: Edo.17.årh. Set
Kyoto Nord (NV)
Daitoku-ji Tempelområde: Kyoto Nord (NV)
Daisen-in Tør landskabshave. Mesterstykke i zenhaver. Symbolhave. 1509 Set 00
Daitoku-ji Tør landskabshave. Gårdhave. Statue af Sen-no-Rikyu Set
Hojo Garden Østhave (Buddha’s disciple) og sydhave. 1600-tal af Bobori Enshu Set 03
Hoshun-in Tør landskabshave. Moderne tid. Damhave.1617 af Enshu Kobori Var lukket i 03
Juko-in Tempelhave på mosbund. Haven af de 100 sten. Momoyama Set
Koho-an Zen landskabshaver. Gårdhaver og tehave. Edo af Kobori Enshu Var lukket i 03
Korin-in Tør landskabshave. Moderne. Tehave. Anlagt: 1533. Muromachi Set 03
Koto-in Tør landskabshave. Tehave. Anlagt 1603. Momoyama. Set 03
Ryogen-in Indeholder fire haver – af forskellig stil, størrelse og alder Set 03
Zuiho-in To tørlandskabshaver. Sten i form af et krucifiks. Moderne. Mirei Set 03
Gyokurin-in Tehave: Sa-an roji. Anlagt: Edo Set
Shinju-an To tehaver med mosbund. Anlagt: 1491. Moromachi. Set
Ikkyu-ji Tempelhave, tør landskabshave, spisested
Kyoto Nord (NV) i øvrigt
Kinkaku-ji (Guldpavil.) Landskabshave til vandring rundt om sø. 1392 Kamakura. Set 00
Toji-in Tempel Vandringshave med to damme. Te-have. 1341 Kamakura Set
Kyoto Nord (NV – NV)
Genko-an Klippet tempelhave med store lamper. Set
Kengei-in Tempel. Tempelhave, klippede azalier, lånt landskab. Set
Koetsu-ji Tempel. Te-have med 7 te-huse. Bambushegn. 1600 Edo. Re.1915 Set
Shoden-ji Tempel. Tørhave, tempelhave, lånt landskab. Edo. Set
Gennemgang af områdernes haver og templer Kyoto NØ
Hoto-ji Tempel. Charmerende, “uden design”. Set
Kompuku-ji. Tør landskabshave. Blomstrende azalier. Anlagt: Edo. Set 03
Manshu-in Tempel. Tør landskabshave. Anlagt: Edo.17.årh. Kobori Enshu. Set
Renge-ji / Rengei-ji Temp. Beskuelseshave med dam. Lampe på søkant: Rengei-ji-stil. Edo. Set
Shisen-do Tempel. Vandringshave med løbende vand ”yari-mizu”.1636. Set 03
Shugaku-in Rikyu Vandringshave. Tre villaer og tilhørende damhaver Set
Imperial Villa. Totalbillede af have og natur. Anlagt: Edo.17.årh. Set
Hoto-ji Tempel
Tahoto-pagoden blev bygget i den tidlige Muromachi-periode og er den ældste eksisterende Tahoto-pagode i Kyoto City. Højden er ca. 11m.
Hoto-ji-templet er et buddhistisk tempel, der tilhører Nichiren-sekten, der ligger i Fushimi-ku Ward, Kyoto City. Templets forgænger var Shingon Sect Gokuraku-ji-templet (grundlagt af Kanpaku (chefrådgiver for kejseren) FUJIWARA no Mototsune). Det blev omdannet til Nichiren-sekten i 1307 af Nichizo. I 1342 døde Nichizo i Myoken-ji-templet og blev kremeret i Hoto-ji-templet. Templet blev ødelagt som følge af Onin-krigen, men genopbyggget i 1590 af Nichigin (en discipel af Nichigyo). Tempelkomplekset fra Momoyama-perioden, indeholder i dag den ældste tahoto-pagode i Kyoto, en hovedhallen samt syv overlevende undertempler.
Hoto-ji Garden: Sydhaven af gæstehallen. Der er en grussti, der fører direkte fra gæstehallen til porten i koreansk stil ved havens sydende, og der er adskillige store sten, der er blevet placeret på tilfældig vis på begge sider af stien. Ellers er planterne simpelthen blevet placeret her og der på en ikke arrangeret vis, men der er noget ved haven, der gør den varm og tiltrækkende. Haver med umiddelbart “intet design” kan også være dejlige, og denne er fuld af stemning.
Kompuku-ji
Tør landskabshave. Blomstrende azalier. Anlagt: Edo Kyoto NØ (Nær Shisen-in) Kyoto kortbog 40 E-3 Beliggenhed: 20 Ichijōji Saikatachō, Sakyo Ward, Kyoto, 606-8157, Japan Bybus Ichijoji Sagarimatsu-cho busstoppested: 10 minutters gang fra det nærmeste busstoppested Eiden Ichijyoji Station※Ca. 20 minutters gang fra nærmeste station Offentlig: 9-17 Set 03
Anlagt: Edo (1615-1868), men templet blev oprindelig grundlagt af Jikaku (858-874) af Munken Annesôzu.
Havetype: Tør landskabshave. Revet grus, klippede azalier i 3 niveauer og i april et blomstrende kirsebærtræ.
Kendt for: Hytten op ad skråningen, der har huset den kendte haiko-digter Matsuo Basho. Han restaurerede hytten i 1776. Hans gravsted omgivet af hans disciple skulle befinder sig længere oppe ad bakken.
Særlige momenter: Indgangsporten med dens murede sidevægge er en fin start på et havebesøg. Nysgerrigheden pirres. Vi er klar til at gå ind i en anden verden. Porten fungerer desuden som et spejl for den smukke rustikke nobedan, hvis spejlbillede genfindes på den anden side af porten. Dybden understreges. Du er på vej til haven, hvilket ydermere forstærkes af det lille kig man får gennem portens åbning, hvor synsfeltet indsnævres.
At dreje om hjørnet og se hele haven åbenbare sig i sin fulde ynde: Smuk, betagende. En meget sandfærdig have uden postulerede detaljer. Enkel og ligetil.
Modsætningen mellem det enkle åbne rum med det revne grus, kun isat en enkelt sten, og på den anden side det intime detaljerede rum med tsukubai, hegn, lampe, brønd og kirsebærtræ – er særdeles flot. Den store modsætning forstærker begge rums udtryk: Oceanet af revet grus får lov til at flyde ud i en uendelig flade af ro, og kirsebærtræet har virkelig plads til at udfolde sig og blive set. Brønden er desuden utrolig smuk, som den ligger der i sin majestætiske ophøjethed.
Det lånte landskab op ad Higashiyamas bjergsider med hyttens stråtægte tag som et trin på vejen, gør ikke haven ringere.
Haven er ikke særlig kendt og besøgt, så man kan nyde haven i timevis uden at blive forstyrret af andre turister.
I det fjerne ses taget af Soan, hytten hvor den kendte haiko-digter Matsuo Basho siges at have boet, når han besøgte Kyoto.
Manshu-in Tempel
Tør landskabshave. Anlagt: Edo. 17.årh Designer: Kobori Enshu Kyoto NØ Kyotokort G-2. Kyoto kortbog 40 D-1 Beliggenhed: Manshu-in, 42 Takenouchi-cho, Icjijoji, Sakyo-ku, 606 Kyoto Offentlig: 9-16.30 Manshu-in er generelt åben for offentligheden, men adgang til tesalonen Hasso-ken kræver særlig tilladelse.
Den gratiøse tempelarkitektur er ofte blevet sammenlignet med Katsura Rikyu for dets detaljerede træarbejde og sjældne kunstarbejde på skyde-dørene fusuma-e malet af Kano Eito-ku, en berømt kunstner i Momoyama æraen.
Klosteret blev grundlagt af Dengyō Daishi i det 8. århundrede. Det var derefter placeret nær Mount Hiei og kendt som Tobibo, men omdøbt Manshuin i 1108 eller 1109. I den tidlige Edo-periode flyttede klosteret til sit nuværende sted. I dag er klosteret kendt både for sine bygninger og en fin have – haverne i Manshu-in shoin er et nationalt udpeget sted med naturskøn skønhed
Forbundet til Sho Shoin er en tesalon ved navn Hasso-ken. Tendai buddhisme.
Manshu-in garden: En Edo tør landskabshave. Karesansui haven af Kobori Enshu forestiller en sø af grus, der symbolisere strømmen fra et vandfald, og øer af sten, der repræsenterer tranen og skildpadden.
Vandstenen med indgraverede ugler på alle fire sider, er sjælden. Det lave rækværk på den åbne veranda af Ko-shoin repræsenterer et ror, og det vil tage dig med til Horai-stenen (øen til evig ungdom) dybt inde i haven. En billedkomposition synes at fremtone, når du, sejlende på en båd, ser Tsuru og Kame øerne ude på havet.6)
Haven har et bemærkelsesværdigt Pinus pentaphylla træ, nu omkring 400 år gammelt, der ligger inden for en “ø” på en strøm af hvidt sand.
Renge-ji / Rengei-ji Tempel.
Beskuelseshave med dam. Lampe på søkant: Rengei-ji-stil. Anlagt tidlig Edo. Kyoto NØ Kyotokort X-1. Kyoto kortbog 30 A-1 Beliggenhed: 1 Kamitakano Hachimancho, Sakyo-ku, Kyoto 606-0065 Kyoto Prefecture Offentlig: 9:00-17:00 NB! En have af samme navn ligger også i Ninna-ji. Kortbog 42 B-4
Rengei-ji. En tidlig Edo have med dam. Haven er primært en beskuelseshave med dam. Af særlig interesse er lampen, eller toro, stående på en sten på kanten af dammen. Dens design kaldes Reigei-ji-stil toro, og den er ret populær at bruge i haverne. Regei-i er bedst kendt for sine strålende efterårsfarver, når ahorn og gingoen skifter til lysende røde og gule farver.
Shisen-do Tempel
Vandringshave med løbende vand ”yari-mizu” Anlagt: 1636 Designer: Ishikawa Jozan Kyoto NØ Kyotokort W-3 Kyoto kortbog 40 E-3 Beliggenhed: 27 Monguchi-cho, Ichijo-ji, Sakyo-ku Med bus: Tag Kyoto City Bus rute 5, nord 8 eller 65, eller Kyoto Bus rute 55 eller rute 18, og stå af ved busstoppestedet ‘Ichijoji Sagarimatsucho’; Det er cirka 300 meter mod øst. Med tog: cirka 600 meter øst for Ichijoji Station på Eizan Electric Railway. Offentlig: 09:00 – 17:00 Set 03
Shisen-do garden Vandringshave med løbende vand ”yari-mizu” er en Edo have, færdiggjort i 1636 af Ishikawa Jozan (1583-1672) – en digter, lærer og designer af “sozu” eller “shishiodoshi”. Han var kendt som havedesigner, og hans påskønnelse af kunsten viser sig i det, du kan se i dag. I tidligere tid, opgav en samurai Jozan sin krigsstatus efter en kamp med Tokugawa Ieyasu og blev en eneboer her indtil sin død i 1672 i en alder af 90. Eneboer-huset er kendt for sine udstillinger af digte og portrætter af 36 antikke kinesiske digtere, som man kan se i Shisen-no-ma-rummet.
En relativ lille men smuk have med en lille dam. De klippede satsuki azaleaer giver blændende farver om foråret. Buskene beskåret i store, runde former, der minder om bjerge med en stenpagode placeret i deres midte. Ved at udnytte det tomme rum med hvide sandstykker og afstanden mellem azaleaerne og ahorntræernes baggrund er det svært at mønstre motivationen til at forlade hovedhallens haveudsigt. Trapper fører dog rundt om azaleaerne og ned til et lavere niveau af haven, der kan nydes på en spadseretur, med en lille dam og andre sæsonbestemte blomster. En berømt sōzu er også placeret i haven, siges at være første gang denne form for enhed blev brugt i haver. En type shishi-odoshi, der oprindeligt blev brugt til at skræmme vilde dyr væk, vand siver ind i sōzuen, indtil bambusrørets balance ændres, og det tipper, slipper vandet ud og falder derefter tilbage på plads med et hult dunk! Denne lyd skal give lytteren mulighed for yderligere at værdsætte stilheden i dens fravær.
Shugaku-in Rikyu Imperial Villa
Vandringshave. Tre villaer og tilhørende damhaver. Totalbillede af have og natur. Anlagt: Edo.17.årh. Kyoto NØ Kyotokort X-2. Kyoto kortbog 40 B-1 Beliggenhed: Den nærmeste station til Shugakuin er Shugakuin Station på Eizan Railway Line, hvorfra villaens indgangsporte kan nås på 10 til 15 minutters gang. Hele turen koster 650 yen og tager cirka 40 minutter. Offentlig: Shugakuin er kun tilgængelig for offentligheden gennem guidede ture. For at booke en tur skal du ansøge på forhånd med dit pas på Imperial Household Agency’s kontor i Kyoto Imperial Park (8:40 til 17:00) Forhåndsreservation kræves gennem Imperial Household Agency. Guidede ture: 9 – 10 – 11 – 13.30 – 15. Ikke lørdag eftermiddag og søndag. Alternativt er et lille antal turpladser tilgængelige for reservation over agenturets hjemmeside.
Shugaku-in Rikyu er er en af de tre kejserlige villaer i Kyoto. landstedet for kejser Gomizunoo. Det blev bygget i Edo som et privat aftrædelsessted for Kejser Gomizuno, og det blev færdigt i 1659 ved foden af Hiei-san, Kyotos beskyttende bjerg. Shugaku-in har tre dele, en nederste, midterste og øvre villa, udlagt som små haveøer mellem rismarker. I 1964 blev de omkringliggende landbrugsarealer købt af Imperial Household Agency. De lejes ud til lokale landmænd, der fortsætter med at arbejde på markerne. Villaerne er forbundet af stier og hver indeholder sin have. Haven på det lavere niveau er relativ lille. Den indeholder et åløb, der løber ud i en dam. Langs stien, der går gennem haven, er der tre stenlamper, der værd at lægge mærke til. Mellemvillaen er en damhave, og den var bolig for kejserens ottende datter, prinsesse Ake. Haven indeholder ligeledes en stenlampe, der er værd at bemærke. Den siges at have kristne symboler, og den blev sat, da kristendommen blev forbudt. Den øverste villa har en stor dam på ca. 2.5 acre (1 acre = 4047 m2) og haven bruger lånt landskab på en måde ulig alle andre haver i Japan. I Shugaku-in møder du bemærkelsesværdige sukiya-strukturer og landskabsarkitektur med shakkei i stor skala. Shugaku-in er en stærkt anbefalet oplevelse.
En guided tur på de 54,5 hektarer fører dig gennem de lavere og mellemliggende Villaer, hver med elegante pavilions og intime damhaver, dernæst op til den øvre villa. Herfra kan man se ud over rismarker mod venstre, et gigantisk levende hegn af mange forskellige arter af klippet buskads , der er “pyntet” med fuldt udvoksede træer. Dette ekstreme eksempel på o-karikomi (skulpturel klipning) dækker en dam-mur på 200 meter ved øvre havedam. Den sidste opstigning op ad trin gennem høje hække, og du når platauet Rinuntei (Pavillon of Near-Cloud). Lige nedenfor ligger Yokuryu-chi, den badende drages store sø, rummende dens tre-toppede dæmning. I forgrunden strækker løvet sig fremad i en uendelighed til den nærliggende skovbeklædte bakke, og det danner rammen om de blå-grå bjerge, der strækker sig ud til en fjern skyline. Havens grænser kan ikke defineres, og hele det uhyre store rum bliver et enkeltstående væsen under den forenende himmel. Dette er det smukkeste eksempel på shakkei (lånt landskab) i Japan.
Fra Rinun-tei går der flere trin ned til en bro, og videre til en sti rundt om søen. Ved første færd synes denne sti som en skovsti, men så ses vandspejlet mellem træerne; Broer og øer kommer til syne, forsvinder og genses i en musisk sekvens af views idet du til sidst kommer til vestkysten. Herfra til øst, hvor du ser Chitose-bashi (Tusinde-års-broen) mod en baggrund af lukseriøst træbeklædte bjergsider, mens der mod vest ser Kyoto over det fatastisk klippede hegn.
Kyoto NV
Den nordvestlige del af Kyoto er hovedsagelig beboelsesområde, men der er et stort antal af fortrinlige afsidesliggende templer med fredfyldte haver. For Zen-fans anbefales et besøg til Daitoku-ji og Ryonan-ji.Kinkaku-ji (Guldpavillonen) er også en stor attraktion. Den japanske turistorganisations (JNTO) pjece dækker dele af området med forslag til spadsereruter, men de fleste af turene er på uinteressante bygader.
Daisen-in Tør landskabshave. Mesterstykke i zenhaver. Symbolhave. 1509 Set 00
Daitoku-ji Tør landskabshave. Gårdhave. Statue af Sen-no-Rikyu Set
Hojo Garden Østhave (Buddha’s disciple) og sydhave. 1600-tal af Bobori Enshu Set 03
Hoshun-in Tør landskabshave. Moderne tid. Damhave.1617 af Enshu Kobori Var lukket i 03
Juko-in Tempelhave på mosbund. Haven af de 100 sten. Momoyama Set
Koho-an Zen landskabshaver. Gårdhaver og tehave. Edo af Kobori Enshu Var lukket i 03
Korin-in Tør landskabshave. Moderne. Tehave. Anlagt: 1533. Muromachi Set 03
Koto-in Tør landskabshave. Tehave. Anlagt 1603. Momoyama. Set 03
Ryogen-in Indeholder fire haver – af forskellig stil, størrelse og alder Set 03
Zuiho-in To tørlandskabshaver. Sten i form af et krucifiks. Moderne. Mirei Set 03
Gyokurin-in Tehave: Sa-an roji. Anlagt: Edo Set
Shinju-an To tehaver med mosbund. Anlagt: 1491. Moromachi. Set
Ikkyu-ji Tempelhave, tør landskabshave, spisested
“Ukendte” subtempler:
Daiyu-an…. 1439 og 1480 for Kaso Soden. Nioi-an …. 1337 og 1478, for Gongai Sochu. Obai-in…. 1588. Momoyama? Ryosho-ji…. 1303. Flyttet til Daitoku-ji for Daio Kokushi Sangen-in…. 1589. Momoyama.? (www 2003) Soken-in….. 1582. Sponsoreret af Hideyoshi. Tenzui-ji…. 1589. Sponsoreret af Hideyoshi Tokusen-an… 1334. Flyttet til Daitoku-ji 1479, for Daien Kokushi
NV – i øvrigt
Kinkaku-ji (Guldpavil.) Landskabshave til vandring rundt om sø. 1392 Kamakura. Set 00
Toji-in Tempel Vandringshave med to damme. Te-have. 1341 Kamakura Set
NV – NV: (uden for kortbog 36 / men indenfor Kyoto kort)
Genko-an Klippet tempelhave med store lamper. Set
Kengei-in Tempel. Tempelhave, klippede azalier, lånt landskab. Set
Koetsu-ji Tempel. Te-have med 7 te-huse. Bambushegn. 1600 Edo. Re.1915 Set
Shoden-ji Tempel. Tørhave, tempelhave, lånt landskab. Edo. Set
Daitoku-ji Tempelområde
Beliggenhed: 53 Murasakino Daitokuji-cho, Kita-ku, Kyoto-shi, 603-8231 Japan Adgang: Fra Kyoto Station: Daitokuji ligger ved siden af Daitokuji-mae busstoppested (45 minutter, 230 yen med bus nummer 205 eller 206 fra Kyoto Station) eller fem minutters gang fra Kitaoji-Horikawa busstoppested (30 minutter, 230 yen med bus nummer 9 fra Kyoto Station). Alternativt kan du tage Karasuma metrolinjen til Kitaoji Station (13 minutter, 260 yen), hvorfra du kan nå templet i en kort busstur (230 yen) eller 15 minutters gang.
Daitoku-ji besidder også utallige kulturskatte i form af landskabshaver, kalligrafi, glidende skærmmalerier, hængende ruller, tehuse og mange redskaber forbundet med te ceremonien.
Daitoku-ji blev grundlagt omkring 1325, men den brændte ned til grunden to gange. Således stammer templet, vi ser i dag, fra det 15. århundredes genopbygning og senere. Daitoku-ji har 23 individuelle undertempler, som stort set alle har haver og arkitektur af interesse, og derfor bør det helt sikkert indgå i enhver studierejse om traditionel japansk arkitektur og haver. De vigtigste er Daisen-in, berømt for sin stenhave; Shinju-an, templet for Ikkyu Sojun; og Juko-in, templet mest dybt forbundet med Sen no Rikyu.
Undertemplerne klynger sig omkring de store formelt organiserede strukturer langs hovedaksen. Hovedaksen fra syd til nord har en lille elegant Momoyama-portal, den store Sanmon-portal, en Butsuden eller Buddha-hal, en Hatto– eller foredragssal, og Daitoku-jis hovedtempel, Daitoku-ji Hojo, danner den nordlige knude. Daitoku-ji Hojo har interessant arkitektur og en have, der er typisk for den tidlige Edo Hojo-have. Haven har indarbejdet en shakkei til Higashiyama. Rinzai Zen buddhisme.
Daitoku-ji Tempel (Daitoku-ji)
Tør landskabshave. Gårdhave. Indeholder statue af Sen-no-Rikyu. Templet i Daitoku-ji tempelområde. Kyoto NV.
Daitoku-ji blev etableret i 1319 af Shuho Myocho. Efter opførelsen i det 14. århundrede blev templet besøgt af kejser Go-Daigo i Japan. Efter Ashikaga-shogunatet blev etableret, valgte shogunatet at ignorere det til fordel for templer, der ikke åbent havde modsat sig dem.
Munkene i Daitoku-ji besluttede derfor at holde sig væk fra at blande sig i politik og fokusere på Zen-praksis. Men under Onin-krigen blev nogle af dens templer brændt ned. Templet blev efterfølgende genopbygget af rige købmænd i Sakai, Osaka. Efter Ashikaga shogunatet faldt, donerede og støttede mange daimyo Daitoku-ji. Mange af Daitokujis templer blev bygget før og i den tidlige Edo-periode. Den første af de tre porte blev bygget i 1526.。
Siden da sluttede mange mestre af te ceremoni sig til Zen-praksis, herunder Sen no Rikyu. Legenden siger, at Sen no Rikyu afsluttede to af Daitokujis tre porte i 1589. Han placerede en statue af sig selv oven på den anden port.
San-mon Gate fra 1589 indeholder en selv-udhugget statue af den kendte temester Sen no Rikyu, på 2. etage. Ifølge forlydender blev Toyotomi Hideyoshi så ophidset, da han opdagede, at han i den grad havde nedværdiget sig, ved at gå under Rikyu’s statue, at han tvang mesteren til at gøre seppuku – rituelt selvmord – i 1591. (Litt. Kyoto s.125)
Daitoku-ji hōjō teien
Daitokuji Hojo. Sydhaven
Østhave (Buddha’s disciple) og sydhave (hovedhaven. Tør landskabshave Anlagt: 1600-tallet af Bobori Enshu. Edo. Subtempel til Daitoku-ji Kyoto NV Beliggenhed: Daitoku-ji Hojo, 53 Daitokuji-cho, Murasakino, Kita-ku, 603-8231 Kyoto Adgang: Bortset fra særlige åbninger om foråret eller efteråret er Daitoku-ji Hojo ikke åben for offentligheden. Haven er kun åben for besøgende, der deltager i den dagligt arrangerede havetur. Ansøgningen skal indgives på et returpostkort. Strukturerne på hovedaksen er kun tilgængelige udefra, men Sanmon-porten kan være åben ved særlige lejligheder som grundlæggelsesdagen for Daitoku-ji den 22. november.
Hōjō teien: Abbedens kvarter i Daitokujis hovedtempel blev bygget i 1635, og haven blev lavet på omtrent samme tid af Bobori Enshu (1579-1647). Sydhaven er en tør landskabshave med et tørt vandfald i sydøst, lavet ved at stå to store sten oprejst og repræsentere en tør strøm under dem med flade sten. Resten af haven er brolagt med hvide småsten, så officielle ceremonier kan afholdes der. Østhaven har fem grupper af stenarrangementer placeret på en belægning af hvide småsten, skildrer billedet af Buddha’s disciple, der praktiserer Zazen-meditation. Udsigten over Mt. Hiei er også indarbejdet i haven som lånt landskab. Haven er udpeget som et nationalt historisk sted og specielt naturskønt sted og ligger i Kita ward, Kyoto.
Sydhaven. Blandt to bjerge af hvidt sand er sten om-givet af mos; stenen symboliserer en ø, der rejser sig uafhængigt op af havet. Til venstre for den buede karamon (den kinesiske indgang), omgiver buskadset et karetaki (tørt vandfald) – et stenarbejde, som haven er kendt for.
Daisen-in (Daitoku-ji)
Tør landskabshave. Mesterstykke i Zenhaver. Symbolhave Anlagt: 1509. Muromachi. Subtempel til Daitoku-ji NV Beliggenhed: 54-1 Daitokuji-cho Murasakino Kita-ku, Kyoto Adgang: 5 minutters gang fra busstoppestedet Daitokuji-mae 15 minutters gang fra metrostationen Kitaoji Offentlig: 9:00-17:00 (9:00-16:30 Dec-Feb) Entré: Voksne 400 yen
Set år 2000: Overmåde flot. Elegant anlagt med fine små haver, der bindes sammen af veranda-gangene. Overraskende udtryksfuld lille meditationshave. Spændende med de mange små rum, gennemsigtigheden fremhæves bl.a. med de “indvendige” vinduer og de sammenhængende gange.
Daisen-in-templet er det mest berømte undertempel i Daitoku-ji-templet. Dens smukke have er en af de flotteste i Japan. Haven er ganske lille, men den har en kraft i sin komposition af sten og illusion. Tørhaven blev anlagt ca.1509. Store klipper er arrangeret i et lille rum for at repræsentere bjerge og kløfter. Haven anvender alle elementerne i et klassisk kinesisk landskabsmaleri fra Song-dynastiet, men bringer en tredimensionel form i en have, der omgiver hovedhallen på alle fire sider. Det tørre flodlandskab er en metafor for livets rejse – fra ungdommens smalle strømfald til voksenalderens mere modne strøm. Klipper symboliserer menneskelige prøvelser og trængsler. Til sidst tømmer floden ud i et fladt tomrum af hvidt grus, der symboliserer dødens tomrum, som alle rejsende vender tilbage til. Længere ude står et ensomt Bodhi-træ bag to gruskegler, som repræsenterer hindringerne for opnåelse af oplysning.
Haven er kendt som et mesterstykke indenfor havekunsten udviklet til Zen-templer. Når man åbner skydedørene, vil man se haven åbne sig som en panorama-scene, der kan sammenlignes med de landskabsbilleder, der er malet på skydedøre eller foldeskærme, som ses i klassiske japanske hjem. Den symboliserer det mentale stadie, som en Zen-præst gennemgår ved hans asketiske studier i naturlige omgivelser.
Daisen-in-templets hovedhal er en af de få originale bygninger, der overlevede branden, der ødelagde meget af Daitoku-ji-templet. Det er et af de ældste resterende eksempler på Hojo-stilen i zen-buddhistisk arkitektur, og dens malede skærme er også mesterværker. Det er et must-see.
Havestilen: Det er en typisk Karesansui (tør naturalistisk sceneri) have, og ligesom Ryoan-ji er den typisk for Muromachi æra. Hvor Ryoan-ji have er forhave til abbedens værelse, er Daisen-in inderhave eller gårdhave, forestillende et naturligt sceneri. Dette har haft en stor indflydelse på gårdhaver i senere tid. I sådanne små rum skaber sceneriet af bjerge og floder et stærkt og klart tema. Gårdhaven, indeholdende en overflod af elementer, bliver en fremherskende stil.
Symbolismen i Zen-haven: En anden forbindelse mellem haverne og Zen ligger i deres allegoriske natur. Havedesignere bibragte deres havearbejder forestillinger, som reflekteres i Zen-foreskrifter. Således kan haverne bruges som allegoriske modeller i arbejdet med Zen, f.eks. historien, som blev tilskrevet haven i Daisen-in. Når man begynder i det nordøstlige hjørne af hojo’en, hvor det hvide sand bugter sig vej gennem opretstående kampesten, konstrueres en scene, hvor en flod vælder ud af en bjergkløft. Dette billede af “Dybe bjerge og mystiske dale” (shinzan-yukoku) har ligheder med “drage-port-vandfaldet”, og det udtrykker klart konceptet, at finde en “ kilde eller udspring” (af livet, af sandheden etc.) i den vilde natur. Floden længere fremme breder sig ud til en rummeligere flod, i hvilken åndedrag og kompleksitet repræsenterer prøvelser og modgang gennem livet. Her finder vi også skildpadde- og traneøen, repræsenterende et langt liv og evighed, hjemhørende fra de antikke beretninger af Horai. Denne flod flyder dernæst videre til den sydlige side af hojo (disse to forbindes kun begrebsmæssigt, ikke fysisk), hvor den breder sig til det uendelige ocean udført i revet grus, og til en evig fred i paradis. (Litt Japanese Garden Design s.59-65)
Muromachi æra 1338-1573: Et skift i havernes størrelsesforhold blev tydelig gennem perioden. Haverne blev mindre og mere komprimerede. Haven blev ikke kun en repræsentation af en miniature-landskab, men et mikro-kosmos af det hele univers. Også stengrupper begyndte at få en ny symbolfunktion. Som supplement til vandfalds-karpe-motivet, blev sten placeret i grupper, en vertikalt og en horizontalt, responderende skildpadde- og trane-legenderne fra kinesisk mytologi. Triade-motivet blev også populært, repræsenterende himlen, jorden og mennesket, eller triaden af budhistisk guddomme.
Landskabsgrupper af sten krævede mere eftertænksomhed hos beskueren overfor havebety-ningen. Den kendte have Daisen-in (1509) i Kyoto er en klar afbildning af det sort-hvide Sung, med vandfald, båd, sø og øer, repræsen-teret ved sten og hvidt sand. Men haven er også åben for et utal af fortolkninger. Den litterære oversættelse findes, men beskueren kan selv bruge sin forestillingsevne til at sbabe nye niveauer i forståelsen. Fortroligheden med haveinspirationen skifter, men den er ikke betydningsbærende i forhold til værdsættelsen. (Litt. In the Japanese Garden s.23-24)
Gruset – der anvendes: Det er ikke alle slags grus eller sand, der bruges i haverne. For fint et korn blæses let væk; for tungt eller for mørkt et korn forhindrer de flydende mønstre i gruset. Den type, der foretrækkes, er vejrbidt hvid eller grå granit på ca. fem millimeter i diameter. Kyoto’s Shirakawa-distrikt skaffer en overflod af denne type grus som supplement til haverne. Mere finkornet krus anvendes også, men kun i afgrænsede rum og i afgrænsede mængder.
Den bevidste brug af forskellige størrelser af grus bruges i Daisen-in, og brugen er medvirkende til den meget fine effekt i vandfaldet. Skummet fra det brusende vand ned i havet er næsten håndgribeligt. Strømningerne af det hvide og grå grus synes at skubbe den lille båd i vandet neden for vandfaldet sydover gennem haven.
Selvom ensfarvet grus oftest ses i tørre landskabshaver, der genklinger Sung landskabsmalerier, bruges forskellige farver også. Man ønsker spidsfindighed, når der arbejdes i grus; dæmpede farver menes at skabe de mest dramatiske effekter. (Litt. In the Japanese Garden s. 48)
Her ligger det uendelige ocean, som floden fra østhaven ender ud i. I modsætning til den detaljerigdom og mangfolddighed, der karakteriserer de andre haver, så fremstår denne have med sin fred og trancendens.
Rummet – og størrelsesforholdet i haven: I den japanske have er det ofte dèt, der ikke siges, der er noget af det mest sigende. Ligesom i kinesiske landskabsmalerier, hvor det åbne rum forbinder himmel og jord, er rummet i den japanske have ofte sammenkædningen af adskilte dele, idet det skaber den totale komposition. I den japanske æstetik er det tomme rum ikke blot stemmer, der venter på at blive udfyldt; de er haveelementer i sig selv, værktøjer, der skal bruges og dyrkes.
Gennem den klassiske Heian-periode kunne adelsmænd og militærfolk kræve enorme områder til deres fornøjelseshaver, men som landområderne blev mere knappe og befolkningsmængden forøgedes, blev haverne mindre i størrelse. Haveformindskelsen korresponderer med voksende Zen Buddhisme. Zen-praksis understregede behersket og tilbageholden ødselhed i forhold til overdreven udstilling, og haverne blev således en scene for at skabe verden i miniature, en verden i abstraktion.
Zen-munkene introducerede deres filosofi til havedesignet, og haverne forandredes fra at være steder til fornøjelse og afslapning til at blive haver med rum for ensomhed og meditation. I Zen-haverne udvikledes evnerne for at manipulere med det rummelige størrelsesforhold, og grunden blev lagt for den moderne minimalisme, der ses i det moderne havedesign. Ved at jonglere med perspektiverne, kunne zenhave-mestrene bruge rummet ved enten at forøge eller indskrænke rummet, ved at skabe fjerne bjerge synes nær eller lade en lille dam synes enorm.
Tørre landskabshaver som Ryoan-ji og Daisen-in “legede” med vores oplevelse af rum og størrelse. Daisen-in, til trods for at være en bogstavelig fortolkning af et maleri, tilbyder alligevel beskueren forvirrende størrelsesforhold. På fotografier fremstår haven nærmest som en naturtro gengivelse af vandfald og flod. Det brusende vandfald synes kraftfuldt, mod den ydmyge lille båd ved dets basis. Kun tolv fod dyb, er denne have virkelig et miniaturelandskab. Illusionen forøges ved at forskyde elementerne i haven: Et lille, men dog dynamisk vandfald i baggrunden, anvisende distance; afbalanceres af en båd og en bro i forgrunden, skabende illusionen af nærhed og størrelse. Proportionelt er båden større end vandfaldet, men dens placering i landskabet giver den forbindelse til vandfaldet. Resultatet er, at beskueren mindes om, hvor let naturens kræfter overmander mennesket. (Litt. In the Japanese Garden s. 99)
Hoshun-in (Daitoku-ji)
Tør landskabshave. Moderne tid. Heisei. Damhave. Anlagt:1617. Edo af Enshu Kobori. Subtempel til Daitoku-ji Kyoto NV Beliggenhed: 55 Murasakino Daitokujicho, Kita Ward, Kyoto, 603-8231, Japan Offentlig: 10-16
Main Hall og Kagantei Garden:
Inde i hovedhallen til Hoshun-in Tempel er der tre hævdbundne billeder af Buddha, som betragter dig: Shakamunibutsu, Monjubosatsu of Fugenbosatsu. Til højre se en træskulptur af præsten som etablerede templet, Gyokushitsu-Osho, og til venstre dedicerede familietavler af Maeda-familien incl. grundlæggeren af templet.
Haven foran hallen, som er renoveret for nylig, er designet i Zen-tørhave-stil, og den symboliserer den sceniske naturskønhed i hvilken vandet kommer fra bjergene og dalene, og flyder ud i en central sø, for derefter at flyde ud i det bundløse ocean. Haven kaldes Kagantei, efter det buddhistiske navn af grundlæggeren.
Donkokaku (Hoshun-in)
Den originale Donkokaku dateres til 1617, da en promenent doktor i Kyoto, Toi Yokoi sammen med den kendte arkitekt, Enshu Kobori, designede dammen, en bro og en rokaku-a fleretagers bygning. Det var præsten Gyokushitsu, fra hvem Yokoi absorberede Buddhismen, der navngav dammen. Rokaku blev brugt som et sted, hvor statuen af Shun-oku blev værdsat, som var Gyokushitsu’s læremester.
Selvom Donkokaku uheldigvis blev ødelagt af brand i 1796, så blev den senere reetableret af Harunaga Maeda. Han dedicerede den øvre del til sin forfader, Michizane Sugawara, og indsatte værdsatte statuer her, mens den nedre del modtog familietavlerne. Kendt som en af Kyotos fire store rokaku, sammen med Kinkakuji, Ginkakuji og Hiunkaku, så giver den et udsøgt vue til Hieizan og Higashiyama bjerge samt Rakaku området mod syd.
Fra det øvre niveau af Donkokaku, har man et stærkt vue af dam og tsukiyama (anlagte bjerge) til den ene side af bygningen. Haven indeholder stenarbejder og en variation af planter bl.a. vand-liljer og nadeshiko, en delikat pink blomst, der ofte symboliserer den ideelle japanske kvinde. Selvom haven ikke er stor, men tilbyder enestående sæsonpræget skønhed gennem blomstertiden med vand-liljer i dammen og iris rundt i kanterne.
Syd for Hojo er der en tør landskabs-have, som er bygget i moderne tid. Når denne have betragtes fra Hojo, fremstår sten-arrangementerne bagest til højre som de vigtigste figurer, hvilket bevirker at haven fremstår som svingende venligt en smule til venstre. Måden, som det hvide sand breder sig ud foran Hojo, er meget smuk, og håndteringen af balancen mellem sandet og haven hovedlinjer er strålende.
Juko-in (Daitoku-ji)
Tempelhave på mosbund. Haven af de 100 sten. (Hyakuseki no niwa) Anlagt: Momoyama af Sen Rikyo. Subtempel til Daitoku-ji, NV hjørnet af hovedstiområdet Kyoto NV
Det er normalt ikke åbent for offentligheden.
Juko-in Temple er et undertempel beliggende inden for området Rinzai sekt Daihonzan (Head Temple) Daitoku-ji Temple i Murasakino, Kita Ward, Kyoto City, Kyoto Prefecture. Navnet ‘Juko-in Temple’ er afledt af ‘Jukoinden zenshosaminshitsu shinkindaizenjomon’, det posthume buddhistiske navn Nagayoshi MIYOSHI.
Hojo Garden (Hyakuseki-no-Niwa Garden): Hojoens forhave, siges at være skabt af SEN no Rikyu, kendt som “Haven af de 100 sten” (Hyakuseki no niwa). I modsætning til haver, dækket med hvidt sand, fremstår mosset, der dækker hele haven, stilfærdigt og beroligende.
Koho-an (Daitoku-ji)
Zen landskabshaver. Gårdhaver og tehave. Anlagt: Edo af Kobori Enshu Sub-tempel til Daitoku-ji. Kyoto NV Sjældent åben for offentligheden, men åbnede i foråret 2022 midlertidigt sin grund for offentligheden for første gang i syv år.
Koho-an: Haven syd for hojoen (Abbedens kvarter) er en geometrisk have med planter beskåret med lige kanter. Haven syd for shoin (studiesal) genskaber landskabet med de otte udsigter over Omi. Disse haver er nationalt udpegede historiske steder og steder med naturskøn skønhed.
Der er adskillige Edo haver ved Koho-an som siges at tilhøre de bedste ved Daitoku-ji.
Bosen Tehus (vigtig kulturel ejendom) Et stort rum på 12 mat bestående af et område på ni tatamimåtte (inklusive en enkelt tatamimåtte til værten), et område på størrelse med tre tatamimåtte til ledsagere til æresgæsten og en alkove med en enkelt bugtbredde. Rustik stil tehus designelementer er indarbejdet med en gennemskinnelig glidende skærm i træpanelet under midtpunktet af væggen på værtens måtte støder op til alkoven. Loftet er kendt som en ‘sunazuri tenjo’ (et gipsbelagt loft), der viser træpladernes årer. Selvom det er genopbygget af Harusato MATSUDAIRA, er det en trofast rekonstruktion af tehuset, som Enshu KOBORI var glad for baseret på tegninger lavet før branden fandt sted. Navnet Bosen siges at være afledt af passagen af Zhuangzi, hvor der står: ‘Når fisken er fanget, kan man glemme fælden.’
Korin-in (Daitoku-ji)
Sydhaven: tør landskabshave. Anlagt: Showa (1926- 1989) Tehave. Anlagt: 1533. Muromachi. Subtempel til Daitoku-ji Kyoto NV Beliggenhed: 80 Murasakino Daitokuji-cho, Kita-ku, Kyoto Subway og bybus fra Kyoto Station: Fra Kyoto Station på Karasuma Subway Line, gå til Kokusai Kaikan→ stå af ved Kitaoji Station Kitaoji Bus Terminal Aonoba tage bybusruter 1, M1, Kita 8, 204, 205, 206Stå af ved Daitokuji-mae busstoppested i ca. 5 minutter til fods [ca. 35 minutter] Offentlig: kl. 10:00-16:30. Entre: 600 Yen
Set 03
Hovedhallen (vigtig kulturel ejendom), der viser egenskaberne ved Muromachi-periodens arkitektoniske stil og Daitokuji Korin-in-templet med en karamonport. Derefter restaurerede Maeda Toshiie, der tjente som de fem ældste i Toyotomi-administrationen, taget på hovedhallen og gjorde det til et Bodhi-tempel, hvilket gjorde det til et tempel med et meget tæt forhold til Maeda-familien. Dette tempel, der har en hovedhal med sit yndefulde og stabile udseende, der giver en følelse af stilhed og ro, og Hojo-haven restaureret af Nakane Kinsaku, en gartner, der også blev kaldt “Kobori Enshu fra Showa-æraen”,
Koto-in Tempel. (Daitoku-ji)
Tør landskabshave. Tehave. Anlagt 1603. Momoyama. Beliggenhed: 73-1 Daitokuji-cho, Murasakino, Kita-ku, 603-8231 Kyoto Bus: Tag bussen 205 eller 206 og stå af ved stoppestedet ‘Daitoku-ji’. Subway: Tag Karasuma linjen til Kitaō-ji station og gå omkring 15 minutter i vestlig retning. Offentlig: 10-17. Entre: 600 Yen Set 03
Koto-in er et undertempel til Daitoku-ji. Det blev grundlagt i 1601 som pensioniststed for Hosokawa Sansai, der studerede te under Sen Rikyu. Således betragtes Sansais tesalon Shoko-ken tæt på Sen Rikyus æstetiske præferencer. Den rumlige oplevelse af at komme ind i Koto-in er slående, og sammen med den rolige Hojo-have, shoin tesaloner og Shoko-ken gør det Koto-in til et vigtigt besøg for en studerende af den traditionelle japanske arkitektur. Rinzai Zen buddhisme.
Templet er ikke så overbelastet af besøgende som Daisen-in. Det er omgivet af vidunderlige ahorntræer (acer) og bambus. Moshaven – betragtet fra templets veranda, er perfekt.
En af de smukkeste Zen-haver i Kyoto og samtidig nok en af de mindst besøgte. Haven ligger ved Koto-in Tempel – et lille tempel, der kun omfatter 3 bygninger og en have.
Ryogen-in Tempel Garden (Daitoku-ji)
Beliggenhed: 273-0003-7 Miyamoto, Funabashi-shi, Chiba 7-1 Med tog: Ca. 10 minutter fra den sydlige udgang fra Higashi-Funabashi Station på JR Sobu-linjen. Ca. 20 minutter fra den sydlige udgang fra Funabashi Station på JR Sobu-linjen. Ca. 10 minutter fra Daijingushita Station på Keisei-linjen. Bus: 41 minuts gang fra “Miyamoto 1-chome” busstoppested for Keisei Bus System Offentlig: 9-16.20. (350 Yen) Set 03
Ryogen-in er et undertempel af Daitoku-ji. Det blev etableret i 1502 af Soboku Tokei, og dets Hojo eller hovedabbedens hal fra 1502. Andre eksperter tror, at templet blev fuldendt efter Tokei’s død i 1517, er den ældste overlevende Hojo-struktur fra Muromachi-perioden. Ryogen-in har flere interessante kare sansui haver, nogle af dem meget små i skala. Nordhaven tilskrives Sesshu (d.1525); Sydhaven er et nyt design fra 1974. Generelt et godt besøg. Rinzai Zen buddhisme.
Templets hovedbygning, den tidligere bolig for Ryogen-ins hovedpræst, er designet i en typisk zen-stil og siges at være den ældste bygning, der står i Daitoku-ji. Da Tokei gættede en zen-gåde korrekt, gav hans lærer ham zenmesterens navn Ryozen-isshi-no-ken, hvorefter haven fik navnet.
Indeholder fire haver:
Sydhaven Isshidan: Tør landskabshave med revet grus Haven er opkaldt efter grundlæggerens specielle navn – Ryoen-isshi no Ken. Denne have, Isahidan, blev delvist renoveret i 1980. I midten af oceanet af hvidt sand er kameshima (skildpaddeøen), mens der ude til højre står tsurushima (traneøen). Den største opretstående sten er Mt. Horai, den mytologiske boplads for udødelighed i de gamle kinesiske sagaer. En af de ældste karesansui haver i Japan.
Nordhaven Ryogin-tei: (den syngende drages have/ moshaven) Tør landskabshave, tsubo-niwa (mindre afgrænset gårdhave), oprindelig var bunden kun dækket af sand. Ældste have i Daitoku-ji.1517. Muromachi. Siges at være designet af Soami. Sanson iwagumi stengruppen indeholder en centralt opretstående sten med to lavere ledsagersten. Den samlede stengruppe forestiller et vandfald, der flyder ud i oceanet af frodigt granmos.
Gårdhaven Totekiko i øst: Tør landskabshave med revet grus og 5 sten. De meget små spor af bølgemønstre minder os om det vidtrækkende hav. Mindste have i Japan.1958.
Vesthaven: Tør landskabshave med revet grus
I Kyoho-perioden (1716 – 36) var der en piedestal, hvor Tokugawa-shogunatet gennemførte en testaffyring af en kanon. Da dette blev afskaffet, blev der bygget et klokketårn på anbefaling af daikan på det tidspunkt, og det blev officielt godkendt af shogunatet som “Bell of Time” og fortalte tiden i Funabashi-området, indtil det blev afskaffet i Meiji 4 (1871).
Zuiho-in Subtempel (Daitoku-ji)
To tørre landskabshaver: – Nordhaven: Sten i form af et krucifiks. – Sydhaven: Horai-øerne i oceanet. Begge anlagt:1961. Moderne. Showa af Shigemori Mirei. Gårdhave med bambus.
Beliggenhed: 603-8231, Kyoto-Shi, Kita-Ku, Murasakino, 53 Daitoku-ji-Chō Bus: Tag bussen 205 eller 206 og stå af ved stoppestedet ‘Daitoku-ji’. Subway: Tag Karasuma linjen til Kitaō-ji station og gå omkring 15 minutter i vestlig retning. Offentlig: 9-17 (400 Yen) Set 03
Zuiho-in blev indviet i 1546 af sin protektor, feudal herre Otomo Sorin, som hans familietempel. Kort efter oplevede Japan den første ankomst af spanske og portugisiske katolske missionærer, der tiltrak et betydeligt antal konvertitter her i Japan. Ud over den religiøse oplevelse medførte konvertering til kristendommen potentielle økonomiske og politiske muligheder for handel med europæere, og ikke få indflydelsesrige mennesker omfavnede den nye religion. Otomo konverterede til kristendommen, blev døbt “Francisco” og blev derefter kendt som “Christian Daimyo”. Tempelbrochuren beskriver ham som en hensynsløs krigsherre, som udnyttede sin tro politisk. Ikke længe efter blev kristendommen dog forbudt i Japan og forblev det i over to hundrede år.
Selvom der aldrig blev undervist i kristendommen i Zuiho-in, er dette aspekt af dets grundlæggende protektors liv både æret og respekteret som en del af Otomos arv. Et eksempel på denne ære var skabelsen af Korsets Have, en fantastisk blanding af zen og kristent billedsprog.
Når du passerer gennem Zuiho-in-porten og går gennem den semi-formelle indgangshave, skal du bemærke, at du blev vendt tre gange, før du nåede tempeldøren. Det er en overgangsenhed designet til at maksimere din følelse af at have “rejst” en vis afstand og dermed hjælpe med din indre, åndelige overgang fra et offentligt og formelt “ydre” rum til et privat og intimt “indre” rum.
To karesansui haver opført i 1960’erne, fejrer hans dualistiske natur med hensyn til hans religiøse tilknytning, og manifesterer den fortsatte passion for tempelgrundlæggeren.
Templets hovedhave – sydhaven -“Dokuza-tei” vender ud mod hovedhallen og er en karesansui (tør have). Designet af Mirei Shigemori er kendetegnet ved sit kraftigt raked sand, der giver indtryk af oprørt hav. Stenplaceringen er lige så kraftig med mange spidse sten. Mens flade sten formidler en rolig og solid følelse, projicerer høje spidse sten en stærk og aktiv stemning. Kombinationen af de kraftigt raked “bølger” og de spidse sten tilfører denne have energi.
Nordhaven antager et kristent tema, med et korslignende arrangement af sten, der repræsenterer øer og bjerge. Der er også en te-have med trædesten og en vandsten, der er sat på en mark af store brosten.
En Tsubo-niwa haven er placeret mellem bygningerne.
Nogle undertempler i Daitokuji, som er det mest berømte tempel for te-ceremoni i Kyoto, har te-ceremonier hver måned. Gyokurin-in er et af dem. Det starter fra 9.00 til 15.00 i 7. hver måned.
Gyokurin-in-templet blev bygget i det 8. år af Keicho (1603) som leder af Daitokuji-templet (udtales “Tacchu”) af Manase Shōrin, en berømt medicinsk videnskabsmand i Kyoto, for at mindes grundlæggeren af Geshinsōin-sektens segl og den første generation af Qunase-familien. Michizo Kukinase var en læge, der åbnede en klinik i Kyoto for at lindre mange syge mennesker og tjente folkets respekt. Det første tempelnavn på Gyōrin-in-templet blev navngivet “Shōrin-in” fra navnet Kaiki. Men i det 14. år af Keicho (1609), kort efter grundlæggelsen, blev det meste ødelagt af ild, så Katagiri Kangen, som var bureaukrat i Tokugawa-shogunatet på det tidspunkt, genopbyggede det og ændrede navn til Gyōrin-in. I gæstesalen er der mange fusuma malerier af Kano Tōyō Ichimon, som var en officiel maler af Edo shogunatet, og de er stadig bevaret som værdifulde kulturelle egenskaber. Derudover er Nanmeian, der blev grundlagt i det andet år af Kanho af den velhavende Konoike-familie i Osaka til fordel for den daværende Ōryū Kazuhisa, en bygning, der består af en flisehal, teceremoni ren-an og kasumi tokoseki og er kendt som en bygning til udførelse af buddhistiske ritualer baseret på teceremonier.
Shinju-an (Daitoku-ji)
To tehaver med mosbund. Anlagt: 1491. Moromachi. Kyoto NV Subtempel til Datoku-ji.
Beliggenhed: 603-8231, Kyoto-Shi, Kita-Ku, Murasakino, 52 Daitoku-ji-Chō Bus: Tag bussen 205 eller 206 og stå af ved stoppestedet ‘Daitoku-ji’. Subway: Tag Karasuma linjen til Kitaō-ji station og gå omkring 15 minutter i vestlig retning. Offentlig: Kun åben ved særlige lejligheder (1200 Yen)
Shinju-an blev grundlagt i 1491 til ære for Zen-præsten Ikkyu, der var ypperstepræst i Daitoku-ji fra 1474-1481. Ikkyu spillede hovedrollen i genoplivningen af Daitoku-ji-tempelkomplekset efter dets ødelæggelse i Onin-krigen. Den tørre landskabshave og tehus blev bygget i 1638 og tilskrives Kanamori Sowa, som var en temester fra de japanske alper.
Tehuset blev tilføjet templet i 1638. Stien til tehuset minder om en vandring gennem en stedsegrøn skov. Det blev bygget til minde om temesteren Ikkyu.
Ikkyu-ji Tempel
Tempelhave, tør landskabshave, spisested. Daitoku-ji Ikkyu er et spisested. Kyotobog map 7 nr 6. Kyoto NV Beliggenhed: 102 Satonouchi, Takigi, Kyotanabe City, Kyoto Prefecture Templet ligger ca. 20 minutters gang fra Kyotanabe Station på JR Gakkentoshi-linjen eller 25 minutters gang fra Shin-Tanabe Station på Kintetsu-jernbanen Kyoto Line. Åbningstider: 09:00 – 17:00 (Tresury House er åben fra 09:30 – 16:30) Buddhistisk køkken: Ved templet kan besøgende nyde traditionelle shojin vegetariske retter, som spist af japanske buddhistiske munke, med retter som “Shojin Tenshin” (et let vegetarisk måltid), “Shojin Makunouchi” (en vegetarisk kasse frokost) og “Shojin Honzen” (en fuld retters vegetarisk middag). Ikkyu-ji-templets originale natto (gærede sojabønner) er også populære som souvenir fra templet. Traditionelt er det at lave natto en af opgaverne for templets siddende ypperstepræst. Foretag venligst en reservation via telefon mindst 2 dage før dit besøg. Receptionen er åben fra 10:00 – 17:00. Vi kan betjene op til 60 gæster i spisesalen. Vi kan også betjene op til 80 gæster med ekstra plads. (BEMÆRK: Vi kan ikke acceptere anmodninger på engelsk eller noget andet sprog.)
Ikkyu-ji-templet blev grundlagt i Muromachi-perioden (1336-1573). Sojun Ikkyu var grundlæggeren af templet. Ikkyu byggede sin egen grav i dette tempel, mens han levede. Han døde her i 1448. I Edo-perioden (1603-1867) blev de nuværende tempelområder udviklet og forbliver som den dag i dag.
Ikkyu-ji-templet er et zenbuddhistisk tempel med syv haller.
Templet har fire haver; forhaven med graven, sydhaven, nordhaven og østhaven. Østhaven, der kaldes “Haven med Buddhas 16 disciple” er fyldt med den stemning, der er en Zen-have værdig.
Design-principper: Flader og rummelighed. For at skabe balance i haven, bruger havedesignere, forholdet mellem de todimentionelle flade planer og de tredimentionelle eller rummelige. Måske stammer dette fra et af grundkomponenterne i kinesisk havedesign: det harmoniske forhold mellem Yin og Yang, sådan som vand og bjerge. Selvom kineserne bruger balancebegrebet metafysisk, så kan det alligevel siges, at vandets overflade er plant, og bjergenes form er rummelig, og deres indbyrdes balance har æstetisk betydning.
Japanske havedesignere arbejder også med at afbalancere planer og rum. Dette ses let i havestilen, kaldt hira-niwa eller “den flade have”. I designet af en flad have ligger nøglen til succes i, hvorledes den plane grund (jiban) behandles. Dette koncept forklares i et tidligt udtryk i design, chi-wari, hvilket grundliggende betyder at “dele grunden”. Med andre ord, så er den grundlæggende handling i design, at dele grundplanen. Den horisontale flade skaber en “stilhed” (tome), som bringer en fredfyldthed til designet.
Som suplement til til grundplanet bruges også andre plane elementer: hegn, vægge og hække. Disse elementer bruges på to måder: som ramme for haven, i hvilket tilfælde de fungerer som en ren baggrund for havens øvrige detaljer, eller, de er “skudt ind” mellem visuelle komplekse elementer – planter og bjerge – for at skabe dybde i haven.
De plane elementer er modspillere til rummelige elementer – sten, klippede buske – for at skabe en sammenhængende komposition. Ingen steder er dette udtrykt klarere end i karesansui haver, i hvilke klipper og stramt klippet stedsegrønt bruges som baggrund for den rene revne grus. At reducere elementerne til deres rene og simple værdi, som det ses i karesansui-haverne, hvor der primært arbejdes med planer og rum, er ikke ulig kubistisk kunst, og det forklarer, hvorfor disse haver fremstår så “moderne”.
NV – i øvrigt
Kinkaku-ji Tempel (Guldpavillonen)
Landskabshave til vandring rundt om sø. Anlagt: 1392 Kamakura / Muromachi Kyoto NV Kyoto kortbog 36 B-3 Beliggenhed: Kinkaku-ji, 1 Kinkakuji-cho, Kita-ku, 603 Kyoto Kinkakuji kan nås fra Kyoto Station med direkte Kyoto City Bus nummer 205 på cirka 40 minutter og for 230 yen. Alternativt kan det være hurtigere og mere pålideligt at tage Karasuma Subway Line til Kitaoji Station (15 minutter, 260 yen) og en taxa (10 minutter, ca. 1300 yen) eller bus (10 minutter, 230 yen, bus nummer 204 eller 205) derfra til Kinkakuji. Offentlig: 9:00 til 5:00 (500 Yen) Du kan ikke komme ind i pavillonen, og haven, som er designet til at blive set fra pavillonen. Den kan kun opleves fra siden og bagfra.
Set år 2000: Utrolig smuk. Flotte klippede søkanter ved pavillonen, idylliske øer i dammen med flot klippede fyrtræer. Spændende vandsten med en smuk acer som “parasol” ved indgangen
Kinkaku-ji, templet for den gyldne pavillon, blev bygget i 1397 som en landejendom for Ashikaga Yoshimitsu (1358-1408), den 3. Muromachi-shogun, og efter hans død blev den omdannet til et Zen-tempel, Rokuon-ji, af Rinzai sekten. Det officielle navn er Shionji-templet, og det er et af tårntemplerne i Sokokuji-templet. Kinkakuji var inspirationen til den tilsvarende navngivne Ginkakuji (Silver Pavilion), bygget af Yoshimitsu’s barnebarn, Ashikaga Yoshimasa, på den anden side af byen et par årtier senere. Den guldbladdækkede Golden Pavilion er en af de meget få tre-etagers strukturer i traditionel japansk arkitektur. Det har brændt ned adskillige gange gennem sin historie, herunder to gange under Onin-krigen, en borgerkrig, der ødelagde meget af Kyoto; og endnu en gang for nylig i 1950, da den blev sat i brand af en fanatisk munk. Den nuværende struktur blev genopbygget i 1955. Den unge munks historie er blevet gendigtet i Mishima Yukio’s The Golden Pavilion.
Den treetagers pavillon er dækket med lysende bladguld, og på toppen af taget indtager en bronze-phoenix en indtrædende plads. Den spejllignende refleksion af templet i Kyo-ko dam er yderst fotogen, især når ahornene er farvestrålende om efteråret. I 1950 fuldbyrdede en ung munk sine tvangstanker ved at brænde det ned til grunden.
Interessante fokuspunkter: Dammens navn er Kyoko-chi (spejl-dam), dens sammensætning af øer af stiliserede miniature fyrretræer stammer fra 1397. Rinzai Zen buddhisme. Ved at gå nogle skridt op, står du ved kanten af en mindre dam, An-min-taku (Munden til minde om den hvide slange)
Det klassiske tehus hedder Sekka-tei. I Sekka-tai er der en “udnævnt” pille, lavet af Nandine. På vej til udgangen af templet er der en lille Fudodo helligdom, hvor stenen Fudo-myoo er ophøjet til “beskytter”.
På toppen af bygningen er sat bronze–phoenix (fønix) ornament.
En dagstur fra Kinkakuji til Ryoanji og Ninnaji
Følg rejseplanen for at komme fra Kinkakuji til Ryoanji og derefter videre til Ninnaji, så cirka halvanden time kan tage seværdighederne på hvert sted. Adgang til templerne er lige så let som at hoppe på bussen, der pendler mellem dem i en fire minutters tur.(*) Det burde give masser af tid til at bruge restaurantguiden Lunch Map til at planlægge et middagsmåltid og genoplade batterierne mellem besøgene. Denne selvtur er designet til at lade dig fange alt hvad du behøver for at se på templerne, nyde et godt lokalt måltid og stadig komme tilbage ved aftenfald. *) Pas på ikke at tage bus nr. 12 udefra Kinkakuji, da den ikke går så langt som Ryoanji!
Vandringshave med to damme. Te-have Anlagt 1341 Kamakura. Kyoto NV Kyoto kortbog 36 A-5 Beliggenhed: 63 Kyoto-fu, Kita-ku, Tōji-in, Kitamachi 63 Tag bus nummer 205 fra Kyoto station mod Kujoshako-mae. Efter 19 stop og 37 minutter skal du stå af ved busstoppestedet Kinugasako-mae. Gå derefter 900 meter ind mod vest for at komme til Tōji-in. Offentlig: 9-17 (500 Yen)
Toji-in blev grundlagt i 1341 af den første Ashikaga shogun, Takauji. Gennem århundrederne blev denne shogun og hans efterfølgere så hadede, at folk længe efter deres død betalte for at komme ind i templet og slå på deres statuer, som stadig kan ses i hallen på østsiden af templets grund, hvor 15 træstatuer af Ashikaga shogun og en statue af følgende shogun Tokugawa Ieyasu er linet op. Deres ansigter, især deres øjne, ser utroligt realistiske ud.
Toji-in er en Kamakura have, færdiggjort i 1341. Templets haver, som blev designet af Zen-præsten Muso Soseki, bedre kendt under hans posthume titel Muso Kokushi. Han grundlagde også Tenryu-ji i Arashiyama, Zen-templet, som Toji-in er tilknyttet. Det er en forholdsvis kompakt, men elegant have med to damme. Dammen på østsiden har form som det kinesiske tegn “shin”, hvilket betyder hjerte.
Fra toppen af en kunstig bakke med udsigt over haven ligger et smukt stråtækt tehus, Seirentei (tehus med klare rislende bølger).
Haven er en af de rolige og mindre besøgte haver i Kyoto og perfekt til en pause. Der serveres også grøn te på verandaen med en fantastisk udsigt over haven.
NV – NV: (uden for kortbog 36 / men indenfor Kyoto kort)
En kort spadseretur NØ for Koetsu-ji, ligger to små templer, der er et besøg værd Genko-an og Josho-ji.
Koetsu-ji Tempel.
Tør landskabshave. Te-have med 7 te-huse. Anlagt: Oprindelig 1600 Edo. Re.1915 Kyoto NV.NV Uden for kortbog. Kyoto kort Q-2. Kyoto map 4 nr.5. Beliggenhed: 29 Takagamine Koetsucho, Kita Ward, Kyoto, 603-8466, Japan Fra Kyoto Station tager du en Kyoto-metro til Kitaoji Station og derefter en #Kita 1 (北 1) Kyoto-bus fra Kitaoji Bus Terminal og står af ved Takagaminegenkoan-mae busstoppested. Herfra er der 2 min. gang til templet. Alternativt kan du tage en # 6 bus fra Nijo Station og Shijo Omiya. Der er en vandresti gennem bjergene til området fra nær Kinkakuji-templet. Offentlig: 8-17 (300 Yen) (Lukket 10. – 13. nov.)
Tempel og have var oprindelig bygget som residens af Hon-ami Koetsu (1558-1637), en kendt kunstner. Haven er kendt for sine attraktive bambushegn. Efter hans død blev villaen rekonstrueret til tempel og dedikeret til ham. Grunden indeholder 7 te-huse og et bemærkelsesværdigt hegn kaldt kotsu-gaki, lavet af bambus vævet diagonalt.
De syv tehuse ligger forskellige steder i den store tempelhave. De har alle forskellige smag. Indersiden af disse tehuse er ikke åben for offentligheden de fleste dage, men vi kan nyde haven og udsigten over bjergene siddende på bænke eller i lysthuse i haven.
Koetsu brugte opfindsomme ideer på mange ting: Trædesten, der fører til tehusene, er nogle gange runde ansigter, men andre gange skarpe og flade, og nogle gange arrangeret i lige linjer, men andre gange i buede linjer. Et bambushegn omkring “Taikyo-an” tehuset var unikt og ret moderne.
Genko-an
Klippet tempelhave med store lamper Kyoto NV-NV Kyotokort QR-2 Beliggenhed: Bybus Rute⇒ Bus Route 6 ⇒ Takagamine Genkō-an busstoppested⇒ 1 minuts gang Offentlig: 9-17 ¥ 400 (¥ 500 i november)
Et lille tempel beliggende i det nordvestlige Kyoto, Genkō-an er et Soto Zen-tempel, der er berømt for sine temmelig slående originale vinduer. Folk kommer fra hele Kyoto og udlandet for at sidde foran “Forvirringens vindue” og “Oplysningens vindue” i stille kontemplation. Begge placeret i hovedhallen.
Til højre er et rektangulært vindue, der er kendt som “forvirringens vindue”, hvor hvert af de fire hjørner repræsenterer de lidelser, dødelige er bestemt til at gennemgå i deres liv: fødsel, alderdom, sygdom og død. Ved siden af er det cirkulære “Oplysningens vindue”, hvis mangel på hjørner repræsenterer Zen-begrebet om universet og et oplyst liv ud over dødelighedens smerte. Selvom disse to vinduer og udsigten gennem dem er mest berømte om efteråret, er de slående når som helst på året og inviterer besøgende til at sidde et stykke tid og nyde lidt stille fordybelse.
Det blodige tempelloft Under de stridende staters periode fandt et stort slag sted på Fushimi Momoyama Castle i 1600 mellem styrkerne fra Torii Mototada, betroet slottets forsvar af Tokugawa Ieyasu, og Ishida Mitsunari. Stillet over for et forestående nederlag begik Torii og hans resterende styrker rituelt selvmord. Da Tokugawa besejrede sine fjender og blev shogun, beordrede han, at de blodplettede gulvbrædder skulle installeres som lofter i flere templer, især: Genkō-an, Hōsen-in og Yōgen-in. Hvis du kigger op på Genkō-ans tempelloft, kan du se den blodige hånd og fodspor af krigere, der døde for fire hundrede år siden, samt aftrykket af en mands pansrede side i brunet gammelt blod.
“Skildpadde og trane haven” er et almindeligt syn i japanske templer, da skildpadden og kranen er tilfældige symboler på en lang levetid. I den lille sidehave ved Genko-an kan du se formen af en skildpadde plukket ud i omhyggeligt designet løv… Men tranen er mistænkeligt fraværende. Noget af en lokal vittighed, pas på, hvis nogen spørger dig, om du kan “se tranen” i Genkō-an!
Josho-ji
Beliggenhed: 1 Kitatakagamine-cho, Takagamine Fra Kyoto Station tager du en Kyoto-metro til Kitaoji Station og derefter en #Kita 1 (北 1) Kyoto-bus fra Kitaoji Bus Terminal og står af ved Takagaminegenkoan – mae busstoppested. Herfra ligger templet to minutters gang derfra. Alternativt kan du tage en # 6 bus fra Nijo Station og Shijo Omiya. Der er en vandresti gennem bjergene til dette område fra nær Kinkakuji-templet. Offentlig: 8.30-17 (300 yen)
Josho-ji ligger meget tæt på Genko-an Temple og Koetsuji. Joshoji er et buddhistisk tempel fra Nichiren-sekten. Josho-ji blev grundlagt i 1616 i den tidlige del af Edo-perioden af Jakushoin Nichiken Shonin. Templet havde mange flere bygninger, end man kan se i dag, og var hjemsted for flere hundrede lærde munke.
Joshoji er forbundet med Edo-periodens kurtisan, Yoshino Tayu II, som var berømt for sin skønhed og ynde. Ifølge historierne flygtede hun enten med sin elsker, købmanden Haiya Joeki, eller han betalte for, at hun blev frigivet fra sit Shimabara tehus. En hengiven tilhænger af Nichiren-buddhismen, Yoshino Tayu, siges at have hjulpet med at finansiere den smukke port ved indgangen til templet, kendt som Yoshino-mon til hendes ære. Yoshino Tayu døde i en ung alder af kun 38 år, og hendes grav, markeret med en høj stensøjle, er i templet sammen med hendes partner Haiya Joeki.
Tempelhave, klippede azalier, lånt landskab. Kyoto NV-NV Kyotokort: QR – 2. Kyoto map 4 nr.4 Haven er ikke lokaliseret
Tempelhave med klippede azalier efterligner bjergformerne, idet haven forbindes med baggrunden. Litt. Japanese Garden Design s.141.
Shoden-ji Tempel
Tørhave, tempelhave, lånt landskab Anlagt: Edo Kyoto NV-NV Kyotokort R-1 Beliggenhed: 72 Nishigamo Kitachinjuancho, Kita Ward, Kyoto, 603-8847, Japan Der er to måder at komme derhen: (1) den relativt hurtige, tag # 1 eller # 37 Kyoto City Bus på Kitaoji Station og afgang på Jinkoin-mae Bus Station. Derfra er det kun en 750 meter gåtur op til templets første sæt porte. (2) Den afslappende måde : Gå fra Kitaoji Station. Ruten tager lidt over en time i alt. Det snor sig dog smukt gennem Kyotos stille baggader. De små butikker, haver og lejlighedsvis glade småbørn gav os et dejligt indblik i hverdagen for dem, der kalder Kyoto hjem. Offentlig: 9:00-17:00 (400 Yen)
Shoden-ji ofte et overset Rinzai Zen-tempel, der ligger i den urørte stærkt skovklædte nordlige ende af Kyoto. Shoden-ji kommer man til via en lang tur op ad trappetrin gennem en tæt bevoksning af træer
Shoden-ji-templet er et lille, stille tempel gemt væk i den nordlige del af Kyoto ved siden af et lille bjerg. Den blev grundlagt syd for sin nuværende placering i 1268, men kort efter blev den ødelagt af brand og genopbygget på nuværende sted i 1282. Det er en karesansui (tør have) i den klassiske tradition anlagt i Edo. Mt. Hiei bruges som lånt landskab. Der er grupper af smukt klippede azalier i grupper på 7-5-3 (shichi-go-san), almindeligvis ment som lykketal. Ligesom Genko-an-templet gør tempelloftet brug af blodplettede gulvbrædder fra det demonterede Fushimi-slot, stedet for et masseselvmord for længe siden af soldater, der blev besejret før slaget ved Sekigahara. Kampen, der fandt sted i år 1600, anses for at have ryddet vejen for grundlæggelsen af Tokugawa Shogunate. I disse dage er templet et roligt sted, der er velegnet til kontemplation. Det vågner kun til den årlige Gozan Fire Festival, hvor massive japanske tegn (stavning af udtrykket “vidunderlig buddhistisk lov”) tændes på fem forskellige bjerge i Kyoto. Shoden-ji-templet er ansvarlig for en sådan brand på Nishigamo Funayama, et nærliggende bjerg.
Lige bag muren ligger en tyk grøn skov, og stien, der fører op til tempelindgangen. Til sidst, bag templet, rejser Mt. Hiei sig – ultimativt som lånt landskab.
Lånt Landskab – shakkei. Lån landskab, shakkei, er en teknik til at forstørre den visuelle skala i haven – ud over de faktiske fysiske rammer, ved at inkorporere det fjerne vue som en integreret del af haven. Oprindelig stammer denne teknik fra den mesterlige religiøse planlægning af Zen-haver fra Muromachi-æra. På den tid ville hovedpræsten ved templet udvælge ti landskabsmærker i omgivelserne, og give dem navne (ofte kinesiske), hvor hver af dem indeholdt Buddhistiske beskeder. Disse landemærker – almindeligvis naturlige pejlepunkter, men nogle gange også menneskeskabte objekter – blev kaldt de ti trin eller de ti grænser (jikkyo).
Ved at forbinde templet til det omgivende landskab, bibragte præsterne det omgivende Buddhistisk mening, og på en måde udvidede de deres tempels domæne til også at inkludere omgivelserne. De inddrog en religiøs eller metafysisk dimension i processen – en kvalitet, som blev forladt gennem Edo, da designerne begyndte at bruge lånt landskab kun for de kunstneriske værdier.
Lånt landskab, som gældende i Edo-haver, var en kompositionel teknik, som stammede fra tusch-malerierne i Sung-dynastiet i Kina og middelalderen i Japan. Typisk forestillede disse malerier et menneske i forgrunden (meget lille i sammenligning med naturens vidtstrakthed), en majestætisk naturalistisk frodighed i baggrunden, og en udvisket mellemgrund (skyer eller tåge), som gav perspektiv til billedet. Havedesignere adopterede denne kompositionsteknik, og skabte haver som indeholdt afstandsvue som en del af havekompositionen. Hele designet – have og vue – skulle nydes som var det et billede, der blev set fra et relativt fikseret punkt, sædvanligvis verandaen til den tilhørende bygning, hvorfra hele haven kunne overskues. Perspektivet forandres voldsomt fra et vue, hvor baggrunden er en del af haven, til et vue, hvor haven ses med noget smukt “derude”.
Når man designer en shakkei-have, er baggrunden allerede eksisterende som fx. et fjernt bjerg, et vandfald eller endog et menneskeskabt svajende tag på et tempel. Mellem- og forgrunden af haven selv, tildeles det designeren at skabe. Forgrunden er haven selv, som designeren skaber med den samme forfinede pallet, som var det et maleri. Designet af mellemgrunden er nøglen til at skabe et shakkei. Ved dygtigt at eliminere uønskede detaljer, som er mellem haven og afstandsvuet, opnår designeren to ting: Afstandsvuet trækkes fremad og opleves større end det er, mens forgrunden (haven selv) synes at blive dybere, idet det skubber sig bagud mod objektet i baggrunden. Hvadenten mellemgrunden er en væg, et hegn, en hæk eller en samling træer, så er den nødvendig, som det samlende element, som designere bruger til at forene afstandsvuet med haven i forgrunden. Her fra. Japanese Garden Design s.140.
Oversigt over Kyotos tempelområder, tempelhaver og andre haver. Kyoto: Centrum
Listen dækker absolut ikke alle templer og haver i Kyoto, men formentlig et udsnit af de vigtigste haver. Der er angivet årstal ud for de haver, jeg selv har besøgt. Oversigten er udarbejdet i 2005. Praktiske oplysninger er søgt opdateret, men skal tages med forbehold.Flere billeder kan blive lagt op.
Indholdsoversigt
Kyoto C – station
Chishaku-in: Landskabshave, med vandfald. 1550 Set 03
Higashi Hongan-ji: Tempelhave, som vi ikke fandt Set 00
Kanji-in: Tør landskabshave. Momoyama, af Katoh Kyomasa Set
Manju-ji / Manju-in? Tør landskabshave Set
Myoho-in Goza-no-maT Tør landskabshave. Grøn bund. Dam. Tidlig Edo Lukket 03
Nishi Hongan-ji Tørhave med palmer, iflg. kort indeholdes 3 haver. Set 00 Set 03
Kosho-ji
Shosei-en Søhave med koier. Villa 1657 Set 03
Sumiya Pleasure House Ældste bordel 1641. Gårdhave: Moderne tid Set 03
To-ji Den højeste pagode (57 m) i Japan. Damhave. Edo Set 00 Set 03
Kanchi-in subtempel til To-ji. Tør landskabshave
Umekoji Park Have med imponerende vandfald. 1995. 1200-året for Kyoto. Set 03
Warajiya Gårdhave. Restaurant. Moderne tid. Meiji Set
Yuhara Ryokan Ryokan- ophold 14 dage Set 03
Yabunouchi Soke Tehave. Ventebænk delt til adelige og almene. Muromachi. Set
Kyoto C – centrum
Imperial Palace og Park Vandringshave med stor dam. 1569 af Kobori Enshu Set 03, 23
Sento Gosho En del af Kyoto Imperial Palace. Damhave, 1634. Edo. Set
Ninomaru G./ Nijo Castle Vandringshave, damhave.1603. Renoveret Edo Set 00, 03, 23
Rakkukudo. Buddhistisk tempel med dam Set 23
Shojoke-in Tør landskabshave. Høje opretstående sten. Heisei Set
Tawaraya Ryokan Gårdhave i hotel, moderne tid. Hotel. Set
Misoka-an, Kawamichiya To Gårdhaver, restaurant. Moderne tid Set
Sumiya Ryokan og Inn Gårdhave, indgangsparti til hotel. Moderne tid Set
Matsuya doll shop Dukkebutik. Gårdhave Set
Kinmata Ryokan Restaurant. Gårdhave med hegn. Set
Tanakaya doll shop Dukkebutik. Gårdhave med tsukubai og lampe. Set
Kyoto C – nord
Toriiwa-ro kro Gårdhave. Gæstgiveri. Moderne tid Set
Myoren-ji Tør landskabshave, Gårdhave Moderne tid. Showa Set 03
Kyoho-in Garden Tør landskabshave. Moderne tid. 1963. Shigemori Mirei ikke fundet 03 Set
Omote Senke Tehave. “Bjergvandringstur” på vej til tehus. Momoyama Set
Ura Senke Tehave. Tre haver: Ydre- indre og aller-inderste have. Edo (bestilt) Set 03
Rakusho Ryokan Restaurant. Gårdhave Set
Shokoku-ji Tør landskabshave. Revet grus. Edo. Renoveret: Showa Set 03
Mushanokoji-Senke Tehave: Kankyu-an. Edo af Ichio Soshu Set
Kamigamo-jinja Shrine Gårdhave med bambus, en af de ældste helligdomme Set
Gennemgang af områdernes haver og templer
Kyoto C – stations området
Området omkring Kyoto Station, syd for city-centrum, er noget trist. Hovedattraktionerne er Higashi Hongan-ji, Nishi Hongan-ji og To-ji – dog er der et par gode spots fx. stationen selv.
Nord for stationen:
Higashi Hongan-ji Tempelhave Set 00
Nishi Hongan-ji Tørhave med palmer, iflg. kort indeholdes 3 haver. Set 00 Set 03
Kanji-in Tør landskabshave. Momoyama af Katoh Kyomasa Set
Kosho-ji
Shosei-en garden. Søhave med koier. Villa 1657 Set 03
Sumiya Pleasure House. Ældste bordel 1641. Gårdhave: Moderne tid. Set 03
Umekoji Park. Have med imponerende vandfald. 1995.1200-året for Kyoto. Set 03
Yuhara Ryokan. Ryokan- ophold 14 dage Set 03
Yabunouchi Soke. Tehave. Ventebænk delt til adelige og almene. Muromachi. Set
Øst for stationen:
Warajiya Restaurant Gårdhave. Restaurant. Moderne tid. Meiji. Set 03
Myoho-in Goza-no-ma Tør landskabshave. Grøn bund. Dam. Tidlig Edo Lukket 03 Set
Chishaku-in Tempel. Landskabshave, med“vandfald”. 1550 Set 03
Manju-ji Tempel / Manju-in ? Tør landskabshave Set
Syd for stationen:
Kanchi-in subtempel til To-ji. Tør landskabshave
To-ji Den højeste pagode (57 m) i Japan. Damhave. Edo (Loppemarked) Set 03
Nord for stationen:
Higashi Hongan-ji
Photo Hyppolyte de Saint-Rambert.
Tempelområde. Anlagt: Edo. Kyoto C – station. Kyoto kortbog 33 F-2 Offentlig: Marts – Okt.: 5:50 – 17:30 / Nov. – Febr.: 6:20 am – 16:30
Templet ligger lige øst for Nishi Hongan-ji.
Set år 00: Fandt dog ikke den vandhave, som angivelig skulle være der.
Let genkendeligt på det store skilt på dens ydervægge, hvor der tankevækkende er skrevet på flere sprog: “Nu lever livet dig”.
Higashi Hongan-ji blev etableret i 1602 af shōgun Tokugawa Ieyasu, da han delte Jodo Shin-shu sekten i to (Nishi Hongan-ji var den anden) for at mindske dens indflydelse. Templet blev først opført på sin nuværende placering i 1658. Blev genopbygget i 1895 efter flere brande, der ødelagde de oprindelige bygninger. Er meget monumentalt, men ikke så kunstnerisk imponerende som sin rival. Templet er nu hovedkvarter for en gren af Jodo Shin-shu skolen, Otani.
I løbet af det tyvende århundrede var Higashi Honganji plaget af politiske uenigheder, økonomiske skandaler og familie stridigheder og er efterfølgende blevet brudt op i en række yderligere underafdelinger
I midten af templet er Goei-do eller Founders Hall, hvor et billede af templets grundlægger, Shinran, er nedfældet. Hallen er en af de største trækonstruktioner i verden på 76 m (250 fod) i længden, 58 m (190 fod) i bredden og 38 m (125 fod) i højden. Den nuværende hal blev bygget i 1895.
Den toetagers Taishido-mon Gate blev genetableret i 1911 og står med sine 27 meter i højden, og med gigantiske døre, som er lavet af et stykke træ. Gå gennem porten, hvor der normalt er et hav af duer, til Hondo’en – du skal anbringe dine sko i en plastikpose, som du bærer med dig, så du kan gå ud gennem den tilstødende bygning. Hallen indeholder en statue af Amida Nyorai fra det 13. århundrede. I korridoren mellem de to bygninger finder du et mærkeligt item indfattet i glas: en fantastisk snoning af reb lavet af menneskehår. Som følge af templets destruktion i 1880, gav en gruppe af kvindelige tilhængere deres krøller til et reb, som skulle transportere det massive tømmer, der blev brugt ved rekonstruktionen.
Den enorme Taishi-do er en af verdens største træbygninger, stående med sine 38 m i højden, 76 m i længden og 58 m bred. Bordopsatsen er et selv-udskåret selvportræt af Shiran, præsten der grundlagde Jodo-Shin-shu skolen. Fem min. gang mod øst ligger Shosei-en Have.
Kanji-in
Tør landskabshave Anlagt: Momoyama af Kato Kiyomasa. Kyoto C – stationen Kyotokort S-10 Kyoto kortbog 32 D-4, Shimogyo Ward, Kakimotocho, 643 Nord for Nishi Hongan-ji Offentlig
Kanji-in. Nichiren Sektens hovedkvarter blev flyttet til dette sted. Designet af den tørre landskabshave, som vender mod sydsiden af templets shoin, er tilskrevet krigeren Kato Kiyomasa (1562-1611). I en bog fra 1735, ‘Tsukiyama teizoden’, beskrives haven som havende “en god stil i forholdet mellem de oprejste sten, og i træernes gode behandling”. Kommentaren må bygge på den gode harmoni, der er mellem sten og planter, og på den samlende linje, der går tværs gennem haven.
Det tørre vandfald (karetaki), stenhøjen samt stilen ved stenarrangementet, viser tegn på Momoyama perioden. Karakteristisk er ligeledes stenbroen, der er placeret på tværs i den øvre del af det tørre vandfald. Grunden til at indtrykket fra den nuværende shoin synes at fremstå med en lettere mangel på strenghed, skyldes muligvis, at den nuværende shoin er længere væk fra haven end den oprindelige. (Litt. A celebration of Japanese Gardens nr.57)
Nishi Hongan-ji
Foto Zairon
Kokei-no-newa: Tørhave med palmer. Damhave. Iflg. kort indeholdes 3 haver. Anlagt: Tidlig Edo Kyoto C – station Kyoto kortbog 32 E-2
Offentlig: 5.30 – 17.30 Daglig ture 11, 11:30, 2:30 (Undtagen søndag). Guided tur købes i tempel office (til venstre i hovedhallen. Turen går dog ikke til Hiunkaku Pavillon
Set år 00: Haven var desværre lukket pga. ombygning. Ifølge et oversigtskort burde der være tre haver. Flotte klippede vejtræer uden for tempelområdet. Bør ses for haverne.
Nishi Hongan-ji templet blev oprindelig bygget i Higashiyama bjergene af Shinran’s datter, præstinden Kakushin. Templet blev geninstalleret på sit nuværende sted i 1591, på en grund anvist af Toyotomi Hideyoshi. Det blev hovedkvarter for Jodo Shin-shu (det rene land) skolen, som havde samlet sig en umådelig magt.
Tokugawa Ieyasu søgte at svække skolens magt ved at anlægge Higashi Hongan-ji Tempel (higashi betyder øst) i 1602. Det originale Hongan-ji blev således kendt som Nishi Hongan-ji (nishi betyder vest). Det er nu hovedkvarter for en gren af Jodo Shin-shu med over 10.000 templer og 12 mil. tilhængere verden over.
Mange af dens bygninger har overlevet fra Azuchi-Momoyama og tidlig Edo-periode, hvilket gør den til et godt eksempel på den japanske arkitektur fra det 17. og 18. århundrede.
Templet indeholder fem bygninger, som er fine eksempler på arkitektoniske og kunstneriske bedrifter i Momoyama-perioden. Daisho-in Hall har prægtige malerier, billedskærerarbejder og ornamenter. En lille have og Japans ældste No-scene er forbundet med hallen.
Den blændende Kara-mon Gate i kinesisk stil viser komplicerede ornamentale træskærer- og metalarbejde. Porten er udnævnt til “Higurashi-mon” (solnedgangs-porten), da dens skønhed kan distrahere så meget, at man ikke bemærker solnedgangen. Både Daisho-in og Kara-mon blev transporteret hertil fra Fushimi-jo, der ligger syd for city. Goei-do (Founders Hall) dateret til 1636, og den indeholder en siddende statue af Shiran, som siges at have udført træskærerarbejde frem til en alder af 70 år. Den kunstfærdige Honda (hovedhallen), rekonstrueret i 1760, indeholder en uvurderlig samling af bemalede skærme med Føniksfugle og påfugle.
Billede: Den ca. 760 m2 store have, også kendt som “Kokai no Niwa”, indeholder et tørt vandfald, to stenbroer, en kraftfuld vandsten, trane- og skildpadde stengrupper. Japanske sago palmer blev plantet efter tidens mode.
Tekisuien Garden, en damhave beliggende i det sydøstlige hjørne af Nishi Honganji-tempelområdet, centreret om den tre-etagers bygning Hiunkaku, siges at være blevet transporteret fra Toyotomi Hideyoshis palads, Jurakudai. Haven blev bygget mellem 1611 og 1617 og renoveret gentagne gange bagefter. Dammen, der breder sig nord for Hiunkaku, kaldes Sōrōchi, og menes at have været brugt til sejlads. Den vestlige del af den nuværende have blev bygget i slutningen af det attende århundrede og er forbundet med Sōrōchi dam. Det er udpeget som et nationalt naturskønt sted og ligger i Shimogyō ward, Kyoto.
Kosho-ji
Sanmon-port ved Koshoji-templet på Horikawa, Kyoto
Koshoji Temple (興正寺) i Kyoto, ikke at forveksle med Koshoji (興聖寺) i Uji, ligger lige på den sydlige kant af Nishi-Honganji Temple nær Kyoto Station på Horikawa overfor Ryukoku Museum. Koshoji og Nishi-Honganji templer er så tætte, at de fleste besøgende tror, det er en og samme. Begge templer deler den samme voldgrav, der løber rundt om deres mure.
Begge er Jodo-Shinshu sekt templer, en skole inden for Pure Land Buddhisme, men med små forskelle, som ikke umiddelbart er synlige for ikke-Jodo-Shinshu tilhængere.
Koshoji voksede ud af en splittelse i Bukkoji-templet (nu beliggende sydøst for Shijo Karasuma), da Rennyo (1415-1499), kendt som “genopretteren” af Jodo-Shinshu, overtog kontrollen over Honganji. En af hans tilhængere ved Bukkoji-templet, Kyogo (d. 1490) grundlagde Koshoji ved siden af Honganji-templet. Koshoji er i samme skala som sin nærmeste nabo og har en shukubo (tempellogi) og et studieværelse til rådighed for sine tilhængere.
Seværdigheder: Goeido (Grundlæggerens Hall) – Hallen er et imponerende syn med en højde på 28 meter og en bredde på 33 meter. Goeido blev bygget i 1912 og indeholder træstatuen af den buddhistiske munk Shinran. Statuens alder er ældre end 40 år.
Amidado (Amida Buddhas sal) – Amidado blev bygget i begyndelsen af det 20. århundrede. Salen er lidt mindre end Goeido og har Amida Nyorai (Amitabha Tathagata) som sit fokusbillede.
Klokketårnet – Klokketårnet var en donation i 1774 til ære for kejser Momozono (1741 – 1762) under en mindeceremoni. Det er den ældste struktur i Koshoji-tempelkomplekset.
2 porte – Sanmon- og Amidado-porten er to store trækonstruktioner foran Goeido og Amidado Hall.
Kyozo – Bygget i 1848 og er opbevaringssted for sutraer og krøniker om templets historie.
De fleste af de nuværende bygninger blev rekonstrueret efter en stor brand i 1902. Det tog 10 år at genopbygge hele stedet.
Shosei-en
Foto: Hyppolyte de Saint-Rambert, Creative Commons.
Søhave med koi’er. Villa 1657.
Kyoto C – station Kyoto kortbog 33 G-2 Offentlig: 9-17. Nov. til febr.: 9-16. Entre 500 Yen
Shosei-en Garden er en skjult perle i Kyoto og er et besøg værd. Den smukke grund indeholder Kikoku-tei Villa, som blev fuldendt i 1657. Have blev designet på anmodning af Sen-nyo, en præst i Higashi-Hongan-ji-templet. Nyd blomme- og kirsebærblomster om foråret, iris og åkander om sommeren og ahornblade om efteråret. Medbring frokost eller tag blot en vandretur rundt om den smukke Ingetsu Sø.
Sumiya Pleasure House
Ældste bordel, gårdhave. Bygget: 1641. Gårdhave: Moderne tid Kyoto C – station Kyotobog Map 6 nr.4. Kyoto kortbog 32 D-2
Offentlig: 10.00-16.00, lukket 16. dec.-14. marts, 19. juli-14. sept. samt mandage, rundvisning på anden sal kun efter aftale. Entre 1000 Yen for 1. sal. For at besøge 2. etage skal du deltage i en af de 30-minutters omvisning på japansk (¥800).
Set: 03
Shimabara, et distrikt NV for Kyoto station, som var Kyoto’s oprindelige forlystelseskvarter. I dens kulmination i Edo-perioden, blomstrede området med storslåede beværtningshaller, hvor kunstnere, skribenter og statsmænd samledes i “den flydende verden” i en atmosfære af konversation, kunst og utugt. Geisha’er blev ofte sendt hertil fra deres kvarterer (okiya) for at underholde gæsterne i restaurant-bordellerne. Men i starten af Meiji-perioden rykkede disse aktiviteter efterhånden til området nord for Gion Distrikt, og Shimabara mistede til sidst sin betydning.
Selvom den traditionelle stemning i distriktet er væk, forbliver nogle få elementer tilbage. Den mægtige Shimabara-no-O-mon Gate, som markerede indgangen til kvarteret står stadig ligesom Sumiya, og ligeså den sidste tilbageblevne Ageja, betegnes nu som et “Nationalt Kulturelt Aktiv”.
Opført i 1641 bestående af to etager med 20 rum, tillader den et sjældent glimt af Edo-periodens nirvana. Med et elegant udvendigt tremmevindue, har Sumiya desuden et stort åbent køkken og en omfattende række af værelser (inklusive et ekstravagant dekoreret med perlemor-indlæg).
Billede: En typisk moderne tsuboniwa-have.En gigantisk vandsten ligger i forgrunden, Kaauka-lampen, trædestenene, de sceniske sten osv. viser spor fra Meiji-æraen. Der er en brønd bag lampen, som har en funktionel opgave.
Umekoji Park
Park med imponerende vandfald. Anlagt: 1995 i anledning af 1200-året for Kyoto Kyoto C-1 Kyoto kortbog 32 D-3
Set: 03
Umekoji Park ligger direkte øst for Kyoto Station og direkte nord for Toji-templet i den sydvestlige del af byen. Kyoto Aquarium ligger i parkens nordlige kant. 15-20 minutters gang nordvest for Kyoto Station eller 15 minutters gang nord for Toji-templet. Kyoto busser # 33, # 205 & # 208 kører fra Kyoto Station til parkens vigtigste nordlige indgang.
Parken åbnede i 1995, og består i dag af flere seværdigheder herunder Umekoji Steam Locomotive Museum, Midori-no-kan-haven, tehuset og restauranten og Inochi-no-Mori-haven samt små damme. I 2016 blev Umekoji Steam Locomotive Museum indarbejdet i det nye Kyoto Railway Museum bygget af West Japan Railway Co. (JR West) til en pris af US $ 83 millioner. Det nye museum er det største togmuseum i Japan.
Kyoto Gartnerlaug “Koen Kumiai” har stået for opførelsen af Umekoji-haven, som er en genfortælling af japansk have akitektur og den japanske haves historie. Til opførelsen af haven er der gjort brug af haveteknikker og plantevalg gennem 1200 år. Det har kostet omkring 750 millioner kroner at anlægge haven, som er helt i særklasse.
Et imponerende vandfald ses i haven – først med et højt fald, dernæst med flere fald.
Yabunouchi Soke
Tehave. Ventebænk delt til adelige og almenheden. Anlagt: Muromachi. Kyoto C-1 station Kyoto kortbog 33 F-2
1. Hovedporten 2. tatami-rum 3. te rum 4. Kumokyakus åbent område 5. Nakaroji 6. koshikake – ventebænk 7. Indvendigt åbent område 8. Yan-an 9. Hijido Roji 10. Hijido 11. Sumakura 12. Gakuichi Ken 13. Genreikaku (https://www.yabunouchi-ennan.or.jp/teahouse#ttl-navi02)
Yabunouchiryu skolen er en teceremoni retning, grundlagt i begyndelsen af det 17. århundrede af Yabunouchi Kenchū Jōchi. Han var discipel af Sen no Rikyū og studerede zen i Daitokuji-templet, fødestedet for teceremonien. Efter at have mestret Teens Vej, modtog Kenchū sin tesalon, Unkyaku fra Rikyū selv. Båndet mellem mesteren og hans lærling var usædvanligt stærkt, de var som brødre. Rikyū formidlede endda sit ægteskab med et medlem af den berømte samurai familie, Oribe. Yabunouchi-skolen blev populær i Meiji- og Taishō-æraen og blev global efter midten af det 20. århundrede og man afholdt ceremonier på forskellige berømte udstillinger i USA og Europa.
Grundlæggeren Kenchū dyrkede et stærkt forhold til samuraiklasserne, hvilket afspejler, hvordan han etablerede sin teceremonistil, som involverer store bevægelser og adopterede visse manerer og adfærd fra “bushi”, samuraierne. Deres motto er “Ærlighed, renhed, respektfuldhed og enkelhed”. Retningen værdsætter te og den såkaldte “chakaiseki”, de enkle, men sofistikerede retter, der serveres før teen.
Lederen er nu den 14. “Iemoto”, stormester Yabunouchi Inyūsai Chikukeijōchi, hvis filosofi fokuserer på vigtigheden af venlighed og høflighed. Ifølge ham skal værterne servere teen af hele deres hjerte, og ceremonien skal skabe et dybt bånd mellem dem og gæsterne.
Yabunouchi Soke’s Roji:
Ennan er navnet på et tehus i Yabunouchi-retningen. Da familien flyttede til sin nuværende placering i 1640, formodes en tehave samt et tehus at være flyttet med fra dens residens for Furuta Oribe. Det er kendt som en tredobbelt tehave og værdsat for dens raffinerede design med ventebænk, trædesten osv. Yabunouchi Kenchu, var den første leder af Yabunouchi Skolen. Roji’en rundt om tehuset afspejler derfor Oribes prioriteringer. Det mest bemærkelsesværdige ved haven er adskillelsen mellem folket og de adelige.
Når man træder ind i haven finder man en “koshikake” (ventebænk) på begge sider af porten. Den venstre ventebænk er for de adelige, og den højre er for øvrige gæster (“shobanseki”). Denne type ventebænke kaldes “wari (delt) koshikake”.
“Suna setchin” ( suna = sand, setchin = toilet) er placeret væk fra den adelige koshikake. Oprindeligt et fungerende toilet til brug under tesamlinger, men blev senere et rent dekorativt træk i den “indre tehave”. “Shitabara setchin”, et funktionelt toilet i den ydre tehave, er placeret umiddelbart ved siden af ventebænken for de almindelige gæster.
Lige foran “split-koshikake” ligger en stor trædesten, kaldt “Mitsukosodeishi”. Et sort fyrretræ “Sodesuri matsu” ses bag trædestenen. Der er en “sarudo”-port til venstre for stenen, hvor en trædesten er placeret under porten. Denne sten har et “indbygget” trin. Højdeforskellen i stenen er meget ubetydelig, men dens funktion er knivskarp. Når værten byder en adelig velkommen, står han på den lavere del af trædestenen, idet han derved viser at han er den adelige “underdanig”.
Efter porten, løber en nubedan sti diagonalt mod venstre i ca. 3,6 meter, og til højre for denne, er der udlagt en kombination af “ararekoboshi” (rullesten i et ensartet mønster) og “mimiishi” (endefladen af trædesten). Helt modsat fliserne i bjergstien i Omotesenke haven, så giver fliserne i Yabunouchi haven udtryk for enkelhed og ro.
En nobedan-sti er en type havesti sammensat af forskellige størrelser af sten og sten plader. De større sten, kendt som tanzaku-ishi ( 短冊石), giver plads til, at gæsterne kan stå fredeligt uden at snuble, så de kan indtage den omkringliggende have/natur. I modsætning til trædesten (tobiishi, 飛び石), der tilskynder til kontinuerlig og forsigtig gang, er nobedanen designet til mere intens brug på grund af den større flade.
“Tsukubai’ stenen menes oprindeligt at have været en del af en 5-stk gravsten til Mongaku Shoin. Et ret stort hul er boret i stenens center, så man kan nyde den som hvis man øsede vand fra en dyb kilde. Trædestenen til tsukubai’en er så stor, et to mennesker kan stå på den samtidigt. Det skyldes, at en assistent skal kunne være den adelige gæst behjælpelig med at vaske hænder.
Adskillige lamper er placeret i haven, f.eks. “Yukinoshita-doro” (lampen til sne-morgen), der er placeret nær “sarudo”-gate, Rikyu’s “Yose-doro” for enden af nobedanen, en Kodai-ji stil lampe ved “Oribe-ido” (Oribe brønd) og “Oribe-doro” (Oribe lampen) ved tsukubai’en. Stenlamperne er alle af “ikekomi” stil (uden pedestal), og de er alle placeret meget lavt. Se mere i The Tea Garden s.112.
Øst for stationen:
Warajiya Restaurant
Restaurant med gårdhave Anlagt: Moderne tid. Meiji. Designer: Kumakichi. Kyoto C – stationen Kyoto kortbog 33 H-3 555 Nishinomon-cho, Shichijo-dori-Honmachi-higashiiru, Higashiyama-ku 3 minutters gang fra Shichijo Station Exit 4, Keihan-linjen. Et besøg kombineres bedst med det nærliggende Sanjusangendo-tempel.
Warajiya, der betyder “halmsandaler”, har over 400 års erfaring med at servere unagi, ferskvandsål, der bruges som ingrediens i japansk madlavning. Unabe- eller åle-hotpot er en enkel, men lækker ret. Ålen grilles, før skelettet fjernes og simrer derefter sammen med lokale Kujo-porrer, seitan og nudler.
Haven blev anlagt af Kumakichi Kato i den sene Meiji periode.
Myoho-in Goza-no-ma
Foto: Cun Cun, Creative Commons.
Tør landskabshave. Grøn bund. Dam. Anlagt: Tidlig Edo Kyoto C – station Kyoto kortbog 33 I-2 Adgang: Tæt på Kyoto City Bus Higashiyama Shichijo busstoppested.
Myohoin er et monzeki-tempel, fra den tidlige Heian-periode etableret i 1158, og blev traditionelt betjent af successive buddhistiske præster af kejserlig slægt. Templet har det berømte Sanjusangendo som sit undertempel. Og sammen med Shorenin og Sanzenin er det kendt som et af de “Tre Monzeki Templer i Tendai Sekten”. Det betyder, at det er et tempel med stor prestige.
I 1595 opførte den berømte daimyo Toyotomi Hideyoshi (1536 – 1598) præstens kvarter (Kuri) på templets grund. Myoho-in tjente i en kort periode også det kejserlige palads, efter at den oprindelige blev ødelagt ved en brand.
Når du har passeret den enorme port finder du en bygning kaldet Kuri (præstens kvarter). Det er en stor træstruktur, der indeholder køkken og kontorer. Kunstværk på skydedørene er imponerende. Tegnestilene er kendt som Dai-shoin og Dai-genkan, stilarter der blev udviklet af kunstskolen i Kano.
Østhaven er reserveret til højt rangerende mennesker (goza-no-ma). Der er en lang og smal dam der løber nord-syd, med en bakke på den fjerne bred. Havens hovedattraktion er dog dens mosbund. Stenbroen af natursten, der krydser over dammen fra en halvø, såvel som stenarrangementet nær broen, har et udtryk af dynamisk strenghed. Den cylindriske vandsten er lavet af hvid marmor. Litt. Masterpieces of Japanese Garden Art 4 nr.19.
Chishaku-in
Landskabshave. Beskuelseshave. Vandhave med vandfald. Anlagt: ca.1550 Designer: Sen-no-Rikyu Kyoto C – station Kyoto kort U-9. Kyoto kortbog 33 I-3
Chishaku-in var oprindeligt et af undertemplerne i Mt. Koya (Wakayama-præfekturet), hvor Kobo-Daishi grundlagde Shingon-buddhismen, men det blev flyttet til Mt. Negoro, hvor Shingon-buddhismen nåede toppede i sin udbredelse. Det menes, at der var omkring 6.000 lærde præster og 3.000 huse i området. Hideyoshi Toyotomi, Japans daværende hersker, var bange for templets stigende magt. I 1585 satte hæren på Hideyoshi’s befaling ild til templet og husene i Mt. Negoro, og alle bygningerne blev brændt ud. Ypperstepræsten i Chishaku-in-templet, Genyu (Gyosho 1529-1605) flygtede fra templet før belejringen af Negoro og flygtede til Mt. Koya med sine disciple og gik i skjul. Men i 1598, da Hideyoshi døde, kom Genyu ned fra bjerget og flyttede til Higashiyma-området i Kyoto for at genoplive Chisan-skolen.
Chishakuin-templet blev oprindeligt bygget på ruinerne af Shoun-ji Tempel ved Koyasan i Wakayama, som ligger langt syd for Kyoto, til minde om Toyotomi Hideyoshis søn Sutemaru, der døde i 1591 i en alder af tre år. Bygningerne blev flyttet til deres nuværende placering i 1598 på ordre fra Tokugawa Ieyasu. Efter Hideyoshi’s død, blev Shoun-ji overleveret til præsterne ved Chistaku-in, hvis tidligere tempel i Kii-provinsen var blevet ødelagt af Hideyoshi’s styrker i 1585.
Hovedhaven i Chishaku-in-templet blev genopbygget i 1674, men senere ødelagt af en brand. Haven er inspireret af området omkring Mt. Rozan i Kina og er centreret omkring en dam, der strækker sig under templet.
Shuzoko Hall indeholder malerier fra Tohaku Hasegawa skolen, Momoyama-æraen, bl.a. det berømte Sakura-zu (kirsebærtræ) og Kaed-zu (ahorntræ). Kyaku-den (Gæstehallen) blev ødelagt af en brand i 1682, men størstedelen af vægmalerierne blev reddet og har overlevet indtil i dag.
Chishaku-in’s landskabshave, formentlig designet af Momoyama Periodens store te mester Sen-no-Rikyu (1522-1591) er kendt for sine azaleaer, der blomstrer i slutningen af april og begyndelsen af maj. Hovedhallen stammer fra 1975, da den tidligere bygning blev ødelagt af en brand i 1947 hvor nogle uvurderlige skydeskærme af Kano School malere Eitoku og Sanraku gik tabt. Haven er en beskuelseshave.
Foto: Ka23 13, Creative Commons
Haven siges at være inspireret af bjerget Lu-shan i Kina, og søen minder for en del om den uendelige flod, der snor sig gennem bjerg terrænet. I den sydlig del af haven er størrelsesforhold og perspektiv manipuleret for at skabe dybde. Den spinkle tre-delte bro nær te rummet forstærker søens bredde, mens den bagerste broen er spidset til for at forstærke dybdeperspektivet. Lampen, der lige er synlig bag buskadset på den bageste øst skråning er dimensioneret, så synes at være langt væk.
Vandfaldet, der er havens fokuspunkt var oprindelig et tør-vandfald, nu indeholder vandfaldet en lille tynd strøm, som venligt plasker ned i søen over en tilgroet sten.
På sin vis savnes “strenghed”, når man sammenligner med haver fra Kamakura-perioden, men Edo-perioden overgår den i detaljerigdom. Formen er forskellig fra bestemte mønstre og udtrykket er frit og generøst. (Litt. Japanese Garden nr. 22)
Manju-ji
Foto: Klokketårn i Manju-ji, Zenderafan Creative Commons.
Den højeste pagode (55 m) i Japan. Vandringshave med dam. Anlagt: Edo. Kyoto C – station. Kyoto kortbog 32 D-5 Kujo-cho 1, Minami-ku, Kyoto
Offentlig: 18. april-19. september: 8:30 til 5:00 / 20. september – 19. marts: 8:30 til 4 / 20. marts – 17. april: 8:30 til 4:30 Voksne: 500 yen, børn og unge 300 yen
Set: 00 og 03
Kobo-san Marked – d. 21. i hver måned, og alm. marked den første søndag i hver måned.
1. Gratis indgangsområde med Jikido- og Mieido-hallerne. 2. Hovedområde med den store Kodo Hall (ovenfor) og Kondo Hall (nedenfor), haven og den berømte fem-etagers pagode. Om foråret er der også en lys omkring kirsebærblomsterne om aftenen. 3. Shoshibo ejendom med have. Kun i særlige åbningstider. 4. Homotsukans skatkammer. Kun i særlige åbningstider. 5. Kanchiin-subtempel.
I 794 blev Japans hovedstad overført fra Nara til nutidens Kyoto, der blev omdøbt til “Den kejserlige by Heiankyo” (det tidligere navn på byen Kyoto). Fra indgangen til Heiankyo løb en 84 meter bred avenue direkte nordpå til kejserpaladset midt i byen. Byen var arrangeret symmetrisk på hver side af denne store allé, og alle gader løb præcist nord-syd og øst-vest i et gittermønster. Layoutet af det gamle Heiankyo er stadig synligt i det retlinede mønster af det moderne Kyotos gader. To store vogtertempler blev bygget på øst- og vestsiden af hovedindgangen til den kejserlige by. Templet på vestsiden eksisterer ikke længere, men To-ji, som bogstaveligt betyder “East Temple”, har overlevet til i dag.
Sammen med et tredje tempel kaldet Shingonin var det de eneste buddhistiske templer, der var tilladt i byen, og To-ji er den dag i dag det eneste tempel, som endnu er tilbage fra dengang- hvilket dermed gør det til Kyotos ældste buddhistiske tempel. Af samme grund blev To-ji sammen med 16 andre områder i Kyoto optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 1994.
I 823 ærede kejser Saga munken Kukai og overdrog templet til ham. Kukai gjorde To-ji til det centrale seminarium i Shingon (eller esoterisk) buddhisme og tilføjede forskellige bygninger såsom pagoden og haller. Siden da har To-ji været hovedkvarter for Shingon-sekten af japansk buddhisme. De store bygninger blev beskadiget af jordskælv og brande, men er blevet genopbygget for at bevare det originale layout og de arkitektoniske stilarter. Mange storslåede skatte såsom statuer, udskæringer, malerier og kunstværker er anbragt i disse tempelbygninger.
To-ji er et tempel, der især er kendt for sin pagode, der med sine 55 m og 5 etager er den højeste i Japan. Den nuværende pagode dateres tilbage til 1644 efter at have været brændt ned fire gange siden den oprindeligt blev bygget i det 9. århundrede. Ingen af træsøjlerne stikker ned i jorden. Pagoden står kun på stenplatformen, hvilket gør den til et imponerende eksempel på en jordskælvsbestandig konstruktion.
Hoved-indgangen (Nandai-mon) blev flyttet hertil i 1894 fra Sanjusangen-do Tempel i det sydlige Higashima område. Kodo’en (foredragssalen) er dateret til det 16. århundrede, og den indeholder 21 billeder forestillende Mikkyo (hemmelige buddhistiske) mandalaer. Kondo’en (hovedsalen), der blev genopbygget i 1606, kombinerer kinesisk, indisk og japansk arkitektur, og den indeholder statuer, der afbilleder Yakushi treenigheden (Den healende Buddha).
Tør landskabshave. Haven på sydsiden af Hojo består af et udbredt areal med hvidt sand, kantet på begge sider af sten og buskads. Nyd de strålende røde og gule ahorn i det sene efterår, eller det til tider smukke snedække om vinteren. Litt. Zen Gardens nr.40
Vandringshave med dam. Ude til siden er tsukiyama, hvor te-huset Seirentei er lokaliseret. Illusionen af dyb skov er kreativt blevet designet med brug af store mængder buskads. Litt. Zen Gardens nr.39
Kanchi-in-subtempel
Sub tempel til Toji Tør landskabshave 403, Kujo-cho, Minami-ku Kyoto, 601-8473 Åbningstider: 9-17 (sidste indgang 16.30); Entré: 500 yen for voksne.
Gå nordpå over en smal voldgrav fra Toji, og du kommer til dette lille tempel. Templet er kendt for sine udsøgte haver og et blækmaleri af sværdmanden Miyamoto Musashi.
Templet var tænkt som bolig og studiecenter for munkene i Toji.
Kyaku-den Hall, med udsigt over stenhaven og et tehus, stammer fra 1605 og er klassificeret som en national skat.
Indenfor er hovedbilledet (honzon) af templet, de fem store Kokuzo Bosatsu. Disse er de såkaldte “Visdomsbuddhaer”, der sidder på forskellige mytiske dyr. Disse Buddhaer er af stor betydning i Shingon og er også protektorer for håndværkere og kunsthåndværkere.
Templet er også af betydning for Ju-san Mairi-festivalen, når 13-årige drenge og piger kommer til et tempel eller en helligdom for at bede om visdom og lykke. Templets tilknytning til lærdom gør den attraktiv ved denne højtid.
Oversigt over haver Kyoto centrum
Kyoto bogkort C – 2 s.34 og 35.
Kyoto C – centrum (nordlige del)
I det 16. århundrede beordrede Toyotomi Hideyoshi, at der blev bygget en forsvarsmur rundt om city – området indenfor blev kaldt rakuchu eller det centrale distrikt. Selv om den eksakte grænse er svær at definere i dag, så omfatter det det centrale forretningskvarter. Engang var det Kyotos kunstner- og kulturområde, i dag vrimler det med kontorer, ministerier, banker, restauranter og barer. Selv om rakuchu ligner mange andre storbyer i Japan, er der mange attraktioner i området fx. Imperial Palace, Nijo-jo og et antal museer.
Imperial Palace og Park Vandringshave med stor dam.1569 af Kobori Enshu. Set 03, 23
Sento Gosho en del af Kyoto Imperial Palace og Park. Damhave, vandringshave, tehave. Anlagt: 1634. Edo Set
Nijo Castle – Ninomaru Garden Vandringshave, damhave.1603. Renoveret Edo Set 00, 03, 23
Rakkukudo. Buddhistisk tempel med dam Set 23
Shojoke-in Tør landskabshave. Høje opretstående sten. Heisei Set
Kosho-ji Tehave. Gravmælet til Oribe Furuta. Edo. Set
Tawaraya Ryokan Gårdhave i hotel, moderne tid. Hotel.Set
Misoka-an, Kawamichiya. To Gårdhaver, restaurant. Moderne tid. Set
Sumiya Hotel og Inn Gårdhave, indgangsparti til hotel. Moderne tid. Set
Matsuya doll shop. Dukkebutik. Gårdhave. Set
Kinmata Ryokan. Restaurant. Gårdhave med hegn. Set
Tanakaya doll shop Dukkebutik. Gårdhave med tsukubai og lampe. Set
Kyoto Imperial Palace og Park
Imperial Palace er omgivet af en vidtstrakt park med et indbydende landskab af træer og åbne plæner. Den er perfekt til en picnic, vandreture og sport. Der er gratis adgang til parken. Besøg damhaven i den sydlige del af haven med dens evig sultne karper. Her findes også en cafe. Parken er smukkest i foråret, når det er kirsebærblomstringstid. Den er omgivet af Teramachi-dori og Karasuma-dori mod øst og vest og Marutamachi-dori mod nord og syd.
Kyoto Imperial Palace
Shiyoden, Shishinden Shishinden er den vigtigste ceremonielle bygning inden for paladsets grund. Kejser Taisho og kejser Showas tronceremonier fandt sted her. Hallen er 33 x 23 meter (108 x 75 ft) i størrelse og har en traditionel arkitektonisk stil med et gavl og hippet tag. På hver side af hovedtrappen er plantet træer, som skulle blive berømte og hellige, et kirsebær (sakura) på den østlige, venstre side og et tachibana appelsintræ til højre mod vest. Haven af hvidt grus spillede en vigtig rolle i ceremonien.
Vandringshave med stor dam. Blåregns-gårdhave. Park. Anlagt: Edo 1569 af Kobori Enshu. Kyoto C – center Kyotokort T-5. Kyoto kortbog 35 H-2
Offentlig: Ture kl. 10 og 14 undtagen søndag og lørdag. Ansøgning: Kyoto Office ved Imperial Household Agency (på Goshu området) Set: 03, 23 Adgang: Kyoto Gyoen National Garden og Kyoto Imperial Palace kræver ikke ansøgning og der er gratis adgang. For detaljer om daglig drift, se Kyoto kejserpalads. Åbningstider: September – marts: 9:00 – 15:50 (Sidste entré)16:30 (Lukketid) Oktober – februar: 9:00 – 15:20 (Sidste entré)16:00 (Lukketid) April – August: 9:00 – 16:20 (Sidste entré)17:00 (Lukketid) Lukket: Mandage (Hvis en national helligdag falder på en mandag, er paladset åbent men lukket den næste dag, tirsdag). 28. december – 4. januar Åbningstiderne kan ændres med kort varsel på grund af officielle eller andre operationelle årsager.
Kyoto Imperial Palace. Haven ved Imperial Palace, eller Gosho, er en Edo vandringshave med en stor dam, ca. 7000 m2 stor, designet af Kobori Enshu (1579-1647). Langs bredden af dammen er lagt mørke, flade, runde sten, nogle gange kaldt kastanjesten, der omhyggeligt er lagt ud for at give en følelse af vidde og fredfyldthed.
Det originale Imperial Palace (Kyoto Gosho) blev bygget i 794, og har, ligesom phoenix, gennemgået adskillige genfødsler efter ødelæggelser af brande. Den nuværende bygning, liggende på den anden side og er mindre end originalen, blev konstrueret i 1855 og består af flere strukturer, der afspejler de arkitektoniske stilarter fra forskellige perioder. Ceremonier relateret til kroningen af en ny kejser og andre statsfunktioner afholdes stadig her.
Kenreimon. Den sydvendte portSinmikurumayose set gennem Gekkamon PortenOkurumayoseKenreimon blev brugt til statslige ceremonier, hvor kejseren bød velkommen til en udenlandsk diplomat eller til mange andre vigtige statsceremonier. Shinmikurumayose blev bygget som en ny vognindgang i anledning af kejser Taishos tronceremoni i 1915. Okurumayose indgangen, der blev brugt til officielle besøg af hoffolk, der havde fået tilladelse til at komme ind på paladsets enemærker.OmimaOmima blev brugt til uofficielle ceremonier. Dekorationerne er fra skydedørene i Omina
Havens primære udtryk er den store dam med øer og gangbroer, hvis nordlige og sydlige segmenter blev forbundet med en kort kanal i 1747. Norddammen, Gonaitei, blev udvidet og omarbejdet fra 1684 til 1688; Syddammen, Oikeniwa, er kendt for sin ekspansive “Ocean kyst” med afrundede sten og kirsebærtræer, en kant af blandede naturlige og huggede sten og en separat, diskret dæmning af kvadrerede sten. Dammen indeholder en række meget maleriske øer og seks broer i forskellige stilarter, herunder en med et imponerende blåregn espalier (opført i 1895).
Oikeniwa Garden er en vandringshave, bestående af en stor dam med en kunstig kystlinje mod fronten og trædesten over til en båd fortøjning sted. Der er en bueformet Keyakibashi-bro der strækker sig over dammen.Nordhaven, Gonaitei, her med dens tre forskellige broer
To tehuse fuldender haven: Seika-tei, i den sydlige ende af den sydlige dam; og Yushin-tei på den vestlige side af den nordlige dam.
Sento Palace / Sentō Gosho:
Damhave, vandringshave, tehave designet af Kobori Enshu. Anlagt: 1634. Edo Den sydlige ende af Kyoto Imperial Palace Park. Kyoto Sento kejserpalads kræver en ansøgning for at få adgang. Se Imperial Household Agency’s officielle hjemmeside for at se de seneste oplysninger.
Turister prioriteres og gives adgang til paladset inden for få timer eller dage, mens en japaner (som ikke er ledsager med en turist) må vente måneder. To gange om året, om foråret og om efteråret, når det indre lønkammer er åbent for publikum i adskillige dage, er paladset stopfuldt.
Sento kejserpalads (Sentō Gosho) er et sekundært paladskompleks overfor Kyoto kejserpalads i den kejserligepark. Det blev opført i 1630 som retræte palads for kejser Gomizuno og blev efterfølgende paladset for pensionerede kejsere. Selvom selve slottet gik tabt i en brand i 1854 og ikke blev rekonstrueret, forblev dens haver og tehuse bevaret. Den blev 1. maj 2019 omdøbt til “Kyoto Sento Imperial Palace”.
Haven ved Sento Gosho (Den aftrådte kejsers Villa) er en Edo have der blev fuldført i 1634. Den er et fremragende eksempel på en vandringshave. Af særlig interesse er kastanje-sten-kystlinjen på den sydvestlige side af dammen, som symboliserer en naturlig kystlinje. Stenene var en gave fra Odawara-klanen nær det nuværende Tokyo. Det siges at stenene var samlet i Odawara, og hver især pakket ind i silke før de blev sendt som en gave til kejseren i Kyoto. De er kendt som “To-liter-sten”, fordi hver af dem på den tid havde en værdi af ti liter ris.
Nijo Castle (Nijojo) – Ninomaru Garden
Nijo Castle – Karamon porten
Vandringshave med damhave. Nattergalegulvet. Anlagt 1603 Momoyama. Renoveret i Edo af Kobori Enshu. Kyoto C – center Kyoto kortbog 35 E-3 541 Nijo-jo-cho, Horikawa-nishi-iru, Nijo-jo-dori, Nakagyo-Ku, Kyoto 604-8301
Offentlig: 8:45 til 17:00 (indgang indtil 16:00), Adgang til Ninomaru Palace fra 8:45 til 16:10 Adgang: 800 yen; plus yderligere 500 yen for at komme ind i Ninomaru-paladset. Billet kan købes online.
Set år: 2000, 03 og 23.
Smuk have med en stor dam indeholdende tre øer og masser af sten. Flotte søkanter. Indeholder flere haver bl.a. en mindre damhave med to tehuse. Alt holdes pinligt rent og er yderst velklippet. Flot klippet “kryptomeria-skov”.
Nijo Castle kan opdeles i tre områder: Honmaru (hoved forsvarscirklen), Ninomaru (den sekundære forsvarscirkel) og haverne omkring dem. Hele borgområdet og Honmaru er omgivet af stenmure og voldgrave.
Honmaru og Ninomaru er omgivet af grønne områder og vandrestier med træer.Kirsebærtræer af mange sorter er plantet i hele slotsparken, herunder i en kirsebærplantage næsten 400 kirsebærtræer af sent blomstrende sorter. På grund af de mange kirsebærtræsorter, varer blomstringssæsonen på Nijo Castle normalt fra slutningen af marts og hele april måned.
Nijo Castle blev bygget i 1603 som residens for Tokugawa Ieyasu, den første shogun i Edo-perioden (1603-1867). Hans barnebarn Iemitsu afsluttede opførslen af paladset 23 år senere og udvidede slottet yderligere ved at tilføje et fem-etagers slot.
For at sikre sig mod forræderi, lod Ieyasu de indendørs gulve anlægge som “nattergalegulve”(ubudne gæster blev opdaget ved de talende gulvbrædder), og indrettede hemmelige rum, hvor livvagter kunne stå på vagt og springe frem ved den mindste støj. Fans af ninja-film vil øjeblikkelig genkende disse elementer.
Udsmykningsarbejderne på Karamon porten.
Karamon Gate fra Momoyama-tiden, oprindelig en del af Hideyoshi’s Fushimi-borgen, viser mesterlige træskærerarbejder og metalarbejde. Efter at være gået gennem porten, kommer man til Ninomaru Palace, som er fordelt over fem bygninger med adskillige værelser. Adgangen til bygningerne afhang oprindelig af rang – kun dem af højeste rang havde adgang til de indre bygninger. Ohiroma Yon-no Ma (det fjerde værelse) har bemærkelsesværdige skærmbilleder.
Udsigt over Nijo-jo, fra stedet hvor et fem-etagers vagttårn tidligere stod i det sydvestlige hjørne af Honmaru. Tårnet blev flyttet hertil fra Fushimi-slottet i det sydlige Kyoto. I 1750 blev det ramt af lynet og brændte ned. Det blev ikke genopbygget, men stenvoldene, som det tidligere stod på, står stadig tilbage og giver fin udsigter over Honmaru-goten-paladset, Honmaru-haverne og Kyoto by.
Efter Tokugawa Shogunate fald i 1867, blev Nijo Castle brugt som et kejserligt palads i en periode, før det blev doneret til byen og åbnet for offentligheden som et historisk sted. Slottet blev udpeget som UNESCOs verdensarvssted i 1994.
Ninomaru Garden. Den 4.000 m² vandringshave designed af Kobori Enshu og anlagt i det 17. århundrede indeholder en stor dam med tre adskilte øer, der forbindes af stenbroer, og er omhyggelig velholdt. Selvom det er en vandringshave, er de bedste vue dog inde fra borgen. Haven er designet til at modtage kejseren, når han var på besøg.
Seiryu-en haven blev anlagt i 1965 ved at bruge nogle af bygningerne, træerne og stenene fra haven til Kyoto-palæet til den velhavende Suminokura-købmandsfamilie. Haven er en fusion af østlige og vestlige stilarter. Den japanske have har to tehuse, Koun-tei og Waraku-an, og suppleres af græsplænerne i haven i vestlig stil. Tehuset Waraku-an er bygget af dele af den 300 år gamle tidligere Suminokura Ryoi-residens flyttet fra Takasegawa Ichiofunairi (en adresse i Kyoto) samt havesten fra samme palæ. Tehuset ligger i den vestlige ende af Seiryu-en. Der serveres matcha og sencha grøn te med tilbehør på Waraku-an.
Rokkakudo (Chohoji)
604-8134 Kyoto-shi, Nakagyo-ku, Rokkaku-dori, Higashi-do-in, Nishi-iri-no-mae-cho Rokkakudo ligger kun en kort gåtur sydøst for Karasuma Oike Station på Kyoto metro, lige ved Karasuma Dori. Åbningstider: 6:00–17:00 (8:30–17:00) Adgang: Gratis Set 23
Templet over dammenHovedportenDet sekskantede Rokkakudo tempel
Rokkakudo-templet (Chohoji), fødestedet for ikebana, den særlige japanske kunst at udforme blomsterdekorationer, er formelt kendt som Shiunzan Chohoji-templet. Shotoku Taishi (Prins Shotoku) besøgte først stedet for det nuværende tempel, dengang et ubeboet område, hvor han søgte efter tømmer til opførelse af Shitennoji-templet i Osaka. Det siges, at Buddha talte til Prinsen i en drøm; prinsen byggede derefter et sekssidet tempel i 587 (“rokkaku” betyder sekskantet på japansk), som omslutter amuletten af “Nyoirin Kannon (barmhjertighedens gudinde)”, som han bar. Prins Shotoku var en nøglefigur i udvidelsen af buddhismen i Japan i slutningen af det 6. århundrede. De nuværende tempelbygninger stammer fra 1876, Japans Meiji-periode.
Chozuya, det ceremonielle rensningstedUdsnit af tempel indgangenPilgrimsmunken
Det siges, at Shotoku Taishi havde badet i en dam på nordsiden af Rokkakudo-templet. De buddhistiske præster, der lavede blomsterofringer morgen og aften ved templets buddhistiske alter, boede nær denne dam (det japanske ord for dam er “ike”), i en lille hytte (kaldet “bo”). Af denne grund begyndte folk at kalde præsterne for “Ikenobo”. Ono-no-Imoko, der tjente Shotoku Taishi, siges at være blevet buddhistisk præst og boede her.
De seksten ArhatsHeso-ishiUdsnit af ArhatsDe seksten Arhats (eller Rakan). De stammer oprindeligt fra Indien og er fra Kina bragt til Japan. I Japan er de seksten Arhats særligt populære i zenbuddhismen, hvor de behandles som eksempler på adfærd. I Tibet er de seksten Arhats, også kendt som de seksten sthaviras (‘ældste’), genstand for en liturgisk praksis i forbindelse med festivalen for Buddhas fødsel Heso-ishi. Det betyder “navlesten”. Det siges, at det var grundstenen til det oprindelige tempel. “Navle” er i midten af kroppen, da templet ligger i centrum af Kyoto, kom den til at hedde det.
I Muromachi-perioden (15.-16. århundrede) forvaltede Ikenobo templet, og Senkei Ikenobo og Senno Ikenobo spillede aktive roller i udviklingen af ikebana, og etablerede stillingen som rektor for “kado” eller ikebana. Efterfølgende generationer af Ikenobo-rektorer har tjent som hovedpræster i dette tempel.
Jizo med hatJizu med stensamlingGamle jizuerJizo (jordens livmoder), er lavet i billedet af Jizo Bosatsu, værgeguddommen for børn og rejsende. Jizo-statuer er lavet af sten, som siges at have en åndelig kraft til beskyttelse og for lang levetid, hvilket går tilbage til shinto religionen. Som en venlig handling rejser man stenbunker foran en jizo for at reducere deres arbejdsbyrde. I de kolde måneder vil de lokale tage sig af jizo ved at iklæde dem med røde hagesmække og hatte. Det er en gestus for at hjælpe den buddhistiske munk. Farven rød i Japan afværger sygdom og fare, så det er den perfekte farve til en skytsguddom. Farven gul har altid været forbundet med solen i Japan. Solen er en meget vigtig del af japansk kultur og ses som et symbol på liv, vækst og energi. Solen siges også at repræsentere kejseren, hvilket gør gul til en meget vigtig farve i det japanske samfund. Gul er også forbundet med lykke og lykke. På japansk betyder ordet for gul, ki, også “lykke”.
Shojoke-in
Tør landskabshave. Høje opretstående sten. Reven grus i cirkel. Anlagt: af Ono Masaaki. Kyoto C – center Kyoto kortbog 35 I-1
Adresse: 95 Kitanobecho, Kamigyo-ku, Kyoto. 10 minutters gang fra Kyoto busstoppested “Kawaramachi Imadegawa” 5 min. gang fra Kyoto city busstoppested “Furitsu Idai Byoin Mae”
Shojoke-in Temple er et af de syv store hoved templer i Jodo Sekten (buddhismens rene land sekt), og ligger i Sakyo Ward, Kyoto City. Templet blev grundlagt af Ennin i Heian-perioden efter ordre fra kejser Seiwa.
Navnet betyder “tempelsalen for den rene lotus”, fra ideen om et praksissted, der er lige så rent som lotusblomsterne, der vokser i det rene land.
Templet blev bygget efter ønske fra Kejser Seiwa under Jogan æraen (859-877). Haven er på alle fire sider omgivet af en stor hojo, lille hojo, mesterens opholdsrum og terummet. For at give haven en front ud til alle bygninger er den designet som en cirkel. Ringen af hvidt samd i centrum symboliserer glorieudstrålingen bag Buddha såvel som månens cirkulære glød. Linjerne, der udgår herfra er stråler. Mosbunden inden for ringen er en trane ø, hvor de to opretstående sten er tranens vinger. Øen er også en del af anden og tredje stengruppe, som symboliserer de tre buddhistiske billeder (sanzon). Stenen nær brønden symboliserer en skildpadde ø. De klippede satsuki, der er plantet rundt i havens kanter, nær bygningerne, skjuler at haven er i flere niveauer. Uden buskene havde bygningerne fremstået uharmoniske, idet buskene trækker dem ned i haven og giver dem sammenhæng. Haven er designet af Ono Masaaki.
Tawaraya Ryokan / Hotel
Gårdhave i hotel, moderne tid. Kyoto C – center Kyoto kort U-7, Hotel 43. Kyoto kortbog 35 H-4
To Gårdhaver, restaurant. Moderne tid. Kyoto C – center Kyoto kortbog 35 H-4. Kyoto. Map 10, nr.21. På vestsiden af Fuyacho-st., Nord for Sanjo-st. tel.:075-221-2525 Åben: 11:00-20:00, lukket torsdage.
Misoka-an, Kawamichiya er en restaurant. Maden er også god, og der er en engelsk menu til at hjælpe dig med at vælge. Forvent at betale omkring Y 1500. (2023).
Traditionen med Soba (boghvede nudler) går tilbage til begyndelsen af det syttende århundrede. Restauranten har eksisteret i omkring tre hundrede år. Misoka henviser til en længe forsømt skik med at spise nudler som held og lykke den sidste dag i hver måned. Det er stadig almindeligt at spise nudler kaldet Toshikoshi-soba nytårsaften. Butikken laver også cookies af boghvede mel kaldet “Soba-horu”. Småkagebutikken, der blev bygget i slutningen af Edo-perioden, ligger stadig rundt om hjørnet ved nudelbutikken.
Når det er sommer, er der sat en bænk ud i haven. En stråskærm og en parasol skygger for sommerens sollys, og giver et roligt vue. De plantede træer og de duggede sten forstærker skønheden. Haven er meget lille, og ligger langt inde i lokalet, væk fra indgangen. I haven ses en vandsten lavet af natursten, og de tilfældigt lagte trædesten giver en følelse af ydmyghed og alderdom. Når man placerer sig ved frokostbordet, kan man se havens elegance.
Sumiya Ryokan
Gårdhave, indgangsparti til hotel Anlagt: Tidlig Showa. Moderne tid af Uekuma Kyoto, C – center Kyoto kortbog 35 H-4. Kyoto kort U-7 (Hotel 42) Adresse: Ligger i centrum af Kyoto lige i nærheden af Nishiki-markedet. Fuya-cho Sanjyo Kyoto-shi , Nakagyo-ku Kyoto
Gårdhave som indgangsparti til et traditionelt hotel i Kyoto. Der ses en sekskantet lampe til venstre, trædesten af Kurama sten, japansk laurbærtræ, gitter-vinduer osv. Indgangen signalerer, at gæster er velkomne. Dette er skabt af den kendte kunstner Uekuma i den tidlige del af Showa-æraen. Når trædestenene er gjort våde, fremstår de specielt smukke.
Kinmata Ryokan / Restaurant
Gårdhave med hegn. Kyoto C – center Kyoto kortbog 35 H-5. Kyoto Map10 nr.70 Kinmata: Gokomachi nakagyo-ku Kyoto
Tanakaya doll shop
Dukkebutik. Gårdhave med tsukubai og lampe. Kyoto C – center Kyoto kortbog 35 H-5. Kyoto map.10 nr.77
Oversigt over haver Kyoto centrum – nord
Kyotokort C – 3
Kyoto C – nord
Toriiwa-ro kro. Gårdhave. Gæstgiveri. Moderne tid. Set
Myoren-ji Tempel. Tør landskabshave, Gårdhave Moderne tid. Showa. Set 03
Kyoho-in Garden. Tør landskabshave. Moderne tid. 1963. Shigemori Mirei. Ikke fundet 03 Set
Omote Senke. Tehave. “Bjergvandringstur” på vej til tehus. Momoyama. Set
Ura Senke.Tehave. Tre haver: Ydre- indre og aller-inderste have. Edo. Set 03
Rakusho Ryokan. Restaurant. Gårdhave. Set
Shokoku-ji Tør landskabshave. Revet grus. Edo. Renoveret: Showa. Set
Mushanokoji-Senke. Tehave: Kankyu-an. Edo af Ichio Soshu. Set
Kyoto C – nord nord (andet kort)
Kamigamo-jinja Shrine. Gårdhave med bambus, en af de ældste helligdomme. Set
Toriiwa-ro kro
Gårdhave. Gæstgiveri. Moderne tid. Kyoto C – nord Kyoto kort S – 4-5. Kyoto kortbog 36 E-5. Adresse: Kyoto-shi Kamigyo-ku Gotsuji-dori Chiekoin Nishi-iru Minami-gawa Beliggenhed: Fra krydset mellem Imadegawa og Chiekoin gader, gå nordpå på Chiekoin til den første gade, som er Itsutsujicho og drej til venstre. Toriiwaro er mindre end et minuts gang og ligger på venstre (syd) side af gaden. Du kan komme til Imadegawa – Chiekoin med bus.
Toriiwaro ligger i hjertet af Nishijin, det gamle distrikt i Kyoto for obi- og kimonovævning. Området ligger de ældste traditionelle machiya-huse. De mest spektakulære var handelshuse, der normalt handlede med kimono og obi. Da Japan ændrede sig i 1970’erne og 80’erne, gik de fleste af disse virksomheder konkurs, da de ikke var i stand til at ændre sig med tiden. I dag er meget af det gamle Nishijin gået tabt for tankeløs udvikling, men mellem parkeringspladser, plasthuse og badeværelsesfliser dækkede lejlighedskomplekser er der stadig en hel del machiya tilbage. Mange går dog tabt. Nogle er forfaldne og nogle er kærligt vedligeholdt og andre igen er omhyggeligt renoveret.
Nishijin er et område i Kyoto, som tilrejsende ikke vil gå glip af, og Toriiwaro er et godt sted at spise et måltid og opleve en machiya indefra.
Haven er opdelt i rum med et træ-hegn og et Kinkaku-ji-stil hegn, med en gigantiske vandsten i hjørnet og bl.a. tre smukke stenlamper.
Gårdhaven: Tsubo niwa – og te-havens indflydelse på designet.
Kulturelt, havde te-haven den største indflydelse på gårdhavens design. Te-verdenen blev synonym med “høj-kultur” i Edo tiden, og selvom det kun var få, der søgte et beskedent te-liv – “livet som kunst”, som Sen no Rikyu menes at have fremsagt – så blev kendskabet til te og besiddelse af te-redskaber (incl. te-rum og haver) essentiel for bymennesket.
Derfor udviklede de fleste gårdhaver sig i “te-stilen”, med stenlamper, tsukubai-sten og endog trædesten, hvad enten de førte til et te-hus eller ej. Inspireret af det fysisk begrænsede rum, skabte designere haver som redefinerede versioner af te-haver. Et eksempel på denne stil, indeholder blot de mest essentielle elementer – en lav vandsten, en sten med lyshus eller en lille klynge bambus.
Templet blev etableret i 1295 som Myorengeji, men blev i 1394 genopbygget og begyndte at bruge navnet Myoren-ji. Det blev derefter ødelagt i 1536 og genopbygget i 1542. I 1587 blev Myoren-ji flyttet til sin nuværende placering. Blev ødelagt ved en brand i 1788. Genopbygningen startede i 1789.
Hovedscenen i Myoren-ji er dens sten- og moshave med et usædvanligt brug af store rhododendron buske og trimmede fyrretræer. Myorenji plejede at være omgivet af små huse, indtil en skole blev anlagt og der blev straks bygget et hegn ved kanten af haven. Træerne er plantet for at kunne maskere skolen
Havens seksten sten siges at symbolisere bodhisattvas, som springer frem fra jorden.
Kyoho-in Garden
Tør landskabshave. Moderne tid. 1963. Designer: Shigemori Mirei Kyoto C – nord. Yuigi: 12a eller 12b? (Taishogun NV) Kyoto kortbog 37 F-4 eller 36 C-6. Adresse: 515-8 Myokenjimaecho Teranouchidori Shimmachi Nishi Iru, Kamigyo-ku, Kyoto 602-0005
Kyoho-in Garden er en tør landskabshave skabt af Shigemori Mirei i 1963. De kurvede kystlinjer, hvor mosbakkerne og det hvide sand mødes, er smukke. Ud over de fyldige hække i baggrunden, er beplantningen holdt på et minimum, således at de understregende momenter er stenarrangementerne og mosbakkerne. Det er en have med en decideret skarpt, ren-klippet kvalitet. Litt. Masterpiecec of Japanese Garden Art 4 nr.66
Omote Senke / Fushin-an Garden.
Tehave. “Bjergvandringstur” på vejen til et tehus. Anlagt: Momoyama Kyoto C -3 nord Kyotokort S-4 Kyoto kortbog 37 F-49
Haven ligger op til te-husene: – Fushin-an – Zangetsu-tei – Temsetsu-do.
Omote Senke’s Roji. Ved residensen til Omote Senke i Kyoto, går man gennem indgangen til roji (roji-gushi) til “soto koshikake” (ydre ventebænk), hvor man finder et område mellem to gærde kaldt “nakakuguri”.
Ved porten vil værten møde dig og føre dig til “Fushin-an” tehuset, først gennem “nakaroji” (mellem-roji) til haven med en løvhytte, kaldt “Zangetsu-tei”. Du går gennem en anden middle-gate “Baiken-mon” til “uchi-roji” (indre roji), hvor det forventes at du vasker hænder og mund. “Uchi koshikake” (indre ventebænk) og “suna setchin” (simpelt hvilerum), hvilke aldrig bruges, findes her.
Hvis du går til højre fra det ydre ventested, vil du gå ad trædesten og en nubodan indtil du når en anden roji, som er forbundet, ved “agesudo gate” (hængende dør), med “Tensetsu-do”.
Bag “agesudo gate”, findes “kare bagare” (et tørt åløb). En stenbro krydser over den imaginære flod symboliseret ved sten. Efter at være gået over stenbroen, skal du op ad en mindre skråning dækket med fliser. Når du når toppen af bakken, drejes til venstre for at komme til Tensetsu-do. På venstre hånd er en tsukubai placeret i tørløbet. Dette giver fornemmelsen af at vaske hænder i det øvre åløb i bjergene, hvor du tidligere havde krydset det nedre åløb.
Vandstenen er lavet af en naturlig sten, og den er placeret på den anden bred af tørløbet. Effekten er et fredfydt sted dybt inde i bjergene.
I denne særlige roji udføres “mukae-tsuke” modtagelsen ved stenbroen over tørløbet. Ideen er, at værten kommer ned langs passet fra sin bjerg-løvhytte for at byde gæsterne velkommen ved foden af bjerget, hvor der er en lille bro over klart vand.
Bjergturen til Tensetsu-do foregår på rå små sten, som tydeligt indikerer dyb bjergatmosfære. Det siges at Rikyu designede stien. Han fandt det interessant at iagttage småstene, der var blevet synlige efter et regnvejr i bjergene, han blev så imponeret, at han besluttede at “gendigte” oplevelsen i roji. Rikyu’s mål er med succes lykkes i det nuværende design. Litt. The Tea Garden s.110
Ura Senke
Tehave. Tre haver: Ydre- indre og aller-inderste have. Anlagt: Edo. Momoyama tehave Kyoto C-3 nord Kyoto kortbog 37 F-4 Beliggendhed: Urasenke Chanoyu Center, Horikawa-dori Teranouchi agaru, Kamigyo-ku, 602-8688 Kyoto Ikke åben for offentligheden. Ansøgning skal ske via et brev rettet til Iemoto, den nuværende leder af Ura Senke.
Ura Senke. Ved Yuin. Edo. Ura Senke blev grundlagt af Genpaku Sotan, et barnebarn af Senno Rikyu. Der er et utal af tehuse: – Konnichi-an – Yuin – Kanun-tei – Mushiki-ken – Totsutotsu-sai – Hosen-sai – Tairyu-ken.
Urasenke’s roji: Roji til Urasenke residens består af tre haver: Soto (yder), uchi (indre) og oku (allerinderst). Trædestenene deler sig i to ved soto Koshikake (ydre ventebænk). De to stier går parallelt til Konnichi-an tehuset, og løber herefter samlet til Yuin (et terum).
Hvis man går venstre om ventebænken, når man Kanun-tei (løvhytte i haven) via en middle-gate med en trædør (sarudo). Yakuishi nøglestenene ved sarudo-gate er lavet af forskellige slags og i forskellige farver. En del af nobeishi (en lang trædesten) er placeret her – og den anden ende af nobedanen, som er højere end den første, servicerer en tsukubai.
Tsukubai’en er et minde om Rikyu, og kaldes Kosodeishi no chozubachi (vandsten af et bundt silkeklæde -sten). Efter at have vasket hænder og renset mund ved tsukubai’en, fortsættes mod Konnichi-an.
Hvis man går højre om fra ventebænken går man ad trædestien til man når en bambuslåge: Take-mon. Når stien møder trædestien fra Konnichi-an, drejes til højre hvor der er placeret fliser. Disse kurver let, og ved nærmere eftersyn fremtræder de meget smukke og med mindre variationer.
En tuskubai er placeret på højre side, hvilket er endnu et minde om Rikyu, kaldt Yohobutsu no chozubachi (vandsten af Buddha i de 4 retninger). Trædestenene herfra og til Yuin, kaldes “mame-maki” (bønne-kast) stenene. Et stort antal sten er lagt ud som spredte bønner. Disse sten menes at være opfundet af Sen Sotan.
Østsiden af Yuin er adskilt ved et kuromoji-gaki (krydre-busk-hegn) idet det danner den aller-inderste have lige foran Rikyu-do (Rikyu hallen). I den aller-inderste have er der den inderste ventebænk med dertil hørende suna sektion (toilet). På vejen fra Yuin til indre ventebænk finder man en brønd, kaldt kikunoi, og ved siden af brønden står en kæmpe gingko, kaldt Sotan Gingko Træ.
I den aller-inderste roji er der placeret en middle-gate i “agesudo” stil, så denne have i Ura Senke er af typen “niju (dobbelt) roji”.
Urasenke Foundation: Beliggenhed: Urasenke Foundation (HQ). Ogawa Teranouchi agaru Kamikyo-ku, Kyoto 602-0061 Japan Alle der er interesseret i teceremonien bør gøre et stop ved Urasenke Chado Research Center (map 7). Urasenke er Japans største teskole, og gæster hundreder af studerende hvert år, som kommer fra hele verden, for at fortsætte deres studier i “teens vej”.
Galleriet på 1. og 2. sal indeholder kvartalsudstillinger af te relateret kunst. Mandag lukket. Slå til hvis der er en forestilling under dit besøg. Indgangen koster 80 yen, hvilket inkluderer en skål te og en sød kage.
Konnichi-an bibliotek har mere end 50.000 bøger, plus videoer om te, som kan ses.
Shokoku-ji / Sokoku-ji
Tør landskabshave. Revet grus. Anlagt Edo. Renoveret: Showa. Kyoto C – nord Kyoto kortbog 37 H-5
Beliggenhed: Imadegawa-dori, Karasuma Higashi-iru Kamigyo-ku, Kyoto 602-0898 Japan En stille oase omgivet af et gammelt kvarter og Doshisha University og placeret lige nord for kejserpaladset, Offentlig: 10:00-16:30
Shokoku-ji tempel:
Shokoku-ji, officielt Mannenzan Shokoku Joten Zenji, hovedkvarter for Rinzai Shokoku-ji skole, ligger i en gammel fyrretræslund nord for Doshiha Universitet. Den blev grundlagt i 1392 af den tredje Ashikaga Shogun, Yoshimitsu. Den oprindelige bygning blev næsten helt ødelagt under borgerkrigen i 15. årh. Indenfor den udstrakte grund huser Jotenkaku Museum skatte fra Kinkaku-ji og Ginkaku-ji.
Shokoku-ji blev bygget i regi af Shogun Ashikaga Yoshimitsu (1358-1408), med Buddha Hall (Butsuden) færdiggjort i 1394 (Shitoku 1). Derefter blev komplekset hærget af brande og genopbygget adskillige gange. Ved den sidste store brand i 1788 (Tenmei 8) brændte næsten alle de vigtigste tempelbygninger ned og efterlod kun Dharma Hall (Hattô) og Imperial Gate (Chokushimon) intakt. Et maleri med titlen Berømte steder i hovedstaden (J., Miyako meisho zu-e), der dateres til 1780 (An’ei 9), skildrer ganske præcist udseendet af tempelområderne før Tenmei-ærabranden.
Tegnene for “shokoku” betyder “en person, der hjælper landet”, der stammer fra et kinesisk ord, der betyder “premierminister”, mens “ji” betyder “tempel”. Navnet menes at afspejle det faktum, at templet blev bygget af shogun Ashikaga Yoshimitsu.
Billede: Den simple tør landskabshave er passende for et zentempel med et klart og storladent udtryk. Sten-arrangementet mod øst blev delvist renoveret i Showa. Den opbyggede bakke i baggrunden og det flade rum skaber en dobbelt effekt.
Shokuku-ji-templets grund indeholder ialt 21 undertempler.
Zuiho-in er åben for offentligheden i november og er værd at se for sine dekorerede skydedøre (fusuma), samt dejlig indvendig have med to damme, vandfald og stenbro.
Andre undertempler i Shokokuji omfatter Jisho-in (Det barmhjertige lys tempel), som oprindeligt stammer fra 1405. Jisho-in er eido eller “gravvogtertempel” for Shogun Ashikaga Yoshimitsu og bærer hans buddhistiske navn (skænket efter døden) – Jisho.
Zuiho-in (Ikke at forveksle med templet i Daotoko-ji tempelområdet.) Åben for offentligheden i november måned og er værd at se for sine dekorerede skydedøre (fusuma), en dejlig indvendig have med to damme, vandfald og stenbro.
Jisho-in
Beliggenhed: Adresse:703, Sokokujimonzencho, Kamigyo-ku Kyoto-shi, Kyoto, 602-0898, Japan Offentlig: 10-16
Jisho-in (Det barmhjertige lys tempel) undertempel til Shokokuji blev oprindeligt bygget i Muromachi-perioden 1405 af en zenpræst og 13. abbed i Shokoku-ji, Chuen ZAICHU. Det oprindelige navn på templet var Daitoku-in. Da Yoshimasa ASHIKAGA, der opførte Ginkaku-ji, døde i 1490, blev templet hans familietempel dvs. eido eller “gravvogtertempel” der bærer hans buddhistiske navn (skænket efter døden) – Jisho. I den tidlige Edo-periode havde Kinshuku Kentaku, den 19. hovedpræst, og den kejserlige prins Toshihito HACHIJONOMIYA), barnebarn af den hundrede-sjette kejser Ogimachi, et venskabeligt forhold. Den kejserlige prins var den, der byggede Katsura Imperial Villa (桂離宮).) Kinshuku Kentaku havde også et dybt forhold til SEN no Sotan (千宗旦), som var grundlæggeren af Sotan-skolen (en af teceremoniernes skole), hvorfor der i haven findes et tehus ved navn Ishinsitsu.
Rinko-in
Rinko-in ligger lige nord for Shokoku-ji. Undertempel til Shokoku- ji-templet. Er normalt lukket, kan dog have åben ved særlige lejligheder.
Kankyu-an (Mushanokoji-Senke)
Tehave. Anlagt: Edo af Ichio Soshu Kyoto C-3 nord Kyoto kortbog 37 F-6 Beliggenhed: Nishi – Mushanokouji – cho.
Sen no Rikyu er den mest berømte japanske temester og grundlægger af den japanske måde at servere te på. Efter at hans barnebarn døde, grundlagde hans arvinger tre forskellige skoler for den japanske måde at servere te på. En af disse skoler er Mushanokōji-senke. Det blev genopbygget i 1926 efter en ødelæggende brand.
Tehaven er meget berømt.
Billede: Mushanokoji-Senke. Middle Gate. Edo. Ichio Soshu, den anden søn af Sotan, byggede Kankyu-an ved det nuværende Mushanokoji Ogawa Higashi, da han trak sig tilbage. Billedet er en del af havens middle-gate. Amigasa gate, med et rustikt tagspånstag, er tegn på en smagfuld hytte.
Kamigano-jinja er et af japans ældste helligdomme, og den dateres til grundlæggelsen af Kyoto. Den blev etableret i 679 og dedikeret til Raijin, tordenens gud.
Beliggende i det nordlige Kyoto er Kamigamo Jinja, en af Kyotos UNESCO World Heritage Sites. Med en rig historie som en af de ældste Shinto-helligdomme i Kyoto er Kamigamo-helligdommen traditionelt forbundet med Shimogamo Shrine mod syd, med de to samlet omtales som Kamo Shrines. Helligdommens grunde kombinerer naturområder og vidder af bleg grus, med bygningernes kontrast. Et ret interessant syn på grunden findes foran tilbedelseshallen i form af to sandkonstruktioner kaldet tatesuna, som repræsenterer det guddommelige bjerg. Nogle gange er helligdommens hellige hest opstaldet på ejendommen, og temaet om yatagarasu, en legendarisk trebenet krage, kan findes i former som de krageformede omikuji. Vært for festivaler som Aoi Matsuri, en af Kyotos tre mest berømte, er den gamle Kamigamo-helligdom altid et besøg værd.
Alfabetisk oversigt over tempelområder, tempelhaver, øvrige haver m.fl. i Kyoto og omegn.
Listen dækker absolut ikke alle templer og haver i Kyoto, men formentlig et udsnit af de vigtigste haver. Der er angivet årstal ud for de haver, jeg selv har besøgt. Listen her er fra 2005 med senere tilføjelser.
Almindelige japanske betegnelser for haver og templer:
Shinto helligdom (shrine): jinja, jingu, taisha eller –gu. Buddhistisk tempel (tera): -in eller –an betyder et mindre buddhistisk tempel, hvor -ji eller dera betyder et større tempel. Hondo: hoved hallen i et tempelkompleks. Have: Niwa, teien, -tei, -en. Park: koen
Oversigt over Kyotos haver. Kyoto: Øst (Ø-nø og Ø-sy)
Listen dækker absolut ikke alle templer og haver i Kyoto, men formentlig et udsnit af de vigtigste haver. Der er angivet årstal ud for de haver, jeg selv har besøgt. Oversigten er udarbejdet i 2005. Praktiske oplysninger er søgt opdateret, men skal tages med forbehold. Billeder er på vej.
Kyoto Øst
Den østlige del af Kyoto, raku-to, især Higashiyama distriktet (Østbjergene), fortjener højeste prioritet for sine fine templer, fredfyldte spadsereture og den traditionsfyldte atmosfære af Gion. Det dækker et langt smalt område mellem Kamo-gawa floden og de østlige bjerge, der strækker sig fra nord til syd. Det er et ideelt område til fodture. Tillad mindst en hel dag til den nordlige sektion, og en anden hel dag til den sydlige.
Spadseretur: Filosof-stien Det nordlige Higashiyama – hel dag, 6 km
Distrikt: Higashiyama-ku
東山区 higashiyama-ku
I det østlige Kyoto, når du har krydset Kamogawa-floden, finder du den mest kulturelt rige del af byen: Higashiyama. Distriktet fik navnet fra Higashiyamas kulturelle storhedstid i det 15. århundrede. Centrum for Higashiyama-kulturen var det, der nu er Ginkakuji-templet.
Højdepunkter: Heian-jingu, Nanzen-ji, Murin-an Villa, Eikan-do Tempel, Filosof-stien, Kano Shoju-an Teahouse, Honen-in, Ginkaku-ji, udsigtspunkt over byen. Se område: Ø -nø (stien går over både den nordlige og sydlige østside) Se beskrivelse
Indholdsoversigt
Kyoto Ø – nø
Ginkaku-ji Tempel (Sølvtemplet). Vandringshave og tørhave. Set 00, 23
Honen-in Tempel. Gårdhave, tempelhave. Set
Anrakuji-templet Tør landskabshave. Grøn bund. Azalieklip. Edo
Reikan-ji
Otoyo-helligdommen
Eikando-templet (Zenrinji) Set 2023
Chion-ji Tør landskabs have. Fin gårdhave. Set 03
Chion-in Vandhave tør klippehave Set 03
Shoren-in
Shogunzuka. Høj i gravet statue af krigsherre. Tør landskabshave. Set
Seifuso Garden. Vandhave med grøn bund og klippede azalier. Meiji. Lukket 03
Filosofstien. Spadser sti. Set 03
Rurikoin
Shugakuin Imperial Villa Vandringshave. 3 kejservillaer/damhaver.
Bishamon-dō
Kyoto Ø – sø
Konkai-Komyo-ji. Tempelområde. Set
Saio-in Garden Tehave. Tehus. Vue over byen. Set
Saiun-in Garden. Tør landskabshave. Anlagt: Showa. Set
Shinnyo-in. Tør landskabshave. Grøn bund med flod af flade sten. Set 03
Heian-jingu Shrine Paradishave, søhave. Set 00
Kahitsukan. Gårdhave. Kyoto Museum of Contemporary Art. Set
Murin-an Villa Lille vandringshave. Te-have. Elegant villa. Set 00
Nanzen-ji. Tempelområde. Set 00
Hojo Garden. Zen-have. Den smukkeste. At krydse med tigerunger. Set 00 Set 03
Konchi-in Tempel. Tørhave. Trane- og skildpaddehaven.Set 00, 03 2023
Nanyo-in Tempel. Gårdhave. Set
Nanzen-in Garden. Vandringshave med dam. Grøn bund. Set 03
Tenju-an. Tørhave. Damhave med koier. Set 00, 2023
Kennin-ji. Tempelområde. Set 03
Kennin-ji Tempel. Tørhave med 15 sten. 1202. Første Zentempel i Kyoto. Set 03
Toyo-bo. Tehave i hovedbygningen til Kennin-ji. Edo. Set
Reito-in. Damhave til beskuelse. Set
Kyusho-in. Damhave til beskuelse. Set
Ryosoku-in Tempel. Tehave med dam. Anlagt Edo. Set
Kodai-ji Tempel Vandringshave. Te-have. Flere haver. “Highlight” Set 03 v. nat
Entoku-in. Subtempel til Kodai-ji Tør landskabshave. Grøn bund. Set
Shinnyo-do
Gennemgang af områdernes haver og templer
Oversigt over haver Kyoto Ø – nø
Ginkaku-ji Tempel (Sølvtemplet). Vandringshave og tørhave. Set 00
Honen-in Tempel. Gårdhave, tempelhave. Set
Anrakuji-templet Tør landskabshave. Grøn bund. Azalieklip. Edo
Reikan-ji
Otoyo-helligdommen
Eikando-templet (Zenrinji) Set 2023
Chion-ji Tør landskabs have. Fin gårdhave. Set 03
Chion-in Set 03 Vandhave tør og klippehave
Shoren-in
Shogunzuka. Høj i gravet statue af krigsherre. Tør landskabshave. Set
Seifuso Garden. Vandhave med grøn bund og klippede azalier. Meiji. Lukket 03
Filosofstien. Spadser sti. Set 03
Rurikoin
Shugakuin Imperial Villa Vandringshave. 3 kejservillaer/damhaver.
Ginkaku-ji Tempel – Sølvtemplet.
Vandringshave og tørhave. Anlagt: 1482 (Haven færdig). Muromachi. Design: Yoshimasa Asikaga. Kyoto Ø – nø Kyotokort W-5. Kyoto kortbog 41 H-2 Beliggenhed: 2 Ginakuji-cho, Sakyo-ku, Kyoto 606-8402 Japan Transport:Bus: Det nærmeste stop er Ginkakuji-mae. Der er dog mange flere buslinjer ved Ginkakuji-michi stoppestedet, som kun er omkring 150 m væk. Offentlig: Sommer (1. marts-30. nov.): 8:30-17:00 Vinter (1 dec.-27. febr.): 9:00-4:30 (500 yen)
Set år 2000: Smuk have. Duggen sad denne tidlige morgen i havens mosbund og øvrige løv. Et smukt lys glimtede ned gennem havens lette løv. Haven overraskede. Den bredte sig op ad Kyotos bjergskråninger, og gav dermed mulighed for en længere spadseretur med udsigt over haven og Kyoto by.
Set år nov. 2023: Det smukkeste efterårsløv.
Ginkaku-ji Tempel (sølvpavillionen). Ginkaku-ji, ligesom Kinkaku-ji, betragtes som en gren tempel af Shokoku-ji. Dens officielle navn er Tozan (Eastern Mountains) Jisho-ji. De blide bakker, der strækker sig langs den østlige kant af Kyoto kaldes Higashiyama (“østlige bjerge”) og er fra gammel tid blevet betragtet som havende en feminin mildhed. Som et hyppigt emne for poesi, er disse bjerge en meget værdsat del af landskabet i Kyoto. Toppen kaldet Nyoigatake (også kendt som Daimonjiyama) er kendt som stedet for bålet i form af karakteren dai (“stor”) som er synlig fra byen den 16. august under Bon-festivalen. Ginkaku-ji ligger ved foden af Daimonjiyama. “Filosofstien”, opkaldt efter en yndlingsvandring af filosofen Nishida Kitaro (1870-1945) er en berømt rute til fremvisning af kirsebærblomster om foråret og ildfluer om sommeren, og efterårets farver løber forbi hovedporten.
Ginkaku-ji blev navngivet i Edo-perioden i modsætning til Kinkaku-ji (Guld pavillonen). Ashikaga Yoshimasa, den 8. shogun i Muromachi-shogunatet, byggede oprindelig Ginkaku-ji som Higashiyama-den-paladset. Efter Yoshimasas død blev paladset et Zen Rinzai tempel opkaldt efter Yoshimasa’s posthume buddhistiske navn “Jisho-in”. Yoshimasa blev familiens overhoved i en alder af 9 og shogun i en alder af 15 år. Han brugte sit liv på at forfølge æstetisk skønhed. Hans Higashiyama-den-palads afspejlede essensen af Higashiyama-kulturen med raffineret enkelhed. Ginkaku-ji bevarer stadig Yoshimasas æstetisk søgende ånd selv mere end 500 år senere.
Haven blev færdiggjort i 1482. Der er en hvid sandhave og et konisk sandbjerg nær indgangen til vandringshaven. Pavillonen, som skulle have være dækket med sølv, er en ren trækonstruktion, men ikke desto mindre kaldes den stadig for sølvpavillonen.
Ødelæggelse og genopbygning. I 1550, mod slutningen af Muromachi-shogunatet, fandt der et slag sted mellem Miyoshi Chokei (også Nagayoshi, 1522-64) og den femtende Ashikaga shogun Yoshiteru (1536-65) i nærheden af Jisho-ji. Med undtagelse af Sølvpavillonen og Togudo blev alle bygninger på grunden ødelagt af brand. Da Oda Nobunaga (1534-82) byggede Nijo Castle til Yoshiteru, fjernede han desuden de berømte sten Kuzan Hakkaiseki (“Stenene fra de ni bjerge and otte have”) fra haven ved Jisho-ji. Templet henfaldt, da Muromachi-shogunatet faldt. I 1615, i begyndelsen af Edo-perioden (1615-1868), udførte Miyagi Tamba no Kami Toyomori en storstilet restaurering af templet og skabte i vid udstrækning den nuværende Ginkaku-ji. Selvom det oprindeligt blev bygget som en bolig for shogunen, blev bygningerne og haverne med denne restaurering tilpasset i en stil, der passer til et Zen-tempel.
Turen mod hovedindgangsporten foregår via en sti flankeret af høje hække, før der skarpt drejes ind på det omfattende område. Spadserestier fører gennem haverne, der er anlagt af maleren og designeren Soami. Haven indeholder pertentlig revet hvidt sand (kogetsudai), som er designet til at reflektere månelyset og forøge havens skønhed om natten. Som supplement til Buddha-billederne i forhallen, Togudo (Yoshimasa’s residens), findes en statue af Yoshimasa klædt i en munkekutte. Et lille terum her, siges at være det ældste i Japan (lukket for publikum).
Hvidt sand – shirakawa suna: Hvidt sand er blevet synonymt med Japanske haver. Den tidlige brug af hvidt sand kan have været en genskabelse af de “hellige steder”, kekkai”, lysninger lavet i skoven rundt om et særligt træ eller sten. Det er almindeligt i nutidens shrines at sprede hvidt sand på den hellige grund som et tegn på renhed – en praksis som kan stamme fra tidligere tider.
I Kyoto er hvidt sand let tilgængeligt, da det er et lokalt materiale. En stor del af bjergområdet, som flankerer Kyoto’s østside, Higashi-yama, er dannet af lys granit, sammensat af tre mineraler: hvidt feldspat, grå kvarts og sort glimmer. Med vejrliget nedbrydes granitten, og den deler sig til store granulatsandkorn (masago), som løber ned i de lokale vandløb og floder. Resultatet er blevet, at hovedfloden fra disse bjerge kaldes “Den hvide Flod” (Shirakawa), og sandet kaldes shira-kawa-suna. Mens stenene primært er hvide, er de mindre stykker grå og sorte, hvilket blødgør den visuelle effekt, og udtrykket bliver mere komplekst og mindre irriterende for øjet, end f.eks. ren hvid marmor.
Ginshadan. Foran abbedens kammer er der stablet hvidt sand op for at danne den trappelignende Ginshadan og den afstumpede keglestruktur af Kogetsudai. Ginsadan (sølv-sand-sø), er blevet revet i de samme bølgelignende mønstre siden de blev tilføjet haven i Edo-tiden, og deres design skaber et bemærkelsesværdigt bølge, når farverne reflekteres af lyset samt skygger. Folkloren siger, at Ginshadan var beregnet til at reflektere måneskin, og Kogetsudai skulle fremstå som om den sad oven på Higashiyama og holdt månen, men der er få tegn på, at disse forklaringer faktisk går tilbage til Muromachi-perioden og ikke kun er nutidig opdigtninger.
Kogetsudai. Denne type keglestruktur ses jævnligt i japanske tempel- og shrine-haver, men der findes ingen enkel forklaring. Ved første øjekast synes denne afstumpede sandkegle, der holdes perfekt intakt ved konstant nivellering og formning, at associere til en miniudgave af det hellige bjerg Fuji, men der er ingen dokumentation for, at det var ideen bag formen. Det synes mere sandsynligt, at keglen har udviklet sig i takt med de tiltagende bunker af grus, som holdes i reserve, for at kunne udbedre sandmønstrene efter at adelige havde spadseret tværs over gruset, eller efter at regn, vind eller sne havde udslettet dem. Keglen, uanset dens oprindelse, synes at harmonere med de revne bølger, især ved fuldmåne.
Ginkaku-ji haverne har to niveauer. Den øvre have har en sten-kilde, der efterligner en tidligere konstruktion i Mostemplet. Den originale lavere del af haven er bedst bevaret rundt om dammen, der ligger op til Togudo.
Sengetsusen. Vandfaldene i den sydøstlige ende af Nishiki Kagami Ike-dammen bringer vand hele vejen fra Yamabe Yamakuro til de nedre haver i Silver Pavilion og Togu-do.
Phoenix, placeret på templets tag, er et mytisk dyr, der er stærkt forankret i kinesisk og japansk kultur. Føniks er en venlig og medfølende mytisk fugl, der legemliggør værdier som værdighed, integritet og retfærdighed. Når en drage og en føniks er afbildet sammen, repræsenterer de kejseren og kejserinden og symboliserer en perfekt ægteskabsforening. Føniks er også almindeligt afbildet angribende slanger med sine kløer og danser med sine vinger vidt åbne. I buddhismen symboliserer phoenix fred og ro og viser kun i fredstider.
Honen-in Tempel
Gårdhave, tempelhave Anlagt: Edo. Kyoto Ø – nø Kyoto kort W-5 Kyoto kortbog 41 I-2 Beliggenhed: 30 Shishigatani Goshonodan-choSakyo-ku Fra Shijo Kawaramachi, bus # 32. Fra Kyoto Station, bus # 5. Stå af ved Ginkakuji-mae. En fem minutters gang. Alternativt kan du køre Raku-bussen # 102 eller # 100 også fra Kyoto Station. At cykle langs Philosofi stien er en god måde at komme til Honen-in, Anrakuji, Reikanji, Kumano Nyakuoji Shrine og Ginkakuji Temple. Offentlig:6-16 (gratis adgang mindre gebyr til hojo hallen)
Etableret i 1680 til ære for præsten Honen (1133-1212), grundlæggeren af Jodo-sekten. Templet er især værd at besøge i april for sine kirsebærblomster og igen om efteråret med sine storslåede ahorn træer. Honen-in har også en lille kameliahave, der er synlig fra Hojo Hallen.
Hojo Hallen, der huser malerier af Kano Mitsunobu, åbnes kun for offentligheden i de første to uger af april (1-17) og den første uge af november (1-7).
Honen-in arrangerer ofte små udstillinger af lokale kunstnere og musikere i en lille hal til højre for Sanmon-porten. I de senere år har der i templet været afholdt over 100 begivenheder om året, herunder symposier, vestlige og japanske musikarrangementer og te arrangementer.
At nå ud til det bredere samfund har været en politik for abbed Shinsho Kajita, der blev hovedmunk efter sin fars død i 1984. Honen-in sponsorerer også vandreture i naturen i området gennem Honen-in Mori no Kyoshitsu.
Edo-haven er lokaliseret i det vidunderlige træbeklædte område på skråningerne af Higashiyama. Indgangen til templet går via en grus sti, med skyggende ahorn træer, og gennem en strå tægget port. Når man følger trædestenene gennem porten til haven, er der på begge sider langs stien store mængder af grus, i hvilke præsterne tegner snirklede mønstre som skifter med få ugers mellemrum. Der er også en bro over et å-løb, som fører til tempelhallen.
Anrakuji-templet
Tør landskabshave. Grøn bund. Azalieklip. Edo Beliggenhed: 〒606-8422 21 Shikagaya Gosho Nodancho, Sakyo-ku, Kyoto Anrakuji er ikke direkte på Filosofstien, men stadig så tæt på, at den kan beskrives som en del af stien. Templet vender ud mod den såkaldte “skjulte vej” på siden af bjerget. Sydsiden af Hōran-in. Bjergporten på stentrappen er et vartegn. Offentlig: Generelt kun åben for besøgende i forårs- og efterårssæsonen. Forår og efterår: 10 – 16:30 (500 yen dog 1000 yen den 25. juli ) Forår: Sakura/Azalea. Lørdage og søndage i begyndelsen af april / lørdage, søndage og helligdage i begyndelsen af maj / lørdage og søndage fra slutningen af maj til begyndelsen af juni. Efterår: Ahorn. Alle lørdage, søndage og helligdage i november, lørdage og søndage i begyndelsen af december
Efter indgangsporten befinder du dig i en lille have, længere tilbage findes en lille café og en kirkegård. Alternativt kaldes Anrakuji også matsumushi suzumushi dera
Græskar mindehøjtidelighed: Ved Sumirenzan Anrakuji-templet, fra kl. 7 til 25 (oppe i bjerget) afholdes “Shikagaya Pumpkin Memorial Service i mellemvinden” den 25. juli hvert år. Det er en begivenhed for at bede for dem, der på dagen besøger templet for at spise kogte Shikagaya græskar og for ikke at blive lamme.
Ifølge tempeltraditionen bragte Tamaya Toshiro, der boede i Awata, Kyoto, i Kansei-perioden (omkring 1790) græskarfrø med som souvenirs, da han rejste til Aomori-præfekturet. Det siges, at da det blev givet til Shomebei i Shikagaya og dyrket her, muterede de og tog form af en kalebasse.
Omkring dette tidspunkt trænede templets ypperstepræst, Shinku Ekizui, i hovedsalen og modtog et åndeligt budskab fra honsonen Amida Buddha, der sagde: “Hvis du serverer de lokale Shikagaya græskar i sommerjordens sæson, vil du ikke blive lam.” Siden da er der fastsat en mindedag den 25. juli. En traditionel begivenhed med reception, madlavning og servering på dagen. Arrangementet bistås alle af Dan-troende.
Reikan-ji
Offentlig: 10-16 Kun om foråret i kirsebærblomstringssæsonen og om efteråret i Momiji-sæsonen. (500 Yen)
Reikanji er et tempel for den buddhistiske skole i Rinzai og blev grundlagt i 1654 af Gomizunoo Tenno for at give et tempel til prinsesser af den kejserlige familie så de kunne blive nonner. Herefter præsiderede de kejserlige prinsesser over Reikanji-templet, hvilket gjorde det til en del af Monzeki kaldet amamonzeki, der blev ledet af nonner.
Otoyo-helligdommen
Offentligt: Fri adgang
Mellem templerne Reikanji og Eikando, i den sydlige ende af den klassiske filosofsti, er den lille Otoyo-helligdom. Men hvad helligdommen mangler i sin størrelse, kompenserer den for i sin atmosfære. Lille, men smuk og naturlig udseende helligdom. Er du alligevel i nærheden, er det værd at tage et kig.
På et tidspunkt vil den opmærksomme besøgende bemærke, at små figurer, for det meste mus, kan findes spredt over hele helligdommen.
Fra JR Kyoto station: Tag en bybus Rute 5, stå af ved busstoppestedet Nanzen-ji Eikando-michi . 3 minutters gang.
Fra JR Kyoto station: Tag metroen Karasuma linje bundet til Kokusai-kaikan, skift til metroen øst – vest linje bundet til Rokujizo på Karasuma-oike station og stå af ved Keage station. 15 minutters gang.
Fra Keihan Sanjo station: Tag en bybus Rute 5, stå af ved busstoppestedet Nanzen-ji Eikando-michi . 3 minutters gang.
Fra Keihan Jinguu-Marutamachi station: Tag en bybus rute 204 eller 93, stå af ved busstoppestedet Higashi Tenno-cho. 8 minutters gang.
Eikan-dō formelt kendt som Zenrin-ji, er hovedkvarteret for Seizan-Zenrin-ji-grenen af Jodo-sekten (det rene land) i japansk buddhisme. Templet er placeret nord for Nanzen-ji og er kendt for sine efterårsfarver.
Zenrin-ji set overfra.
En gennemgang af haven finder du her:
En hofadelsmand fra Heian-perioden (794-1185) donerede sin villa til en præst, der konverterede den til et tempel under navnet Zenrin-ji (“templet i en rolig lund”). Da Zenrin-ji oprindeligt blev grundlagt, tilhørte det Shingon-sekten, og dens første hovedpræst var en discipel af den store Kobo Daishi, sektens grundlægger.
I det 11. århundrede havde Zenrin-ji en populær ypperstepræst ved navn Eikan, efter hvem templet populært kaldes Eikando. Eikan krediteres for at have erhvervet templets hovedgenstand for tilbedelse, en usædvanlig statue af Amida Buddha med hovedet vendt sidelæns. Ifølge legenden gik Eikan gennem templet en dag, da statuen, der oprindeligt vendte fremad, vendte hovedet mod præsten og talte til ham.
I det 13. århundrede konverterede en senere ypperstepræst templet til Jodo-sekten (det rene-sekten), da han var blevet imponeret af sektens grundlægger Honen, hvis mausoleum ligger ved det nærliggende Chion-in.
Templet blomstrede indtil Onin-krigen (1467-1477), der rasede i Kyoto i ti år. Under denne krig blev Eikando fuldstændig ødelagt og forblev i ruiner indtil omkring 1472. Dens ypperstepræster helligede sig restaureringsarbejdet i flere generationer. Det blev fuldt rekonstrueret i begyndelsen af det 16. århundrede.
I tidlig moderne tid faldt Eikando i ruin igen. Den tidlige Meiji (1868-1912) regerings politik var at fremme Shinto som Japans statsreligion og til gengæld at forsømme buddhismen. Denne politik resulterede i ødelæggelsen af et stort antal templer og buddhistiske statuer i hele Japan.
Eikandos hovedbygninger er bygget langs bunden af bjergsiden og er forbundet med overdækkede trækorridorer.
De overdækkede trækorridorer går gennem hele templet også med træpper så man kan komme op til Tahoto-pagode.Tsubo niwaerne mellem trækorridorerne.Stenhaven foran Shakado hallen.
Den første bygning, som besøgende kommer ind i, er Shakado (Hallen for den historiske Buddha) med en lille stenhave og smukt malede skydedøre (fusuma). Når man går gennem korridorerne, passerer man også Miedo, der opbevarer Jodo-sektens grundlægger Honen og Amidado (Amida Hall), som huser templets vigtigste genstand, den sidelæns mod Amida statue.
ShakadoFormentlig Shoku ShorenMalede motiver i ShakadoI 2006 startede et omhyggeligt arbejde, der afslørede, at der var hundredvis af mønstre og figurer på bjælkerne og søjlerne i hallen, der går tilbage til 1607. Shoku Shorin (1177-1247) var en af Honens største disciple. Han var bemærkelsesværdigt intelligent, kunne forstå alt, selvom han kun hørte det én gang. Han fik ansvaret for at kontrollere citater I passager ved udvælgelsen af Nembutsu i det oprindelige løfte. Han gentog Nembutsu 60.000 gange som en rutinesag og praktiserede askese, kaldet fudan-nembutsu (chanting Nembutsu kontinuerligt) i en begrænset periode. Han rejste fra Kanto til Tohoku og opmuntrede til opførelsen af templer og spredte Nembutsu’s lære. Udøvelsen af Shoku kaldes “Shiraki no Nembutsu”, hvilket viser, at sansende væsener aldrig kan opnå oplysning på egen hånd, så de bør stole helt på Amida Buddha og recitere Nembutsu med det rene hjerte. Shiraki no Nembutsu en grundlæggende praksis i Jodo-sekten.Læse mere om Shoku Shoren HER.På vej ind i Zenrin-ji.
Eikandos mest genkendelige bygning er Tahoto-pagode, som ligger i skoven oppe på bjergsiden over templets andre bygninger. Pagoden som er i Tahoto-stil er en to etagers struktur, hvis basis er firkantet og overbygningen er rund. Man kan gå i pagoden, hvorfra hele tempelområdet og Kyoto kan betragtes.
Yasuragi KannonGruppe af jizuerPagode
Hojo dammen. Små vandløb løber gennem templets grund og forbinder sig til hoveddammen, hvor en lille helligdom er placeret på en ø.
Hojo dammen.
Chion-ji
Kyoto Ø – nø Beliggenhed: 103 Tanaka Monzencho Sakyo-ku, Kyoto 606-8225 Chionji-templet ligger nord for Kumano-helligdommen, Kyoto University Museum, Shogoin-templet, Kyoto Handicraft Center og Heian-helligdommen.Ginkakuji ligger 20 minutters gang østpå langs Imadegawa. Chionji-templet ligger på busruterne # 206 og # 17 fra Kyoto Station. Stå af ved busstoppestedet Hyakumanben. Fra Shijo Kawaramachi Station tager du en af Kyoto busser # 201 eller # 203 eller # 3. Demachiyanagi Station på linjerne Keihan og Eiden ligger en kort gåtur derfra. Offentlig: 9 – 17 (gratis adgang) Tør landskabs have. Fin gårdhave. Set 03
Praktisk: Chionji-templet i Kyoto ligger ved Hyakumanben-krydset mellem Imadegawa og Higashioji gader lige nord for Kyoto Universitet. Busruter 17, 102, 201, 203 og 206. 206 og 17 fra Kyoto station. Stå af ved busstoppestedet Hyakumanben. Det er ti minutters gang øst fra Demachiyanagi togstation.
Månedsmarkedet den 15. i hver måned er åben ca. fra 8 til 16. Da markedet kan blive overfyldt, skal du ankomme tidligt for at finde de bedste fund.
Chionji-templet forveksles ofte dels med det mere berømte Chion-in-tempel, kendt for sin massive port, lige syd for Okazaki og nord for Gion, men også Chionji Temple, der ligger ved den sydlige indgang til Amanohashidate Sandba.
Chionjis grundlæggelse er knyttet til præsterne Ennin (794-864) og Honen (1133-1212), og templet er et Jodo-shu-sekt tempel for japansk buddhisme.
Navnet Hyakumanben (“One Million Times”) kommer fra en periode med pest i byen i 1331 efter et jordskælv, da abbeden i Chionji holdt en gudstjeneste, hvor Namu-Amida-Butsu blev reciteret en million gange i løbet af en uge.
Chionji er indrammet af en imponerende port på Imadegawa på sydsiden og har rummelige grunde. Besøgende kan aflægge deres sko og komme ind i hovedhallen. To ruller malet af den kinesiske kunstner Yan Hui fra det 13. århundrede (alias Ganki; Yen Hui) er skatte i templet og udpeget som vigtige kulturelle klenodier.
Der er flere store haller på grunden. Hovedhallen (Mieido 御影堂) stammer oprindeligt fra 1756.
Chion-ji-templet er også kendt under det mere rigtige navn Hyakumanben Chion-ji-templet. Dens historie begynder, da Honen tog bolig i et buddhistisk kapel (jingu-ji) i Kamigamo-helligdommen. Efter Honens død navngav hans discipel Genchi kapellet Chion-ji-templet (“Templet for kundskaben om dyd”) til minde om Honens dyd. Kejser Go-Daigo kaldte senere templet Hyakumanben, hvilket betyder “en million gange”, en henvisning til at fremsige navnet på Amida Buddha en million gange. Templet blev flyttet flere gange, før det endte på sin nuværende placering i 1662.
For at fejre 800-året for Honens død fik Ueyakato Landscape til opgave at skabe en have syd for Chion-ji-templets lille abbedsal (kohojo). Haven udtrykker Honens lære om, at der kræves tre hjerner for at synge navnet på Amida Buddha og fire måder at praktisere på for at komme ind i det rene land paradis. Når vi bevæger os fra venstre mod højre, udtrykker haven de tre sind (“oprigtighed”, “dybde” og “vender alt ønske ved at komme ind i det rene land”) og bruger naturskønne sten til at udtrykke de fire metoder for praksis (“ærbødighed, ” “helhjertethed”, “uophørlighed” og “langsigtet praksis”).
Templet har rosenkransperler med en samlet længde på mere end 110 meter, som er placeret i hovedsalen og kan ses efter behag.
Chion-in
Beliggenhed: 400 Rinka-cho, Higashiyama-ku, Kyoto, 605-8686 Adgang: Chionin ligger lige nord for Maruyama Park og Yasaka-helligdommen i Kyotos Higashiyama-distrikt. Det er en 10 minutters gang fra den nærmeste metrostation, Higashiyama Station på Tozai Line (15 minutter, 260 yen fra Kyoto Station) eller 5 minutters gang fra det nærmeste busstoppested, Chionin-mae busstoppested (20 minutter, 230 yen fra Kyoto Station med Kyoto City Bus 206). Offentlig: Tempel grunde 05:30 – 16:00 fri, Yucen Have 09:00 – 16:00 300 yen, Hojo Have 09:00 – 15:50 400 yen
Chionin-templet ligger i den østlige del af Kyoto mellem Shorenin-templet og Yasaka-Jinja / Maruyama Park-helligdommen. Ingen af disse seværdigheder bør udelades — ikke kun fordi de faktisk ligger ved siden af hinanden, men fordi hvert af disse steder har sine egne særlige aspekter og er dybt forankret i Kyotos historie. Chionin selv er en blanding af en frit tilgængelig tempelforbindelse med monumentale tempelbygninger og to haver, der opkræver et indgangsgebyr. Desuden er templet kendt for sine 108 klokkespil nytårsdag, hvilket ikke mindst skyldes den enorme tempelklokke. Sidst men ikke mindst gør dens fordeling på flere niveauer dette tempelbesøg meget interessant.
Fare for forvirring: lidt længere nordpå ligger templet Chionji, der hedder på samme måde.
Chionin er hovedtemplet for Jodo buddhistiske skole, som blev grundlagt af præsten Honen (1133-1212). Efter sin død i 1236 opførte Honens discipel Genchi flere tempelbygninger i det område, hvor Honen underviste i sin lære. I det 16. århundrede blev templet støttet af tidens vigtige herskere, herunder Oda Nobunaga, Toyotomi Hideyoshi og Tokugawa Ieyasu, hvilket bidrog til dets størrelse og betydning. I 1633 blev de fleste tempelbygninger ofre for en brand. Imidlertid blev templet fuldstændig genopbygget i de følgende år, ikke mindst takket være dets tidligere betydning og den fortsatte støtte fra den nuværende hersker, shogunen Tokugawa Iemitsu. Bygningerne Mieido, Ohojo og Kohojo, som præger nutidens tempelbillede, stammer fra denne periode.
Templet ligger ved foden af Kachozan Hill og består stort set af et frit tilgængeligt tempelområde med monumentale bygninger. Indgangen til templet er ikke svært at finde, den er markeret med en enorm Sanmon-port, bag hvilken en stor trappe fører op til hovedområdet. Du kan klatre et andet større niveau med en kirkegård (og en halv en, hvor Gobyo-mausoleet står), men det ignoreres af mange besøgende og tilbyder en smuk udsigt over centrum af Kyoto. Endelig er der to områder med indgang: Yucenen Garden, som ligger lige syd for den store Sanmon Gate, og Hojo Residences Ohojo og Kohojo, også med en have.
Templets egen klokke har betydelige dimensioner: den er 3,3 meter høj, har en diameter på 2,7 meter og vejer 70 tons. Den blev smedet i 1636. Det slås kun to gange om året, en gang til minde om grundlæggeren af Jodo buddhistiske skole Honen i april og natten mellem 31. december og 01. januar for Joya no Kane. Der er kun tre klokker af denne størrelse i Japan, de to andre er placeret i Hokoji-templet (Kyoto) og Todaiji (Nara).
Yūzen’en-haven blev redesignet i 1954 til minde om 300-årsdagen for Miyazaki Yūzen, grundlæggeren af Yūzen-farvestilen. Dette er en berømt moderne have, der består af to haver: en, der trækker vand fra en Higashiyama-kilde og en i karesansui (tør stenhave) stil. Inde i haven er der to tehuse: det første er Karoku-an, som er modelleret efter et tehus i Urasenke-stil, og Hakuju-an, der blev bygget til minde om 99-årsdagen for Nakamura Kōryū, den 86. ypperstepræst i Chion-in. Disse tehuse tilføjer et strejf af smag, der passer til en berømt have, der repræsenterer hjertet af Japan.
Hōjō-haven er i chisen kaiyūshiki (have, der er designet omkring en dam) stil og siges at være designet i den tidlige Edo (1600-1868) periode af munken Gyokuen, der var forbundet med havemester Kobori Enshū. Haven omfatter Shinji-ike (Heart Character) Pond, Aoi-an Teahouse og Tokugawa Gongendō Hall. Kirsebærblomsterne om foråret, det friske grønt i forsommeren, refleksionen af efterårsløvet på Shinji-ike-dammen og det snedækkede landskab og den klare luft om vinteren kan alle tydeligt ses, og sammen med en imponerende udsigt over Higashiyama-bjergene i baggrunden udstråler haven stemningerne i de fire årstider.
Shoren-in
Kyoto Ø – nø
Beliggenhed: 69-1 Awadaguchi Sanjobocho, Higashiyama Ward, Kyoto Tilgang: Shorenin ligger ved siden af Chionin-templet, lidt nord for Maruyama Park og Yasaka-helligdommen i Kyotos Higashiyama-distrikt. Templet ligger også fem minutters gang fra den nærmeste metrostation, Higashiyama Station på Tozai-linjen (15 minutter, 260 yen med metro fra Kyoto Station via Karasuma-Oike) eller fem minutters gang fra nærmeste busstoppested, Jingu-michi busstoppested (30 minutter, 230 yen fra Kyoto Station med Kyoto City Bus nummer 5). Offentlig: 9:00 to 17:00 Seasonal illuminations: 18:00 to 22:00 (entry until 21:30) 500 yen (800 yen under sæsonbestemt aftenbelysning)
Shorenin Temple er et af de fem Monzeki-templer, der tilhører Tendai buddhistiske skole. Det tilhører Enryakuji-templet på Mount Hiei, Tendai-skolens hovedtempel. Navnet Shorenin stammer fra shōrenbō 青蓮房, et af kvartererne for præster på Hiei-bjerget, på det tidspunkt, hvor Saicho prædikede (767-822). Shorenbo var en af de vigtigste boliger, hvor Saicho selv, såvel som flere andre vigtige personligheder, boede.
Guddommen tilbedt af Shorenin er Buddha Shijoko Nyorai, lysets Buddha og hans legemliggørelse Fudomyoo, af ild. I Shorenin betragtes lys derfor som guddommeligt. Derudover er der flere kamfertræer på grund af Shorenin, der er mere end 800 år gamle.
Når du går forbi souvenirbutikken, ender du direkte i Kachoden, templets tidligere gæstehus. Her findes 36 malerier af store japanske digtere i de første værelser, men hovedattraktionen her er bestemt de 60 malede fusuma af kunstneren Kimura Hideki (f. 1942), grupperet under titlen hasu sanbusaku 蓮三部作 – “Lotus, trilogi”. Den første kanji af titlen – hasu –er identisk med den anden kanji i templets navn Shorenin. I det sidste rum er der et sted at drikke matcha (registrering i souvenirbutikken) og en god udsigt over Ryujin Pond, et værk af kunstneren Soami, samt den berømte vask ichimonji chōzubashi 一文字手水鉢, som siges at være doneret af Toyotomi Hideyoshi.
Efter svinget i Kirishima-haven befinder du dig foran en lidt større hytte, Kobuntei Tea House. Desværre er tehuset ikke åbent for offentligheden hele året rundt, men normalt i april/maj og november og da kun i forbindelse med teceremonier, hvis arrangører skiftes.
Shogunzuka
Høj i gravet statue af krigsherre. Tør landskabshave. Anlagt: Moderne tid Designer: Kinsaku Nakane Kyoto Ø – nø Kyoto kortbog 38 E-3 Beliggenhed: 28 Zushiokukachocho, Yamashina Ward, Kyoto, 607-8456, Japan Shogunzuka og Shorenin Temple ligger i den nordøstlige del af det centrale Kyoto. Den hurtigste måde at få adgang til Shogunzuka er at tage en taxa. Det er cirka 20 minutter fra Kyoto Station eller fem minutter fra Keage Station på metroen Tozai Line. Du kan få adgang til et spor fra bagsiden af Chionin-templet (ved siden af Shorenin), og den mest op ad bakke vandretur tager cirka 30 minutter. Offentlig: 9-17 (500 Yen)
Shogunzuka Mound (将軍塚, Shōgunzuka) ligger på de østlige bjerge i Kyoto på stedet, hvor kejser Kanmu siges først at have undersøgt dalen, hvor han endte med at bygge den gamle hovedstad Kyoto. I overensstemmelse med denne tradition er Shogunzuka måske bedst kendt i disse dage for sine observationsdæk, der tilbyder spektakulær udsigt ud over byen nedenfor. Området er en del af Shorenin-templet, hvis hovedbygninger står ved foden af bjerget.
På vestsiden af grunden står det ældre West Observation Deck bygget på en temmelig grim struktur omkring ti meter over jorden. Vestdækket tilbyder udsigt mod det centrale Kyoto og ud så langt som Osaka på en klar dag; De omkringliggende træer blokerer dog udsigten over de fleste af de populære turistattraktioner omkring bunden af bjerget.
Grunden har også en smuk japansk landskabshave med ahorn- og kirsebærtræer, der viser strålende nuancer af rød, gul og orange om efteråret og lyserøde kirsebærblomster om foråret. Haven er kendt for sine sæsonbestemte belysninger, der afholdes om aftenen fra slutningen af oktober til begyndelsen af december og fra slutningen af marts til begyndelsen af maj. I løbet af denne tid inviteres besøgende også til at se natudsigten over Kyoto fra observationsdækkene.
Seifuso Garden
Damhave. Anlagt: Meiji af Ueji. Kyoto Ø -nø Kyoto kortbog 41 H-6 Beliggenhed: 2-1, Tanaka-sekiden-cho, Sakyo-ku, Kyoto Offentlig: Grundene åbnes for offentligheden i et par dage hvert år eller to, Men huset er normalt ikke åbent for offentligheden overhovedet. Lukket i 03
Seifuso Garden: Seifuso Villa (清風荘) nær Kyoto Universitet var en privat bolig i århundreder, før de blev doneret til Kyoto Universitet i 1950’erne, som nu bevarer det som en kulturskat. Villaen er forbundet med Saion-ji Kinmochi. Haven blev designet af Meiji-tidens havedesigner Ogawa Jihei, som professionelt var kendt under navnet Ueji. Dammen er lang og smal, den fjerne bred består af bakker beplantet med bladgrønt, og den nære er dækket med græs. Dette design tilstræber at skabe en klar og afslappet atmosfære.
Spadseretur: Filosofstien – tetsugaku no michi
Det nordlige Higashiyama, Kyoto Ø – hel dag, 6 km
Længde: 2,9 km Højdeforskel: 45 m Tid: 43 min.
De vises vej i Kyoto – tetsugaku no michi – henviser til en stensti i den østlige del af Kyoto, der løber langs en lille kanal. Stien er også omgivet af mange kirsebærtræer. Mod nord begynder stien ved Ginkakuji-templet og mod syd slutter den ved Nanzenji-tempelkomplekset. Undervejs er der dog andre templer, hvoraf nogle kun er åbne i kirsebærblomstringssæsonen eller efteråret.
Den udvidede filosofsti omfatter de berømte templer Eikando og Nanzenji (og dets undertempel). Selvom folkemængderne af besøgende her er meget højere, bør du ikke gå glip af disse tempelkomplekser, især undertemplerne i Nanzenji!
Kortet finder du HER.Templer på ruten: Mod nord begynder filosof stien med Ginkakuji-tempel (Sølvtemplet), Honenin, de små Anrakuji-templet og Reikanji, Otoyo-helligdommen, Eikando / Zenrinji-templet og Nanzenji-templet.
Den nordlige del af Higashiama rangerer højt på grund af sine religiøse momenter, museer og vandreture ad Filosof-stien. En tydelig markering af turens startpunkt er den store orange torii i Okazaki Park, som fører ind til Heian-jingu. Der er adskillige steder af interesse i parken bl.a. et antal museer og by-Zoo’en. Men hovedattraktionen er Heian-jingu, en miniudgave af Imperial Palace.
En lille afstikker NV fører til Budo Center, Japans ældste dojo (krigskunstens træningscenter), hvor du kan se “krigskunst” blive praktiseret. Nær ved er Kyoto Handicraft Center, et univers for indkøb af japanske souvenirs.
Tilbage og mod SØ Nanzen-ji, med et muligt stop ved Murin-an Villa eller Kyoto International Community House. Efter Nanzen-ji bliver turen interessant. Efter at have udforsket templet, gå mod nord til Nomura Museum og Eikan-do Tempel. Lidt nord for Eikan-do, gå mod højre, og det fører dig til den sydlige ende af Filosof-stien.
Følg den stille, kirsebærprydede kanal – og et dejligt stop til matcha (grøn pulverte) er Kano Shoju-an Teahouse – og efter ca. 15 minutter, gå en lille afstikker mod Ø til Honen-in. Herfra vendes tilbage til kanalen og fortsættes mod N for til sidst at se Ginkaku-ji (sølvpavillonen). Hvis der er mere energi tilbage, så gå til Daimoji-yama for at se en fantastisk solnedgang og et af de bedste panoramaer over byen.
Filosofstien Tetsugaku-no-michi har været en favorit for dybsindige vandrere siden den blev kendt ved den 20. århundredes filosof Nishida Kitaro, som siges at have vandret langs stien “fordybet i tanker”. Følg den trafikfrie rute langs med kanalen, der er flankeret med kirsebærtræer, som er i fantastisk blomstring i april. Det tager kun 30 minutter at følge stien, som starter ved Nyakuoji Bridge nær Eikan-do, og som fører til Ginkaku-ji. Mange mennesker om dagen; en aftentur vil klart være mere stille.
Eizan toglinje⇒ Yase Hieizan-guchi Station⇒ 5 minutters gang
Kyoto Bus⇒ Yase Eki-mae busstoppested⇒ 7 minutters gang
Hieizan svævebane⇒ Yase Station⇒ 5 minutters gang
Offentlig: 10:00 – 16:30 (2000 Yen) Sent forår (15/4 – 15/6), efterår (1/10 – første søndag i december)
Smuk udsigt når som helst på året, men især om efteråret. Komplet tehus til visning. Forskellige haver
Yase-regionen, hvor Rurikoin ligger, har været et populært rekreativt område for adelige og højtstående samuraier siden Heian-perioden (794-1185). I skriftlige dokumenter blev Yase skrevet med kanji 「矢背」 (“pil” og “tilbage”) i stedet for kanji 「八瀬」 (“otte” og “strømfald”), som går tilbage til en historie fra Jinshin-krigen (673): I Jinshin-krigen blev prins Oama (senere: Tenmu-Tenno) ramt af en pil i ryggen. For kuren gik han til Yase for at helbrede sine sår i et såkaldt ovnbad.
I begyndelsen af Meiji-perioden (1868-1912) etablerede Sanjo Sanetomi, en af de højest rangerende hofadelsmænd i de tidlige dage af den nye Meiji-regering, en ejendom i Yase. Dette kaldte han Kikakutei. I dag pryder navnet Kikakutei tehuset Rurikoin.
I begyndelsen af Showa-perioden (1926-1989) blev ejendommen renoveret af Nakamura Sotoji i Sukiya Zukuri-stil, og haverne blev renoveret af den berømte Toemon-familie af gartnere. Toemon-familien har dyrket haven i det gotiske område i Ninnaji-templet siden 1832, og det store kirsebærtræ i Maruyama Park kan også spores tilbage til Toemon-familien.
Når man kommer ind i hovedbygningen, fører turen besøgende direkte op ad en smal trappe, der fører til studiet. Direkte øverst på trappen finder du den første udsigt udefra.
Turen fører derefter til stueetagen, som ligger direkte under studiet fra anden sal. Dette rum bruges som chaseki: et sted, hvor du kan forkæle dig selv med en matcha med udsigt over Ruri Garden (瑠璃の庭 ruri no niwa). Ruri Garden er hovedhaven og tager ligesom Rurikoin sit navn fra ruriiro (瑠璃色), den azurblå himmelfarve i det buddhistiske paradis.
Rurikō-ins anden have er Garyō no Niwa, hvilket betyder “Den liggende dragehave”. Denne have repræsenterer en drage, der er steget ned fra himlen for at drikke af dammen. Bygget på en skråning med en strøm, der strømmer nedad og slutter i en koi-dam, har denne have også en række mosarter, der tæpper jorden. Med udsigt over haven er charmerende værelser dekoreret med nogle af templets skatte samt Kikakutei-tesalonen.
Shugakuin kejserlige villa
Beliggenhed: Shugakuin Yabusoe, Sakyo Ward, Kyoto, 606-8052, Japan Den nærmeste station til Shugakuin er Shugakuin Station på Eizan Railway Line, hvorfra villaens indgangsporte kan nås på 10 til 15 minutters gang. Fra Kyoto Station, tag JR Nara Line til Tofukuji (3 minutter) og overfør til Keihan Line til sin endestation, Demachiyanagi (10 minutter). Derfra tager du Eizan Railway til Shugakuin (7 minutter). Hele turen koster 650 yen og tager cirka 40 minutter.
Offentlig: Gratis ture i Shugakuin Imperial Villa afholdes flere gange om dagen undtagen på mandage (eller den følgende dag, hvis mandag falder på en national helligdag). For at booke en tur skal du ansøge på forhånd med dit pas på Imperial Household Agency’s kontor i Kyoto Imperial Park (8:40 til 17:00, lukket om mandagen eller næste dag, hvis mandag falder på en national helligdag). Alternativt er et lille antal turpladser tilgængelige for reservation over agenturets hjemmeside (se links nedenfor); Disse bliver dog ofte booket. Online reservationer skal gennemføres flere dage før det planlagte besøg. Derudover distribueres et begrænset antal samme dagsbilletter til nogle af turene på Shugakuin Imperial Villa fra kl. 11.00 efter først til mølle-princippet.
Shugakuin Imperial Villa (修学院離宮, Shugakuin Rikyū) blev bygget i det 17. århundrede af kejser Gomizuno og administreres nu af Imperial Household Agency. Det består af områderne Øvre, Mellem og Nedre Villa, der hver især byder på haver og bygninger i traditionel kejserlig stil.
Shugakuins navn kommer fra et tidligere tempel bygget på samme sted i det tiende århundrede. Den kejserlige villa blev bygget mellem 1655 og 1659, med et palads til Gomizunos datter tilføjet ti år senere. For nylig i 1964 blev de omkringliggende landbrugsarealer købt af Imperial Household Agency. De lejes ud til lokale landmænd, der fortsætter med at arbejde på markerne.
Shugakuin er kun tilgængelig for offentligheden gennem guidede ture. Ture varer cirka en time og tyve minutter og tager besøgende gennem alle tre villaer og påpeger de betydelige havefunktioner og strukturer. Turen afholdes på japansk; Lydguider på flere fremmedsprog er dog tilgængelige.
Som med alle kejserlige ejendomme er det ikke muligt at komme ind i nogen af bygningerne. Men for dem, der er interesseret i japansk design og arkitektur, er flere bygninger åbne langs turruten, så besøgende kan se inde. Vigtige funktioner såsom forhøjede tatamimåtter og malede paneler påpeges af lydguiden.
Keihan-linjen⇒ Keihan Yamashina Station⇒ 20 minutters gang
Offentlig: 8.30-17 (500 Yen)
Et Tendai-sekt tempel beliggende en kort tur væk fra byens centrum i Yamashina Ward, Bishamon-dō er berømt for sit 150 år gamle kirsebærtræ og dejlige efterårs ahornblade. Tilbedelse Bishamonten (Vaisravana), en af de fire himmelske konger af buddhismen, er templet hjemsted for en interessant samling af fusuma-e skærmmalerier og en charmerende damhave. Et monzeki-tempel med en historie om kejserlige prinser, der tjener som hovedpræster, Bishamon-dō er også kendt som et tempel med forbindelse til historien om den berømte 47 rōnin, og et sted besøgt af en parade af reenactors, der deltager i 47 Rōnin Festival (Yamashina Gishi Matsuri).
Bishamon-dō blev oprindeligt grundlagt i 703 efter ordre fra kejser Monmu på Izumo Road nord for det kejserlige palads under navnet Izumo-ji. Den grundlæggende hovedpræst var Gyōki (668–749), en munk berømt som far til japansk kortlægning og kendt for sin velgørende indsats over for almindelige mennesker. Han blev grundlægger af mange hospitaler for de fattige og var optaget af at prædike buddhistiske forskrifter for alle mennesker.
Indblandet i flere konflikter, der opslugte Kyoto gennem århundrederne, blev templets oprindelige sted til sidst ødelagt. Da templet blev genopbygget i 1665, blev det flyttet til Yamashina-området sydøst for selve byen. I 1678 trådte en af kejser Gosais sønner, prins Koben, ind i templet og gav det titlen monzeki, vigtige templer ledet af medlemmer af den kejserlige familie, der havde taget tonsuren. Efter at prinsen blev munk, donerede kejser Gosai flere bygninger til templet fra kejserlige ejendomme, såsom Chokushi-mon-porten og Shinden-hallen, som plejede at være en del af hans palads.
Hondō (hovedhallen) i Bishamon-dō findes templets vigtigste genstand for tilbedelse, en træstatue af Bishamonten udskåret af Tendai-sektens grundlægger, opbevares. Farvet lys vermilion, hovedhallen er dekoreret med træudskæringer af flora og fauna og har en lille karamon (kinesisk stil) port. Bygningen huser et stort maleri af Bishamonten og rækker af glødende røde lanterner, og hallens indvendige loft er dækket af et mønster af phoenixer, deres farverige glans sort af århundreders røg fra røgelse og ildritualer.
Reiden-hallen, der oprindeligt blev bygget i 1563 for at tjene som mausoleum i det kejserlige palads, blev demonteret og genopbygget i Bishamon-dō i 1693 af en af de kejserlige prinser, der tjente som munk ved dette tempel. Inden for er nedfældet en statue af Amida Nyorai (Amitabha), Buddha af umådeligt lys og liv, sammen med portrætter og mindetavler forbundet med den kejserlige familie. Krøllet i loftet, som om det beskytter det hellige rum, er en stor blækdrage i skyerne malet af Kanō Eishoku (senere kendt som Kanō Morinobu), en berømt kunstner fra den tid. Hold øje med dragens blik, når du går rundt i rummet, og du vil måske bemærke, at dens øjne ved et trick af vinkel ser ud til at følge, uanset hvor du går.
Shinden Hall. Doneret af kejser Gosai er Shiden-hallen hjemsted for mange håndgribelige kulturelle ejendomme i form af 116 fusuma-e, malerier udført på skærmskillevægge i hallens mange værelser. Disse fusuma-e tilskrives alle Surugadai School of Painting grundlægger Kanō Masanobu, plejesøn af Kanō Tan’yū, en af Kanō School’s mest kendte kunstnere. Ved hjælp af “omvendt perspektivrepræsentation” ser mange punkter på fusuma-e ud til at ændre sig afhængigt af hvilken vinkel du ser fra. Mens du udforsker de mange værelser, skal du se nøje på barnet i en båd, de lærde omkring et skrivebord og koi-fisken på træbrættet, mens du går frem og tilbage forbi billedet.
Bansui-en Haven. Damhaven bag Shinden hallen blev bygget i Edo-perioden og er beregnet til at blive nydt fra alle sider. Adgang til haven er ikke tilladt, men du kan observere det fra forskellige vinkler fra gangbroerne i tempelhallen. På bagsiden af dammen er et lille alter omgivet af ahorntræer, der bliver en smuk rød om efteråret. Dammens form anses for at være en repræsentation af kanji for “sind”, og den har sten, der står for en skildpadde og en plover samt en meditationssten.
Oversigt over haver Kyoto Ø – sø
Konkai-Komyo-ji. Tempelområde. Set
Saio-in Garden Tehave. Tehus. Vue over byen. Set
Saiun-in Garden. Tør landskabshave. Anlagt: Showa. Set
Shinnyo-in. Tør landskabshave. Grøn bund med flod af flade sten. Set 03
Heian-jingu Shrine Paradishave, søhave. Set 00
Kahitsukan. Gårdhave. Kyoto Museum of Contemporary Art. Set
Murin-an Villa Lille vandringshave. Te-have. Elegant villa. Set 00
Nanzen-ji. Tempelområde. Set 00
Hojo Garden. Zen-have. Den smukkeste. At krydse med tigerunger. Set 00 Set 03
Konchi-in Tempel. Tørhave. Trane- og skildpaddehaven.Set 00 Set 03
Nanyo-in Tempel. Gårdhave. Set
Nanzen-in Garden. Vandringshave med dam. Grøn bund. Set 03
Tenju-an. Tørhave. Damhave med koier.Set 00
? Subtempel. Tempelhave. Set
Kennin-ji. Tempelområde. Set 03
Kennin-ji Tempel. Tørhave med 15 sten. 1202. Første Zentempel i Kyoto. Set 03
Toyo-bo. Tehave i hovedbygningen til Kennin-ji. Edo. Set
Reito-in. Damhave til beskuelse. Set
Kyusho-in. Damhave til beskuelse. Set
Ryosoku-in Tempel. Tehave med dam. Anlagt Edo. Set
Kodai-ji Tempel Vandringshave. Te-have. Flere haver. “Highlight” Set 03 v. nat
Entoku-in. Subtempel til Kodai-ji Tør landskabshave. Grøn bund. Set
Shinnyo-do tempelkompleks. Mange stenhaver
Konkai Komyo-ji Tempelområde
Beliggenhed: 121 Kurodanicho, Sakyo-ku, 606-8331 Kyoto Med bus – n ° 32, 93, 203, 204 eller 100 – stop “Okazaki – jinja mae” derefter 5 minutters gang Offentlig: 9-16 (haven er ikke åben for offentligheden)
Konkai Komyo-ji er et vigtigt buddhistisk tempel i Jodo-grenen (Pure Land Stream), der ligger øst for Kyoto. Tilnavnet “Kurodani-san” af lokalbefolkningen, stedet indeholder en smuk kirkegård og nogle usædvanlige skatte. Besøget anbefales ved årstidsskiftet: begyndelsen af april for sine kirsebærblomster og det sene efterår for sine ahorntræer, der rammer den imponerende indgangsdør.
Bestående af mere end et dusin bygninger er stedet et af de vigtigste templer i Jodo-skolen for buddhisme, kendt som Pure Land-skolen, grundlagt af munken Honen. Dens konstruktion begyndte i 1175 under ledelse af Fujiwara-familien, en af de mest indflydelsesrige i Heian-perioden (794 – 1185).
Selvom pavillonerne har lidt flere brande og materielle skader i løbet af deres historie, især under Onin-krigen i det femtende århundrede, vidner de om en vis historisk ægthed. Følgende bygninger er noteret:
den imponerende træ Sanmon Gate fra 1860;
Miedo-bygningen, der huser Honens begravelse, og hvis sidste genopbygning går tilbage til 1942;
Amidado Pavilion, templets ældste struktur genopbygget i 1605;
det syttende århundrede tre-etagers pagode og udpeget vigtig kulturel ejendom i Japan.
Konkai Komyo-ji har også nogle originale og værdifulde værker, herunder:
Monju Bosatsu, en statue af visdommens bodhisattva af den japanske billedhugger Unkei (1151 – 1223), forfatter blandt andre af de to Niô-vogtere af sydporten til Todai-ji ;
Kibi Kannon, gudinden afbildet stående og omgivet af sine tusind arme;
de sublime skydedøre dekoreret med tigre fra det nittende århundrede, da Aizu-klanen ledet af samuraien Matsudaira Katamori tog ophold i templet i Bakumatsu-perioden (1853 – 1868), der lød slutningen på Tokugawa-shogunatet;
og endelig den tørre have Shiun no niwa, der sporer munken Honens livsforløb.
Usædvanlig opdagelse af kirkegården og dens panorama af Kyoto Efter at have besøgt de forskellige bygninger fortsætter turen ved en lille stenbro, der spænder over en vandmasse og dens koi-karper. Derfra begynder vi opstigningen af en lang trappe foret med kirsebærtræer, og som giver adgang til en dejlig kirkegård. I grønne og afslappende omgivelser bevæger vi os mellem gravene og buddhistiske statuer rejst på bjergsiden.
Blandt disse stenbygninger gemmer sig en sjov lille mand ved navn ごこうしゆいあみだぶつ, Goko Shiyui Amidabutsu. Denne enestående Buddha med afro cut morer de få besøgende, der kommer her især for at se ham. Legenden siger, at denne lærlings generøse hovedbeklædning repræsenterer, hvordan han sad ubevægelig, totalt investeret i sin meditationsmission. Statuen stammer fra midten af Edo-perioden (1603 – 1868) og er en af de meget få repræsentationer i øgruppen af denne Amida Buddha (mindre end tyve).
For at nyde en uhindret udsigt over templets hustage og byen Kyoto nedenfor, skal du klatre op til foden af den tre-etagers pagode med udsigt over hele stedet. Dette udendørs observatorium er ganske charmerende, og kontemplation finder sted i fred.
Kurodani-templet er ideelt til at nyde vidunderne i det traditionelle og åndelige Kyoto uden at lide angrebet af en turistmængde, der klynger sig omkring et par store steder. Det store område af lokalerne og en besøgsrute i flere etager kræver mange trapper.
Saio-in Garden (Konkai-Komyo-ji)
Subtempel til Konkai-Komyo-ji (sv-hjørnet) Tehave. Tehus. Vue over byen Anlagt: Muromachi: 1584 Kyoto Ø -sø Kyoto kortbog 38 A-4.
Saio-in er et subtempel på området til Konkai-Komyo-ji tempel, og det er familietempel til den tidlige Edo temester kaldt Fujimura Yoken (1613-1733). Da det er placeret på et hævet sted i det meget SV-lige hjørne af området, har det et godt vue over byen, og det siges, at det fjerntliggende distrikt kaldt Yodo, førhen kunne ses fra vinduet i Yodomi-no-seki, tehuset, der står på grunden og som er henført til Yoken.
Saiun-in er et andet subtempel indenfor grundene til Konkai-komyo-ji Tempel. Da haven er placeret mellem gæstehallen mod nord og hovedhallen, der ligger noget højere mod syd, var det en svær opgave at designe haven. Designeren var gartner til et traditionelt handelshus i Kyoto, og den blev bygget i den nylige Showa periode. Det er en naturligt fremtrædende tør landskabshave med en behagelig fredelig stemning. Masterpieces of Japanese Garden Art 4 nr.17
Shinnyo-in Garden.
Beliggenhed: Shinnyo-in-templet 〒600-8216 677 Kakimotocho, Shimogyo-ku, Kyoto Inokuma-dori Gojo-joru Offentlig: Kun åben for offentligheden nogle dage fra slutningen af oktober til begyndelsen af november. Adgang 600 japanske yen. Fotografering forbudt. (29. oktober – 6. november).
Shinnyo-in er en rekonstruktion udført af Mirei Shigemori. En tør landskabshave med en tør flod brolagt med små mørke sten. Det første man lægger mærke til i denne have, er det hidtil ukendte bed af flade sten, som overlapper hinanden som skællene på en fisk. Når man betragter haven fra punktet, hvor en bro krydser floden, ser man et tørt åløb. Kikket up-flod er dog helt anderledes end kikket down-flod. Selvom der er enkelte sten på bredden bagtil, så består den fortil kun at en mosskråning uden sten. Det er sikkert en velovervejet del af havens design, idet stenfloden er hovedmotiv. Der er et billede af haven i bogen Miyako Rinsen Meisho Zue (Udnævnelse af kendte skove og vandfald i hovedstaden, 1799), og haven fremstår næsten som i dag. På tidspunktet, hvor bogen blev publiceret, lå haven dog et andet sted. Den nuværende have er faktisk en reproduktion lavet i 1961 af Shigemori Mirei. Øjensynligt har den nuværende have kun halvdelen af dybden i forhold til originalen.
Set år 00: Meget smuk have, der trods silende regn tog sig utrolig flot ud – eller måske netop pga. af regnen? Den idylliske “pagode-bro”, den store dam med alle dens spejlinger i grønt, den smukt anlagte trædesti der bevæger sig over vand, maser af klippede buske, store flot-formede fyrretræer, som trods regnen blev passet af et større gartnerhold på stiger ude i vandet. En fot paradishave.
På grund af sin størrelse kan Heian-helligdommen, ligesom andre helligdomme med sammenlignelig størrelse i Kyoto, forveksles med en helligdom med en meget lang historie. Men er Heian-helligdommen meget ung. Det blev bygget til den fjerde nationale industrielle udstilling i 1895 – timingen er ikke tilfældig, for 1100 år tidligere flyttede den kejserlige domstol til Kyoto, dengang kendt som Heiankyo, som markerede begyndelsen på den kulturelle storhedstid kendt som Heian-perioden. Til dels blev helligdommen derfor rekonstrueret som en rekonstruktion af det kejserlige palads fra den tid. På det tidspunkt var kinesiske påvirkninger stadig meget stærke, hvilket kan ses i bygningens arkitektur. Den første og sidste Tenno i Heian-perioden, Kanmu-Tenno og Komei-Tenno, er indskrevet.
Det meste af helligdommen blev ødelagt i en brand i 1976 og genopbygget tre år senere. Som følge heraf ser den stadig ret frisk ud i dag, især med hensyn til dens karakteristiske røde farve.
Heian Shrine er også den udøvende arrangør af den årlige Festival of the Ages (Jidai-Matsuri) den 22. oktober, en stor procession i historisk dragt fra Gosho kejserpalads til Heian-helligdommen.
Den store have svøber sig på tre sider rundt om shrinet, og den er smuk på alle årstider – men måske er den bedst kendt for sine iris om foråret.
Central Garden – Dette er en anden dam, denne gang kaldet “Blue Dragon’s Pond” (16) sōry ōchi. Det fremragende træk ved denne damhave er garyūbashi (“liggende drage”) bro – mindre bro, mere sti med trædesten, betrædes på egen risiko. Disse trædesten er de originale molesten fra de oprindelige Sanjo- og Gojo-broer. Derudover er der hvide blåregn, som blomstrer fra slutningen af april til begyndelsen af maj.
Hvis du nærmer dig Heian-helligdommen fra syd – hvilket giver mening, hvis du tidligere har besøgt det nærliggende Shorenin-tempel – er den første, ikke så subtile antydning af helligdommen den massive (Dai-) Torii Shrine Gate, som er en af de største torii i Japan med en højde på 24,4 meter. Stien fører derefter direkte til den store indgangsport, som man oprindeligt kunne antage er en Romon-port, der er typisk for helligdomme. Faktisk er det en kopi af Otemon-porten, indgangsporten til gården til Heiankyo-paladset.
Kahitsukan – Kyoto Museum of Contemporary Art
Gårdhave. Kyoto Ø -sø Kyoto kortbog 38 B-4 Beliggenhed:Kahitsukan – Kyoto Museum for Moderne Kunst 271 Kitagawa, Gion, Higashiyama-ku, Kyoto Offentligt: 10: 00-17: 30 (1000 Yen)
Kahitsukan Kyoto Museum of Contemporary Art ligger i nærheden af Yasaka-helligdommen i Gion, Kyoto. Kahitsukan blev navngivet og åbnet i 1981 af instruktøren Yoshitomo Kajikawa, med et ønske om at bevare friheden til at tvivle på forudfattede ideer og teorier, som folk ofte er bundet af, er det måske ikke rigtig (hitsu) at stille spørgsmålstegn ved alle ting (ka), som man forledes til at tro.
Inde i museet har de tre samlinger af værker af en moderne japansk maler Kagaku Murakami (1888-1939), oliemaler Kaoru Yamaguchi (1907-1968) og internationalt kendt kunstner inden for alle områder af kunst og håndværk Rosanjin Kitaoji (1883-1959). Derudover huser og viser de moderne og moderne kunstværker af malerier, håndværk og fotografier fra Japan og i udlandet. Særudstillingen afholdes også flere gange i løbet af året.
Beliggenhed: 31 Nanzenji Kusakawa-cho, Sakyo-ku, Kyoto City, Kyoto-præfekturet 606-8437 Adgang: Bus: Kyoto Okazaki Loop bus: Stå af ved “Nanzenji, Biwako Canal Memorial Hall, Kyoto City Zoo Higashimon-mae” og gå derefter 1 minut. Via anden bybus: Stå af ved “Jingumichi” eller “Okazaki Koen Bijutsukan Heian Jingu-mae)” (Kyoto Municipal Museum of Art) og gå derefter 9 ~ 10 minutter. Tog (Kyoto City Tozai metrolinje): Tag Kyoto City Tozai Subway Line og stå af ved Keage Station (T09), og gå derefter 7 minutter. Offentlig: 9:00-17:00 Besøgende begrænses til 15 personer ad gangen. Reservationsmulighed HER 600 yen men 900 yen i løbet af april 1-9, 24-30, maj 1-31, sept. 24-30, okt. 15-21, nov. 1-5, dec. 1-3 og 1.100 yen i løbet af nov. 6-26.
For 300 yen kan man få serveret en kande skummende matcha (grøn pulver-te), mens man betragter det lånte landskab: Higashiyama bjergene.
Set år 00: Indgangsporten er så lille, at selv en japaner må bukke sig – men det giver intimitet, samt adskillelse mellem den ydre verden og den indre have. En dejlig lille landskabshave med lånt landskab i bjergene bag sig. Smukt te-hus med et rigtig fint kig ind i en indre gårdhave prydet med en bambus i centrum. Et rigtigt miniaturelandskab med fine trædestier og besøgende i tehuset.
Murin-an. En vandringshave fra Meiji æra, som bruger Higashiyama som lånt landskab. Der er et vandfald og et å-løb, der modtager sit vand fra søen Biwa adskillige mil mod øst.
Villaen ligger i kort afstand fra den velkendte Heian Jingu-helligdom. Haven blev designet og anlagt af den politiske og militære leder Yamagata Aritomo (1838 – 1922), med hjælp fra den velkendte havearkitekt Ogawa Jihei mellem 1894 og 98. En vigtig politisk konference blev afholdt her i 1902, da Japan gik ind i den russisk-japanske krig
Ejendommen består af en rummelig have med dam- og flodelementer, en tehytte, et traditionelt japansk hus med en indvendig have og et vestligt hus. En interessant blanding. Der serveres også matcha.
Nanzen-ji Tempel-område
Sanmon-indgangsport. Porten blev bygget i 1628 af den regerende Tokugawa-klan for de soldater, der døde i belejringen af Osaka Castle i 1615. Det er muligt at komme op til portens balkon, med udsigten ind over Kyoto.
Nanzen-ji Tempel (området) er et af de skønneste templer i Kyoto med akvædukt, enorm Sanmon Gate, med sine store grunde og adskillige subtempler (tatchu). Det begyndte som en fratrædelsesvilla for kejser Kameyama, men det blev dedikeret som Zentempel ved hans død i 1291. Borgerkrigen i det 15. århundrede ødelagde de fleste af templerne; de nuværende bygninger dateres til det 17. århundrede. Det fungerer nu som hovedkvarter for Rinzai skolen.
Nanzen-ji sporer sin historie tilbage til 1290, hvor et kejserligt palads blev overført til et Zen-tempel. I Muromachi-perioden var Nanzen-ji et af de højest rangerende templer, men som de fleste andre templer i Kyoto-området blev det totalt ødelagt under Onin-krigen og blev aldrig genopbygget til sin tidligere skala. Og først i begyndelsen af Edo-perioden fandt en større genopbygning sted, og en række strukturer blev fjernet fra kejserpaladset og fra Hideyoshi’s Fushimi Castle. Du kan komme ind i den store Sanmon-port, der stammer fra genopbygningen i 1611, og også et besøg i Hojo-templet er givende på grund af interiørets prangende fusuma og kare sansui-haven mod Hojo. Denne have tilskrives ofte Kobori Enshu (1579-1647), som var ansvarlig for Shogunatets bygningsanliggender på tidspunktet for genopbygningen. Men bedømt ud fra dens typologi er den sandsynligvis omkring 50 eller 60 år yngre. Rinzai Zen buddhisme.
Ved indgangen til templet står den massive Sanmon Gate (1628), hvis loft er dekoreret med Tosa og Kano skolens vægmalerier af fugle og engle. En trappe fører op til anden sal, hvor der er et fint view ud over city.
På den anden side af porten er hojo (abbed) hallen med imponerende skærme malet med en livlig beskrivelse af tigere. Ved nærmere eftersyn ses, at kunstneren aldrig har set en tiger, men læner sig op ad redegørelser fra Kina og Indien. Resultatet er en “tiger-hund”.
I samme bygning ses den klassiske Zen-have: ”Den springende tiger”, som nok er et besøg værd. Når du er i hojo’en, kan du nyde en kop te, siddende på tatami-måtter og se på et lille vandfald. Dette er en billig måde at få en hurtig fornemmelse af teceremonien i behagelige omgivelser.
Måske er den bedste del af Nanzen-ji overset af de fleste besøgende; en lille helligdom gemt i en skovlignende hulning bag hovedområdet. For at komme der, skal du gå op til rødstens-vandledningen (?) foran Nanzen-in Subtempel. Følg vejen som går parallelt med ledningen op i bakkerne, forbi et lille subtempel på venstre side. Følg stien ind i skoven, forbi adskillige stærkt farvede torii’er indtil du når et vandfald i en smuk bjergkløft. Her beder pilgrimme stående under vandfaldet, også midt om vinteren. Stier fører ud i alle retninger; mod nord nås toppen af Mt Daimonji-yama (2 timer), og mod øst kommer du til Yamashina (2 timer).
Zen-have. Den smukkeste. Kaldt “at krydse med tigerunger”. Hojo til Nanzen-ji. Anlagt: 17.årh. Edo. Designer: Kobori Enshu Kyoto Ø -sø Kyotokort W-7. Kyoto kortbog: 38 B-2
Set år 00: En meget, meget smuk stenhave. Nok det mest overraskende havebesøg på hele turen, idet ingen af os var klar over dens eksistens – og så pludselig lå den der: Den smukkeste, roligste, mest harmoniske – mest spændende, gribende og fascinerende have, som blot bestod af lidt grønt op ad en væg, og så noget revet grus. Tænk at det kan gøres så smukt. Det er her man virkelig føler sig sat op imod en mur – uden flere ord at skulle have sagt… Den må ses igen! Det er et “must” på alle årstider!!!
MyoshinteiRokudotei
Tenju-an (Nanzen-ji)
To haver: Tør landskabshave og Zenhave. Damhave med koier. Anlagt: 1337 og 1602 Kyoto Ø – sø Kyotokort W-7. Kyoto kortbog 38 C-3 Templet er placeret ved siden af Sanmon porten, fire minutters gang fra Nanzen-ji. Offentlig: 09:00 til 17:00 (400 yen)
Set år: 2000, 2023
Tenju-an Temple er et undertempel til Nanzen-ji. Indgangen til templet ligger syd for Nanzen-ji’s store Sanmon-port. Bortset fra i november med sine efterårsfarver skulle der være overraskende stille.
Tenju-an blev grundlagt af Kokan Shiren i 1339 som gravsted for Mukan Fumon, en grundlægger til Nanzen-ji. Templet blev ødelagt under de mange krige i Sengoku-perioden (fra 1467 til omkring 1573), men blev restaureret i 1602 af militærkommandør og digteren Yusai Hosokawa. Bygningerne er ikke åbne for besøgende, men det er haverne.
To haver til to forskellige atmosfærer. Til venstre fører en sti til et første grønt område, “østhaven“. Det beroligende landskab i denne karesansuitørre have, lavet af grus, klipper og moser, omgiver hovedhallen på venstre og bageste side. Bygningens veranda er endda tilgængelig for at sidde for at tage sig tid til at nyde og observere skønheden i stedet.
Den centrale dam.Havens broer. Trædestens broen, sawatari ishi. Stenbroen, Ita-bashi. Bemærk træbroens zigzag mønster som forhindrer onde ånder i at følge efter dig. Broer i den japanske have har udover en praktisk betydning også en symbolsk betydning. En bro er rejsen fra en ‘verden’ til en anden. At træde ud på en bro giver os et valg – enten krydser vi den, vi tager os tid på broen, eller vi vender tilbage. Broen symboliserer også vejen fra menneskets verden til naturens verden, til paradis og udødelighed. I de tidlige haver førte broen til en central ø kaldet nakajima, som symboliserede Amida Buddhas rene land.Yukimi-dōrō stenlanterneKoierMosbelagt stendækket bredBrøndVandstenVandløb og StenbroShoin, læsehallen Hovedhallen, shoin
Stien fortsætter under en lille veranda med et tag dækket af mos, der markerer indgangen til den anden have, “sydhaven“.
Konchi-in Tempel
Akechi-mon porten i Konchi-in.
Tør landskabshave. Trane- og skildpaddehaven. Subtempel til Nanzen-ji Anlagt: 1629. Tidlig Edo Designer: Kobori Enshu og Kentei Kyoto Ø -sø Kyotokort W-7. Kyoto kortbog 38 C-3
Offentlig: 8:30 til 17 (400 yen)
Set år 00, 03 og 2023
Oversigtskort over Konchi-in.
Konchi-in er et undertempel til Nanzen-ji-tempelkomplekset. Templet blev bygget i begyndelsen af det 15. århundrede af shogun Ashikaga Yoshimochi. I 1605 blev det flyttet fra det nordlige Kyoto til sin nuværende placering i Nanzen-ji-tempelkomplekset. Et par år senere, mellem 1611 og 1632, blev haven bygget som forberedelse til shogunens besøg. Det er ret sikkert, at den berømte havedesigner og temester Kobori Enshu har skabt haven. Mange haver omkring Kyoto er tilskrevet ham, men i modsætning til disse er skabelsesprocessen for denne haven i Konchi-in meget veldokumenteret.
DamhavenDamhaven – stenlanterneDamhaven mosStenbroenVandfaldGennem Torii porten til Toshogu
Der er tre hovedafsnit: vandhaven, den tørre landskabshave og tehaven. Hver have tilbyder en anden oplevelse og viser skønheden i japansk natur.
Onari-mon portenStien ned til Tsuru-kame haven
Gennem indgangen, fører stenbelægninger os til en ydre have med en dam, stenbro og torii port. Onari-mon porten viser ind til Toshogu-helligdommen på templets område. Den er en af de tre Toshogu-helligdomme i Japan. Toshogu-helligdom er et mausoleum, hvor der bedes for Tokugawa Ieyasu (den første Shogun i Tokugawa Shogunate). Helligdommen indeholder både Shinto og buddhistiske elementer.
Via en trappe og en sti føres vi ned til Tsuru-Kame haven, som åbner bredt i forgrunden.
Skildpadde øenStenlanternen som fokusTrane øen
Tsuru-kame haven
Have blev designet af Kobori Enshu (1579-1647) omkring 1630, men det var en talentfuld gartner ved navn Kentei, der ledede dens konstruktion. Enshu planlagde haven i mindste detalje, og Kentei bragte den præcist til live. Enshu ønskede at udtrykke ideen om en båd og havet med det hvide sand foran haven. Set fra et rum før haven, er det meste af sandhaven ude af syne og det er de beskårne træer og en gruppe små klipper der træder frem. Træerne skal fremhæve dybden af bjergene og en dyb afsondret dal. En stor flad sten i midten tjener som en tilbedelsessten, hvor folk (ved særlige lejligheder) kan bede til Toshogu-helligdommen hen over træerne. En stor stengruppe til højre repræsenterer en trane (tsuru), og stengruppen til venstre symboliserer en skildpadde (kame). Begge elementer symboliserer lang levetid og lykke. Desuden brugte Enshu ideen om et et-punkts-perspektiv i haven, et koncept, han måske havde lært af kyndige europæiske missionærer. En lanterne midt i haven spiller rollen som et fokuspunkt. De store grupper af sten på begge sider, med mindre klippeformationer i midten, skaber oplevelsen af stor dybde.
Kobori Enshu og hans tilgang til havearbejde
Kobori Enshu blev født i 1579 i en samuraifamilie, der tjente den fremtrædende regent Toyotomi Hideyoshi. I en alder af 14 begyndte han at praktisere Zen-meditation og lære cha-no-yu (Teens vej). Efter at Hideyoshi døde, tjente han Tokugawa Ieyasu og blev derefter udpeget til at være specialist i offentlige konstruktioner, herunder haveplanlægning. Han arbejdede på Nikkos Tosho-gu-helligdom, Kyotos Nijo-jo-borgen, Nanzen-jis Hojo-have og Edo-jo-borgen samt andre vigtige bygninger og haver under shogunatet.
Enshus æstetiske sans udtrykkes generelt som kirei sabi, som er forskellig fra det traditionelle koncept sabi (enkel, stille, dyb, døende …) Hans sans for skønhed var lys, elegant og farverig. Derudover satte han med sin viden om klassisk japansk og kinesisk litteratur mange af de nyeste elementer, der blev bragt til Japan fra fremmede lande, ind i sine arrangementer.
Enshu efterlod en smuk sætning, der viser hans filosofi om cha-no-yu.
“Når det sner, sæt en rød blomst (af abrikos) i en vase.”
Grundlæggende er et traditionelt te-rum enkel og mørk. Og i cha-no-yu, nyder gæsterne at se på inventar i det meget lille rum, mens de venter på, at værten kommer. Den store temester, Sen no Rikyu, satte intet ud på en snedækket dag, fordi for ham ville sneen i sig selv være nok. Men Enshu var anderledes. Når det sneede, mente han, at en rød blomst ville blive til et hjerteligt lys i hjertet på gæsterne, der lige havde gået på en kold smal sti op til det farveløse terum.
Nanyoin er normalt lukket for offentligheden. Kan være åben i November. Nanyoins have, ligesom de nærliggende kanaldamme i Nanzenji-kvarteret, flyder kanalen nordpå gennem haven. Et lille vandfald kan ses mellem træerne ud over den lave hæk i hovedhallens sydhave.
Nanzenin er et lille undertempel i Nanzenji og ligger lige bag akvædukten, når du går op ad trappen. Grundlæggende tre ting: med smuk mos og damhave, hojoen og mausoleet Kameyama-Tenno.
En moderne udseende, smal træbro krydser en første dam mod en bambuslund i baggrunden. Efter at have gået langs bambuslunden krydser en anden smallere stensti den anden, større dam beliggende i den vestlige del af haven.
Med Keihan Line Train⇒ Gion Shijō Station⇒ 10 minutters gang
Med Hankyū Line Train⇒ Kyoto Kawaramachi Station⇒ 10 minutters gang
Med bybus⇒ busrute 206, 100⇒ Higashiyama Yasui, Minamiza-mae eller Gion busstoppested⇒ 5-10 min. gang
Offentlig: 10:00 – 17:00 (500 Yen)
Set 03
Kenninji (建仁寺) er et Zen-tempel beliggende lige syd for Kyotos berømte Gion-underholdningsdistrikt. Templet tjener som et af hovedtemplerne i Rinzai-sekten af japansk buddhisme og er rangeret tredje blandt de fem store Zen-templer i Kyoto.
Tør haven set fra Hojo.
Kenninji blev grundlagt af Eisai (også kendt som Yosai), den buddhistiske munk, der introducerede både zenbuddhisme og tedyrkning til Japan, da han vendte tilbage fra studieture til Kina. Templet blev bygget i 1202 og anses for at være det ældste Zen-tempel i Kyoto.
Moshaven
Yōsai er kendt for at introducere Japan ikke kun til Zen-sekten, men også til traditionen med at drikke te. Først praktiserede templet en blanding af Tendai, Shingon og Zen-buddhisme, men under den 11. abbeds embedsperiode konverterede Kennin-ji til et rent Zen-tempel, det første af sin art i Kyoto. Templet led af brande og blev genopbygget i midten af det trettende århundrede og igen i det sekstende århundrede. Med et loft dækket af et blækmaleri af to gigantiske drager og smukke indvendige haver er Kennin-ji også hjemsted for den berømte malede skærm, der skildrer vindens og tordenens guder, der kan findes gengivet over hele Kyoto.
Denne have, der ligger nær indgangen til templet, er baseret på det berømte kalligrafistykke af Sengai Gibon med titlen “◎△□”. Sengai var munk i Japans ældste Zen-tempel, Shōfuku-ji, der ønskede at udtrykke, at alle ting i universet kunne repræsenteres af en firkant, trekant eller cirkel. Meget stram i sit design som passende for en Zen-have, kig efter et enkelt træ i en cirkel af mos i et hav af omhyggeligt designet hvidt grus.
Reito-in (Kennin-ji )
Damhave til beskuelse. Subtempel til Kennin-ji Kyoto kortbog 38 E-6
Dette er en damhave til beskuelse. Der er en traneø (kame shima) i dammen, men havens hovedfigur er stenbroen, der krydser fra den store halvø til den fjerntliggende bred, som dannes af en stor sten der repræsenterer “Øen til evig ungdom” (Horai).
Ryosoku-in Tempel (Kennin-ji)
Tehave. To lamper adskilt af dam. Anlagt Edo. Kyoto Ø -sø Kyoto kortbog 38 E-6
Offentlig: normalt ikke åbent for offentligheden, kan være åbent i forsommer og vinteren.
Ryosoku-in (両足院) er et Rinzai sekt tempel i Higashiyama-ku, Kyoto, Japan.
Haven er en Edo tehave med dam, som adskiller to ikemomi stenlamper, kendt for dets have med vandfald og dam, men her kræves almindeligvis forudgående reservation. Man kan komme ind samme dag, hvis tingene er stille.
Kennin-ji Toyo-bo (hovedbygningen af Kennin-ji)
Tehave. Edo Kyoto Ø -sø Kyoto kortbog 38 E-6
Beliggenhed: 584 Komatsu-cho Yamtoo-ji Shijo kudaru Higashiyama-ku Kyoto Offentlig: 10:00-16:30 (1. marts til 31. oktober) 10.00-16.00 (1. november til 28. februar) (500 yen)
Dette er et kendt tehus lokaliseret i hovedbygningen af Kennin-ji, som er hovedkvarter for sekten. Toyo-bo var ekspert i teceremoni i Rikyu’s skole, og han var chefpræst ved Toyo-bo i området til Shinnyo-do hal. Legenden hævder, at Toyo-bo tehuset blev bygget i 1587 til design af temester Sen no Rikyu for på vegne af hegemonen Toyotomi Hideyoshi. Dette tehus blev brugt på Grand Kitano Tea Gathering (Kitano O-chanoyu 北野大茶の湯) i den tiende måned samme år og flyttede tilsyneladende til dette sted bagefter.
Kyusho-in Garden
Subtempel til Kennin-ji Damhave til beskuelse Kyoto Ø – sø Kyotokort U-8. Kyoto kortbog 38 E-6
Offentlig: Normalt ingen adgang
Kyusho-in Temple er et buddhistisk tempel i Higashiyama, Kyoto, Kyoto. Kyusho-in-templet ligger i nærheden af det buddhistiske tempel Marishisonten-do
Kyusho-in-templet, der ligger på grunden af Kennin-ji-templet, har et skydedørsmaleri, der viser slaget ved Nagashino, og et 400 år gammelt teværelse, der er åbent for offentligheden. Haven, med Higashiyama som baggrund, er enkel, men elegant.
Kodai-ji Tempel (Kennin-ji)
Vandringshave med dam. Te-have med mange tehuse. Anlagt: 1605 Edo Designer: Kita-no-Mandokoro. Kyoto Ø – sø Kyotokort V-8. Kyoto kortbog 38 E-5
Offentlig: 09:00 – 17:30 (600 yen)
Kodai-ji. Edo vandringshave med dam. Haven bruger Higashiyama (Østbjergene) som lånt landskab.
Kodaiji er et tempel for Rinzai Kenninji-skolen og er det største undertempel i det nærliggende Kenninji-tempel. Templet blev grundlagt i 1606 af Nene, enke efter generalen Toyotomi Hideyoshi, for at bede for ham efter hans død. Nene var også kendt under titlen Kita no Mandokoro og hendes nonnes navn Kodaiin. Gaden, hvor Kodaiji ligger, tager også sit navn fra hende: nene no mich – Nenes måde. Portrætter af hende og Toyotomi udstilles i Kaisando. Templet blev finansieret af Tokugawa Ieyasu.
Dammen, der er delt i en østlig og vestlig sektion af en bro, kaldt Rosenro eller “Tårn-båd-vej”, indeholder en traneø eller tsurushima og en skildpaddeø eller kameshima.
Bagerst i haven fører en sti op ad bakken. Der finder du yderligere to tehytter: den en-etagers Kasatei og den to-etagers Shiguretei – en sjældenhed i Japan.
Et undertempel af Kodai-ji-templet, der ligger lige op ad bakken over Nene-no-Michi, belønner Entoku-in-templet den eventyrlystne besøgende med en stram krig af smalle korridorer og udsøgt indrettede receptions- og meditationshaller, hvoraf nogle ser ud på en af Kyotos fineste haver. For os er kirsebæret på kagen her fusuma-e (skærmmalerier) af kunstneren Hasegawa Tohaku, der minder om den farverige overflod af ethvert af Monets værker.
Da Lady Nene (Kita no Mandokoro) grundlagde Kodaiji-templet, fik hun keshō goten (化粧御殿 Palace for Dressing) i Fushimi Castle genopbygget her. Dette gælder især for North Garden, som nu betragtes som en typisk repræsentant for haver fra Momoyama-perioden. Som i selve Kodaiji og i Shorenin bidrog Kobori Enshu også til haven. Nordhaven er også erklæret som meishō, et sted med særlig naturskøn skønhed.
Tør landskabshave. Den røde farve på ahornene om efteråret vil efterlade sig minder af en have med både ro og dynamisk vitalitet.
Selvom haven ikke længere har vand, så var den oprindelig bygget som en damhave til beskuelse. Broen af natursten, der krydser over dammen til klipperne, er også typisk Momoyama-smag, idet broen er kort og tyk. Vandstenen i denne have er også et enestående indslag.
Shinnyo-do (Shinshogokuraku-ji)
Tør landskabshave. To tørhaver Anlagt: Momoyama / Showa: reproduktion lavet i 1961 af Shigemori Mirei Kyoto Ø -sø Kyoto kortbog 38 B-6
Beliggenhed: 82 Shinnyo-cho, Jyodoji, Sakyo-ku, Kyoto Adgang: Bus: n ° 5 – Stop ved “Shinnyo-do-mae” derefter 10 minutters gang Offentlig: 9-16 Udendørs besøg: gratis. Indendørs besøg (Main Hall Honden, Shoin og haver): 500 Yen. 1.000 Yen i marts og november
Omfattende tempelkompleks på en bakke med mange udsigtspunkter og varierede (sten) haver. For at komme til Shinnyodo kan man vælge mellem flere stier. Den østlige indgang, kan anbefales.
Shinnyo-do, officielt navngivet Shinshogokuraku-ji, er et buddhistisk tempel i Tendai-skolen beliggende i den østlige del af Kyoto. Ukendt af turister, denne perle af et tempel huser en autentisk Buddha Amida statue, flere dyrebare malerier og to tør haver. Dens ydre indpakning er vidunderligt om efteråret, når ahorntræets løv bliver rødt.
Turen starter med et betalt indvendigt besøg i templet, herunder hovedhallen Hondo og udsigten over de to tørre haver. Billeder af Buddha statuer, malerier og gardiner er forbudt at respektere stedet for tilbedelse. Hovedhallen viser en generøs dekoration, blandt hvilke triaden med Amida Nyorai i centrum er bemærkelsesværdig. Derefter fortsætter besøget i en anden pavillon, Shoin, kendetegnet ved sin udsigt over to interessante tørre haver:
Nehan no niwa (“Nirvana Garden“) fremkalder de sidste øjeblikke af Shaka Nyorai (den historiske Buddha). Mere præcist symboliserer de to større sten Buddhas liggende krop, og de mindre er hans disciple og skabningerne, der bor i paradiset. Desuden låner haven af shakkei-typen sin baggrundsvisning til Mounts Higashiyama.
Lige rundt om hjørnet fra Nehan haven findes dette fine haveområde med en stenlanterne.
Zuien no niwa er en moderne tør have arrangeret i 2010, bemærkelsesværdig for den geometriske og meget billedlige kombination af sten samt brugen af grus i forskellige farver.
Udforskningen af Shinshogokuraku-ji fortsætter udendørs med en tre-etagers pagode.
En hyggelig lille gyde, omdannet til en farverig tunnel af de røde ahorntræer om efteråret, udfolder sig på bagsiden af templets grund, hvor træbygninger er lukket for offentligheden samt en kirkegård. Turen er stille, og man støder kun på et par familier og folk, der går deres hunde eller bosætter sig ved de medfølgende borde for at nyde en udendørs frokost.
Listen dækker absolut ikke alle templer og haver i Kyoto, men formentlig et udsnit af de vigtigste haver. Der er angivet årstal ud for de haver, jeg selv har besøgt. Oversigten er udarbejdet i 2005. Så praktiske oplysninger skal tages med forbehold. (NB: Billeder mangler pt.)
Ohara
Ohara: 10 km nord for Kyoto ca.1 times bustur fra Kyoto station.
Siden gammel tid har Ohara, en stille landsby, blevet betragtet som et helligt sted af Jodo-skolens tilhængere. Regionen giver et glimt af det gamle Japan, sammen med sine maleriske templer: Sanzen-in Tempel, Jakko-in Convent og adskillige andre fine templer. Det er mest populært i efteråret, når acerne eller ahorntræerne skifter farver og bjerg-view’et er imponerende. Undgå området fra sidst i oktober til midt i november i week-enden, da området vil være overrendt. Her laves også håndlavet papir samt farvning af uldgarn.
Ohara blev også brugt som en flugtvej fra Kyoto i tider med krig og politiske stridigheder, og siden oldtiden var den også kendt som et sted, hvor man kunne gå ind i det buddhistiske præstedømme eller trække sig tilbage fra samfundet.
Senere blev Ohara kendt som et sted, hvor der blev produceret brænde og trækul, som Oharame (kvinderne i Ohara) gik til Kyoto for at sælge. Ohara blev efterfølgende også kendt for specielle produkter som shibazuke (hakkede saltede syltede grøntsager), te og hvedemel.
Der er spisester og butikker langs vejen op til Sanzen-in
I den tidlig-moderne periode bestod Ohara-go forstæden af 12 landsbyer, men i 1883 fusionerede de otte centrale landsbyer til landsbyen ‘Ohara-mura’, og da by-byområde-landsby-systemet blev vedtaget i 1889, blev de resterende fire landsbyer fusioneret til Ohara Village, Otagi District. På det tidspunkt fortsatte de 12 tidligere landsbyer som bosættelser, og Kochidani blev efterfølgende adskilt for at danne en 13. bosættelse. I 1949 blev Ohara Village indlemmet i Kyoto Bys Sakyo Ward, og de 13 bosættelser blev hver udpeget til koaza (mindre administrativ enhed i en landsby) ved navn ‘Ohara XX-cho.’
I 2004 fandt boring sted i Ohara, der gjorde det muligt for byens ryokan (japanske kroer) at få adgang til varmt kildevand fra over en kilometer dybt inde i jorden. Der er to ryokaner nær Jakkoin og en nær Sanzenin, hvor besøgende kan overnatte og nyde varme kilder vandbad efter en dag med sightseeing. For rejsende med mindre tid er badene også åbne for dagsrejsende i kombinerede frokost- og badesæt.
Ohara Hotsprings Minshuku Oohara-no-sato Beliggenhed: 31 Kusao-cyo Ohara Sakyo-ku Kyoto, 601-1248, Japan Adgang: Gå på en Kyoto-bus til Ohara i bugt C – 3 i busterminalen foran JR Kyoto station. Ca. 12 minutters gang fra “Ohara”, det sidste stop efter en 60-minutters bustur. En-dags besøg / overnatning Denne facilitet kan bruges til både endagsbesøg og overnatninger. Priser: En nat, inklusive to måltider: Fra 9.700 yen (skat inkluderet / eksklusive badeafgift) Dagtursbesøgende: Fra 1.000 yen (skat inkluderet)
Stedet har fremstillet miso i mere end 100 år. Kyo-yasai (specifikt certificerede grøntsagssorter dyrket i Kyoto) dyrket i egen køkkenhave, og “Kyo aka jidori”, et lokalt kyllingemærke, bruges til “Miso-nabe”, den lokale specialitet, der stammer fra kroen og er skabt ved hjælp af egen fermenteret miso. “Shio Nama Sansho Shabu Shabu” (shabu-shabu hot pot krydret med saltet japansk peber), som “Kyoto Beef”, og “Sansho Botan-nabe” (vildsvin hot pot krydret med peber).
Hvordan kommer du til Ohara?
Fra Kyoto Station er den hurtigste måde at nå Ohara på at tage Karasuma Subway Line til sin terminalstation Kokusaikaikan (20 minutter, 290 yen) og derefter Kyoto Bus nummer 19 til Ohara (20 minutter, 360 yen, hvert 40. minut). Alternativt giver Kyoto Bus nummer 17 en direkte forbindelse fra Kyoto Station til Ohara (60 minutter, 560 yen, hvert 20. minut) via Shijo-Kawaramachi (45 minutter, 530 yen). Busturene er ikke dækket af 1-dags buskort.
Oversigt over haver i Ohara
Sanzen-in Tempel. Te-have. Gårdhave. Vandringshave. Mest fotograferede Set 2023
Raigo-in
Otonashi no Taki vandfaldet
Shorin-in Tempel. Stråtækt bygning set udefra. Set
Jikko-in Tempel. (subtempel til Shorinin) Te-have. Vinterblomstrende kirsebærtræer. Set 2023
Hosen-in Tempel. 700 år gammelt fyrretræ. Set 2023
Jakko-in
Sanzen-in Tempel
IndgangenTsubo Niwa mellem fløjeneTokonomaen i Kyakuden
Tehave, gårdhave og vandringshave. Anlagt: Edo. Kyoto NØ – Ohara Kyotokort B-1 Beliggenhed: 540 Raigoin-cho, Ohara, Sakyo-ku, Kyoto, zip:601-1242 Adgang: Med bus: Ca. 1 time på rute 17-bussen, der er bundet til Ohara, der afgår fra Kyoto Bus Stop C3, der ligger foran Central Gate Entrance på Kyoto Station. Med metro: Skift til metroen (Karasuma Line) og stå af ved Kokusaikaikan Station 23 minutter med Kyoto Bus bundet til “Ohara, Kodeishi”, der afgår fra busstoppested 3 foran Kokusaikaikan Station. Templet ligger ca. 10 minutters gang fra busstoppestedet Ohara til Sanzen-in. For at komme til Sansen-in, følg signaturer vest for Ohara hoved-bussted op ad bakken / bjerget forbi en lang arkade af forskellige boder. Indgangen er til venstre efter du er nået toppen. Offentlig: 9-17 (700 Yen) Set: 2023
Sanzen-in Temple blev oprindeligt etableret i 784 som en eremitage for Saicho (767-822) eller Dengyo Daishi, da han grundlagde Enryakuji Temple på Mt. Hiei, Shiga Prefecture. Han blev betragtet som en af de største buddhistiske patriarker. Templet, også kendt som Kajii Monzeki eller Nashimoto Monzeki, er et af de fem Tendai Monzeki-templer, og nogle medlemmer af den kejserlige familie var tilknyttet templet gennem hele dets historie. Blev officielt navngivet Sanzen-in i 1871.
Sanzenin blev grundlagt af munken Saicho, der introducerede Tendai-buddhismen til Japan i 804. Sanzenin er et monzeki-tempel, et tempel med buddhistiske præster af aristokratisk eller kejserlig slægt. Et eksempel på et monzeki-tempel i Kyoto er Daikaku-ji.
Efter at være kommet ind i templet gennem hovedporten, passerer besøgende til Sanzenin gennem en række forbundne tempelbygninger. Den første store bygning er Kyakuden (gæstesal), der viser værker af japansk kalligrafi og malerier på skydedørene (fusuma). Bygningen åbner op mod Shuheki-en haven, en traditionel japansk have, der har en lille dam og en bakke med bla. en stenpagode.
Shuheki-en haven “Haven af ren tilstedeværelse”, som kan ses fra Kyakuden, og blev renoveret af Kanamori Sowa, en mester i teceremonien i Edo-æraenTsukubai anlæg til at rense sig sig.Kamleia træer
Forbundet med Kyakuden ved en korridor viser Shinden (hovedhallen) statuer af tre buddhistiske guddomme, hvor den centrale figur af Amida Buddha flankeres af ledsagerne Kannon og Fudo Myoo. Fra Shinden kan besøgende nyde udsigten over Sanzenin-templet.
Udsigt nedover Yusei-enUdsigt ud over tempelområdetUdsigt nedover Ojo-Gokuraku-in
Efter at have beundret udsigten fra Shinden, går den besøgende gennem moshaven. En rolig atmosfære gennemsyrer haven, og der er en række morsomme Jizu stenstatuer, der kigger op fra mosset. Jizo Bodhisattva er en guddom, der beskytter børn og jorden og er et symbol på fred.
Ojo-Gokuraku-inHaven omkringOjo-Gokuraku-inDe to små jizu’er foran stenlanternenStenlanterne med tre jizu’erJizu’en til venstre for lanternen
Ojo Gokuraku-in Hallen ligger midt i moshaven og er den ældste tempelbygning i Sanzenin. Ifølge tempellegenden blev hallen bygget af præsten, Eshin Sozu (Genshin) i 986 sammen med hans søster Anyo-ni, som et mindesmærke for deres døde forældres sjæle. Eshin Sozu, er kendt for skriftet, Ojo-yoshu, og er krediteret for at perfektionere Tendai-Jodo-sekten. Formen på loftet i hallen var designet som skroget af et skib for at kunne rumme Amitabha Trinity (en national skat), som var højere end selve hallen. Loftet dekoreret med fuldfarvede skildringer af bodhisattvaer og himmelske jomfruer, der flyver i himlen. Her findes ligeledes en statue af Amitabha, der sidder og tilbyder Raigo-in (velkomsthåndbevægelse) i midten, sammen med to guddomme, Kanzeon på den ene side og Seishi på den anden.
Konjiki Fudo-do er placeret i hortensiahaven, er et sted, der fungerer som et center for bøn. Det blev etableret i 1989 og huser den vigtige Konjiki Fudo Myoo (udført af Chisho Daishi). Kannon-do huser en 3 meter høj gylden figur af Kannon, som menes at være en Bodhisattva med den åndelige kraft til at reagere på besøgendes ønsker. På begge sider af Kannon, der er mindre billeder af Kannon, som var dedikationer fra mennesker, hvis ønsker blev opfyldt.En af broerne over Ritsu med sine små vandfald. Jizu’er er placeret på den venstre bred. En bænk i hortensiahavenBenzaiten (“veltalenhedens gudinde”) der stammer fra den buddhistiske indiske Saraswati, gudinde for tale, kunst og læring. Tilbedelse af Benzaiten kom til Japan i løbet af det sjette til ottende århundrede. Benzaiten blev også adopteret ind i Shinto-religionen, og der er flere Shinto-helligdomme dedikeret til hende. Deraf den røde Torii port. På grund af sin status som vandguddom var Benzaiten også forbundet med nāgaer, drager og slanger. Over tid blev Benzaiten identificeret med den japanske slange kamiUgajin. Hun blev også identificeret med kami Ichikishima-hime. Benzaiten blev også adopteret som en kvindelig kami i Shinto, med navnet Ichikishima-hime-no-mikoto. Denne kami er en af tre kami, der menes at være døtre af solgudinden Amaterasu, forfædre til den kejserlige familie. I japansk kunst er Benzaiten ofte afbildet med en biwa (en traditionel japansk lut), hun kan også blive portrætteret med et sværd og en ønskegivende juvel (cintāmaṇi). En ikonografisk formel, der viser Benzaiten med otte arme, der holder en række våben (baseret på Golden Light Sutra), menes at stamme fra Durgas ikonografi. Som Uga Benzaiten kan hun også blive vist med Ugajin (en hvid slange med menneskehoved) over hovedet. Endelig er hun også portrætteret (omend sjældent) med hovedet af en slange eller en drage.
Raigo-in Tempel
Otonashi no Taki vandfaldet, det Lydløse vandfald. Anlagt: 12. årh
Beliggenhed: Raigo-in 537 Ohararaigoin-cho Sakyo-ku, Kyoto Kyoto præfektur 601-1242 Kyoto Bybus⇒ Rute 17⇒ Ōhara busstoppested⇒ 20 minutters gang Ligger næsten ved siden af Raigo-in er Jorenge Temple, et Tendai sekt tempel og sub-tempel Sanzen-in. Offentlig: 9 – 17. Ingen lukkedage (400 Yen)
Et af de mange Tendai templer i Ohara, men som ligger lidt fjernt fra de øvrige templer, men tilbyder et fredeligt fristed. Omkring 200 meter langs stien gennem skoven finder du Otonashi no Taki-vandfaldet, det lydløse vandfald, det siges at være blevet gengivet uden lyd, når lyden af vandet smeltet sammen med shomyo chanting af Ryonin. Grundlagt som en dōjō, hvor munke praktiserede shōmyō buddhistisk chanting. Den musikalsk tilbedelse har haft stor indflydelse på japansk folkemusik: Minyo. Hver søndag fra kl. 13 kan man se munkene messe her.
Efter gentagne ødelæggelser ved brande er det nuværende tempel genopbygget i perioden 1532 til 1555.
En tre-etagers stenpagode betragtes som Ryonins grav. Ryonin genoplivede templet i det 12. århundrede.
Raigō-ins hovedhal er hjemsted for tre statuer i en triade: Medicine Buddha Yakushi Nyorai, Amida Buddha og Gautama Buddha (Shakyamuni). Træstatuerne blev udført i Fujiwara-perioden (894 – 1185)
Otonashi no Taki vandfaldet
Fortsætter man lidt op ad bjerget kan man se Otonashi no Taki vandfaldet, det Lydløse vandfald. Vejen op til vandfaldet er med smuldrende trapper og tårnhøje træer på begge sider. Når man nærmer sig, kan man høre at vandfaldet ikke er helt stille, trods dets navn. Fortællingen hedder, at en præst ved et nærliggende tempel, der var berømt som træningssted for buddhistisk sang, blev irriteret over lyden af vandfaldet, der blandede sig i deres studier og beordrede vandfaldet til at være stille. Det fortælles, at det virkede, så måske kommer al den lyd fra vandet, der rammer klipperne og ikke selve vandstrømmen. Vandfaldet falder ud over klipperne i 3 eller 4 meters højde.
Shorin-in Tempel
Beliggenhed: 187 Ohara Shorincho, Sakyo-ku, 601-1241 100 meter til venstre for Sanzen-in Kyoto City Bus⇒ Route 17⇒ Ōhara Bus Stop⇒ 10-15 minutes walking Offentlig: 9-16.30 (300 Yen) Set: 2023
Den eneste bygning, der står tilbage på området, hovedhallen ved Shōrin-in, blev rekonstrueret i 1778 og huser det vigtigste billede for tilbedelse, en stor statue af Amida Buddha. Den er synlig udefra gennem hallens centrale indgang, og skinner af guld mens den vinker de besøgende langs stien mod templet. Her findes også imponerende træudskæringer af fugle- og blomster. Templet har også Fugen Bosatsu der sidder overskrævs på en forvitret hvid elefant og bønnetavlen til Gō-hime (Oeyo), de stridende staters periodeprinsesse og mor til den tredje Tokugawa Shogun.
Detalje Shorin-inJizuTempelklokken
Shorin-in blev grundlagt af munken Jakugen i 1013, en tilhænger af Tendai-munken Ennin (794-864), posthumt kendt som Jikaku Daishi. Det var Ennin, der introducerede de buddhistiske salmer og chanting kendt som shomyo til Japan efter sit besøg i Kina fra 838-847. Da han vendte tilbage, blev Ennin den tredje abbed i Enryakuji-templet på det nærliggende Mt. Hiei.
Med etableringen af Shorin-in, Hosen-in, Jikko-in og senere Raigo-in blev Ohara centrum for shomyo i Japan, og abbederne i disse templer har dedikeret sig til at udforske og udvikle det.
Shōrin-ins formelle navn er Gyozan Ōhara-dera. Selvom Shōrin-in ofte overses da ydersiden af hovedhallen let kan ses uden at gå ind på området, indeholder dette tempel nogle smukke buddhistiske statuer inden for sin enkle hovedhal genopbygget i 1778.
Det var almindeligt, at munke dengang mødtes og diskuterede filosofiske punkter i buddhistisk lov. I 1186 havde Kenshin, en Tendai-munk, der levede i afsondrethed i Ōhara, opfordret Hōnen, (som senere skulle grundlægge ren land buddhisme), til at diskutere fordelene ved nenbutsu-praksis, der lovede frelse til det rene land Amitabha, til dem, der blot påkaldte sig guddommeligheden i oprigtighed. Shorin-in var vært for dette møde hvor Kenshin og andre Tendai-lærde samt Ōhara-præster udspurgte Hōnen om skrifterne og støtten til nenbutsu i en hel dag. Grebet af lidenskab skulle Kenshin have fået alle til at synge nenbutsu i hvad overleveringen fortæller i tre dage og tre nætter.
Jikko-in (subtempel til Shorin-in)
Te-have. Med kirsebærtræer, der blomstrer om efteråret Beliggenhed: Kyoto Kyoutoshi Sakyou-ku Oharashourininchou 187 50 meter nord for Sanzen-in, Ohara Offentlig: 9-16 (500 Yen) Set: 2023
Oversigt Jikko-in.
Jikkō-in, subtempel til Shorin-in, er et lille tempel beliggende nær det store Sanzen-in i Ōhara. Ved besøget er inkluderet en kop grøn te med tilbehør, der indtages mens man kigger ud over haven eller ser nærmere på de instrumenter, der bruges i shōmyō. Shōmyō er en særlig stil af japansk buddhistisk sang, der hovedsageligt bruges i Tendai- og Shingon-sekterne.
IndgangenTsukubai i gæstehallenIndgangen til Kuri. Privat.
Jikko-in blev opført i 1013 af munken Jakugen og blev flyttet til sin nuværende placering i 1919. Oprindelige var templet placeret nær Ohara-mausoleet, hvor gravene til kejser Go-Toba og Juntoku befinder sig. Kyakuden (gæstehallen), som man kommer ind ad, blev opført i 1920.
Sten der kan spilles påShinji-ikeGrøn te med tilbehør
Haven på den sydlige side af Kyakuden kaldes “Keishin-en” og blev anlagt i den sene Edo-periode. Det er en damhave centreret omkring Shinji-ike dammen, der får sit vand fra Ritsugawa-floden. Dammen sammenlignes med Sanzu-floden og bjergene på den modsatte bred repræsenterer paradis, Pure Land, med trimmede og arrangerede planter og træer.
Vandfaldet med mini toriiSkildpaddeøen for langt liv og lykkeDen mosbelagte stenlampe på skildpaddeøenStenpagoden Hokyoin-toKoi (japansk karpe)Jizu-BosatzuCypresser og kamelia i blomst Overgangen mellem nord og sydhavenTehuset med lånt landskab
Haven på den vestlige side af gæstehallen var tidligere en del af Rikakuin-templets område. Siden fusionen med Jikko-in har successive abbeder skabt og vedligeholdt haven den dag i dag. Haven har en åben atmosfære med Oharas bjerge som et lånt landskab. Kirsebærtræet “Fudanzakura” som var plantet i midten af haven er en meget sjælden sort. Den blomstrer fra det tidlige efterår til om foråret. Om efteråret kan besøgende derfor nyde kirsebærblomster og efterårsblade på samme tid. Selv i den kolde vinter kan sne og kirsebærblomster nydes på samme tid.
Kirsebærtræet “Fudanzakura”
Hosen-in Tempel
Beliggenhed: 187, Ohara Shorinincho, Sakyo-ku Kyoto-shi, Kyoto, 601-1241 Lige neden for Shorin-in-indgangen mod vest. 10 minutters gang fra Ohara busstoppested med bybus #17 og #18 fra JR Kyoto Station Offentlig: 9-17 Set: 2023
Op til Hosen-inDu modtages af JizuerIndgangen
Hōsen-in fungerede oprindeligt som præstekvarter for det nærliggende Tendai-sekt tempel Shōrin-in, opført i 1013, som var kendt for sin praksis med musikalsk buddhistisk chanting kendt som shōmyō. Dens nuværende arkitektoniske stil dateres til Muromachi-perioden, de eksisterende bygninger, menes at være blevet rekonstrueret i Edo-perioden.
Den første have du møder er en lille vandhave.
Det lille vandfaldsarrangement. Måske skal er det et portræt af Fudō den mest fremtrædende af de fem visdomskonger, godai myō-ō, krigeriske og vrede væsener, der skræmmer folk til at acceptere Buddhas sande vej og repræsenterer menneskers magt til at overvinde deres grundlæggende lidenskaber.
Når vi kommer ind i hovedhallen, hvor vi også får vores matcha te med sødt tilbehør præsenteres vi for et 700 år gammelt 5 nåle fyrretræ, som er symbolet for Hosen-in. Fyrretræet er berømt for sin form, der ligner Mount Fuji og dets nåle. I den anden ende af tatami rummet er der udsigt ud over dalen.
Man skal bemærke loftet med de blodige træplader. Det blodbestænkede Chi Tenjo træloft er minder fra Fushimi-jo, konstrueret ved hjælp af de olieagtige, blodige gulvbrædder efter et stort rituelt selvmord fandt sted for at pacificere de fortabte sjæle. Bagggrunden var et slag på borgen Fushimi, hvor Torii Mototada forsvarede fæstningen gennem elleve dages belejring mod en overlegen styrke for at købe tid til sin herre Tokugawa Ieyasu så han kunne samle sine styrker. I undertal og ved at miste slottet samledes Torii og hans resterende soldater i hovedbygningen og begik rituelt selvmord i stedet for at blive fanget af fjenden.
To stykker bambus engawa stikker op fra verandaen ved siden af en tsukubai. Når man placerer sit ører ned ved bambusrøret kan man høre beroligende lyde genereret af en suikinkutsu, – en keramisk gryde.
Suikinkutsu: Den består af en nedgravet keramisk gryde der er vendt på hovedet med et hul i toppen. Vand drypper gennem hullet øverst på en lille pool af vand inde i potten, hvilket skaber en behagelig lyd inde fra potten.Traditionelt rum med irori nedsænket ildstedHjørne med te redskaber og udsigt
Jakko-in
Beliggenhed: 676 Kusao-cho Ohara Sakyo-ku Jakkoin-templet ligger nord for Kyoto og kan nås med tog fra Kyoto Station og derefter en busstur og en gåtur eller taxatur. For at komme til Ohara fra Kyoto Station skal du tage Keihan-linjen til Demachiyanagi Station. Derefter kan du tage bus nummer 17 til Ohara, som ligger 40 minutters kørsel derfra. Når du er der, er det 15 minutters gang vest til Jakkoin. NB: Jakko-in ligger på den modsatte side af Ohara Bus stop end Sanzen-in og de øvrige templer. Offentlig: 9-17 (600 Yen)
Jakko-in-templet, grundlagt i 594, er et tempel med en lang historie. Beliggende nord for Kyoto ved landsbyen Ohara, er templet afsondret og grundene er meget stille. Slidte stentrin fører mellem en bevoksning af gamle, tykke træer på vej til hovedporten. En lille duft af melankoli, gennemsyrer stedet, hvilket kan forklares ved sin andel i en trist historie.
Templet er berømt for sin rolle i historien om kejserinde Dowager Kenrei Mon’in, der blev reddet fra døden ved drukning, men mistede sit barn og hele sin nærmeste familie, da en søkamp mod en rival førte til ødelæggelsen af hele hendes klan i 1185. Enke og frataget alt, hvad hun engang havde ejet, tilbragte hun resten af sit liv i Jakko-in-templet i en tilstand af dyb ensomhed og bad for den afdødes sjæle. Hendes rester er begravet på grunden.
Jakko-in-templet var hjemsted for en dyrebar statue af Jizo, børnenes beskytter, og haven havde også et 700 år gammelt træ stående. Desværre gik begge disse tabt, da hovedbygningen brændte ned ved en brandstiftelse i 2000. Efter fem år blev templet genopbygget (2005) med en replika statue. I en parallel til historien om Kenrei Mon’in fortsætter templet og dets have med at overleve, selvom meget, den havde kært, er gået tabt.
På grunden er der flere små haver med damme, kirsebærtræer, mos og bjergtræer samt en stor jernlanterne doneret af Toyotomi Hideyoshi, da hans konkubine Yodogimi fik templet restaureret i 1600-tallet. Stien, der fører op til hovedhallen, er særlig smuk.
Templet og dets have er anlagt i Kamakura tiden. I haven findes et vandfald, der løber i adskillige etager og ned i en lille dam, som reflekterer de omkringstående ahorntræer. Jakko-in er mest kendt for sine efterårsfarver.
