Beplantning i den japanske have – en introduktion
Beplantning
Beplantningen i den japanske have afhænger i høj grad af den havetype, du har valgt at tage udgangspunkt i, men så sandelig også af din personlige smag. Det at skabe en have er i høj grad en måde at udtrykke sin personlighed på. Lige så stor forskel der er på danske haver, lige så stor forskel er der på japanske haver, og den ene kan være lige så god som den anden. Når du laver have, er det vigtigt at bruge din intuition og at give haven et personligt udtryk. Den gode have er i højere grad bestemt af personlighed og sjæl frem for at være bestemt af plantearter. Når det er sagt, skal det også siges, at der er nogle mere præcise retningslinier for brug af planterne i den japanske have.
Valg af planter
Nogle gange er det mere anskueligt at sige, hvad en japansk have ikke er, end hvad den er. Først som sidst: En japansk have er ikke en rosen- eller staudehave, så du kan ligeså godt tage skridtet med det samme og forær dem til naboen. Hermed også sagt, at en japansk have er en grøn have. Det er løvets farvenuancer, der giver farvespillet og afspejler årstidernes skiften. Idealet kunne være, at kun én busk eller ét træ blomstrer ad gangen. I plantevalget er det derfor løvets farve og karakter samt buske og træers grenbygning og form, der er vigtigt. For mere detaljerede plantelister henvises til foreningens litteratur.
Når du skal vælge planter, skal du gøre dig klart, hvad du har brug for. Du skal tage stilling til, om der er tale om en stedsegrøn eller en løvfældende plante, og så skal du tage stilling til, hvilken højde i haven planten skal udfylde.
Den stedsegrønne plante: Den er oftest robust, den er god til at danne baggrund gennem hele året. Ved klipning bliver den tit meget skulpturel, hvorfor den også egner sig som solitært dekorationstræ. Men husk at købe træerne i den færdige højde, du ikke kan gå og vente på den fornødne tilvækst, tiden skal du bruge til at forme dit træ. Desuden får du træer med en vis stammetykkelse (alder).
Den løvfældende plante: Den vil virke let. Hvis flere står sammen, kan de give indtryk af en let skov, den giver endvidere mulighed for at sollyset slipper igennem (særlig hvis den bliver klippet) og giver hermed et spændende skyggespil. Ikke mindst vil den løvfældende plante hele tiden afspejle årets gang.
Havens tre planer
Haven kan med fordel inddeles i tre planer som angiver nærhed og fjernhed i forhold til betragteren: Forgrund, mellemgrund og baggrund. At arbejde med disse planer betyder, at du arbejder med perspektivet i haven, dermed kan du f.eks. få haven til at virke meget større end den virkelig er.
Forgrunden:
Her vil det stedsegrønne træ kunne gøre sig som solitærplante, såfremt det er formet og stramt klippet. Generelt vil det være sådan, at jo tættere du er på huset (eller betragteren), jo mere klippede er dine planter. Jo tykkere stammer du har i forgrunden, des mere vil du fremhæve perspektivet i haven. Perspektivet kan yderligere forstærkes ved brug af farver. De gulgrønne planter placeres i forgrund og mellemgrund, mens de blågrønne planter placeres i baggrunden.
Mellemgrunden:
Her vil de stedsegrønne planter typisk være med til at skabe rum, hvis de f.eks. plantes på tværs af haverummet og evt. opstammes, således at der bibeholdes en vis gennemsigtighed til rummet bagved. Mellemgrunden vil i øvrigt være scenen, hvor de løvfældende træer kan udfolde sig. De er stemningsskabere både i forhold til lys og skygge, men også i forhold til årets gang, som altid er meget nærværende i den japanske have.
Baggrund:
Her vil de store stedsegrønne træer gå ind og være dækkende og give tæthed, så vi får oplevelsen af at være adskilt fra den øvrige verden. Dette er specielt vigtigt, hvis man ikke har et lånt landskab, man kan trække med ind i haven. Træerne i baggrunden vil typisk være mindre klippede – enten for at danne naturlig baggrund for haven eller for at give en naturtro overgang til det lånte landskab. Typisk vil det være de større stedsegrønne træer, vi bruger i baggrunden, hvor de løvfældende træer kan placeres umiddelbart foran, og de vil hermed bløde den noget bastante baggrund op.
Havens 3 højder
Vi opererer med 3 højder i haven, som vi her vil betegne havens gulv, vægge og loft. For at opnå gentagelsen, roen og harmonien i haven, kan det være formålstjenligt kun at vælge én planteart til at udfylde hvert højdeniveau. Dette skal dog tages med et gran salt, men da begrænsningens kunst nok er den sværeste overhovedet, kan det være en god rettesnor. Ofte falder vi for den ene yndefulde solitærplante efter den anden. Pas på, haven har som regel kun plads til ganske få af disse.
Havens gulv
Valget af bunddækkeplanter er undtagelsen, der bekræfter reglen. I bunden er valgt alt, der ikke overstiger 4-5 cm. i højden, og som kan gro de ønskede steder. Bunddækket er meget afhængig af havens mikroforhold, så frem for at satse på én art får du større glæde af flere forskellige arter, som du lader gro, hvor de naturligt klarer sig godt. Variationen i plantevalg giver også en spændende farvevariation i bunddækket. Du kan f.eks. bruge den gule firling til at give illusionen af solstrejf. Af andre bunddækkeplanter kan nævnes minigummipuden, minitrædebregne (cotula minima), anaria og grøn firling.
Eksempler på bunddække planter: se nedenfor.
Havens vægge
a) Lav overgang mellem bund og “pudehøjden”: For at skabe overgang mellem den helt flade bund og det kuperede “pudeniveau” er valgt kun at bruge en art nemlig den krybende ene (nana), som smukt slynger sig langs jorden og rundt om stenene, hvilket gør den meget brugbar overalt i haven.
b) “Pudehøjden”: De smukt formede puder er meget karakteristiske for den japanske have. I Japan bruges udelukkende azalier. Azalien er dog kun halvstedsegrøn og har svært ved at nå de ønskede størrelser i Danmark, hvorfor vi her ofte supplerer med buskbom eller lignende.
Azalierne er dog en dejlig plante og absolut brugbar i den japanske have, men brug farverne varsomt. Hold dig for eksempel kun til én farvenuance, således at du ikke falder for fristelsen til det store farveorgie. I Japan klippes blomsterne i øvrigt af, når det passer med klipningen. Pas på med at få klippet dine puder i den rette facon. Puderne skal ikke være kugleformede, men snarere champion formede, hvilket gør dem mere harmoniske og bløde. En pude står sjældent alene. Plant mindst 3, gerne 5 og helst 7 af gangen. Flere puder sammen fremhæver hinanden.
c) Buskhøjden: Det er her kunsten at klippe træer kommer på prøve, for i denne højde finder vi de smukt klippede buske og småtræer. Både stedsegrønne og løvfældende planter er brugbare. Næsten alt i stedsegrønt kan bruges, hvis blot du har næse for at finde en god stamme. Klip, bind og bliv dygtig. Meld dig evt. til et bonsaikursus for at lære de basale teknikker. Indenfor de løvfældende arter er den små bladede dværgacer (Acer palmatum) altid smuk og brugbar uden de store kneb, ligeså Pieris Japonica.
Havens loft
Vigtigt: Fæld ikke dine gamle træer, det tager mange år at få dem erstattet. Prøv hellere at beskære dem f.eks. ved at opstamme og tage toppen. Når du er blevet dygtig til at klippe og forme dine små træer, kan du gå igang med de store. Modet kommer med tiden og øvelsen. Et stort voldsomt træ som ikke synes synderlig japansk, f.eks. et dansk æbletræ, kan ved den rette beskæring give en fin japansk stemning med sit grønne løv som loft.
Havens store træer har en uvurdelig betydning i den japanske have. Det kan ikke understreges kraftigt nok, da vi ofte misvisende tror, at en japansk have består af små bonsaitræer. De store træer skaber den nødvendige intimitet og stemning, de skaber lysgennemfaldet og bringer solen ind i haven i kraft af skyggevirkningerne. En have uden store træer giver sjældent udtryk for alder eller sjæl, som måske er den væsentligste kvalitet ved den japanske have.
Eksempler på bunddækkeplanter
Eksemplerne på bunddækkeplanter er nemme og til at finde på planteskolerne m.fl. Men husk at bunddækkeplanter kun gror der, hvor de kan lide at være. Det kan derfor tage tid at få skabt den grønne bund i haven. Fuglene kan også lide bunddækket, hvorfor processen også kan trækkes ud.
Azorella – gummipude
Familie: Apiaceae/Skærmblomstfamilien
Generelt: Flot og tæt bunddække, der virker gummiagtig, og har en intens skinnende farve, gummipuden er helt flad og stedsegrøn. Breder sig rimeligt hurtigt. Kan formeres ved stikling/deling. Nem.
A. trifurcata – vokser i sol/halvskygge. Uanselige gule blomster i juni. Denne type breder sig hurtigst, men også den der er mest løs i vækstformen.
A. trifurcata “Minima” – den er tættere end trifurcata’en og virker derfor mere intens grøn. Lægger sig flot op ad trædesten og granit.
Cotula – trædebregne
Familie: Asteraceae/Kurvblomstfamilien
Generelt: ca. 80 arter. Alle med små og dybt fligede, let hårede blade. Kan blive lidt trist om vinteren, men vender fint tilbage. Delvis stedsegrøn, breder sig meget hurtigt via krybende stængler der slår rod. Formeres ved deling. Nem.
C. squalida + C. dioica – vokser i sol/halvskygge, god til hurtigt at dække jorden. Ikke for humusrig jord. 5-10 cm høj.
C. minima – meget lille og fin plante. Frisk grøn, max. 1 cm. i højden. Kan være lidt frostfølsom. Breder sig rimeligt, men ikke som de andre typer.
Minuartia
Familie: Caryophyllaceae/Nellikefamilien
Et flot bunddække, der kan brede sig rimeligt, når den først har fået fat. Den kan dog være lidt svær at få fat i. Formeres ved deling. Bliver brun/grøn om vinteren. Nem.
M. graminifolia – Minder om mos, og har en pudeformet karakter, der ligner bølger i måden at vokse på. Trives i sol og i mager jord.
Neopaxia – New zealandsk græs
Minder om almindeligt græs, men skal ikke slåes. 1-3 cm høj med små hvide blomster i juni/juli. Hårdfør. Formeres ved deling. Nem.
Den breder sig hurtigt. Kan tåle fuld sol, men skal dusches i tørre perioder. Den kan, ligesom en græsplæne, få pletter der går ud, men som den kommer fint igen. Er god til ‘øer’, da den grønne farve og tætheden står flot mod granit skærver.
Opipogon – slangeskæg
Familie: Lilaceae/Liljefamilien
Stedsegrøn tueformet plante med græsagtigt udseende. Meget brugt i Japan. Stedsegrøn. Formeres ved aflæggere. Hårdfør. Kan være lidt svær at finde. Nem.
O. planiscapus “Nigresens” Flot med næsten sorte blade. Den breder sig ved jordstængler. Plantes i fuld sol for den mørke farves skyld.
O. jaburan caeruleus – mondogræs. Også tæt tueformet med dybgrøn. Bladene bliver 3-7 cm lange. Kan blomstre med klokkeformede violette blomster.
Sagina subulata – firling
Familie: Caryophyllaceae/Nellikefamilien
Der findes 2 typer. en grøn og en lysegrøn. Trives i almindelig havejord. Bliver lidt trist i vinteren, men danner et pænt tæppe. Formeres ved deling. Nem.
S. subulata, får små hvide blomster. Har en flot grøn farve. Bliver 3-5 cm. Grøn.
S. subulata “Aurea” lysegrøn, også 3-5 cm høj og tæppedannende.
Saxifraga – stenbræk
Familie: saxifragaceae/Stenbrækfamilien
Der findes utal af forskellige typer af saxifraga. Ulempen ved nogle typer er, at de kan lave huller, hvor de går ud. I japanske haver er der bedst erfaring med “Kingii”. Formeres ved deling. Bedst i halvskygge. Nem.
S. hypnoides var. egemmulosa “Kingii”, er friskgrøn, hurtigvoksende. Kan godt lide en sphagnum blandet jord. Danner et sammenhængende lidt bølget tæppe.
Thymus – timian
Familie: Lamiaceae/Læbeblomstfamilien
Der findes ca. 350 arter. Kendetegnene er bl.a. den specielle duft. Mange typer er lave, måttedannende. Bierne er glade for timianen’s duft. Formeres ved stikling eller deling. Stedsegrøn. Nem.
T. praecox “Minor” helt flad, mørk grøn. Langsomvoksende med meget små blade. højde 3-5 cm med blomst, som er lilla.
T. praecox var. “Pseudolanuginous” lodden timian, lilla blomst, 5-7 cm. incl. blomst.
T. serphyllum “Albus” lysegrønne blade og hvide blomster. 5-7 cm incl. blomst.
Husk altid at rense dit bunddække for nedfaldne blade specielt i efteråret, da planterne ellers med stor sandsynlighed vil rådne.