Oversigt over Kyotos haver. Kyoto: Øst

Oversigt over Kyotos haver. Kyoto: Øst (Ø-nø og Ø-sy)

Listen dækker absolut ikke alle templer og haver i Kyoto, men formentlig et udsnit af de vigtigste haver. Der er angivet årstal ud for de haver, jeg selv har besøgt. Oversigten er udarbejdet i 2005. Praktiske oplysninger er søgt opdateret, men skal tages med forbehold. Billeder er på vej.

Kyoto Øst

Den østlige del af Kyoto, raku-to, især Higashiyama distriktet (Østbjergene), fortjener højeste prioritet for sine fine templer, fredfyldte spadsereture og den traditionsfyldte atmosfære af Gion. Det dækker et langt smalt område mellem Kamo-gawa floden og de østlige bjerge, der strækker sig fra nord til syd. Det er et ideelt område til fodture. Tillad mindst en hel dag til den nordlige sektion, og en anden hel dag til den sydlige.

Spadseretur: Filosof-stien
Det nordlige Higashiyama – hel dag, 6 km

Distrikt: Higashiyama-ku

東山区 higashiyama-ku

I det østlige Kyoto, når du har krydset Kamogawa-floden, finder du den mest kulturelt rige del af byen: Higashiyama. Distriktet fik navnet fra Higashiyamas kulturelle storhedstid i det 15. århundrede. Centrum for Higashiyama-kulturen var det, der nu er Ginkakuji-templet.

Andre vigtige seværdigheder i området er Yasaka-Jinja-helligdommen med tilstødende Maruyama Park, Shorenin-templet og selvfølgelig Kyotos ældste distrikt: Gion. Da denne del af byen var ganske generøs, er templet Kiyomizudera og Tofukuji og mange flere i dag en del af det – men på et tidspunkt skal listen over de vigtigste vartegn stoppe.

Højdepunkter: Heian-jingu, Nanzen-ji, Murin-an Villa, Eikan-do Tempel, Filosof-stien, Kano Shoju-an Teahouse, Honen-in, Ginkaku-ji, udsigtspunkt over byen. Se område: Ø -nø (stien går over både den nordlige og sydlige østside) Se beskrivelse

Indholdsoversigt

Kyoto Ø – nø

1. Ginkaku-ji Tempel (Sølvtemplet). 
   Vandringshave og tørhave. Set 00, 23
2. Honen-in Tempel.
   Gårdhave, tempelhave. Set
3. Anrakuji-templet
    Tør landskabshave. Grøn bund. Azalieklip. Edo
4. Reikan-ji
5. Otoyo-helligdommen
6. Eikando-templet (Zenrinji) Set 2023
7. Chion-ji
   Tør landskabs have. Fin gårdhave. Set 03
8. Chion-in
   Vandhave tør klippehave Set 03
9. Shoren-in
10. Shogunzuka. Høj i gravet statue af krigsherre. Tør landskabshave. Set
11. Seifuso Garden.
    Vandhave med grøn bund og klippede azalier. Meiji.    Lukket 03
12. Filosofstien.
    Spadser sti. Set 03
13. Rurikoin 
14. Shugakuin Imperial Villa
    Vandringshave. 3 kejservillaer/damhaver.
15. Bishamon-dō

Kyoto Ø – sø

1. Konkai-Komyo-ji.
   Tempelområde.  Set
2. Saio-in Garden
   Tehave. Tehus. Vue over byen. Set
3. Saiun-in Garden.
   Tør landskabshave. Anlagt: Showa. Set
4. Shinnyo-in.
   Tør landskabshave. Grøn bund med flod af flade sten. Set 03
5. Heian-jingu Shrine
   Paradishave, søhave. Set 00
6. Kahitsukan.
   Gårdhave. Kyoto Museum of Contemporary Art. Set
7. Murin-an Villa
   Lille vandringshave. Te-have. Elegant villa. Set 00

Nanzen-ji. Tempelområde.   Set 00

1. Hojo Garden.
   Zen-have. Den smukkeste. At krydse med tigerunger.  Set 00 Set 03
2. Konchi-in Tempel.
   Tørhave. Trane- og skildpaddehaven.Set 00, 03 2023
3. Nanyo-in Tempel.
   Gårdhave.  Set
4. Nanzen-in Garden.
   Vandringshave med dam. Grøn bund.  Set 03
5. Tenju-an.
   Tørhave. Damhave med koier. Set 00, 2023

Kennin-ji. Tempelområde. Set 03

1. Kennin-ji Tempel.
   Tørhave med 15 sten. 1202. Første Zentempel i Kyoto.  Set 03
2. Toyo-bo.
   Tehave i hovedbygningen til Kennin-ji. Edo. Set
3. Reito-in.
   Damhave til beskuelse. Set
4. Kyusho-in.
   Damhave til beskuelse. Set
5. Ryosoku-in Tempel.
   Tehave med dam. Anlagt Edo. Set
6. Kodai-ji Tempel
   Vandringshave. Te-have. Flere haver. “Highlight” Set 03 v. nat
7. Entoku-in. Subtempel til Kodai-ji
   Tør landskabshave. Grøn bund. Set
8. Shinnyo-do

Gennemgang af områdernes haver og templer

Oversigt over haver Kyoto Ø – nø

1. Ginkaku-ji Tempel (Sølvtemplet). 
   Vandringshave og tørhave. Set 00
2. Honen-in Tempel.
   Gårdhave, tempelhave. Set
3. Anrakuji-templet
    Tør landskabshave. Grøn bund. Azalieklip. Edo
4. Reikan-ji
5. Otoyo-helligdommen
6. Eikando-templet (Zenrinji) Set 2023
7. Chion-ji
   Tør landskabs have. Fin gårdhave. Set 03
8. Chion-in Set 03
   Vandhave tør og klippehave
9. Shoren-in
10. Shogunzuka. Høj i gravet statue af krigsherre. Tør landskabshave. Set
11. Seifuso Garden.
    Vandhave med grøn bund og klippede azalier. Meiji.    Lukket 03
12. Filosofstien.
    Spadser sti. Set 03
13. Rurikoin 
14. Shugakuin Imperial Villa
    Vandringshave. 3 kejservillaer/damhaver.

Ginkaku-ji Tempel – Sølvtemplet.

Vandringshave og tørhave.
Anlagt: 1482 (Haven færdig). Muromachi.
Design: Yoshimasa Asikaga.
Kyoto Ø – nø
Kyotokort W-5. Kyoto kortbog 41 H-2
Beliggenhed: 2 Ginakuji-cho, Sakyo-ku, Kyoto 606-8402 Japan
Transport: Bus: Det nærmeste stop er Ginkakuji-mae. Der er dog mange flere buslinjer ved Ginkakuji-michi stoppestedet, som kun er omkring 150 m væk.
Offentlig: Sommer (1. marts-30. nov.): 8:30-17:00 Vinter (1 dec.-27. febr.): 9:00-4:30 (500 yen)

Set år 2000: Smuk have. Duggen sad denne tidlige morgen i havens mosbund og øvrige løv. Et smukt lys glimtede ned gennem havens lette løv. Haven overraskede. Den bredte sig op ad Kyotos bjergskråninger, og gav dermed mulighed for en længere spadseretur med udsigt over haven og Kyoto by.

Set år nov. 2023: Det smukkeste efterårsløv.

Ginkaku-ji Tempel (sølvpavillionen). Ginkaku-ji, ligesom Kinkaku-ji, betragtes som en gren tempel af Shokoku-ji. Dens officielle navn er Tozan (Eastern Mountains) Jisho-ji. De blide bakker, der strækker sig langs den østlige kant af Kyoto kaldes Higashiyama (“østlige bjerge”) og er fra gammel tid blevet betragtet som havende en feminin mildhed. Som et hyppigt emne for poesi, er disse bjerge en meget værdsat del af landskabet i Kyoto. Toppen kaldet Nyoigatake (også kendt som Daimonjiyama) er kendt som stedet for bålet i form af karakteren dai (“stor”) som er synlig fra byen den 16. august under Bon-festivalen. Ginkaku-ji ligger ved foden af Daimonjiyama. “Filosofstien”, opkaldt efter en yndlingsvandring af filosofen Nishida Kitaro (1870-1945) er en berømt rute til fremvisning af kirsebærblomster om foråret og ildfluer om sommeren, og efterårets farver løber forbi hovedporten.

Ginkaku-ji blev navngivet i Edo-perioden i modsætning til Kinkaku-ji (Guld pavillonen). Ashikaga Yoshimasa, den 8. shogun i Muromachi-shogunatet, byggede oprindelig Ginkaku-ji som Higashiyama-den-paladset. Efter Yoshimasas død blev paladset et Zen Rinzai tempel opkaldt efter Yoshimasa’s posthume buddhistiske navn “Jisho-in”. Yoshimasa blev familiens overhoved i en alder af 9 og shogun i en alder af 15 år. Han brugte sit liv på at forfølge æstetisk skønhed. Hans Higashiyama-den-palads afspejlede essensen af Higashiyama-kulturen med raffineret enkelhed. Ginkaku-ji bevarer stadig Yoshimasas æstetisk søgende ånd selv mere end 500 år senere.

Haven blev færdiggjort i 1482. Der er en hvid sandhave og et konisk sandbjerg nær indgangen til vandringshaven. Pavillonen, som skulle have være dækket med sølv, er en ren trækonstruktion, men ikke desto mindre kaldes den stadig for sølvpavillonen.

Ødelæggelse og genopbygning. I 1550, mod slutningen af Muromachi-shogunatet, fandt der et slag sted mellem Miyoshi Chokei (også Nagayoshi, 1522-64) og den femtende Ashikaga shogun Yoshiteru (1536-65) i nærheden af Jisho-ji. Med undtagelse af Sølvpavillonen og Togudo blev alle bygninger på grunden ødelagt af brand. Da Oda Nobunaga (1534-82) byggede Nijo Castle til Yoshiteru, fjernede han desuden de berømte sten Kuzan Hakkaiseki (“Stenene fra de ni bjerge and otte have”) fra haven ved Jisho-ji. Templet henfaldt, da Muromachi-shogunatet faldt. I 1615, i begyndelsen af Edo-perioden (1615-1868), udførte Miyagi Tamba no Kami Toyomori en storstilet restaurering af templet og skabte i vid udstrækning den nuværende Ginkaku-ji. Selvom det oprindeligt blev bygget som en bolig for shogunen, blev bygningerne og haverne med denne restaurering tilpasset i en stil, der passer til et Zen-tempel.

Turen mod hovedindgangsporten foregår via en sti flankeret af høje hække, før der skarpt drejes ind på det omfattende område. Spadserestier fører gennem haverne, der er anlagt af maleren og designeren Soami. Haven indeholder pertentlig revet hvidt sand (kogetsudai), som er designet til at reflektere månelyset og forøge havens skønhed om natten. Som supplement til Buddha-billederne i forhallen, Togudo (Yoshimasa’s residens), findes en statue  af Yoshimasa klædt i en munkekutte. Et lille terum her, siges at være det ældste i Japan (lukket for publikum).

Hvidt sand – shirakawa suna:
Hvidt sand er blevet synonymt med Japanske haver. Den tidlige brug af hvidt sand kan have været en genskabelse af de “hellige steder”, kekkai”, lysninger lavet i skoven rundt om et særligt træ eller sten. Det er almindeligt i nutidens shrines at sprede hvidt sand på den hellige grund som et tegn på renhed – en praksis som kan stamme fra tidligere tider.

I Kyoto er hvidt sand let tilgængeligt, da det er et lokalt materiale. En stor del af bjergområdet, som flankerer Kyoto’s østside, Higashi-yama, er dannet af lys granit, sammensat af tre mineraler: hvidt feldspat, grå kvarts og sort glimmer. Med vejrliget nedbrydes granitten, og den deler sig til store granulatsandkorn (masago), som løber ned i de lokale vandløb og floder. Resultatet er blevet, at hovedfloden fra disse bjerge kaldes “Den hvide Flod” (Shirakawa), og sandet kaldes shira-kawa-suna. Mens stenene primært er hvide, er de mindre stykker grå og sorte, hvilket blødgør den visuelle effekt, og udtrykket bliver mere komplekst og mindre irriterende for øjet, end f.eks. ren hvid marmor.

Ginshadan. Foran abbedens kammer er der stablet hvidt sand op for at danne den trappelignende Ginshadan og den afstumpede keglestruktur af Kogetsudai. Ginsadan (sølv-sand-sø), er blevet revet i de samme bølgelignende mønstre siden de blev tilføjet haven i Edo-tiden, og deres design skaber et bemærkelsesværdigt bølge, når farverne reflekteres af lyset samt skygger. Folkloren siger, at Ginshadan var beregnet til at reflektere måneskin, og Kogetsudai skulle fremstå som om den sad oven på Higashiyama og holdt månen, men der er få tegn på, at disse forklaringer faktisk går tilbage til Muromachi-perioden og ikke kun er nutidig opdigtninger.

Kogetsudai. Denne type keglestruktur ses jævnligt i japanske tempel- og shrine-haver, men der findes ingen enkel forklaring. Ved første øjekast synes denne afstumpede sandkegle, der holdes perfekt intakt ved konstant nivellering og formning, at associere til en miniudgave af det hellige bjerg Fuji, men der er ingen dokumentation for, at det var ideen bag formen. Det synes mere sandsynligt, at keglen har udviklet sig i takt med de tiltagende bunker af grus, som holdes i reserve, for at kunne udbedre sandmønstrene efter at adelige havde spadseret tværs over gruset, eller efter at regn, vind eller sne havde udslettet dem. Keglen, uanset dens oprindelse, synes at harmonere med de revne bølger, især ved fuldmåne.

Ginkaku-ji haverne har to niveauer. Den øvre have har en sten-kilde, der efterligner en tidligere konstruktion i Mostemplet. Den originale lavere del af haven er bedst bevaret rundt om dammen, der ligger op til Togudo.

Sengetsusen. Vandfaldene i den sydøstlige ende af Nishiki Kagami Ike-dammen bringer vand hele vejen fra Yamabe Yamakuro til de nedre haver i Silver Pavilion og Togu-do.

Phoenix, placeret på templets tag, er et mytisk dyr, der er stærkt forankret i kinesisk og japansk kultur. Føniks er en venlig og medfølende mytisk fugl, der legemliggør værdier som værdighed, integritet og retfærdighed. Når en drage og en føniks er afbildet sammen, repræsenterer de kejseren og kejserinden og symboliserer en perfekt ægteskabsforening. Føniks er også almindeligt afbildet angribende slanger med sine kløer og danser med sine vinger vidt åbne. I buddhismen symboliserer phoenix fred og ro og viser kun i fredstider.

Honen-in Tempel

Gårdhave, tempelhave
Anlagt: Edo.
Kyoto Ø – nø
Kyoto kort W-5
Kyoto kortbog 41 I-2
Beliggenhed: 30 Shishigatani Goshonodan-choSakyo-ku
Fra Shijo Kawaramachi, bus # 32. Fra Kyoto Station, bus # 5. Stå af ved Ginkakuji-mae. En fem minutters gang. Alternativt kan du køre Raku-bussen # 102 eller # 100 også fra Kyoto Station.
At cykle langs Philosofi stien er en god måde at komme til Honen-in, Anrakuji, Reikanji, Kumano Nyakuoji Shrine og Ginkakuji Temple.
Offentlig: 6-16 (gratis adgang mindre gebyr til hojo hallen)

Etableret i 1680 til ære for præsten Honen (1133-1212), grundlæggeren af Jodo-sekten. Templet er især værd at besøge i april for sine kirsebærblomster og igen om efteråret med sine storslåede ahorn træer. Honen-in har også en lille kameliahave, der er synlig fra Hojo Hallen.

Hojo Hallen, der huser malerier af Kano Mitsunobu, åbnes kun for offentligheden i de første to uger af april (1-17) og den første uge af november (1-7).

Honen-in arrangerer ofte små udstillinger af lokale kunstnere og musikere i en lille hal til højre for Sanmon-porten. I de senere år har der i templet været afholdt over 100 begivenheder om året, herunder symposier, vestlige og japanske musikarrangementer og te arrangementer.

At nå ud til det bredere samfund har været en politik for abbed Shinsho Kajita, der blev hovedmunk efter sin fars død i 1984. Honen-in sponsorerer også vandreture i naturen i området gennem Honen-in Mori no Kyoshitsu.

Edo-haven er lokaliseret i det vidunderlige træbeklædte område på skråningerne af Higashiyama. Indgangen til templet går via en grus sti, med skyggende ahorn træer, og gennem en strå tægget port. Når man følger trædestenene gennem porten til haven, er der på begge sider langs stien store mængder af grus, i hvilke præsterne tegner snirklede mønstre som skifter med få ugers mellemrum. Der er også en bro over et å-løb, som fører til tempelhallen.

Anrakuji-templet

Tør landskabshave. Grøn bund. Azalieklip. Edo
Beliggenhed: 〒606-8422 21 Shikagaya Gosho Nodancho, Sakyo-ku, Kyoto
Anrakuji er ikke direkte på Filosofstien, men stadig så tæt på, at den kan beskrives som en del af stien. Templet vender ud mod den såkaldte “skjulte vej” på siden af bjerget. Sydsiden af Hōran-in. Bjergporten på stentrappen er et vartegn.
Offentlig: Generelt kun åben for besøgende i forårs- og efterårssæsonen. Forår og efterår: 10 – 16:30 (500 yen dog 1000 yen den 25. juli )
Forår: Sakura/Azalea. Lørdage og søndage i begyndelsen af april / lørdage, søndage og helligdage i begyndelsen af maj / lørdage og søndage fra slutningen af maj til begyndelsen af juni.
Efterår: Ahorn. Alle lørdage, søndage og helligdage i november, lørdage og søndage i begyndelsen af december

Efter indgangsporten befinder du dig i en lille have, længere tilbage findes en lille café og en kirkegård. Alternativt kaldes Anrakuji også matsumushi suzumushi dera

Græskar mindehøjtidelighed: Ved Sumirenzan Anrakuji-templet, fra kl. 7 til 25 (oppe i bjerget) afholdes “Shikagaya Pumpkin Memorial Service i mellemvinden” den 25. juli hvert år. Det er en begivenhed for at bede for dem, der på dagen besøger templet for at spise kogte Shikagaya græskar og for ikke at blive lamme.

Ifølge tempeltraditionen bragte Tamaya Toshiro, der boede i Awata, Kyoto, i Kansei-perioden (omkring 1790) græskarfrø med som souvenirs, da han rejste til Aomori-præfekturet. Det siges, at da det blev givet til Shomebei i Shikagaya og dyrket her, muterede de og tog form af en kalebasse.

Omkring dette tidspunkt trænede templets ypperstepræst, Shinku Ekizui, i hovedsalen og modtog et åndeligt budskab fra honsonen Amida Buddha, der sagde: “Hvis du serverer de lokale Shikagaya græskar i sommerjordens sæson, vil du ikke blive lam.”
Siden da er der fastsat en mindedag den 25. juli. En traditionel begivenhed med reception, madlavning og servering på dagen. Arrangementet bistås alle af Dan-troende.

Reikan-ji

Offentlig: 10-16 Kun om foråret i kirsebærblomstringssæsonen og om efteråret i Momiji-sæsonen. (500 Yen)

Reikanji er et tempel for den buddhistiske skole i Rinzai og blev grundlagt i 1654 af Gomizunoo Tenno for at give et tempel til prinsesser af den kejserlige familie så de kunne blive nonner. Herefter præsiderede de kejserlige prinsesser over Reikanji-templet, hvilket gjorde det til en del af Monzeki kaldet amamonzeki, der blev ledet af nonner.

Otoyo-helligdommen

Offentligt: Fri adgang

Mellem templerne Reikanji og Eikando, i den sydlige ende af den klassiske filosofsti, er den lille Otoyo-helligdom. Men hvad helligdommen mangler i sin størrelse, kompenserer den for i sin atmosfære.  Lille, men smuk og naturlig udseende helligdom. Er du alligevel i nærheden, er det værd at tage et kig.

På et tidspunkt vil den opmærksomme besøgende bemærke, at små figurer, for det meste mus, kan findes spredt over hele helligdommen.

Zenrin-ji / Eikan-do

Beliggenhed: 48 Eikando-cho, Sakyo-ku, Kyoto-shi, Kyoto-fu
Stik nord for Nanzenji-templet og tæt på Ginkaku-ji, Honen-in, Anraku-ji, Reigan-ji, Otoyo-jinja langs Philosopher’s Walk. 
Adgang:

• Fra JR Kyoto station: Tag en bybus Rute 5, stå af ved busstoppestedet Nanzen-ji Eikando-michi . 3 minutters gang.
• Fra JR Kyoto station: Tag metroen Karasuma linje bundet til Kokusai-kaikan, skift til metroen øst – vest linje bundet til Rokujizo på Karasuma-oike station og stå af ved Keage station. 15 minutters gang.
• Fra Keihan Sanjo station: Tag en bybus Rute 5, stå af ved busstoppestedet Nanzen-ji Eikando-michi . 3 minutters gang.
• Fra Keihan Jinguu-Marutamachi station: Tag en bybus rute 204 eller 93, stå af ved busstoppestedet Higashi Tenno-cho. 8 minutters gang.

Offentlig: 9-17 (600 Yen)

Eikan-dō formelt kendt som Zenrin-ji, er hovedkvarteret for Seizan-Zenrin-ji-grenen af Jodo-sekten (det rene land) i japansk buddhisme. Templet er placeret nord for Nanzen-ji og er kendt for sine efterårsfarver.

En gennemgang af haven finder du her:

En hofadelsmand fra Heian-perioden (794-1185) donerede sin villa til en præst, der konverterede den til et tempel under navnet Zenrin-ji (“templet i en rolig lund”). Da Zenrin-ji oprindeligt blev grundlagt, tilhørte det Shingon-sekten, og dens første hovedpræst var en discipel af den store Kobo Daishi, sektens grundlægger.

I det 11. århundrede havde Zenrin-ji en populær ypperstepræst ved navn Eikan, efter hvem templet populært kaldes Eikando. Eikan krediteres for at have erhvervet templets hovedgenstand for tilbedelse, en usædvanlig statue af Amida Buddha med hovedet vendt sidelæns. Ifølge legenden gik Eikan gennem templet en dag, da statuen, der oprindeligt vendte fremad, vendte hovedet mod præsten og talte til ham.

I det 13. århundrede konverterede en senere ypperstepræst templet til Jodo-sekten (det rene-sekten), da han var blevet imponeret af sektens grundlægger Honen, hvis mausoleum ligger ved det nærliggende Chion-in.

Templet blomstrede indtil Onin-krigen (1467-1477), der rasede i Kyoto i ti år. Under denne krig blev Eikando fuldstændig ødelagt og forblev i ruiner indtil omkring 1472. Dens ypperstepræster helligede sig restaureringsarbejdet i flere generationer. Det blev fuldt rekonstrueret i begyndelsen af det 16. århundrede.

I tidlig moderne tid faldt Eikando i ruin igen. Den tidlige Meiji (1868-1912) regerings politik var at fremme Shinto som Japans statsreligion og til gengæld at forsømme buddhismen. Denne politik resulterede i ødelæggelsen af et stort antal templer og buddhistiske statuer i hele Japan.

Eikandos hovedbygninger er bygget langs bunden af bjergsiden og er forbundet med overdækkede trækorridorer.

Den første bygning, som besøgende kommer ind i, er Shakado (Hallen for den historiske Buddha) med en lille stenhave og smukt malede skydedøre (fusuma). Når man går gennem korridorerne, passerer man også Miedo, der opbevarer Jodo-sektens grundlægger Honen og Amidado (Amida Hall), som huser templets vigtigste genstand, den sidelæns mod Amida statue.

Eikandos mest genkendelige bygning er Tahoto-pagode, som ligger i skoven oppe på bjergsiden over templets andre bygninger. Pagoden som er i Tahoto-stil er en to etagers struktur, hvis basis er firkantet og overbygningen er rund. Man kan gå i pagoden, hvorfra hele tempelområdet og Kyoto kan betragtes.

Hojo dammen. Små vandløb løber gennem templets grund og forbinder sig til hoveddammen, hvor en lille helligdom er placeret på en ø.

Chion-ji

Kyoto Ø – nø
Beliggenhed: 103 Tanaka Monzencho Sakyo-ku, Kyoto 606-8225
Chionji-templet ligger nord for Kumano-helligdommen, Kyoto University Museum, Shogoin-templet, Kyoto Handicraft Center og Heian-helligdommen. Ginkakuji ligger 20 minutters gang østpå langs Imadegawa.
Chionji-templet ligger på busruterne # 206 og # 17 fra Kyoto Station. Stå af ved busstoppestedet Hyakumanben.
Fra Shijo Kawaramachi Station tager du en af Kyoto busser # 201 eller # 203 eller # 3.
Demachiyanagi Station på linjerne Keihan og Eiden ligger en kort gåtur derfra.
Offentlig: 9 – 17 (gratis adgang)
Tør landskabs have. Fin gårdhave. Set 03

Praktisk: Chionji-templet i Kyoto ligger ved Hyakumanben-krydset mellem Imadegawa og Higashioji gader lige nord for Kyoto Universitet.
Busruter 17, 102, 201, 203 og 206. 206 og 17 fra Kyoto station. Stå af ved busstoppestedet Hyakumanben. Det er ti minutters gang øst fra Demachiyanagi togstation.

Månedsmarkedet den 15. i hver måned er åben ca. fra 8 til 16. Da markedet kan blive overfyldt, skal du ankomme tidligt for at finde de bedste fund.

Chionji-templet forveksles ofte dels med det mere berømte Chion-in-tempel, kendt for sin massive port, lige syd for Okazaki og nord for Gion, men også Chionji Temple, der ligger ved den sydlige indgang til Amanohashidate Sandba.

Chionjis grundlæggelse er knyttet til præsterne Ennin (794-864) og Honen (1133-1212), og templet er et Jodo-shu-sekt tempel for japansk buddhisme.

Navnet Hyakumanben (“One Million Times”) kommer fra en periode med pest i byen i 1331 efter et jordskælv, da abbeden i Chionji holdt en gudstjeneste, hvor Namu-Amida-Butsu blev reciteret en million gange i løbet af en uge.

Chionji er indrammet af en imponerende port på Imadegawa på sydsiden og har rummelige grunde. Besøgende kan aflægge deres sko og komme ind i hovedhallen. To ruller malet af den kinesiske kunstner Yan Hui fra det 13. århundrede (alias Ganki; Yen Hui) er skatte i templet og udpeget som vigtige kulturelle klenodier.

Der er flere store haller på grunden. Hovedhallen (Mieido 御影堂) stammer oprindeligt fra 1756.

Chion-ji-templet er også kendt under det mere rigtige navn Hyakumanben Chion-ji-templet. Dens historie begynder, da Honen tog bolig i et buddhistisk kapel (jingu-ji) i Kamigamo-helligdommen. Efter Honens død navngav hans discipel Genchi kapellet Chion-ji-templet (“Templet for kundskaben om dyd”) til minde om Honens dyd. Kejser Go-Daigo kaldte senere templet Hyakumanben, hvilket betyder “en million gange”, en henvisning til at fremsige navnet på Amida Buddha en million gange. Templet blev flyttet flere gange, før det endte på sin nuværende placering i 1662.

For at fejre 800-året for Honens død fik Ueyakato Landscape til opgave at skabe en have syd for Chion-ji-templets lille abbedsal (kohojo). Haven udtrykker Honens lære om, at der kræves tre hjerner for at synge navnet på Amida Buddha og fire måder at praktisere på for at komme ind i det rene land paradis. Når vi bevæger os fra venstre mod højre, udtrykker haven de tre sind (“oprigtighed”, “dybde” og “vender alt ønske ved at komme ind i det rene land”) og bruger naturskønne sten til at udtrykke de fire metoder for praksis (“ærbødighed, ” “helhjertethed”, “uophørlighed” og “langsigtet praksis”).

Templet har rosenkransperler med en samlet længde på mere end 110 meter, som er placeret i hovedsalen og kan ses efter behag.

Chion-in

Beliggenhed: 400 Rinka-cho, Higashiyama-ku, Kyoto, 605-8686
Adgang: Chionin ligger lige nord for Maruyama Park og Yasaka-helligdommen i Kyotos Higashiyama-distrikt. Det er en 10 minutters gang fra den nærmeste metrostation, Higashiyama Station på Tozai Line (15 minutter, 260 yen fra Kyoto Station) eller 5 minutters gang fra det nærmeste busstoppested, Chionin-mae busstoppested (20 minutter, 230 yen fra Kyoto Station med Kyoto City Bus 206).
Offentlig: Tempel grunde 05:30 – 16:00 fri, Yucen Have 09:00 – 16:00 300 yen, Hojo Have 09:00 – 15:50 400 yen

Chionin-templet ligger i den østlige del af Kyoto mellem Shorenin-templet og Yasaka-Jinja / Maruyama Park-helligdommen. Ingen af disse seværdigheder bør udelades — ikke kun fordi de faktisk ligger ved siden af hinanden, men fordi hvert af disse steder har sine egne særlige aspekter og er dybt forankret i Kyotos historie. Chionin selv er en blanding af en frit tilgængelig tempelforbindelse med monumentale tempelbygninger og to haver, der opkræver et indgangsgebyr. Desuden er templet kendt for sine 108 klokkespil nytårsdag, hvilket ikke mindst skyldes den enorme tempelklokke. Sidst men ikke mindst gør dens fordeling på flere niveauer dette tempelbesøg meget interessant.

Fare for forvirring: lidt længere nordpå ligger templet Chionji, der hedder på samme måde.

Chionin er hovedtemplet for Jodo buddhistiske skole, som blev grundlagt af præsten Honen (1133-1212). Efter sin død i 1236 opførte Honens discipel Genchi flere tempelbygninger i det område, hvor Honen underviste i sin lære. I det 16. århundrede blev templet støttet af tidens vigtige herskere, herunder Oda Nobunaga, Toyotomi Hideyoshi og Tokugawa Ieyasu, hvilket bidrog til dets størrelse og betydning. I 1633 blev de fleste tempelbygninger ofre for en brand. Imidlertid blev templet fuldstændig genopbygget i de følgende år, ikke mindst takket være dets tidligere betydning og den fortsatte støtte fra den nuværende hersker, shogunen Tokugawa Iemitsu. Bygningerne Mieido, Ohojo og Kohojo, som præger nutidens tempelbillede, stammer fra denne periode.

Templet ligger ved foden af Kachozan Hill og består stort set af et frit tilgængeligt tempelområde med monumentale bygninger. Indgangen til templet er ikke svært at finde, den er markeret med en enorm Sanmon-port, bag hvilken en stor trappe fører op til hovedområdet. Du kan klatre et andet større niveau med en kirkegård (og en halv en, hvor Gobyo-mausoleet står), men det ignoreres af mange besøgende og tilbyder en smuk udsigt over centrum af Kyoto. Endelig er der to områder med indgang: Yucenen Garden, som ligger lige syd for den store Sanmon Gate, og Hojo Residences Ohojo og Kohojo, også med en have.

Templets egen klokke har betydelige dimensioner: den er 3,3 meter høj, har en diameter på 2,7 meter og vejer 70 tons. Den blev smedet i 1636. Det slås kun to gange om året, en gang til minde om grundlæggeren af Jodo buddhistiske skole Honen i april og natten mellem 31. december og 01. januar for Joya no Kane. Der er kun tre klokker af denne størrelse i Japan, de to andre er placeret i Hokoji-templet (Kyoto) og Todaiji (Nara).

Yūzen’en-haven blev redesignet i 1954 til minde om 300-årsdagen for Miyazaki Yūzen, grundlæggeren af Yūzen-farvestilen. Dette er en berømt moderne have, der består af to haver: en, der trækker vand fra en Higashiyama-kilde og en i karesansui (tør stenhave) stil. Inde i haven er der to tehuse: det første er Karoku-an, som er modelleret efter et tehus i Urasenke-stil, og Hakuju-an, der blev bygget til minde om 99-årsdagen for Nakamura Kōryū, den 86. ypperstepræst i Chion-in. Disse tehuse tilføjer et strejf af smag, der passer til en berømt have, der repræsenterer hjertet af Japan.

Hōjō-haven er i chisen kaiyūshiki (have, der er designet omkring en dam) stil og siges at være designet i den tidlige Edo (1600-1868) periode af munken Gyokuen, der var forbundet med havemester Kobori Enshū. Haven omfatter Shinji-ike (Heart Character) Pond, Aoi-an Teahouse og Tokugawa Gongendō Hall. Kirsebærblomsterne om foråret, det friske grønt i forsommeren, refleksionen af efterårsløvet på Shinji-ike-dammen og det snedækkede landskab og den klare luft om vinteren kan alle tydeligt ses, og sammen med en imponerende udsigt over Higashiyama-bjergene i baggrunden udstråler haven stemningerne i de fire årstider.

Shoren-in

Kyoto Ø – nø

Beliggenhed: 69-1 Awadaguchi Sanjobocho, Higashiyama Ward, Kyoto
Tilgang: Shorenin ligger ved siden af Chionin-templet, lidt nord for Maruyama Park og Yasaka-helligdommen i Kyotos Higashiyama-distrikt.
Templet ligger også fem minutters gang fra den nærmeste metrostation, Higashiyama Station på Tozai-linjen (15 minutter, 260 yen med metro fra Kyoto Station via Karasuma-Oike) eller fem minutters gang fra nærmeste busstoppested, Jingu-michi busstoppested (30 minutter, 230 yen fra Kyoto Station med Kyoto City Bus nummer 5).
Offentlig: 9:00 to 17:00 Seasonal illuminations: 18:00 to 22:00 (entry until 21:30) 500 yen (800 yen under sæsonbestemt aftenbelysning)

Shorenin Temple er et af de fem Monzeki-templer, der tilhører Tendai buddhistiske skole. Det tilhører Enryakuji-templet på Mount Hiei, Tendai-skolens hovedtempel. Navnet Shorenin stammer fra shōrenbō 青蓮房, et af kvartererne for præster på Hiei-bjerget, på det tidspunkt, hvor Saicho prædikede (767-822). Shorenbo var en af de vigtigste boliger, hvor Saicho selv, såvel som flere andre vigtige personligheder, boede.

Guddommen tilbedt af Shorenin er Buddha Shijoko Nyorai, lysets Buddha og hans legemliggørelse Fudomyoo, af ild. I Shorenin betragtes lys derfor som guddommeligt. Derudover er der flere kamfertræer på grund af Shorenin, der er mere end 800 år gamle.

 Når du går forbi souvenirbutikken, ender du direkte i Kachoden, templets tidligere gæstehus. Her findes 36 malerier af store japanske digtere i de første værelser, men hovedattraktionen her er bestemt de 60 malede fusuma af kunstneren Kimura Hideki (f. 1942), grupperet under titlen hasu sanbusaku 蓮三部作 – “Lotus, trilogi”. Den første kanji af titlen – hasu – er identisk med den anden kanji i templets navn Shorenin. I det sidste rum er der et sted at drikke matcha (registrering i souvenirbutikken) og en god udsigt over Ryujin Pond, et værk af kunstneren Soami, samt den berømte vask ichimonji chōzubashi 一文字手水鉢, som siges at være doneret af Toyotomi Hideyoshi.

Efter svinget i Kirishima-haven befinder du dig foran en lidt større hytte, Kobuntei Tea House. Desværre er tehuset ikke åbent for offentligheden hele året rundt, men normalt i april/maj og november og da kun i forbindelse med teceremonier, hvis arrangører skiftes.

Shogunzuka

Høj i gravet statue af krigsherre. Tør landskabshave.
Anlagt: Moderne tid
Designer: Kinsaku Nakane
Kyoto Ø – nø
Kyoto kortbog 38 E-3
Beliggenhed: 28 Zushiokukachocho, Yamashina Ward, Kyoto, 607-8456, Japan
Shogunzuka og Shorenin Temple ligger i den nordøstlige del af det centrale Kyoto. Den hurtigste måde at få adgang til Shogunzuka er at tage en taxa. Det er cirka 20 minutter fra Kyoto Station eller fem minutter fra Keage Station på metroen Tozai Line.
Du kan få adgang til et spor fra bagsiden af Chionin-templet (ved siden af Shorenin), og den mest op ad bakke vandretur tager cirka 30 minutter.
Offentlig: 9-17 (500 Yen)

Shogunzuka Mound (将軍塚, Shōgunzuka) ligger på de østlige bjerge i Kyoto på stedet, hvor kejser Kanmu siges først at have undersøgt dalen, hvor han endte med at bygge den gamle hovedstad Kyoto. I overensstemmelse med denne tradition er Shogunzuka måske bedst kendt i disse dage for sine observationsdæk, der tilbyder spektakulær udsigt ud over byen nedenfor. Området er en del af Shorenin-templet, hvis hovedbygninger står ved foden af bjerget.

På vestsiden af grunden står det ældre West Observation Deck bygget på en temmelig grim struktur omkring ti meter over jorden. Vestdækket tilbyder udsigt mod det centrale Kyoto og ud så langt som Osaka på en klar dag; De omkringliggende træer blokerer dog udsigten over de fleste af de populære turistattraktioner omkring bunden af bjerget.

Grunden har også en smuk japansk landskabshave med ahorn- og kirsebærtræer, der viser strålende nuancer af rød, gul og orange om efteråret og lyserøde kirsebærblomster om foråret. Haven er kendt for sine sæsonbestemte belysninger, der afholdes om aftenen fra slutningen af oktober til begyndelsen af december og fra slutningen af marts til begyndelsen af maj. I løbet af denne tid inviteres besøgende også til at se natudsigten over Kyoto fra observationsdækkene.

Seifuso Garden

Damhave. Anlagt: Meiji af Ueji.
Kyoto Ø -nø
Kyoto kortbog 41 H-6
Beliggenhed: 2-1, Tanaka-sekiden-cho, Sakyo-ku, Kyoto
Offentlig: Grundene åbnes for offentligheden i et par dage hvert år eller to, Men huset er normalt ikke åbent for offentligheden overhovedet.
Lukket i 03

Seifuso Garden: Seifuso Villa (清風荘) nær Kyoto Universitet var en privat bolig i århundreder, før de blev doneret til Kyoto Universitet i 1950’erne, som nu bevarer det som en kulturskat. Villaen er forbundet med Saion-ji Kinmochi. Haven blev designet af Meiji-tidens havedesigner Ogawa Jihei, som professionelt var kendt under navnet Ueji. Dammen er lang og smal, den fjerne bred består af bakker beplantet med bladgrønt, og den nære er dækket med græs. Dette design tilstræber at skabe en klar og afslappet atmosfære.

Spadseretur: Filosofstien – tetsugaku no michi 

Det nordlige Higashiyama, Kyoto Ø
– hel dag, 6 km

Længde: 2,9 km Højdeforskel: 45 m Tid: 43 min.

De vises vej i Kyoto – tetsugaku no michi – henviser til en stensti i den østlige del af Kyoto, der løber langs en lille kanal. Stien er også omgivet af mange kirsebærtræer. Mod nord begynder stien ved Ginkakuji-templet og mod syd slutter den ved Nanzenji-tempelkomplekset. Undervejs er der dog andre templer, hvoraf nogle kun er åbne i kirsebærblomstringssæsonen eller efteråret.

Den udvidede filosofsti omfatter de berømte templer Eikando og Nanzenji (og dets undertempel). Selvom folkemængderne af besøgende her er meget højere, bør du ikke gå glip af disse tempelkomplekser, især undertemplerne i Nanzenji!

Den nordlige del af Higashiama rangerer højt på grund af sine religiøse momenter, museer og vandreture ad Filosof-stien. En tydelig markering af turens startpunkt er den store orange torii i Okazaki Park, som fører ind til Heian-jingu. Der er adskillige steder af interesse i parken bl.a. et antal museer og by-Zoo’en. Men hovedattraktionen er Heian-jingu, en miniudgave af Imperial Palace.

En lille afstikker NV fører til Budo Center, Japans ældste dojo (krigskunstens træningscenter), hvor du kan se “krigskunst” blive praktiseret. Nær ved er Kyoto Handicraft Center, et univers for indkøb af japanske souvenirs.

Tilbage og mod SØ Nanzen-ji, med et muligt stop ved Murin-an Villa eller Kyoto International Community House. Efter Nanzen-ji bliver turen interessant. Efter at have udforsket templet, gå mod nord til Nomura Museum og Eikan-do Tempel. Lidt nord for Eikan-do, gå mod højre, og det fører dig til den sydlige ende af Filosof-stien.

Følg den stille, kirsebærprydede kanal – og et dejligt stop til matcha (grøn pulverte) er Kano Shoju-an Teahouse – og efter ca. 15 minutter, gå en lille afstikker mod Ø til Honen-in. Herfra vendes tilbage til kanalen og fortsættes mod N for til sidst at se Ginkaku-ji (sølvpavillonen). Hvis der er mere energi tilbage, så gå til Daimoji-yama for at se en fantastisk solnedgang og et af de bedste panoramaer over byen.

Filosofstien
Tetsugaku-no-michi har været en favorit for dybsindige vandrere siden den blev kendt ved den 20. århundredes filosof Nishida Kitaro, som siges at have vandret langs stien “fordybet i tanker”. Følg den trafikfrie rute langs med kanalen, der er flankeret med kirsebærtræer, som er i fantastisk blomstring i april. Det tager kun 30 minutter at følge stien, som starter ved Nyakuoji Bridge nær Eikan-do, og som fører til Ginkaku-ji. Mange mennesker om dagen; en aftentur vil klart være mere stille.

Rurikoin 

Beliggenhed: 55 Kamikono Higashiyama, Sakyo-ku, Kyoto-shi, Kyoto 601-1255

• Eizan toglinje⇒ Yase Hieizan-guchi Station⇒ 5 minutters gang
• Kyoto Bus⇒ Yase Eki-mae busstoppested⇒ 7 minutters gang
• Hieizan svævebane⇒ Yase Station⇒ 5 minutters gang

Offentlig: 10:00 – 16:30 (2000 Yen)
Sent forår (15/4 – 15/6), efterår (1/10 – første søndag i december)

Smuk udsigt når som helst på året, men især om efteråret.
Komplet tehus til visning. Forskellige haver 

Yase-regionen, hvor Rurikoin ligger, har været et populært rekreativt område for adelige og højtstående samuraier siden Heian-perioden (794-1185). I skriftlige dokumenter blev Yase skrevet med kanji 「矢背」 (“pil” og “tilbage”) i stedet for kanji 「八瀬」 (“otte” og “strømfald”), som går tilbage til en historie fra Jinshin-krigen (673): I Jinshin-krigen blev prins Oama (senere: Tenmu-Tenno) ramt af en pil i ryggen. For kuren gik han til Yase for at helbrede sine sår i et såkaldt ovnbad.

I begyndelsen af Meiji-perioden (1868-1912) etablerede Sanjo Sanetomi, en af de højest rangerende hofadelsmænd i de tidlige dage af den nye Meiji-regering, en ejendom i Yase. Dette kaldte han Kikakutei. I dag pryder navnet Kikakutei tehuset Rurikoin.

I begyndelsen af Showa-perioden (1926-1989) blev ejendommen renoveret af Nakamura Sotoji i Sukiya Zukuri-stil, og haverne blev renoveret af den berømte Toemon-familie af gartnere. Toemon-familien har dyrket haven i det gotiske område i Ninnaji-templet siden 1832, og det store kirsebærtræ i Maruyama Park kan også spores tilbage til Toemon-familien.

Når man kommer ind i hovedbygningen, fører turen besøgende direkte op ad en smal trappe, der fører til studiet. Direkte øverst på trappen finder du den første udsigt udefra.

Turen fører derefter til stueetagen, som ligger direkte under studiet fra anden sal. Dette rum bruges som chaseki: et sted, hvor du kan forkæle dig selv med en matcha med udsigt over Ruri Garden (瑠璃の庭 ruri no niwa). Ruri Garden er hovedhaven og tager ligesom Rurikoin sit navn fra ruriiro (瑠璃色), den azurblå himmelfarve i det buddhistiske paradis.

Rurikō-ins anden have er Garyō no Niwa, hvilket betyder “Den liggende dragehave”. Denne have repræsenterer en drage, der er steget ned fra himlen for at drikke af dammen. Bygget på en skråning med en strøm, der strømmer nedad og slutter i en koi-dam, har denne have også en række mosarter, der tæpper jorden. Med udsigt over haven er charmerende værelser dekoreret med nogle af templets skatte samt Kikakutei-tesalonen.

Shugakuin kejserlige villa

Offentlig: Gratis ture i Shugakuin Imperial Villa afholdes flere gange om dagen undtagen på mandage (eller den følgende dag, hvis mandag falder på en national helligdag). For at booke en tur skal du ansøge på forhånd med dit pas på Imperial Household Agency’s kontor i Kyoto Imperial Park (8:40 til 17:00, lukket om mandagen eller næste dag, hvis mandag falder på en national helligdag). Alternativt er et lille antal turpladser tilgængelige for reservation over agenturets hjemmeside (se links nedenfor); Disse bliver dog ofte booket. Online reservationer skal gennemføres flere dage før det planlagte besøg. Derudover distribueres et begrænset antal samme dagsbilletter til nogle af turene på Shugakuin Imperial Villa fra kl. 11.00 efter først til mølle-princippet.

Shugakuin Imperial Villa (修学院離宮, Shugakuin Rikyū) blev bygget i det 17. århundrede af kejser Gomizuno og administreres nu af Imperial Household Agency. Det består af områderne Øvre, Mellem og Nedre Villa, der hver især byder på haver og bygninger i traditionel kejserlig stil.

Shugakuins navn kommer fra et tidligere tempel bygget på samme sted i det tiende århundrede. Den kejserlige villa blev bygget mellem 1655 og 1659, med et palads til Gomizunos datter tilføjet ti år senere. For nylig i 1964 blev de omkringliggende landbrugsarealer købt af Imperial Household Agency. De lejes ud til lokale landmænd, der fortsætter med at arbejde på markerne.

Shugakuin er kun tilgængelig for offentligheden gennem guidede ture. Ture varer cirka en time og tyve minutter og tager besøgende gennem alle tre villaer og påpeger de betydelige havefunktioner og strukturer. Turen afholdes på japansk; Lydguider på flere fremmedsprog er dog tilgængelige.

Som med alle kejserlige ejendomme er det ikke muligt at komme ind i nogen af bygningerne. Men for dem, der er interesseret i japansk design og arkitektur, er flere bygninger åbne langs turruten, så besøgende kan se inde. Vigtige funktioner såsom forhøjede tatamimåtter og malede paneler påpeges af lydguiden.

Bishamon-dō

Beliggenhed: 18 Anju Inariyamacho, Yamashina-ku, 607-8003

• JR Line⇒ Yamashina Station⇒ 20 minutters gang
• Tōzai undergrundsbane linje⇒ Yamashina Station⇒ 20 minutters gang
• Keihan-linjen⇒ Keihan Yamashina Station⇒ 20 minutters gang

Offentlig: 8.30-17 (500 Yen)

Et Tendai-sekt tempel beliggende en kort tur væk fra byens centrum i Yamashina Ward, Bishamon-dō er berømt for sit 150 år gamle kirsebærtræ og dejlige efterårs ahornblade. Tilbedelse Bishamonten (Vaisravana), en af de fire himmelske konger af buddhismen, er templet hjemsted for en interessant samling af fusuma-e skærmmalerier og en charmerende damhave. Et monzeki-tempel med en historie om kejserlige prinser, der tjener som hovedpræster, Bishamon-dō er også kendt som et tempel med forbindelse til historien om den berømte 47 rōnin, og et sted besøgt af en parade af reenactors, der deltager i 47 Rōnin Festival (Yamashina Gishi Matsuri).

Bishamon-dō blev oprindeligt grundlagt i 703 efter ordre fra kejser Monmu på Izumo Road nord for det kejserlige palads under navnet Izumo-ji. Den grundlæggende hovedpræst var Gyōki (668–749), en munk berømt som far til japansk kortlægning og kendt for sin velgørende indsats over for almindelige mennesker. Han blev grundlægger af mange hospitaler for de fattige og var optaget af at prædike buddhistiske forskrifter for alle mennesker.

Indblandet i flere konflikter, der opslugte Kyoto gennem århundrederne, blev templets oprindelige sted til sidst ødelagt. Da templet blev genopbygget i 1665, blev det flyttet til Yamashina-området sydøst for selve byen. I 1678 trådte en af kejser Gosais sønner, prins Koben, ind i templet og gav det titlen monzeki, vigtige templer ledet af medlemmer af den kejserlige familie, der havde taget tonsuren. Efter at prinsen blev munk, donerede kejser Gosai flere bygninger til templet fra kejserlige ejendomme, såsom Chokushi-mon-porten og Shinden-hallen, som plejede at være en del af hans palads.

Hondō (hovedhallen) i Bishamon-dō findes templets vigtigste genstand for tilbedelse, en træstatue af Bishamonten udskåret af Tendai-sektens grundlægger, opbevares. Farvet lys vermilion, hovedhallen er dekoreret med træudskæringer af flora og fauna og har en lille karamon (kinesisk stil) port. Bygningen huser et stort maleri af Bishamonten og rækker af glødende røde lanterner, og hallens indvendige loft er dækket af et mønster af phoenixer, deres farverige glans sort af århundreders røg fra røgelse og ildritualer.

Reiden-hallen, der oprindeligt blev bygget i 1563 for at tjene som mausoleum i det kejserlige palads, blev demonteret og genopbygget i Bishamon-dō i 1693 af en af de kejserlige prinser, der tjente som munk ved dette tempel. Inden for er nedfældet en statue af Amida Nyorai (Amitabha), Buddha af umådeligt lys og liv, sammen med portrætter og mindetavler forbundet med den kejserlige familie. Krøllet i loftet, som om det beskytter det hellige rum, er en stor blækdrage i skyerne malet af Kanō Eishoku (senere kendt som Kanō Morinobu), en berømt kunstner fra den tid. Hold øje med dragens blik, når du går rundt i rummet, og du vil måske bemærke, at dens øjne ved et trick af vinkel ser ud til at følge, uanset hvor du går.

Shinden Hall. Doneret af kejser Gosai er Shiden-hallen hjemsted for mange håndgribelige kulturelle ejendomme i form af 116 fusuma-e, malerier udført på skærmskillevægge i hallens mange værelser. Disse fusuma-e tilskrives alle Surugadai School of Painting grundlægger Kanō Masanobu, plejesøn af Kanō Tan’yū, en af Kanō School’s mest kendte kunstnere. Ved hjælp af “omvendt perspektivrepræsentation” ser mange punkter på fusuma-e ud til at ændre sig afhængigt af hvilken vinkel du ser fra. Mens du udforsker de mange værelser, skal du se nøje på barnet i en båd, de lærde omkring et skrivebord og koi-fisken på træbrættet, mens du går frem og tilbage forbi billedet.

Bansui-en Haven. Damhaven bag Shinden hallen blev bygget i Edo-perioden og er beregnet til at blive nydt fra alle sider. Adgang til haven er ikke tilladt, men du kan observere det fra forskellige vinkler fra gangbroerne i tempelhallen. På bagsiden af dammen er et lille alter omgivet af ahorntræer, der bliver en smuk rød om efteråret. Dammens form anses for at være en repræsentation af kanji for “sind”, og den har sten, der står for en skildpadde og en plover samt en meditationssten.

Oversigt over haver
Kyoto Ø – sø

1. Konkai-Komyo-ji.
   Tempelområde.  Set
2. Saio-in Garden
   Tehave. Tehus. Vue over byen. Set
3. Saiun-in Garden.
   Tør landskabshave. Anlagt: Showa. Set
4. Shinnyo-in.
   Tør landskabshave. Grøn bund med flod af flade sten. Set 03
5. Heian-jingu Shrine
   Paradishave, søhave. Set 00
6. Kahitsukan.
   Gårdhave. Kyoto Museum of Contemporary Art. Set
7. Murin-an Villa
   Lille vandringshave. Te-have. Elegant villa. Set 00

Nanzen-ji. Tempelområde.   Set 00

1. Hojo Garden.
   Zen-have. Den smukkeste. At krydse med tigerunger.  Set 00 Set 03
2. Konchi-in Tempel.
   Tørhave. Trane- og skildpaddehaven.Set 00 Set 03
3. Nanyo-in Tempel.
   Gårdhave.  Set
4. Nanzen-in Garden.
   Vandringshave med dam. Grøn bund.  Set 03
5. Tenju-an.
   Tørhave. Damhave med koier.Set 00
6. ? Subtempel.
   Tempelhave. Set

Kennin-ji. Tempelområde. Set 03

1. Kennin-ji Tempel.
   Tørhave med 15 sten. 1202. Første Zentempel i Kyoto.  Set 03
2. Toyo-bo.
   Tehave i hovedbygningen til Kennin-ji. Edo. Set
3. Reito-in.
   Damhave til beskuelse. Set
4. Kyusho-in.
   Damhave til beskuelse. Set
5. Ryosoku-in Tempel.
   Tehave med dam. Anlagt Edo. Set
6. Kodai-ji Tempel
   Vandringshave. Te-have. Flere haver. “Highlight” Set 03 v. nat
7. Entoku-in. Subtempel til Kodai-ji
   Tør landskabshave. Grøn bund. Set

Shinnyo-do tempelkompleks. Mange stenhaver

Konkai Komyo-ji Tempelområde

Beliggenhed: 121 Kurodanicho, Sakyo-ku, 606-8331 Kyoto
Med bus – n ° 32, 93, 203, 204 eller 100 – stop “Okazaki – jinja mae” derefter 5 minutters gang
Offentlig: 9-16  (haven er ikke åben for offentligheden)

Konkai Komyo-ji er et vigtigt buddhistisk tempel i Jodo-grenen (Pure Land Stream), der ligger øst for Kyoto. Tilnavnet “Kurodani-san” af lokalbefolkningen, stedet indeholder en smuk kirkegård og nogle usædvanlige skatte. Besøget anbefales ved årstidsskiftet: begyndelsen af april for sine kirsebærblomster og det sene efterår for sine ahorntræer, der rammer den imponerende indgangsdør.

Bestående af mere end et dusin bygninger er stedet et af de vigtigste templer i Jodo-skolen for buddhisme, kendt som Pure Land-skolen, grundlagt af munken Honen. Dens konstruktion begyndte i 1175 under ledelse af Fujiwara-familien, en af de mest indflydelsesrige i Heian-perioden (794 – 1185).

Selvom pavillonerne har lidt flere brande og materielle skader i løbet af deres historie, især under Onin-krigen i det femtende århundrede, vidner de om en vis historisk ægthed. Følgende bygninger er noteret:

• den imponerende træ Sanmon Gate fra 1860;
• Miedo-bygningen, der huser Honens begravelse, og hvis sidste genopbygning går tilbage til 1942;
• Amidado Pavilion, templets ældste struktur genopbygget i 1605;
• det syttende århundrede tre-etagers pagode og udpeget vigtig kulturel ejendom i Japan.

Konkai Komyo-ji har også nogle originale og værdifulde værker, herunder:

• Monju Bosatsu, en statue af visdommens bodhisattva af den japanske billedhugger Unkei (1151 – 1223), forfatter blandt andre af de to Niô-vogtere af sydporten til Todai-ji ;
• Kibi Kannon, gudinden afbildet stående og omgivet af sine tusind arme;
• de sublime skydedøre dekoreret med tigre fra det nittende århundrede, da Aizu-klanen ledet af samuraien Matsudaira Katamori tog ophold i templet i Bakumatsu-perioden (1853 – 1868), der lød slutningen på Tokugawa-shogunatet;
• og endelig den tørre have Shiun no niwa, der sporer munken Honens livsforløb.

Usædvanlig opdagelse af kirkegården og dens panorama af Kyoto
Efter at have besøgt de forskellige bygninger fortsætter turen ved en lille stenbro, der spænder over en vandmasse og dens koi-karper. Derfra begynder vi opstigningen af en lang trappe foret med kirsebærtræer, og som giver adgang til en dejlig kirkegård. I grønne og afslappende omgivelser bevæger vi os mellem gravene og buddhistiske statuer rejst på bjergsiden.

Blandt disse stenbygninger gemmer sig en sjov lille mand ved navn ごこうしゆいあみだぶつ, Goko Shiyui Amidabutsu. Denne enestående Buddha med afro cut morer de få besøgende, der kommer her især for at se ham. Legenden siger, at denne lærlings generøse hovedbeklædning repræsenterer, hvordan han sad ubevægelig, totalt investeret i sin meditationsmission. Statuen stammer fra midten af Edo-perioden (1603 – 1868) og er en af de meget få repræsentationer i øgruppen af denne Amida Buddha (mindre end tyve).

For at nyde en uhindret udsigt over templets hustage og byen Kyoto nedenfor, skal du klatre op til foden af den tre-etagers pagode med udsigt over hele stedet. Dette udendørs observatorium er ganske charmerende, og kontemplation finder sted i fred.

Kurodani-templet er ideelt til at nyde vidunderne i det traditionelle og åndelige Kyoto uden at lide angrebet af en turistmængde, der klynger sig omkring et par store steder. Det store område af lokalerne og en besøgsrute i flere etager kræver mange trapper.

Saio-in Garden (Konkai-Komyo-ji)

Subtempel til Konkai-Komyo-ji (sv-hjørnet)
Tehave. Tehus. Vue over byen
Anlagt:  Muromachi: 1584
Kyoto Ø -sø
Kyoto kortbog 38 A-4.

Saio-in er et subtempel på området til Konkai-Komyo-ji tempel, og det er familietempel til den tidlige Edo temester kaldt Fujimura Yoken (1613-1733). Da det er placeret på et hævet sted i det meget SV-lige hjørne af området, har det et godt vue over byen, og det siges, at det fjerntliggende distrikt kaldt Yodo, førhen kunne ses fra vinduet i Yodomi-no-seki, tehuset, der står på grunden og som er henført til Yoken.

Saiun-in (Konkai-komyo-ji)

Subtempel.
Tør landskabshave.
Anlagt: Showa.
Kyoto Ø -sø
Kyoto kortbog 38 A-4.
Beliggenhed: Seiun-in-templet 〒606-8331 121 Kurotani-cho, Sakyo-ku, Kyoto

Saiun-in er et andet subtempel indenfor grundene til Konkai-komyo-ji Tempel. Da haven er placeret mellem gæstehallen mod nord og hovedhallen, der ligger noget højere mod syd, var det en svær opgave at designe haven. Designeren var gartner til et traditionelt handelshus i Kyoto, og den blev bygget i den nylige Showa periode. Det er en naturligt fremtrædende tør landskabshave med en behagelig fredelig stemning. Masterpieces of Japanese Garden Art 4 nr.17

Shinnyo-in Garden.

Beliggenhed: Shinnyo-in-templet 〒600-8216 677 Kakimotocho, Shimogyo-ku, Kyoto Inokuma-dori Gojo-joru 
Offentlig: Kun åben for offentligheden nogle dage fra slutningen af oktober til begyndelsen af november. Adgang 600 japanske yen. Fotografering forbudt. (29. oktober – 6. november).

Shinnyo-in er en rekonstruktion udført af Mirei Shigemori. En tør landskabshave med en tør flod brolagt med små mørke sten.
Det første man lægger mærke til i denne have, er det hidtil ukendte bed af flade sten, som overlapper hinanden som skællene på en fisk. Når man betragter haven fra punktet, hvor en bro krydser floden, ser man et tørt åløb. Kikket up-flod er dog helt anderledes end kikket down-flod. Selvom der er enkelte sten på bredden bagtil, så består den fortil kun at en mosskråning uden sten. Det er sikkert en velovervejet del af havens design, idet stenfloden er hovedmotiv. Der er et billede af haven i bogen Miyako Rinsen Meisho Zue (Udnævnelse af kendte skove og vandfald i hovedstaden, 1799), og haven fremstår næsten som i dag. På tidspunktet, hvor bogen blev publiceret, lå haven dog et andet sted. Den nuværende have er faktisk en reproduktion lavet i 1961 af Shigemori Mirei. Øjensynligt har den nuværende have kun halvdelen af dybden i forhold til originalen.

Heian-jingu Shrine

Paradishave, søhave.
Anlagt: 1895. Meiji.
Anlægger: Jihei Ogawa (mest eftertragtede gartner i sin tid)
Kyoto Ø – sø
Kyotokort V-6. Kyoto Kortbog 38 B-4
Offentlig: 6-17.30

Set år 00: Meget smuk have, der trods silende regn tog sig utrolig flot ud – eller måske netop pga. af regnen? Den idylliske “pagode-bro”, den store dam med alle dens spejlinger i grønt, den smukt anlagte trædesti der bevæger sig over vand, maser af klippede buske, store flot-formede fyrretræer, som trods regnen blev passet af et større gartnerhold på stiger ude i vandet. En fot paradishave.

På grund af sin størrelse kan Heian-helligdommen, ligesom andre helligdomme med sammenlignelig størrelse i Kyoto, forveksles med en helligdom med en meget lang historie. Men er Heian-helligdommen meget ung. Det blev bygget til den fjerde nationale industrielle udstilling i 1895 – timingen er ikke tilfældig, for 1100 år tidligere flyttede den kejserlige domstol til Kyoto, dengang kendt som Heiankyo, som markerede begyndelsen på den kulturelle storhedstid kendt som Heian-perioden. Til dels blev helligdommen derfor rekonstrueret som en rekonstruktion af det kejserlige palads fra den tid. På det tidspunkt var kinesiske påvirkninger stadig meget stærke, hvilket kan ses i bygningens arkitektur. Den første og sidste Tenno i Heian-perioden, Kanmu-Tenno og Komei-Tenno, er indskrevet.

Det meste af helligdommen blev ødelagt i en brand i 1976 og genopbygget tre år senere. Som følge heraf ser den stadig ret frisk ud i dag, især med hensyn til dens karakteristiske røde farve.

Heian Shrine er også den udøvende arrangør af den årlige Festival of the Ages (Jidai-Matsuri) den 22. oktober, en stor procession i historisk dragt fra Gosho kejserpalads til Heian-helligdommen.

Den store have svøber sig på tre sider rundt om shrinet, og den er smuk på alle årstider – men måske er den bedst kendt for sine iris om foråret.

Central Garden – Dette er en anden dam, denne gang kaldet “Blue Dragon’s Pond” (16) sōry ōchi. Det fremragende træk ved denne damhave er garyūbashi (“liggende drage”) bro – mindre bro, mere sti med trædesten, betrædes på egen risiko. Disse trædesten er de originale molesten fra de oprindelige Sanjo- og Gojo-broer. Derudover er der hvide blåregn, som blomstrer fra slutningen af april til begyndelsen af maj.

Hvis du nærmer dig Heian-helligdommen fra syd – hvilket giver mening, hvis du tidligere har besøgt det nærliggende Shorenin-tempel – er den første, ikke så subtile antydning af helligdommen den massive (Dai-) Torii Shrine Gate, som er en af de største torii i Japan med en højde på 24,4 meter. Stien fører derefter direkte til den store indgangsport, som man oprindeligt kunne antage er en Romon-port, der er typisk for helligdomme. Faktisk er det en kopi af Otemon-porten, indgangsporten til gården til Heiankyo-paladset.

Kahitsukan – Kyoto Museum of Contemporary Art

Gårdhave.
Kyoto Ø -sø
Kyoto kortbog 38 B-4
Beliggenhed: Kahitsukan – Kyoto Museum for Moderne Kunst
271 Kitagawa, Gion, Higashiyama-ku, Kyoto
Offentligt: 10: 00-17: 30 (1000 Yen)

Kahitsukan Kyoto Museum of Contemporary Art ligger i nærheden af Yasaka-helligdommen i Gion, Kyoto. Kahitsukan blev navngivet og åbnet i 1981 af instruktøren Yoshitomo Kajikawa, med et ønske om at bevare friheden til at tvivle på forudfattede ideer og teorier, som folk ofte er bundet af, er det måske ikke rigtig (hitsu) at stille spørgsmålstegn ved alle ting (ka), som man forledes til at tro.

Inde i museet har de tre samlinger af værker af en moderne japansk maler Kagaku Murakami (1888-1939), oliemaler Kaoru Yamaguchi (1907-1968) og internationalt kendt kunstner inden for alle områder af kunst og håndværk Rosanjin Kitaoji (1883-1959). Derudover huser og viser de moderne og moderne kunstværker af malerier, håndværk og fotografier fra Japan og i udlandet. Særudstillingen afholdes også flere gange i løbet af året.

Murin-an Villa

Te-have, landskabshave, vandringshave.
Anlagt: 1896. Meiji
Anlægger: Jihei Ogawa (kendt gartner kaldt Ueji fra Kyoto)
Kyoto Ø – sø
Kyotokort: V-7. Kyoto kortbog: 38 B-4

Beliggenhed: 31 Nanzenji Kusakawa-cho, Sakyo-ku, Kyoto City, Kyoto-præfekturet 606-8437
Adgang:
Bus: Kyoto Okazaki Loop bus: Stå af ved “Nanzenji, Biwako Canal Memorial Hall, Kyoto City Zoo Higashimon-mae” og gå derefter 1 minut.
Via anden bybus: Stå af ved “Jingumichi” eller “Okazaki Koen Bijutsukan Heian Jingu-mae)” (Kyoto Municipal Museum of Art) og gå derefter 9 ~ 10 minutter.
Tog (Kyoto City Tozai metrolinje): Tag Kyoto City Tozai Subway Line og stå af ved Keage Station (T09), og gå derefter 7 minutter.
Offentlig: 9:00-17:00 Besøgende begrænses til 15 personer ad gangen.
Reservationsmulighed HER
600 yen men 900 yen i løbet af april 1-9, 24-30, maj 1-31, sept. 24-30, okt. 15-21, nov. 1-5, dec. 1-3 og 1.100 yen i løbet af nov. 6-26.

For 300 yen kan man få serveret en kande skummende matcha (grøn pulver-te), mens man betragter det lånte landskab: Higashiyama bjergene.

Set år 00: Indgangsporten er så lille, at selv en japaner må bukke sig – men det giver intimitet, samt adskillelse mellem den ydre verden og den indre have. En dejlig lille landskabshave med lånt landskab i bjergene bag sig. Smukt te-hus med et rigtig fint kig ind i en indre gårdhave prydet med en bambus i centrum. Et rigtigt miniaturelandskab med fine trædestier og besøgende i tehuset.

Murin-an. En vandringshave fra Meiji æra, som bruger Higashiyama som lånt landskab. Der er et vandfald og et å-løb, der modtager sit vand fra søen Biwa adskillige mil mod øst.

Villaen ligger i kort afstand fra den velkendte Heian Jingu-helligdom. Haven blev designet og anlagt af den politiske og militære leder Yamagata Aritomo (1838 – 1922), med hjælp fra den velkendte havearkitekt Ogawa Jihei mellem 1894 og 98. En vigtig politisk konference blev afholdt her i 1902, da Japan gik ind i den russisk-japanske krig

Ejendommen består af en rummelig have med dam- og flodelementer, en tehytte, et traditionelt japansk hus med en indvendig have og et vestligt hus. En interessant blanding. Der serveres også matcha.

Nanzen-ji Tempel-område

Tempelområde
Dediceret som zentempel: 1291. Bygningerne: 17.årh.
Kyoto Ø – sø
Kyotokort W-7. Kyoto kortbog 38 C-3
Beliggenhed: 〒606-8435 Nanzenji Fukuchicho, Sakyo-ku, Kyoto-shi,
Adgangsforhold finder du HER.
Offentlig: Hojo-haverne (hovedtemplet) 08:40 – 16:30 (600 yen)

Set år 00, 2023

Nanzen-ji Tempel (området) er et af de skønneste templer i Kyoto med akvædukt, enorm Sanmon Gate, med sine store grunde og adskillige subtempler (tatchu). Det begyndte som en fratrædelsesvilla for kejser Kameyama, men det blev dedikeret som Zentempel ved hans død i 1291. Borgerkrigen i det 15. århundrede ødelagde de fleste af templerne; de nuværende bygninger dateres til det 17. århundrede. Det fungerer nu som hovedkvarter for Rinzai skolen.

Nanzen-ji sporer sin historie tilbage til 1290, hvor et kejserligt palads blev overført til et Zen-tempel. I Muromachi-perioden var Nanzen-ji et af de højest rangerende templer, men som de fleste andre templer i Kyoto-området blev det totalt ødelagt under Onin-krigen og blev aldrig genopbygget til sin tidligere skala. Og først i begyndelsen af Edo-perioden fandt en større genopbygning sted, og en række strukturer blev fjernet fra kejserpaladset og fra Hideyoshi’s Fushimi Castle. Du kan komme ind i den store Sanmon-port, der stammer fra genopbygningen i 1611, og også et besøg i Hojo-templet er givende på grund af interiørets prangende fusuma og kare sansui-haven mod Hojo. Denne have tilskrives ofte Kobori Enshu (1579-1647), som var ansvarlig for Shogunatets bygningsanliggender på tidspunktet for genopbygningen. Men bedømt ud fra dens typologi er den sandsynligvis omkring 50 eller 60 år yngre. Rinzai Zen buddhisme.

Ved indgangen til templet står den massive Sanmon Gate (1628), hvis loft er dekoreret med Tosa og Kano skolens vægmalerier af fugle og engle. En trappe fører op til anden sal, hvor der er et fint view ud over city.

På den anden side af porten er hojo (abbed) hallen med imponerende skærme malet med en livlig beskrivelse af tigere. Ved nærmere eftersyn ses, at kunstneren aldrig har set en tiger, men læner sig op ad redegørelser fra Kina og Indien. Resultatet er en “tiger-hund”.

I samme bygning ses den klassiske Zen-have: ”Den springende tiger”, som nok er et besøg værd. Når du er i hojo’en, kan du nyde en kop te, siddende på tatami-måtter og se på et lille vandfald. Dette er en billig måde at få en hurtig fornemmelse af teceremonien i behagelige omgivelser.

Måske er den bedste del af Nanzen-ji overset af de fleste besøgende; en lille helligdom gemt i en skovlignende hulning bag hovedområdet. For at komme der, skal du gå op til rødstens-vandledningen (?) foran Nanzen-in Subtempel. Følg vejen som går parallelt med ledningen op i bakkerne, forbi et lille subtempel på venstre side. Følg stien ind i skoven, forbi adskillige stærkt farvede torii’er indtil du når et vandfald i en smuk bjergkløft. Her beder pilgrimme stående under vandfaldet, også midt om vinteren. Stier fører ud i alle retninger; mod nord nås toppen af Mt Daimonji-yama (2 timer), og mod øst kommer du til Yamashina (2 timer).

Subtempler til Nanzen-ji:
– Hojo Garden (Nanzen-ji Hojo)
– Tenju-an Tempel
– Konchi-in Tempel
– Nanyo-in Tempel
– Nanzen-in Garden

Hojo Garden

Zen-have. Den smukkeste. Kaldt “at krydse med tigerunger”.
Hojo til Nanzen-ji.
Anlagt: 17.årh. Edo. Designer: Kobori Enshu
Kyoto Ø -sø
Kyotokort W-7. Kyoto kortbog: 38 B-2

Set år 00: En meget, meget smuk stenhave. Nok det mest overraskende havebesøg på hele turen, idet ingen af os var klar over dens eksistens – og så pludselig lå den der: Den smukkeste, roligste, mest harmoniske – mest spændende, gribende og fascinerende have, som blot bestod af lidt grønt op ad en væg, og så noget revet grus. Tænk at det kan gøres så smukt. Det er her man virkelig føler sig sat op imod en mur – uden flere ord at skulle have sagt… Den må ses igen! Det er et “must” på alle årstider!!!

Tenju-an (Nanzen-ji)

To haver: Tør landskabshave og Zenhave. Damhave med koier.
Anlagt: 1337 og 1602
Kyoto Ø – sø
Kyotokort W-7. Kyoto kortbog 38 C-3
Templet er placeret ved siden af Sanmon porten, fire minutters gang fra Nanzen-ji.
Offentlig: 09:00 til 17:00 (400 yen)

Set år: 2000, 2023

Tenju-an Temple er et undertempel til Nanzen-ji. Indgangen til templet ligger syd for Nanzen-ji’s store Sanmon-port. Bortset fra i november med sine efterårsfarver skulle der være overraskende stille.

Tenju-an blev grundlagt af Kokan Shiren i 1339 som gravsted for Mukan Fumon, en grundlægger til Nanzen-ji. Templet blev ødelagt under de mange krige i Sengoku-perioden (fra 1467 til omkring 1573), men blev restaureret i 1602 af militærkommandør og digteren Yusai Hosokawa. Bygningerne er ikke åbne for besøgende, men det er haverne.

To haver til to forskellige atmosfærer. Til venstre fører en sti til et første grønt område, “østhaven“. Det beroligende landskab i denne karesansui tørre have, lavet af grus, klipper og moser, omgiver hovedhallen på venstre og bageste side. Bygningens veranda er endda tilgængelig for at sidde for at tage sig tid til at nyde og observere skønheden i stedet.

Stien fortsætter under en lille veranda med et tag dækket af mos, der markerer indgangen til den anden have, “sydhaven“.

Konchi-in Tempel

Tør landskabshave. Trane- og skildpaddehaven.
Subtempel til Nanzen-ji
Anlagt: 1629. Tidlig Edo
Designer: Kobori Enshu og Kentei
Kyoto Ø -sø
Kyotokort W-7. Kyoto kortbog 38 C-3

Offentlig: 8:30 til 17 (400 yen)

Set år 00, 03 og 2023

Konchi-in er et undertempel til Nanzen-ji-tempelkomplekset. Templet blev bygget i begyndelsen af det 15. århundrede af shogun Ashikaga Yoshimochi. I 1605 blev det flyttet fra det nordlige Kyoto til sin nuværende placering i Nanzen-ji-tempelkomplekset. Et par år senere, mellem 1611 og 1632, blev haven bygget som forberedelse til shogunens besøg. Det er ret sikkert, at den berømte havedesigner og temester Kobori Enshu har skabt haven. Mange haver omkring Kyoto er tilskrevet ham, men i modsætning til disse er skabelsesprocessen for denne haven i Konchi-in meget veldokumenteret.

Der er tre hovedafsnit: vandhaven, den tørre landskabshave og tehaven. Hver have tilbyder en anden oplevelse og viser skønheden i japansk natur.

Gennem indgangen, fører stenbelægninger os til en ydre have med en dam, stenbro og torii port. Onari-mon porten viser ind til Toshogu-helligdommen på templets område. Den er en af de tre Toshogu-helligdomme i Japan. Toshogu-helligdom er et mausoleum, hvor der bedes for Tokugawa Ieyasu (den første Shogun i Tokugawa Shogunate). Helligdommen indeholder både Shinto og buddhistiske elementer.

Via en trappe og en sti føres vi ned til Tsuru-Kame haven, som åbner bredt i forgrunden.

Tsuru-kame haven

Have blev designet af Kobori Enshu (1579-1647) omkring 1630, men det var en talentfuld gartner ved navn Kentei, der ledede dens konstruktion. Enshu planlagde haven i mindste detalje, og Kentei bragte den præcist til live. Enshu ønskede at udtrykke ideen om en båd og havet med det hvide sand foran haven. Set fra et rum før haven, er det meste af sandhaven ude af syne og det er de beskårne træer og en gruppe små klipper der træder frem. Træerne skal fremhæve dybden af bjergene og en dyb afsondret dal. En stor flad sten i midten tjener som en tilbedelsessten, hvor folk (ved særlige lejligheder) kan bede til Toshogu-helligdommen hen over træerne. En stor stengruppe til højre repræsenterer en trane (tsuru), og stengruppen til venstre symboliserer en skildpadde (kame). Begge elementer symboliserer lang levetid og lykke. Desuden brugte Enshu ideen om et et-punkts-perspektiv i haven, et koncept, han måske havde lært af kyndige europæiske missionærer. En lanterne midt i haven spiller rollen som et fokuspunkt. De store grupper af sten på begge sider, med mindre klippeformationer i midten, skaber oplevelsen af stor dybde.

Kobori Enshu og hans tilgang til havearbejde

Kobori Enshu blev født i 1579 i en samuraifamilie, der tjente den fremtrædende regent Toyotomi Hideyoshi. I en alder af 14 begyndte han at praktisere Zen-meditation og lære cha-no-yu (Teens vej). Efter at Hideyoshi døde, tjente han Tokugawa Ieyasu og blev derefter udpeget til at være specialist i offentlige konstruktioner, herunder haveplanlægning. Han arbejdede på Nikkos Tosho-gu-helligdom, Kyotos Nijo-jo-borgen, Nanzen-jis Hojo-have og Edo-jo-borgen samt andre vigtige bygninger og haver under shogunatet.

Enshus æstetiske sans udtrykkes generelt som kirei sabi, som er forskellig fra det traditionelle koncept sabi (enkel, stille, dyb, døende …) Hans sans for skønhed var lys, elegant og farverig. Derudover satte han med sin viden om klassisk japansk og kinesisk litteratur mange af de nyeste elementer, der blev bragt til Japan fra fremmede lande, ind i sine arrangementer.

Enshu efterlod en smuk sætning, der viser hans filosofi om cha-no-yu.

“Når det sner, sæt en rød blomst (af abrikos) i en vase.”

Grundlæggende er et traditionelt te-rum enkel og mørk. Og i cha-no-yu, nyder gæsterne at se på inventar i det meget lille rum, mens de venter på, at værten kommer. Den store temester, Sen no Rikyu, satte intet ud på en snedækket dag, fordi for ham ville sneen i sig selv være nok. Men Enshu var anderledes. Når det sneede, mente han, at en rød blomst ville blive til et hjerteligt lys i hjertet på gæsterne, der lige havde gået på en kold smal sti op til det farveløse terum.

Nanyo-in Tempel

Subtempel til Nanzen-ji
Gårdhave.
Kyoto Ø -sø
Kyoto kortbog 38 C-3

Nanyoin er normalt lukket for offentligheden. Kan være åben i November.
Nanyoins have, ligesom de nærliggende kanaldamme i Nanzenji-kvarteret, flyder kanalen nordpå gennem haven. Et lille vandfald kan ses mellem træerne ud over den lave hæk i hovedhallens sydhave.

Nanzen-in Garden

Subtempel til Nanzen-ji
Vandringshave med dam.
Anlagt: Kamakura. Omlagt: Edo.
Kyoto Ø – sø
Kyotokort W-7. Kyoto kortbog 38 C-3
Offentlig: 8.40-17 (300 Yen)

Nanzenin er et lille undertempel i Nanzenji og ligger lige bag akvædukten, når du går op ad trappen. Grundlæggende tre ting: med smuk mos og damhave, hojoen og mausoleet Kameyama-Tenno.

En moderne udseende, smal træbro krydser en første dam mod en bambuslund i baggrunden. Efter at have gået langs bambuslunden krydser en anden smallere stensti den anden, større dam beliggende i den vestlige del af haven.

Kennin-ji Tempelområde

Beliggenhed: 584 Komatsucho, Yamatooji-dori Shijo, Higashiyama-ku, Kyoto City, Kyoto præfektur 605-0811
Adgang:

• Med Keihan Line Train⇒ Gion Shijō Station⇒ 10 minutters gang
• Med Hankyū Line Train⇒ Kyoto Kawaramachi Station⇒ 10 minutters gang
• Med bybus⇒ busrute 206, 100⇒ Higashiyama Yasui, Minamiza-mae eller Gion busstoppested⇒ 5-10 min. gang

Offentlig: 10:00 – 17:00 (500 Yen)

Set 03

Kenninji (建仁寺) er et Zen-tempel beliggende lige syd for Kyotos berømte Gion-underholdningsdistrikt. Templet tjener som et af hovedtemplerne i Rinzai-sekten af japansk buddhisme og er rangeret tredje blandt de fem store Zen-templer i Kyoto.

Kenninji blev grundlagt af Eisai (også kendt som Yosai), den buddhistiske munk, der introducerede både zenbuddhisme og tedyrkning til Japan, da han vendte tilbage fra studieture til Kina. Templet blev bygget i 1202 og anses for at være det ældste Zen-tempel i Kyoto.

Yōsai er kendt for at introducere Japan ikke kun til Zen-sekten, men også til traditionen med at drikke te. Først praktiserede templet en blanding af Tendai, Shingon og Zen-buddhisme, men under den 11. abbeds embedsperiode konverterede Kennin-ji til et rent Zen-tempel, det første af sin art i Kyoto. Templet led af brande og blev genopbygget i midten af det trettende århundrede og igen i det sekstende århundrede. Med et loft dækket af et blækmaleri af to gigantiske drager og smukke indvendige haver er Kennin-ji også hjemsted for den berømte malede skærm, der skildrer vindens og tordenens guder, der kan findes gengivet over hele Kyoto.

Denne have, der ligger nær indgangen til templet, er baseret på det berømte kalligrafistykke af Sengai Gibon med titlen “◎△□”. Sengai var munk i Japans ældste Zen-tempel, Shōfuku-ji, der ønskede at udtrykke, at alle ting i universet kunne repræsenteres af en firkant, trekant eller cirkel. Meget stram i sit design som passende for en Zen-have, kig efter et enkelt træ i en cirkel af mos i et hav af omhyggeligt designet hvidt grus.

Reito-in (Kennin-ji )

Damhave til beskuelse.
Subtempel til Kennin-ji
Kyoto kortbog 38 E-6

Dette er en damhave til beskuelse. Der er en traneø (kame shima) i dammen, men havens hovedfigur er stenbroen, der krydser fra den store halvø til den fjerntliggende bred, som dannes af en stor sten der repræsenterer “Øen til evig ungdom” (Horai).

Ryosoku-in Tempel  (Kennin-ji)

Tehave. To lamper adskilt af dam.
Anlagt Edo.
Kyoto Ø -sø
Kyoto kortbog 38 E-6

Offentlig: normalt ikke åbent for offentligheden, kan være åbent i forsommer og vinteren.

Ryosoku-in (両足院) er et Rinzai sekt tempel i Higashiyama-ku, Kyoto, Japan.

Haven er en Edo tehave med dam, som adskiller to ikemomi stenlamper, kendt for dets have med vandfald og dam, men her kræves almindeligvis forudgående reservation. Man kan komme ind samme dag, hvis tingene er stille.

Kennin-ji Toyo-bo (hovedbygningen af Kennin-ji)

Tehave. Edo
Kyoto Ø -sø
Kyoto kortbog 38 E-6

Beliggenhed: 584 Komatsu-cho Yamtoo-ji Shijo kudaru Higashiyama-ku Kyoto Offentlig: 10:00-16:30 (1. marts til 31. oktober) 10.00-16.00 (1. november til 28. februar) (500 yen)

Dette er et kendt tehus lokaliseret i hovedbygningen af Kennin-ji, som er hovedkvarter for sekten. Toyo-bo var ekspert i teceremoni i Rikyu’s skole, og han var chefpræst ved Toyo-bo i området til Shinnyo-do hal. Legenden hævder, at Toyo-bo tehuset blev bygget i 1587 til design af temester Sen no Rikyu for på vegne af hegemonen Toyotomi Hideyoshi. Dette tehus blev brugt på Grand Kitano Tea Gathering (Kitano O-chanoyu 北野大茶の湯) i den tiende måned samme år og flyttede tilsyneladende til dette sted bagefter.

Kyusho-in Garden

Subtempel til Kennin-ji
Damhave til beskuelse
Kyoto Ø – sø
Kyotokort U-8. Kyoto kortbog 38 E-6

Offentlig: Normalt ingen adgang

Kyusho-in Temple er et buddhistisk tempel i Higashiyama, Kyoto, Kyoto. Kyusho-in-templet ligger i nærheden af det buddhistiske tempel Marishisonten-do 

Kyusho-in-templet, der ligger på grunden af ​​Kennin-ji-templet, har et skydedørsmaleri, der viser slaget ved Nagashino, og et 400 år gammelt teværelse, der er åbent for offentligheden. Haven, med Higashiyama som baggrund, er enkel, men elegant.

Kodai-ji Tempel (Kennin-ji)

Vandringshave med dam. Te-have med mange tehuse.
Anlagt: 1605 Edo
Designer: Kita-no-Mandokoro.
Kyoto Ø – sø
Kyotokort V-8. Kyoto kortbog 38 E-5

Offentlig: 09:00 – 17:30 (600 yen)

Kodai-ji. Edo vandringshave med dam. Haven bruger Higashiyama (Østbjergene) som lånt landskab.

Kodaiji er et tempel for Rinzai Kenninji-skolen og er det største undertempel i det nærliggende Kenninji-tempel. Templet blev grundlagt i 1606 af Nene, enke efter generalen Toyotomi Hideyoshi, for at bede for ham efter hans død. Nene var også kendt under titlen Kita no Mandokoro og hendes nonnes navn Kodaiin. Gaden, hvor Kodaiji ligger, tager også sit navn fra hende: nene no mich – Nenes måde. Portrætter af hende og Toyotomi udstilles i Kaisando. Templet blev finansieret af Tokugawa Ieyasu.

Dammen, der er delt i en østlig og vestlig sektion af en bro, kaldt Rosenro eller “Tårn-båd-vej”, indeholder en traneø eller tsurushima og en skildpaddeø eller kameshima.

Bagerst i haven fører en sti op ad bakken. Der finder du yderligere to tehytter: den en-etagers Kasatei og den to-etagers Shiguretei – en sjældenhed i Japan.

Entoku-in (Kodaiji)

Tør landskabshave. Grøn bund.
Anlagt: Momoyama
Kyoto Ø – sø
Kyoto kortbog 38 E-5

Beliggenhed: 530 Shimokawara-cho, Kodai-ji, Higashiyama-ku
Offentlig: 9-17:30 (500Yen)

Set 03

Et undertempel af Kodai-ji-templet, der ligger lige op ad bakken over Nene-no-Michi, belønner Entoku-in-templet den eventyrlystne besøgende med en stram krig af smalle korridorer og udsøgt indrettede receptions- og meditationshaller, hvoraf nogle ser ud på en af Kyotos fineste haver. For os er kirsebæret på kagen her fusuma-e (skærmmalerier) af kunstneren Hasegawa Tohaku, der minder om den farverige overflod af ethvert af Monets værker.

Da Lady Nene (Kita no Mandokoro) grundlagde Kodaiji-templet, fik hun keshō goten (化粧御殿 Palace for Dressing) i Fushimi Castle genopbygget her. Dette gælder især for North Garden, som nu betragtes som en typisk repræsentant for haver fra Momoyama-perioden. Som i selve Kodaiji og i Shorenin bidrog Kobori Enshu også til haven. Nordhaven er også erklæret som meishō, et sted med særlig naturskøn skønhed.

Tør landskabshave. Den røde farve på ahornene om efteråret vil efterlade sig minder af en have med både ro og dynamisk vitalitet.

Selvom haven ikke længere har vand, så var den oprindelig bygget som en damhave til beskuelse. Broen af natursten, der krydser over dammen til klipperne, er også typisk Momoyama-smag, idet broen er kort og tyk. Vandstenen i denne have er også et enestående indslag.

Shinnyo-do (Shinshogokuraku-ji)

Tør landskabshave. To tørhaver
Anlagt: Momoyama / Showa: reproduktion lavet i 1961 af Shigemori Mirei
Kyoto Ø -sø
Kyoto kortbog 38 B-6

Beliggenhed: 82 Shinnyo-cho, Jyodoji, Sakyo-ku, Kyoto
Adgang: Bus: n ° 5 – Stop ved “Shinnyo-do-mae” derefter 10 minutters gang
Offentlig: 9-16 Udendørs besøg: gratis. Indendørs besøg (Main Hall Honden, Shoin og haver): 500 Yen. 1.000 Yen i marts og november

Omfattende tempelkompleks på en bakke med mange udsigtspunkter og
varierede (sten) haver. For at komme til Shinnyodo kan man vælge mellem flere stier. Den østlige indgang, kan anbefales.

Shinnyo-do, officielt navngivet Shinshogokuraku-ji, er et buddhistisk tempel i Tendai-skolen beliggende i den østlige del af Kyoto. Ukendt af turister, denne perle af et tempel huser en autentisk Buddha Amida statue, flere dyrebare malerier og to tør haver. Dens ydre indpakning er vidunderligt om efteråret, når ahorntræets løv bliver rødt.

Turen starter med et betalt indvendigt besøg i templet, herunder hovedhallen Hondo og udsigten over de to tørre haver. Billeder af Buddha statuer, malerier og gardiner er forbudt at respektere stedet for tilbedelse. Hovedhallen viser en generøs dekoration, blandt hvilke triaden med Amida Nyorai i centrum er bemærkelsesværdig. Derefter fortsætter besøget i en anden pavillon, Shoin, kendetegnet ved sin udsigt over to interessante tørre haver:

Nehan no niwa (“Nirvana Garden“) fremkalder de sidste øjeblikke af Shaka Nyorai (den historiske Buddha). Mere præcist symboliserer de to større sten Buddhas liggende krop, og de mindre er hans disciple og skabningerne, der bor i paradiset. Desuden låner haven af shakkei-typen sin baggrundsvisning til Mounts Higashiyama.

Lige rundt om hjørnet fra Nehan haven findes dette fine haveområde med en stenlanterne.

Zuien no niwa er en moderne tør have arrangeret i 2010, bemærkelsesværdig for den geometriske og meget billedlige kombination af sten samt brugen af grus i forskellige farver.

Udforskningen af Shinshogokuraku-ji fortsætter udendørs med en tre-etagers pagode.

En hyggelig lille gyde, omdannet til en farverig tunnel af de røde ahorntræer om efteråret, udfolder sig på bagsiden af templets grund, hvor træbygninger er lukket for offentligheden samt en kirkegård. Turen er stille, og man støder kun på et par familier og folk, der går deres hunde eller bosætter sig ved de medfølgende borde for at nyde en udendørs frokost.