Koi’ernes sundhed og velvære står de fleste koi-ejere stærkt på sinde, men udover at vandkvaliteten skal være i top og antallet af koi’er skal svare til dammens størrelse ved mange af os ganske lidt om emnet. Jeg selv er ingen undtagelse. Mine erfaringer er små – heldigvis -men det betyder samtidig, at når situationen opstår, er jeg og de fleste andre klædt vældig ringe på. Det er derfor det er så vigtigt at forebygge: går koi’erne i en dam med godt vand, får de det rette foder og tager vi iøvrigt vores forholdsregler gennem årstiderne, så vil koi’erne almindeligvis selv kunne helbrede og bekæmpe de parasitter og bakterier som uundgåeligt vil være i dammen. Det er når der opstår ubalance eller ændringer i vores mini-økosystem, at problemerne typisk opstår.
Ligesom med alle andre dyr, og mennesker med, er det vigtigt at kende den normale adfærd for derved at vide hvornår opmærksomheden skal øges og hvornår, der ingen tvivl er om, at der skal gøres noget aktivt.
Følgende iagttagelser kan være nyttige, men må ikke opfattes som endegyldige sandheder.
Adfærd og symptomer
Står på bunden
– og har problemer med balancen og hælder nogle gange til den ene side og har iøvrigt besvær med at svømme i mellemvandet eller overfladen.
Der er formodentlig tale om problemer med svømmeblæren sandsynligvis på grund af en bakteriel infektion (forkølelse). Nogle gange kan tilstanden afhjælpes ved at tage koi’en op i et behandlings bassin, med lavt vand, der er omkring 5 gr. C varmere end dammens vand.
Står på bunden
– men svømmer udmærket når den bliver forstyrret. Koi’en indtager føde, men ligger sig straks derefter på bunden
Koi’en er formodentligt angrebet af flukes i en grad, som har svækket den. Se under flukes.
Gisper i overfladen eller under vandfaldet.
Iltindholdet i vandet er muligvis faldet på grund af kraftigt ilsvind eller koi’erne er befængt med parasitter, som har angrebet gællerne.
Spiser ikke og er sløv
– flere koi’er svømmer i overfladen. Nye koi’er er fornylig blevet introduceret i dammen
White spot er en mulighed, selvom de ikke altid er synlige. Se White Spot
Stor udsondring af slim
– på samtlige koi’er, som samtidig er sløve og der er en let rødmen på kroppen
Grunden kan være nitrit, en gift i vandet eller grundet parasitter. En bakteriel sygdom, selvom den kan føre til rødmen, angriber næppe samtlige fisk, men kan selvfølgelig ikke udelukkes Er der tale om parasitangreb, vil der som regel være tale om et samspil af flere parasitter det kan være protozoiske parasitter som Ichthyobodo/costia, Trochodina og Chilodonella (alle tre udviser de samme symptomer som flukes, men forekommer typisk ved efteråret og frem til forår, dvs. ved lave temparaturer), men skinflukes (se denne) kan også være synderen ligesom white spot (se denne).
Saltkur kan anbefales.
Mælkeagtig skin/slim udsondring
– Der er tale om en overproduktiuon af slim. Er der tale om en etableret dam, hvor der ikke er blevet tilført nye fisk, er der formodentlig tale om spring i pH værdien. Når pH værdien springer holder koi’en sig til overfladen og får mælkeagtig skin og deres øjne kan blive hvidlige.
– Er der kommet nye fisk til dammen og pH værdien er stabil, kan der være tale om Ammoniak forbrænding eller måske parasitter. Se ovenfor.
Koi’erne svømmer uregelmæssigt for derefter at dykke uden at der er nogen umiddelbar indikator til grund herfor.
Højst sandsynlig findes årsagen i ammoniak eller gift i vandet.
Parasitter
Parasitter lever på eller inde i en anden organisme, værten, som er uundværlig for parasitten. Parasitten får sædvanligvis sin føde fra værten, hvilket kan give problemer for værten. Normalt vil parasitten ikke dræbe værten, kun såfremt der opstår ubalance hos værten hvilket i havedammen typisk skyldes dårlig pleje af dammen altså dårlig vandkvalitet..
Protozoer
En protozo er et et-cellet dyr. Enkelte kan ses med det blotte øje som white spot parasitten. De fleste typer af protozoer er fritlevende, men nogle af de 30.000 kendte arter lever parasitisk dvs. at de undervejs i deres livscyklus kræver en vært.
Flukes
Skind og gælle flukes
Symptomer: Koi’en gnider sig og slår slag i luften (flashing?). Gældefilamenterne er misfarvede. Finnerne er rødmende
Når en koi angribes af en parasit som flukes vil den miste sin appetit, blive inaktiv, flyde nær vandoverfladen og stille sig på bunden af dammen. Dette er de første faresignaler. Parasitten spredes fra hovedet til resten af kroppen og koi’en vil snart være dækket af skyer. Snart vil de nå gællerne og når de er inficerede, vil koi’en stille sig ved vandfaldet. Bliver der ikke grebet ind vil de øvrige koi’er blive inficeret.
Flukes findes hos alle koi’er og svarer til lopper hos hunde og katte. Raske fisk kan holde antallet af flukes nede på et minimum ved at gnide dem af eller ved at skylle vand kraftigt gennem gællerne, hvorved fluksen skylles væk. Det sidste ses ved at koi’en nærmest gaber. Er koi’en stresset eller på anden måde svækket (f.eks. på grund af dårlig vandkvalitet) er dens forsvarsevne nedsat og antallet af fluks kan derfor udvikle sig meget hurtigt. Særlig om foråret er flukes en géne, da den stigende vandtemperatur gør fluksen aktiv meget før end koi’en.
Der er to typer af flukes som er aktuelle i koidammen:
* Dactylogyrus eller gælle flukes. Den har to par øjne og bliver 1-2 mm lang. Dactylogyrusen lægger æg som udklækkes efter 4 dage ved 20C. Den frit svømmende larve skal finde en vært inden 6-8 timer for at overleve. Hannen har en kort levetid og dør kort efter den har befrugtet hunden som til gengæld kan leve op til 1-2 måneder på sin vært.
* Skin flukes eller gyrodactylus har ingen øjne og er 0,5-1 mm lange. Skin fluksen er hermafrodit og nye skin flukes udvikler sig inden i den voksne flukes og inden en dag efter fødslen kan den unge flukes producere nye flukes og derefter hver 5 – 10 dag. Indenfor 48 timer efter fødslen må den dog finde en vært, hvorefter den lever 12 – 15 dage på fisken ved 15 – 20C. En enkelt flukes kan føre til over 2000 flere flukes.
Begge typer af flukes har en række af kroge som de bruger til at holde sig fast i overfladen af koi’en samt til at bevæge sig rundt på koi’ens skin eller gæller. Da krogene laver små sår i koi’ens skin kan flukes som sideeffekt give anledning til bakterie infektioner f.eks. Koi Ulcer Disease.
Bekæmpelse: potasium permanganat er brugbar speciel som forebyggelse om foråret. Salt bekæmper de fleste parasitter.
White spot
Symptomer: Små hvide cyster eller kapsler på skin, finner og gæller. Hver kapsel kan blive op til 1mm bred. Den spreder sig hurtig og er koi’en stærkt angrebet kan det se ud som den er blevet strøet med sukker eller salt. Den angrebne koi vil gnubbe sig på dammens bund eller vægge, miste sin appetit, blive svag, svømme i overfladen for derefter at sætte sig på bunden. Ind imellem vil den svømme som om fanden var efter den. Når gællerne angribes vil den blive følsom overfor mangel på ilt og vil stille sig ved vandfaldet eller ved vandindførslen. Er koi’en endnu værre angrebet vil fisken afsondre store mængder af slim fra kroppens overflade og den bliver helt uklar. Selv store fisk dør af denne sygdom og det er vigtigt ikke at behandle den overfladisk.
Problemet skyldes parasitten Ichthyphthirius eller Ich. Den har en kompliceret livscyklus og spredes hurtigt gennem en fiskepopulation. De hvide spots/kapsler på skinnet er individuelle protozoer som er blevet indesluttet fiskens yderste skinlag og de ernærer sig ved kropsvæsker og celler. De modnes til de er omkring 1 mm i bredden og stødes ud af skinnet og falder væk fra fisken. Indenfor få timer fæstner de sig i dammen og indeslutter sig i en gelatine kapsel, hvor den begynder at dele sig i mere end 1000 smitsomme “sværmere” som bryder ud af kapslen. De skal for at overleve finde en vært inden 24 timer. Den komplette livscyklus tager 3 til 4 dage ved 21C og 4 uger ved 10C. Parasitten bliver ofte introduceret ved nye fisk, planter eller levende foder.
Bekæmpelse: malachite grønt eller kraftig saltkur
Krebsdyr (Crustaceer)
Der er beskrevet 20.000 arter af krebsdyr, hvoraf de 2.500 har tilpasset sig en parasistisk livsform på fisk.
Karpelus (eng. fish lice)
Fiskelusen Argulus foliaceus kan blive 10 mm i diameter og har en tydelig rund form og har to store runde sugeskiver på undersiden, der ligner øjne. Sugeskiverne er omdannede munddele som den suger sig fast på fisken med endvidere har den en stilet som den trænger ind i fiskens overhud med. Bag stilettet findes et mundrør, hvorigennem føden opsuges. Fiskelusen udskiller enzymer og gifte, der flyder gennem den hule stilet. Der kan derfor forekomme blødninger og/ eller røde mærker på værtsfisken, der hvor fiskelusen har spist. Parasitten kan således ud over den skadelige aktivitet overføre flagellater og bakterier til fisken og kan derfor også overføre sygdomme fra den ene fisk til den anden. Fiskelusen er udmærkede svømmere og forlader i perioder fiskens hud for at svømmer rundt i vandet, hvor den opsøger hårde vanddækkede genstande for at lægge ægklynger. Den voksne Argulus kan leve op til 15 dage uden kontakt med sin værtsfisk. Æggne lægges i få centimeter tynde tråde, hvor det første larvestadie af 6 gennemleves.
Symptomer: Den kraftige irritation som et kraftigt angreb afstedkommer får koi’erne til at gnubbe sig mod bassinvæggen og den kan også springe op af vandet. Røde læssioner kan opstå , hvor lusen har spist og som nævnt, kan der endvidere opstå infektioner.
Bekæmpelse: Trichlorofon (metrifonat) 0,25 ppm ved 3 behandlinger med 5 dages mellemrum, dimilin 2 ppm i en behandling og kinin-hydrochlorid 13,5 ppm. Fiske lusen vil falde af ved saltbehandling eller med behandling med potassium permanganat (50 – 70 ppm)
Gælleparasitten (eng. gill margots)