{"id":677,"date":"2023-09-29T20:52:23","date_gmt":"2023-09-29T20:52:23","guid":{"rendered":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?p=677"},"modified":"2023-10-03T17:46:28","modified_gmt":"2023-10-03T17:46:28","slug":"begreber-og-principper-i-japansk-havedesign","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/","title":{"rendered":"Begreber og principper i japansk havedesign"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Begreber og principper i japansk havedesign <\/h3>\n\n\n\n

N\u00e5r du skal indfange \u00e5nden og stemningen i den japanske have for at oms\u00e6tte den i din egen have, er det n\u00f8dvendigt at forst\u00e5 nogle af de centrale principper i m\u00e5den at designe japanske haver. Hvordan de enkelte principper konkret indg\u00e5r i din have afh\u00e6nger i nogen grad af den have, du er ved at skabe: havetypen du tager udgangspunkt i, og de ydre rammer du har omkring din have. Men under alle omst\u00e6ndigheder b\u00f8r principperne indg\u00e5 i dine overvejelser gennem hele processen b\u00e5de i planl\u00e6gningen, i udformningen af det konkret design og efterf\u00f8lgende i vedligeholdelsesarbejdet. Forst\u00e5elsen af principperne kommer desv\u00e6rre ikke af at l\u00e6se om dem, for de fleste af os vil det f\u00f8rst v\u00e6re i den praktiske oms\u00e6tning af principperne, at vi rigtig begynder at forst\u00e5 betydningen af dem.<\/p>\n\n\n\n

Naturen som koncentrat<\/h4>\n\n\n\n

Et overordnet, men centralt princip for den japanske have er, at naturen er det ideal, du skal str\u00e6be efter. I princippet er udgangspunktet at tage motiver fra den virkelige natur og overf\u00f8re dem til din egen have. Det betyder, at du altid er ved at skabe et \u201dstort\u201d landskab selv i det mindste haverum. I din genskabelse kan du idealisere naturen, symbolisere den, minimalisere den osv. blot m\u00e5 du aldrig skabe noget, som naturen ikke selv kan, dvs. strider mod naturens egne love. Den japanske have er ikke en miniature version af den virkelige natur. Den er et koncentrat eller en abstraktion af den virkelige natur og beskueren skal have oplevelsen og f\u00f8lelsen af at v\u00e6re bragt hen til dette andet sted, denne anden verden. Nogle mennesker har en forestilling om, at en japansk have er en have med sm\u00e5 miniature tr\u00e6er, n\u00e6rmest som i Legoland. I Legoland skal planterne tilpasses figurer og bygninger, hvor du st\u00e5r udenfor og betragter Legoland universet. I den japanske have skal du have oplevelsen af at v\u00e6re en del af havens univers. N\u00e5r der arbejdes med st\u00f8rrelsesforholdene i den japanske have, er form\u00e5let at tilpasse haven til de fysiske rammer, der er for haven, samt at skabe den forn\u00f8dne harmoni mellem de enkelte elementer.<\/p>\n\n\n\n

_____________________________________________________________________<\/p>\n\n\n\n

Billedboks: Universitetsparken <\/strong>i \u00c5rhus<\/p>\n\n\n\n

Billeder fra parken<\/em><\/p>\n\n\n\n

Universitetsparken i \u00c5rhus, der er tegnet af landskabsarkitekt C. Th. S\u00f8rensen, er i dansk sammenh\u00e6ng et fornemt eksempel p\u00e5 samment\u00e6nkning af bygninger, terr\u00e6n og tr\u00e6er. Parken viser eksemplarisk, hvordan det med enkelhed og stilisering kan lade sig g\u00f8re at overf\u00f8re et stykke natur \u2013 her det \u00f8stjyske mor\u00e6nelandskab \u2013 og f\u00e5 det til indg\u00e5 naturligt i et st\u00f8rre byrum. Bygningerne er placeret omkring et dalstr\u00f8g, rytmisk forskudt og fornemt tilpasset terr\u00e6net. Landskabet fastholdes med et sammenh\u00e6ngende flydende gr\u00e6st\u00e6ppe, der skaber sammenh\u00e6ng til bygninger og lader egetr\u00e6erne vokse naturligt op fra. Sigtelinier fremh\u00e6ver dalens l\u00e6ngde samt den nord sydg\u00e5ende mor\u00e6nekl\u00f8ft, der lader sit vandl\u00f8b, med udspring under aulaen, l\u00f8ber ud i den opd\u00e6mmede s\u00f8 i bunden af dalen. Selvom vi ikke t\u00e6nker Universitetsparken som en japansk have, bruger den eksemplarisk principperne fra den japanske tradition.<\/p>\n\n\n\n

___________________________________________________________________<\/p>\n\n\n\n

Havens afgr\u00e6nsning <\/h4>\n\n\n\n

For at kunne skabe og fastholde illusionen om dit univers i haverummet, er havens afgr\u00e6nsning, eller m\u00e5den du omslutter den p\u00e5 vigtig. Skal haven v\u00e6re et sandt fristed, m\u00e5 du lukke den af for den omgivende og forstyrrende verden. Om du bruger beplantning eller opbygger en mur afh\u00e6nger af dine omgivelser og af den have, du \u00f8nsker at skabe. Det er de f\u00e6rreste af os, der har mulighed for at tinglyse s\u00e6rlige servitutter for vore nabogrunde, som eksempelvis forbyder tr\u00e6f\u00e6ldning uden din tilladelse. I praksis har du som regel kun indflydelse p\u00e5 din egen matrikel. Det er derfor en god ide at g\u00f8re sig relativ uafh\u00e6ngig af omgivelserne herunder hvad din nuv\u00e6rende eller en kommende nabo m\u00e5tte g\u00f8re i forhold til beplantning og besk\u00e6ring m.m. Et godt naboskab kan hurtigt \u00e6ndre sig.<\/p>\n\n\n\n

\u00a0<\/strong>Ude eller inde<\/h4>\n\n\n\n

I dine overvejelser om havens afgr\u00e6nsning kommer du helt automatisk til at forholde dig til, hvordan du kommer ind i og ud, af den verden du vil skabe. Som med de fleste ting associeret med den japanske have har hegnet og porten s\u00e5vel en specifik funktion som en symbolsk mening. Derfor er det ogs\u00e5 en d\u00f8dssynd at opstille en torii port i en almindelig have. Den specielle torii port fort\u00e6ller, at du nu bev\u00e6ger dig ind p\u00e5 en shintohelligdom. S\u00e5 her har du virkelig mulighed for at vise om du respekterer den kultur du arbejder med eller ej. Hegnet isolerer eller afsondrer os fra den ydre verden og porten er den t\u00e6rskel, hvor vi b\u00e5de skiller os af med vores verdslige bekymringer, n\u00e5r vi g\u00e5r ind i haven og forbereder os til igen at st\u00e5 ansigt til ansigt med verdenen udenfor, n\u00e5r vi forlader haven igen. En port er p\u00e5 den m\u00e5de en overgang mellem forskellige oplevelser og mellem bevidsthedsdimensioner. Det er altid vigtigt at give sig tid til at opleve forskellen mellem det rum du forlader, og det rum du kommer ind i. S\u00e5 fra f\u00f8rste f\u00e6rd er den japanske have med til at stille en anden dagsorden.<\/p>\n\n\n\n

Nuets kraft<\/h4>\n\n\n\n

I vores normale og ofte fortravlede hverdag har vi for vane at haste fra det ene sted til n\u00e6ste, fra det ene rum til det andet. N\u00e5r du g\u00e5r i gang med at arbejde med din japanske have vil du langsomt blive tr\u00e6net i at standse op for at fornemme og opleve det rum, du er i. For hvis du ikke har eller f\u00e5r den fornemmelse, eller intuition om du vil, vil det blive sv\u00e6rt for dig at lykkes succesfuldt med din japanske have. N\u00e5r du arbejder med noget levende er der altid tale om at samspil. Nogle af de g\u00e6ster, der senere kommer og vil se din have har allerede denne evne til at standse op, men de fleste vil formodentlig ikke have tr\u00e6net denne evne, men vil straks fokusere p\u00e5 havens detaljer. Som n\u00e6vnt tidligere er en af forskellene mellem japansk\/asiatisk og vestlig kultur at man i Japan f\u00f8rst vil se p\u00e5 helheden f\u00f8r man giver detaljen opm\u00e6rksomhed (jvf. s. xx.) Bl.a. derfor vil det v\u00e6re en god ide at opbygge indgangen til haven p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 du tvinger g\u00e6sten til at geare ned og f\u00e5 mulighed for at efterlade den ydre og verdslige verden, blive \u00e5ben for at tr\u00e6de ind i havens univers.<\/p>\n\n\n\n

Porten har i sig selv ikke tilstr\u00e6kkelig symbolv\u00e6rdi, s\u00e5 der skal andre ting til, for at berede vejen til haven, fysisk som psykisk. Mange japanske haver bruger tr\u00e6destien, til langsomt at f\u00f8re g\u00e6sten fra hovedporten til selve indgangen til haven. Stien er ikke alene konstrueret for at kunne n\u00e5 t\u00f8rskoet fra punkt A til punkt B. Den skal ogs\u00e5 opbygge en sp\u00e6nding og en nysgerrighed for, hvad der gemmer sig bag det n\u00e6ste hj\u00f8rne osv. den g\u00e5r derfor ikke i en lige linie, men snor sig gennem forhaven eller kan best\u00e5 af flere stier, der st\u00e5r vinkelret p\u00e5 hinanden. Tr\u00e6destenene kan ligeledes v\u00e6re lagt i forskellige m\u00f8nstre – alt sammen for at berede g\u00e6sten p\u00e5 at v\u00e6re til stede i nuet og l\u00e6gge de verdslige ydre problemer udenfor bag sig.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 allerede indgangen til haven angiver, at det er en s\u00e6rlig have du skal bes\u00f8ge, et sted som ogs\u00e5 er besiddelse af en vis spiritualitet og et n\u00e6rv\u00e6r, som giver dig som g\u00e6st mulighed for at f\u00e5 kontakt med din egen indre ro.<\/p>\n\n\n\n

___________________________________________________________________________<\/p>\n\n\n\n

Billedserie boks:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Historien og billeder om vejen op til Shinsendo, <\/em><\/p>\n\n\n\n

___________________________________________________________________________<\/p>\n\n\n\n

Indramning af synsfeltet<\/h4>\n\n\n\n

Indramningen af beskuerens synsfelt er ligeledes et vigtigt princip. Ved at indramme synsfeltet sikrer vi os rumlig kontrol indenfor nogle afgr\u00e6nsede linier. Samtidig skaber vi en ramme, som er komfortabelt for det menneskelige synsfelt, hvor vi har et visuelt synsfelt p\u00e5 110-150 grader. Rektangul\u00e6rt indrammede synsfelter er derfor komfortable at se p\u00e5. Ved at skabe en s\u00e5dan ramme er der sat rammer for, hvad dit fokus skal v\u00e6re og vores hjerne kan slappe af fordi den nu har f\u00e5et informationer hvad der er vigtigt og hvad der ikke er. Man kan sige at frihed indenfor begr\u00e6nsningen og spontanitet indenfor sikre gr\u00e6nser er formlen p\u00e5 en god visuel oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

Betragter du haven indefra f.eks. fra din udestue vil du typisk have en retvinklet ramme, der dannes af de store vinduespartier eller skyded\u00f8re. Udenfor b\u00f8r indramningen ske ved hj\u00e6lp af organiske linier. Den horisontale grundplan kan forrest udg\u00f8res af pl\u00e6nen, grusfladen eller dammen. Vertikalt kan det v\u00e6re stolper eller tr\u00e6stammer. I havedesignet skal du hele tiden t\u00e6nke i, hvordan du skaber rammen for det billede, som du er ved at fylde ud. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at realisere en s\u00e5dan indramning fra alle vilk\u00e5rlige synsvinkler i haven. Derfor skal du v\u00e6lge nogle de centrale steder, hvorfra haven skal prim\u00e6rt skal betragtes fra: f.eks. indefra fra huset, terrassen, hvor du oftest vil sidde, fra din evt. kommende venteb\u00e6nk og fra andre naturlige steder.<\/p>\n\n\n\n

Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re, at du skal forberede indramningen over nogle \u00e5r f.eks. inden du f\u00e5r en gren eller andet til at danne eller antyde rammen om et givent tableau. Det er p\u00e5 den m\u00e5de at klipning af havens tr\u00e6er adskiller sig fra bonsaibesk\u00e6ring. Bonsaien har en forside og en bagside, mens et tr\u00e6 i den japanske have typisk skal kunne betragtes fra mange sider og m\u00e5ske skal opfylde flere funktioner p\u00e5 samme tid.<\/p>\n\n\n\n

Tegninger med eksempler p\u00e5 indramning<\/em><\/p>\n\n\n\n

(se Roth nr. 30 og nr. 24 – Gaku-niwa eller en have der indrammer udsigten)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Haven som en teaterscene<\/h4>\n\n\n\n

Det giver god mening at sammenligne haven med scenen p\u00e5 et teater. Det er p\u00e5 mange m\u00e5der de samme rammer og illusioner, teaterinstrukt\u00f8ren og vi som havedesignere har at arbejde med. Haverummet kan sammenlignes med st\u00f8rrelsen af teatrets scene. I dette rum skal der arbejdes med forgrund, mellemgrund og baggrund. Hertil kommer de forskellige sidet\u00e6pper, som dels er med til, at angive billedets ramme, men ogs\u00e5 er med til at skabe dybde. Hvordan der skal arbejdes med dybden og perspektivet afh\u00e6nger af hvor den enkelte scene foreg\u00e5r. Helt ligesom i haven. Loftet og gulvet er ogs\u00e5 i haven med til at definere og indramme det rum vi arbejder indenfor. Som p\u00e5 teatret er der i haven nogen der spiller hovedroller og andre der har biroller. Taler alle i munden p\u00e5 hinanden skaber vi forvirring. Vi skal som havedesigner ligesom instrukt\u00f8ren v\u00e6re med til at guide publikum rundt i stykkets univers. Publikum selv skal tilegne sig stykket eller som her oplevelsen af haven, men det er os som designere eller instrukt\u00f8r, der i forhold til hvor vi s\u00e6tter fokus angiver de temaer eller veje vi mener, er vigtige og centrale. Vi vil se mere p\u00e5 dette under afsnittet om havens planter.<\/p>\n\n\n\n

Tegning<\/em><\/p>\n\n\n\n

Tilsl\u00f8ring og gennemsigtighed<\/h4>\n\n\n\n

Hegn findes i et v\u00e6ld af udformninger og kan v\u00e6re et element til at fremh\u00e6ve et andet virkemiddel, meigakure<\/em>, der p\u00e5 japansk betyder skjult eller tilsl\u00f8ret. Miegakure er en teknik, hvor kun en del af de typiske haveelementer som f.eks. stenlamper, vandfald, venteb\u00e6nk, klipper er synlige for beskueren. Elementerne vil som oftest v\u00e6re halvt skjult af hegn, tr\u00e6er eller buske. Havedesignet er planlagt p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at n\u00e5r g\u00e6sten eksempelvis bliver f\u00f8rt rundt langs havestierne, s\u00e5 er det kun lejlighedsvis at elementer kommer til syne. Hermed skabes nysgerrighed samt en stemning af mystik og overraskelse. N\u00e5r elementerne p\u00e5 denne m\u00e5de bliver skjult, giver det en illusion af distance. Hvis f.eks. kun en enkel gren af kirseb\u00e6rtr\u00e6et kan ses rundt om et hj\u00f8rne vil g\u00e6stens nysgerrighed sk\u00e6rpes og hvis det er muligt vil han eller hun bev\u00e6ge sig den vej.<\/p>\n\n\n\n

En anden m\u00e5de at skabe en tilsvarende effekt er ved at arbejde med gennemsigtighed. Det kan g\u00f8res ved brug af mere l\u00f8se hegn som tillader at man i nogen grad kan se igennem dem, men ikke mere end at man kun antydningsvis kan se hvad der p\u00e5 den anden side. S\u00e5danne hegn kan ogs\u00e5 bruges til at kun at lade lyset komme sporadisk igennem.<\/p>\n\n\n\n

Sammenh\u00e6ng mellem hus og have <\/h4>\n\n\n\n

Sukiya Livstil<\/em> er ved at blive det almindelige udtryk for den s\u00e6rlige integration af hus og have, som i Japan har en lang tradition is\u00e6r gennem the \u00e6sterikken. I Japan er gr\u00e6nsen mellem ude og inde ofte meget flydende. S\u00e6dvanligvis er udend\u00f8rs og indend\u00f8rs integreret via en veranda (nure-en<\/em>), som fungerer som b\u00e6nk eller trin, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re som en sideflade (engawa<\/em>) bag skydevinduerne. Den rumlige gr\u00e6nseflade, som skabes via de glidende glasd\u00f8re eller vinduer med lav underkarm k\u00e6der gensidigt ude og inde sammen og tr\u00e6kker p\u00e5 den m\u00e5de haven ind i huset. Specielt i vores klimab\u00e6lte er det kunsten at f\u00e5 trukket haven s\u00e5 meget ind i huset som muligt. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r du gl\u00e6de af haven gennem hele \u00e5ret uanset, hvordan vejrliget nu lige teer sig. For at f\u00e5 st\u00f8rst gl\u00e6de af haven, b\u00f8r vinduerne ud til haven derfor v\u00e6re store og gerne g\u00e5 ned til gulvh\u00f8jde. J\u00e6vnf\u00f8r ovenfor vil vinduesrammerne danne den billedramme, hvorigennem du indefra huset vil betragte haven. Det kan derfor v\u00e6re en god ide at g\u00f8re sig nogle betragtninger over den \u00f8jenh\u00f8jde, som haven bliver betragtet fra indefra.<\/p>\n\n\n\n

Den rette \u00f8jenh\u00f8jde<\/h4>\n\n\n\n

En japansk have g\u00f8r sig altid bedst i at blive betragtet fra en lavere \u00f8jenh\u00f8jde end hvis du st\u00e5r op i haven. Derved kommer perspektiver og dybdevirkninger bedst til deres rette, og du f\u00e5r en bedre oplevelse af at v\u00e6re inde i haven. S\u00e5 jo t\u00e6ttere dit indend\u00f8rs gulv kan komme p\u00e5 haveniveauet, eller omvendt, des bedre bliver integrationen mellem hus og have. I Japan er h\u00f8jden til sidefladen bag skydeviduerne som oftest 60 cm. og da japaneren almindeligvis sidder direkte p\u00e5 tatamim\u00e5tten bliver deres \u00f8jenh\u00f8jde p\u00e5 1,5 m. I vesten er vi typisk h\u00f8jere end japaneren og vi sidder helst p\u00e5 en stol. \u00d8jenh\u00f8jden over havens plan bliver derved let mere end 2 meter. Det kan derfor v\u00e6re hensigtsm\u00e6ssigt at h\u00e6ve havens plan (se Roth nr. 26). Havens forskellige n\u00f8gle niveauer, b\u00f8r derfor v\u00e6re justeret til beskuerens \u00f8jenh\u00f8jde, bl.a. for at skabe illusionen af dybde. Det vender vi tilbage til i afsnittet om beplantning.<\/p>\n\n\n\n

Tegning<\/em><\/p>\n\n\n\n

Om at skabe perspektiv<\/h4>\n\n\n\n

Den japanske have repr\u00e6senterer som sagt ideelt set et landskab \u2013 stort eller sm\u00e5t – som vi kan genfinde i naturen. Har du i forvejen en stor have, og \u00f8nsker du ikke, at den skal se st\u00f8rre ud, vil det ikke v\u00e6re n\u00f8dvendigt at bruge illusionistens tricks. Husk, at for den japanske have er intimitet som hovedregel vigtigere end oplevelsen af storsl\u00e5ethed. Skal haven derimod placeres p\u00e5 et relativt lille areal, skal vi i havens design ofte arbejde med perspektivet for at skabe den rette illusion i perspektiv og dybde.<\/p>\n\n\n\n

Det line\u00e6re perspektiv fungerer godt i de geometriske haver, som vi kender det fra bl.a. 1700 tallets engelske og franske parker, havetyper som netop s\u00f8ger det grandiose. Her arbejdes bl.a. med parallelle linier, som vi kender det fra malerier, hvor der i sigtet mod et f\u00e6lles punkt bliver skabt en oplevelse af uendelighed. Eller hvor h\u00f8jden p\u00e5 en mur falder med afstanden for at skabe illusionen af endnu st\u00f8rre distance.<\/p>\n\n\n\n

Line\u00e6re teknikker fungerer mindre effektivt, n\u00e5r der anvendes objekter som har forskellig st\u00f8rrelse. Sten, buske og tr\u00e6er frembringer ikke en forh\u00e5ndsforventning om, hvor store de skal v\u00e6re ved forskellige afstande. At v\u00e6re omgivet af en naturalistisk have sk\u00e6rper sansestimulation og g\u00f8r det sv\u00e6rere at overbevise beskueren om trov\u00e6rdigheden. Her vil overbevisningen skulle ske i forhold til l\u00f8vets struktur og tydeligheden i detaljen. Hvis en mindre sten placeres l\u00e6ngere v\u00e6k vil dens kendetegn blive sammenlignet med stenene i forgrunden. Det er denne sammenligning og ikke det liniere perspektiv, der i sidste ende vil afsl\u00f8re afstanden for den betragtende person. Den japanske have er ikke rummelig eller geometrisk i sit layout. Den har ofte en flad dybde og er placeret i umiddelbar n\u00e6rhed til et hus. Der er derfor som oftest heller ikke plads nok til at illudere det line\u00e6re perspektiv.<\/p>\n\n\n\n

Det omvendte perspektiv<\/h4>\n\n\n\n

I stedet arbejder mange japanske haver med det omvendte perspektiv, hvor form\u00e5let er at f\u00e5 haven til at f\u00f8les t\u00e6ttere og mere intim end den i virkeligheden er. Indramningen og det at placere genstande meget t\u00e6t p\u00e5 kan skifte dit udsigtspunkt fremad, og ud i scenen. Ved indramning og ved at placere st\u00f8rre og h\u00f8jere klipper og sten i baggrunden med mindre og mere horisontale i forgrunden, g\u00f8r haven mere vertikal og lettere at placere n\u00e6r bygninger. Fremspring og l\u00f8v kan ogs\u00e5 forst\u00e6rke effekten. H\u00f8je tr\u00e6er med st\u00f8rre blade kan placeres bagerst med mindre, mere spinkle buske i forgrunden. (Roth 43 s. 12-13)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Rumligt perspektiv<\/h4>\n\n\n\n

Meget af arbejdet med den japanske have best\u00e5r p\u00e5 den m\u00e5de i at skabe illusioner og f\u00e5 haven til at syne af noget, som den ikke er i sig selv. Der kan som n\u00e6vnt arbejdes med teknikker, som manipulerer med oplevelsen af havens dybde eller st\u00f8rrelse, og der kan skabes visuelle kontraster, der giver oplevelser af inde og ude, n\u00e6r og fjernt, stort og sm\u00e5t. Eksempler p\u00e5 s\u00e5danne teknikker kan v\u00e6re:<\/p>\n\n\n\n

– sk\u00e6rme der bruges til at skabe nysgerrighed og oplevelse af at rummet forts\u00e6tter bag om hj\u00f8rnet
– placeres lyse elementer forrest og m\u00f8rkere i baggrunden forst\u00e6rkes oplevelsen af dybde
– en reflekterende dam overflade tilf\u00f8jer scenisk dybde ligesom et spejl p\u00e5 en v\u00e6g. Himlen som det tredje element bliver ligeledes inddraget p\u00e5 denne m\u00e5de.
– tr\u00e6desten der mindskes i st\u00f8rrelse skaber en bev\u00e6gelse v\u00e6k fra reference punktet
– ved brug af flere horisontale lag skabes h\u00f8jde til billedplanet
– vejrbidte elementer som klipper og ornamenter skaber illusion af alder
– brug af bakker giver form til noget, der ellers ville v\u00e6re et fladt sted
– adskillige lag af bladhang tilf\u00f8jer dimension og rigdom
– en have som skr\u00e5ner opad kan arrangeres ligesom et landskabsmaleri.<\/p>\n\n\n\n

Det japanske rumbegreb<\/h4>\n\n\n\n

En af de f\u00f8rste ting, der som oftest falder i \u00f8jnene, n\u00e5r vi betragter en japansk have er \u201dtomheden\u201d i dele af haven. Det tomme rum dominerer ofte i haverne, hvilket kan v\u00e6re foruroligende for en vestlig tilgang. Vi har ofte en s\u00e6dvane med at rum, som vi oplever for \u00e5bne eller for tomme skal fyldes ud.<\/p>\n\n\n\n

I designet af den japanske have er det tomme rum \u2013 p\u00e5 japansk ben\u00e6vnt ma <\/em>– et centralt element. Dette tomme rum definerer elementerne rundt om det, men er samtidig defineret af de elementer, som omgiver det. Alle objekter indvirker med hinanden i rummet og intet eksisterer alene. Man kan sige, at rummet i haven kun eksisterer, fordi der er et stort rum udenfor haven.<\/p>\n\n\n\n

I den japanske have er en balance mellem positivt og negativt rum. Rum skal her forst\u00e5s b\u00e5de som den konkrete afstand samt det oplevede tidssp\u00e6nd mellem forskellige elementer i haven: vandbassiner, stenlanterner, tr\u00e6er, sten og bakker. Det er balancen mellem elementerne og rummet, der tillader vores \u00f8jne og sind at slappe af, s\u00e5 vi kan tilegne os havescenariet frem for at blive forstyrret af det.<\/p>\n\n\n\n

Det tomme rum<\/h4>\n\n\n\n

Begrebet ma<\/em>, refererer til noget som er i mellem<\/em> noget – forst\u00e5et b\u00e5de i tid og i rum. Skrifttegnet ma<\/em> indg\u00e5r da ogs\u00e5 i talrige sammenh\u00e6nge, hvor det betegner b\u00e5de tidslige og rumlige afstande og intervaller. Dette i mellem<\/em> rum, hvor der ikke er objekter, er pr\u00e6cist lige s\u00e5 meget en del af effekten, som objekterne selv \u2013 det v\u00e6re sig pausen i musikken eller i mellemrummet mellem sten i haven. Det tomme rum er formet af objekterne, men det tomme rum er i sig selv et vigtigt designelement b\u00e5de i fysiske termer (sp\u00e6nding, proportioner m.m.) men ogs\u00e5 i overf\u00f8rt betydning (f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, filosofisk m.m.)<\/p>\n\n\n\n

Ma <\/em>kan defineres som den naturlige afstand mellem to eller flere ting eller det rum der er skitseret af stolper eller sk\u00e6rme eller den naturlige pause eller interval mellem to eller flere f\u00e6nomener.<\/p>\n\n\n\n

I Japan bliver rum ogs\u00e5 betragtet som v\u00e6rende identisk med begivenheder eller f\u00e6nomener som forekommer i det, men ogs\u00e5 set i relation til et tidsflow.<\/p>\n\n\n\n

Den japanske fornemmelse af plads i sammenh\u00e6ng med fikserede former har siden de tidligste tider v\u00e6ret k\u00e6det sammen med stolpen eller s\u00f8jlen. Tykke v\u00e6gge blev betragtet som en u\u00f8nsket m\u00e5de at dele rum i japansk arkitektur. Rum, lys og linier af forestillinger eller visioner kan manipuleres gennem brugen af sk\u00e6rme, skyded\u00f8re og en eller flere verandaer. Brugen af bev\u00e6gelige planer, som tynde papirsk\u00e6rme, tillader rum, lys og selv linier af udsyn, bruges snarere til at manipulere \u00e6stetiske indtryk end til at opdele rummene.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6t fokus<\/h4>\n\n\n\n

\u00d8jet s\u00f8ger hen mod det der er anderledes. I vores have er det for nogen vores relative store fisk i den lille dam, der f\u00e5r opm\u00e6rksomheden. De tiltr\u00e6kker opm\u00e6rksomheden, fordi st\u00f8rrelsesforholdet ikke matcher til dammens st\u00f8rrelse. Det tomme rum og de rene flader tiltr\u00e6kker opm\u00e6rksomhed og giver \u00f8jet mulighed for at f\u00e5 ro og dv\u00e6le. T\u00e6nk f.eks. p\u00e5 den opm\u00e6rksomhed en lysning i skoven giver, n\u00e5r du bev\u00e6ger dig rundt i skoven. I haven kan f.eks. s\u00f8spejlet, det revne grus eller bakker, der ikke er beplantet bibringe en s\u00e5dan ro. Det er dig, der ved simple principper styrer, hvad der skal v\u00e6re af fokuspunkter i din have.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8jet skal ende ved havens fokus. F.eks. f\u00f8lger \u00f8jet vandets vej, hvilket er grunden til at det er vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvor vandet udspringer fra eller hvor det det ender. Et vandfald har derfor stor tiltr\u00e6kningskraft.<\/p>\n\n\n\n

Overgange<\/h4>\n\n\n\n

Vindfanget, som er beskyttet af bygningens overh\u00e6ngende tagudh\u00e6ng \u00e5bner mod haven eller gaden og h\u00f8rer b\u00e5de til det indre og det ydre. Den fungerer som en overgang eller et link.<\/p>\n\n\n\n

Langs de smalle gader i Japan ses ofte en halv\u00e5ben arkitektur, hvor d\u00f8re og vinduer gennem forh\u00e6ng str\u00e6kker livet i det individuelle hus ud i gaden og omvendt, blander gadens aktivitet sig med det i huset. I Japan tjener gaderne som et aktivitetsrum, hvor forskellige menneskelige aktiviteter bringes sammen og blandes. Rummet kan ikke klart defineres af gr\u00e6nser og er tidsbegr\u00e6nset i forhold til aktiviteterne i det. Det kan v\u00e6re som gadens butikker, spisesteder eller h\u00e5ndv\u00e6rkernes v\u00e6rksteder.<\/p>\n\n\n\n

Det rumlige begreb g\u00f8r sig s\u00e5ledes g\u00e6ldende p\u00e5 mange planer. I haven indvirker det p\u00e5 hele samspillet mellem ud og inde og det at drage haven ind i boligen, som det p\u00e5 gaden kan dreje sig om det modsatte at drage boligens aktiviteter ud i det offentlige rum.<\/p>\n\n\n\n

Tiden som et element<\/h4>\n\n\n\n

Denne m\u00e5de at t\u00e6nke rum og komposition p\u00e5 har indflydelse p\u00e5 brugen af lys og skygge i haven. Tiden kommer ind som et aktivt element. I forhold til \u00e5rets gang, hvor haven hele tiden afspejler den aktuelle \u00e5rstid. I forhold til bladenes farver fra for\u00e5rets lyse l\u00f8v mod efter\u00e5rets smukke farvespil fra de d\u00f8ende blade f\u00f8r de slipper tr\u00e6et eller antydet ved blomstringen af en af \u00e5rstidens karakteristiske planter. Tiden er ogs\u00e5 solens bev\u00e6gelse gennem haven i l\u00f8bet af dagen, hvor der bevidst kan arbejdes med de skygger og m\u00f8nstre, som f.eks. dannes n\u00e5r sollyset skinner gennem ahornens l\u00f8v. Sublim havedesign inddrager s\u00e5danne elementer.<\/p>\n\n\n\n

G\u00f8r det simpelt<\/h4>\n\n\n\n

Fra zen-buddhismen udspringer ideen om forenkling og fort\u00e6tning samt fokus p\u00e5 klarhed, den intuitive forst\u00e5else og betydningen af \u00f8jeblikket. Eliminer alle uv\u00e6sentlige og perifere elementer. Hvis noget kan fjernes fra skuepladsen uden at reducere havens overordnede udtryk og funktion b\u00f8r det g\u00f8res. Jo mindre der er – jo mere kraftfuldt st\u00e5r resultatet. Det er ved forenklingen, at du n\u00e5r frem til havens essens.<\/p>\n\n\n\n

Vedligeholdelse<\/h4>\n\n\n\n

Vedligeholdelsen skal underst\u00f8tte havens ide og udtryk. Design og konstruktion er blot det f\u00f8rste trin i havens udvikling. Herefter vil konstante pleje v\u00e6re med til at forme havens rum og kvaliteten af vedligeholdelsen vil som oftest v\u00e6re bestemmende for havens succes eller fiasko. Planterne vokser og skal besk\u00e6res og formes. Vokser de for meget skal de m\u00e5ske fjernes helt fra deres oprindelige placering. For at opretholde balancen og havens rumlige komposition er den personlige involvering en n\u00f8dvendighed. Forst\u00e5elsen af vedligeholdelsens betydning er m\u00e5ske det allervigtigste. (se Roth nr. 30<\/em>)<\/p>\n\n\n\n

Syv \u00e6stetiske principper<\/h3>\n\n\n\n

Zen traditionen og i s\u00e6rdeleshed hele te traditionen med udviklingen af te haven og te huset har betydet meget for udviklingen af den japanske kultur. For havekulturen har mange af de overordnede ideer sit naturlige udspring fra denne forestillingsverden. I sin bog: Zen and the Fine Arts (Tokyo, 1971\/New York 1982) opstiller Shin\u2019-ichi Hisamatsu (1889-1980) syv karakteristiske udtryk for zen \u00e6stetik. Udtryk som meget fornemt belyser forholdet mellem det kunstneriske udtryk og holdningen til arbejdet i zen traditionens kulturelle udfoldelse. Hisamatsu var professor i religion ved Kyoto universitet, og der st\u00e5r stor respekt om hans arbejde i Japan. Der er tale om et sammenh\u00e6ngende kompleks af kulturelle former. Hvert af de 7 principper har lige stor betydning og de udg\u00f8r snarere 7 aspekter af et samlet udeleligt hele. De er ikke begr\u00e6nset til kunst i sn\u00e6ver betydning, men omfatter snarere hele den menneskelige tilv\u00e6relse: Assymmetri – fukinsei<\/em> ; Enkelhed \u2013 kanso<\/em>; Modenhed og \u00e6lde \u2013 Koko;<\/em> Naturlighed \u2013 shizen; <\/em>raffineret, tilbageholdende og dybf\u00f8lt – Yugen<\/em>; fri af bindinger – daisuzuko<\/em>; stilhed, ro – Sei-jaku<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 typisk zen vis er begreberne b\u00e5de defineret positivt og negativt. Hans begreber inddrages her for at bibringe en fornemmelse af den bagvedliggende tankegang, som er n\u00f8dvendig for at forst\u00e5 den storhed og dybde, der er en del af den japanske have. Jeg tror, at det er disse principper, vi finder det, der i f\u00f8rste omgang var med til at skabe fascinationen af den japanske have<\/p>\n\n\n\n

Naturlighed \u2013 shizen<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Den japanske naturlighed er ikke den uber\u00f8rte natur forst\u00e5et som det, der er uden for mennesket, eller natur forst\u00e5et som frav\u00e6r af kultur eller kulturelle elementer. Det er en naturlighed, der er et resultat af en kreativ intention, men renset for alt, hvad der er kunstigt og anstrengt. Naturlighed, som det opfattes i begrebet shizen<\/em> er en kvalitet, hvor hensigten, viljen og intentionen er lagt bag \u2013 det er en tilstand, som er uden det personlige pr\u00e6g eller budskab. Der er ikke nogen bagvedliggende bagtanke. I sin konsekvens betyder det, at man anvender materialerne som de er f.eks. uden farve eller andet.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de er naturligheden forbundet med \u00e6rlighed. Den naturligt forekommende patina er noget ganske andet end den \u201dpatina\u201d, der er frembragt af diverse kunstige tricks. Historien om den gamle maler illustrerer udfordringen i denne naturlighed. Da han blev spurgt, hvor l\u00e6nge det havde taget ham at male en bambus, svarede han: \u201d50 \u00e5r og 4 minutter. 50 \u00e5r til at studere bambus og 4 minutter til at male den\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Asymmetri – fukinsei<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Den balancerede symmetri, som mennesker udt\u00e6nker, findes ikke ofte i naturen. Derfor foretr\u00e6kker zen\u00e6stetikkens fortrinsvis det sk\u00e6ve, det krogede og det irregul\u00e6re frem for det symmetrisk indordnede og det ulige frem for det lige. Asymmetri er i princippet nedbrydning af perfektion.<\/p>\n\n\n\n

De asymmetriske trekanter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I haven arbejder vi hele tiden med asymmetriske trekanter, det g\u00e6lder b\u00e5de vertikalt som horisontalt. Det er en disciplin, som m\u00e5ske tydeligst kommer frem i stens\u00e6tningen (se side xx), men faktisk i alle sammenh\u00e6nge kan havens elementer brydes ned i asymmetriske trekanter.<\/p>\n\n\n\n

Des st\u00f8rre asymmetri des mere dynamik eller bev\u00e6gelse skabes der i opleves. Naturen er hele tiden i bev\u00e6gelse og under forandring og det er en dynamik, som den japanske have fors\u00f8ger at indfange i sit udtryk.<\/p>\n\n\n\n

 <\/td> <\/td> <\/td> <\/td><\/tr>
 <\/td> <\/td><\/tr>
 <\/td> <\/td> <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Kan suppleres med illustrativ tegning.<\/em><\/p>\n\n\n\n

En genstand i naturen har altid en bev\u00e6gelse og en retning. Det kan v\u00e6re bestemt af vindens hovedretning, lyset, vandets bev\u00e6gelse, tyngdeloven osv.<\/p>\n\n\n\n

Hovedlinierne i haven b\u00f8r derfor altid bev\u00e6ge sig udad, hvilket tillader landskabet at udvide sig. Blokerer du for bev\u00e6gelsen indskr\u00e6nker landskabet sig, og sindet vil ikke v\u00e6re i stand til at bev\u00e6ge sig frit i rummet.<\/p>\n\n\n\n

Harmoni med ulige antal<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det har som konsekvens, at n\u00e5r de enkelte elementer skal placeres i kompositioner i haven, skal det v\u00e6re som et ulige antal. Dermed tilgodeser du begreberne om naturlighed og asymmetri. I kompositionen beh\u00f8ver det ikke v\u00e6re tre sten eller tre planter, men asymmetrien kan indg\u00e5 sammen med forskellige elementer, blot skal de opleves at have en naturlig sammenh\u00f8righed. Tallene 3, 5 og 7 blev regnet som lykkebringende, og en komposition med 15 sten eller planter opdelt i 3 grupper blev derfor opfattet som havende en s\u00e6rlig kraft.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5danne arrangementer (shichigosan)<\/em> i sten kan ses i haverne ved Honbou og Shinju’an ved Daitoku-ji s\u00e5 vel ved Ryoan-ji, Kyoto. Haven ved Shouden-ji har en komposition, der best\u00e5r af klippede azaleaer.<\/p>\n\n\n\n

Enkelhed \u2013 kanso <\/em><\/h4>\n\n\n\n

Begrebet om enkelhed er hele zen-\u00e6stetikkens essens og kommer tydeligt frem i t\u00f8rhavens (kare-san-sui) <\/em>design. Det er enkelhed forst\u00e5et som det ukomplicerede, simple og ikke overl\u00e6ssede. Jo f\u00e6rre elementer des bedre. N\u00e5r alt det un\u00f8dvendige er fjernet, bliver hele kompositionen i designet forst\u00e6rket og mere kraftfuld. Det er her, vi hele tiden skal sp\u00f8rge os selv, om dette element nu ogs\u00e5 er n\u00f8dvendigt. Det kan ogs\u00e5 udtrykkes ved, at den japanske have er underspillet<\/em>. G\u00e5r vi tilbage til zenmalerierne er det bl.a. baggrunden for at vi her finder de sort hvide tuchmalerier, hvor der ikke bruges farver. Skulle der alligevel findes en farve, er det en farve, som netop ikke p\u00e5kalder sig sin egen opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n

Enkelheden kan til tider siges at v\u00e6re udtryk for begrebet mu<\/em> \u2013 intethed. Men ikke blot som tomrummet, som frav\u00e6ret af noget. Det er et aktivt intet, et aktivt tomrum. Igen lettest at illustrere med tushmaleriet, hvor det ikke malede omr\u00e5de er en v\u00e6sentlig del af kompositionen og har samme v\u00e6gt, som det malede omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Jfv. afsnittet ovenfor om det japanske rumbegreb. Om tuschmaleriet se afsnittet om den t\u00f8rre landskabshave (s. xx). Historien om snerlen illustrerer ogs\u00e5 denne tankegang (s. xx).<\/p>\n\n\n\n

Modenhed og \u00e6lde – koko<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Begrebet koko <\/em>er indbegrebet af forfalden sk\u00f8nhed, og repr\u00e6senterer det n\u00f8jsomme og den forfinede spr\u00f8dhed. Det er det furede, vindt\u00f8rre, forvitrede og alderstegne. I haven er det vigtigt at f\u00e5 repr\u00e6senteret alderen. Det kan g\u00f8res ved at hj\u00e6lp af stenene og deres patina, men ogs\u00e5 med tr\u00e6er, der har en stammetykkelse, som kan repr\u00e6sentere alder. Bonsaikunstens klippeteknikker kan her komme os til nytte, med at f\u00e5 en yngre plante til at illudere \u00e6lde. Japanernes fork\u00e6rlighed for fyrren, har sin baggrund i dette begrebet om koko. Den kan med sin krogede stamme hurtigt gengive oplevelsen af \u00e6lde og skr\u00f8belighed, samtidig med dens robusthed.<\/p>\n\n\n\n

Koko kommer ogs\u00e5 til udtryk gennem de to centrale begreber i te\u00e6stetikken: wabi<\/em> og sabi<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Ordene kendes fra poesien tilbage fra det 7. \u00e5rhundrede hvor de bet\u00f8d hhv. fattigdom og ensomhed \u2013 mangel p\u00e5 ressourcer og mangel p\u00e5 selskab. Wabi fik med Sen Rikyu (1522-1591) sin dybeste og mest paradoksale betydning.  Ito Teiji definerer i \u201dThe Essence of Japanere Beauty\u201d begreberne s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n

Wabi: \u201dWabi kan tilskrive en sk\u00f8nhed i naturen uber\u00f8rt af menneskeh\u00e6nder eller det kan opst\u00e5 gennem menneskelige bestr\u00e6belser p\u00e5 at fremh\u00e6ve den s\u00e6rlige sk\u00f8nhed i materialet. Mens det undg\u00e5r dekoration, opfindsomhed, forstillethed og opstyltethed, balancerer wabi p\u00e5 den smalle og usikre linie mellem sk\u00f8nhed og tarvelighed. For at opdage wabi, m\u00e5 man have et \u00f8je for det smukke, dog er det ikke en \u00e6stetik, der kun kan forst\u00e5s af gamle japanere, men en kvalitet der kan genkendes af alle, overalt, som er forst\u00e5ende og f\u00f8lsomme overfor sk\u00f8nhed.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Sabi er \u201dsabi beskriver de nye og anderledes faser af sk\u00f8nhed, der udvikler sig gennem deres brug og nydelse og gennem den overbevisning, at den \u00e6stetiske v\u00e6rdi af ting ikke mindskes gennem tid, men \u00f8ges. Sliddet fra daglig brug, smukt repareret og tilf\u00f8jet tr\u00e6kker ikke fra, men tilf\u00f8jer ny sk\u00f8nhed og \u00e6stetisk dybde. Sabi n\u00e5r virkelig sit ultimative, n\u00e5r alder og brug bringer en til det yderste f\u00f8r sammenbruddet. At betragte sabi bekr\u00e6fter den naturlige cyklus af organisk liv \u2013 at det, der er skabt af jorden, til sidst vender tilbage til jorden, og at intet nogensinde er fuldendt. Sabi er i overensstemmelse med den naturlige cyklus af f\u00f8dsel og genf\u00f8dsel.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Raffineret og dybf\u00f8lt – yugen<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Vi har her at g\u00f8re med det, der synes mere antydet end \u00e5benbart. F.eks. kan vandets tilstedev\u00e6relse i haven v\u00e6re meget fysisk som dammen med sit vandfald eller vandl\u00f8bet med dens klukkende lyd, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re at du slet ikke kan se vandet, men blot h\u00f8re det. N\u00e5r noget kun bliver antydet m\u00e5 vores sanser og bevidsthed selv fylde rummet ud. Sammenh\u00e6ngen med det underspillede er tydelig.<\/p>\n\n\n\n

Fri af bindinger \u2013 daisuzuko<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Begrebet indeb\u00e6rer en frihed fra vaner, konventioner, bindinger, regler osv. S\u00e5 l\u00e6nge man forbliver knyttet til noget, er det ikke muligt at v\u00e6re fri. Sindet skal kunne koncentrere sig direkte og frit uden mentale begr\u00e6nsninger. I det zenbuddhistiske opfattelse er der s\u00e5ledes heller ikke nogen afh\u00e6ngighed af en Gud eller en Buddha, men derimod en forn\u00e6gtelse af dem: \u201dN\u00e5r du m\u00f8der en buddha, s\u00e5 sl\u00e5 ham ihjel\u201d, hedder det.<\/p>\n\n\n\n

Stilhed og ro – sei-jaku<\/em>.<\/h4>\n\n\n\n

Her er ikke tale om en tavshed som frav\u00e6ret af lyde. Det er tale en tavshed, der indbefatter stilheden i musikken, roen i talen eller tavshed i formen. Det er en slags tilstand af hvile, der rummer roen i bev\u00e6gelsen og bev\u00e6gelsen i roen. Vi kan tale om en meditativ kvalitet.<\/p>\n\n\n\n

I den japanske have skabes ro p\u00e5 mange m\u00e5der og p\u00e5 mange planer. Jeg har ovenfor n\u00e6vnt at \u00f8jet s\u00f8ger hen mod det, der er anderledes eller stikker af for det omgivende. For at skabe roen bliver det vigtigt s\u00f8rge for at \u00f8jet f\u00e5r finder hvile. Teknikker til det er mange:<\/p>\n\n\n\n

– G\u00f8r det let for betragteren at finde havens fokus. F.eks. ved at prioritere de f\u00e5 elementer i haven der er centrale.
– Gentagelsen i elementer og former. Dvs. brug f\u00e5 plantearter (maks. 12) og brug de samme planter i dine kombinationer. Lad formerne gentage sig gennem haven.
– V\u00e6r bevidst om brugen af det tomme rum. Rene flader giver ro til \u00f8jet og dermed sj\u00e6len.
– Har du blomstrende planter, s\u00f8rg for at det kun er en art af gangen der blomstrer.
– V\u00e6r bevidst om hvilke elementer, der p\u00e5 et givent tidspunkt af \u00e5ret skal spille hovedrollen i din have. Er der for mange hovedrolleindehavere skaber du forvirring for betragteren – for hvad er vigtigt? Er birollerne s\u00e5 ogs\u00e5 blevet pustet op bliver det selvsagt kun endnu v\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n

Det er dig som designer af haven, der bestemmer den oplevelse din g\u00e6st skal have. Det er dig der prioriterer og s\u00e6tter dagsordenen.<\/p>\n\n\n\n

Sansernes have<\/h4>\n\n\n\n

Haverum opst\u00e5r i sansningens univers og det g\u00e6lder i s\u00e6rdeleshed for den japanske have. En japansk have formidler stemninger, der taler direkte til vore sanser \u2013 h\u00f8relse, syn og lugt. Men der er tale om en sanselighed og en poesi, hvis st\u00f8rste dyd er knaphed og antydning – ikke i overflod eller i over-tydelighed.<\/p>\n\n\n\n

Sen Rikyu\u2019s fire principper<\/h3>\n\n\n\n

Sei-jaku<\/em> er en del af de 4 principper som temesteren Sen Rikyu udviklede i forbindelse med te ceremonien – Chanoyu. Han var, som den ledende personlighed i det kunstneriske og kulturelle som i det politiske liv p\u00e5 sin tid, den, som dannede grund for det bedste i Japansk etikette og smag.
Han sammenfattede de fundamentale principper i Chado i de fire tegn Wa Kei Sei Jaku<\/em> (harmoni, respekt, renhed og ro). Det er de principper, som de der praktiserer te, bestr\u00e6ber sig p\u00e5 at integrere i deres daglige liv. Principperne er en afspejling af Sen Rikyu \u2018s rene \u00e5nd og sj\u00e6l. P\u00e5 trods af en \u00e6gte zengo<\/em> (Zen phrase) kan disse 4 simple ord kun realiseres efter megen praksis. For mange der arbejder med den japanske have er det ord, der skal udg\u00f8re en vigtig del af den japanske haves udstr\u00e5ling. Vigtigere er det m\u00e5ske om principperne bliver, eller fors\u00f8ger at blive, en integreret del en del af en adf\u00e6rd og livsfilosofi \u2013 f\u00f8rst da giver kommer det m\u00e5ske virkelig til udtryk ogs\u00e5 i haven.<\/p>\n\n\n\n

\u548cWa<\/strong> (harmoni) er det ultimative ideal for den menneskelige v\u00e6ren. Det er den positive interaktion mellem v\u00e6rten og hans g\u00e6st i en te sammenkomst eller blandt mennesker i enhver af livets situationer. Teen er f\u00e6llesskabet mellem v\u00e6rten og hans g\u00e6st og er ikke den isolerede udf\u00f8relse af ceremonien. Harmoni d\u00e6kker ogs\u00e5 over harmonien mellem mennesker og naturen, som til noget s\u00e5 h\u00e5ndgribeligt som te redskaberne, hverdagens redskaber og livet selv. \u00c6gte harmoni bringer fred.<\/p>\n\n\n\n

Wa kan ogs\u00e5 referere til Japan selv og til det at noget er japansk. F.eks washoku<\/em> (\u548c\u98df) som betyder mad i japansk stil eller wafuku<\/em>, som betyder t\u00f8j i japansk stil.<\/p>\n\n\n\n

\u656cKei<\/em><\/strong> (respekt) er evnen til at respektere og acceptere andre, selv dem som vi er uenige med. N\u00e5r vi er venlige mod andre og kan v\u00e6re ydmyge, kan vi modtage respekt. I teen t\u00e6nker v\u00e6rten p\u00e5 g\u00e6sten og g\u00e6sten p\u00e5 v\u00e6rten. Det er den fortsatte delen og hensynsfuldhed som g\u00f8r te sammenkomster b\u00e5de mindev\u00e6rdige og succesfulde. Ideelt set er alle lige i te rummet. Det er vigtigt at behandle alt og alle med den samme respekt. Redskaber af forskellig herkomst skal behandles p\u00e5 samme m\u00e5de. Prisen p\u00e5 en genstand skal f.eks. ikke diktere, hvordan den skal behandles. Kun p\u00e5 denne m\u00e5de kan et rent hjerte og \u00e6gte respekt blive en realitet.<\/p>\n\n\n\n

\u9759 Sei<\/em><\/strong> (renhed) er evnen til at behandle sig selv og andre med et rent og \u00e5bent hjerte. Dette er den egentlige essens af te tr\u00e6ningen. Det er en renhed der ikke kommer af absolut renlighed, men af et rent hjerte. Kun med et rent hjerte, kan harmoni og respekt realiseres. N\u00e5r te haven er rengjort er ens hjerte og sj\u00e6l ogs\u00e5 blevet rent. N\u00e5r man b\u00e6rer rent t\u00f8j eksisterer denne renhed ogs\u00e5. Et rent hjerte er ikke prangende, men naturligt. Sen Rikyu’s renheds ideal var havens naturlige udtryk efter at den var blevet rengjort og et par blade fra et tr\u00e6 var faldet ned p\u00e5 det velplejede mos. P\u00e5 den m\u00e5de er der tale om en b\u00e5de materiel og spirituel renhed.<\/p>\n\n\n\n

\u5bc2Jaku<\/em><\/strong> (ro) er det punkt i den enkeltes te tr\u00e6ning og praksis, hvor et niveau af uselviskhed er n\u00e5et og som er fremkommet ved realiseringen af de f\u00f8rste tre principper. Mens det p\u00e5 den ene side er det ultimative m\u00e5l, er det p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 begyndelsen. En \u00e6gte mester n\u00e5r dette h\u00f8jeste niveau og s\u00e6tter herefter idealerne om harmoni, respekt og renhed ind i sin praksis og begynder igen med et frisk og oplyst hjerte. F\u00f8rst p\u00e5 dette tidspunkt kan livets endel\u00f8se muligheder blive realiseret.<\/p>\n\n\n\n

Input til en opsummering:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Begreber og principper i japansk havedesign N\u00e5r du skal indfange \u00e5nden og stemningen i den japanske have for at oms\u00e6tte den i din egen have, er det n\u00f8dvendigt at forst\u00e5 nogle af de centrale principper i m\u00e5den at designe japanske haver. Hvordan de enkelte principper konkret indg\u00e5r i din have afh\u00e6nger i nogen grad af […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":374,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[21],"tags":[],"class_list":["post-677","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-design-principper"],"yoast_head":"\nBegreber og principper i japansk havedesign - Min Japanske Have<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Begreber og principper i japansk havedesign - Min Japanske Have\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Begreber og principper i japansk havedesign N\u00e5r du skal indfange \u00e5nden og stemningen i den japanske have for at oms\u00e6tte den i din egen have, er det n\u00f8dvendigt at forst\u00e5 nogle af de centrale principper i m\u00e5den at designe japanske haver. Hvordan de enkelte principper konkret indg\u00e5r i din have afh\u00e6nger i nogen grad af […]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Min Japanske Have\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2023-09-29T20:52:23+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2023-10-03T17:46:28+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Indramning-scaled.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2560\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"2142\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Admin\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Admin\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"35 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Admin\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\"},\"headline\":\"Begreber og principper i japansk havedesign\",\"datePublished\":\"2023-09-29T20:52:23+00:00\",\"dateModified\":\"2023-10-03T17:46:28+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/\"},\"wordCount\":6878,\"commentCount\":0,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/Indramning-scaled.jpg\",\"articleSection\":[\"Design principper\"],\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"CommentAction\",\"name\":\"Comment\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/#respond\"]}]},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/\",\"name\":\"Begreber og principper i japansk havedesign - Min Japanske Have\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/Indramning-scaled.jpg\",\"datePublished\":\"2023-09-29T20:52:23+00:00\",\"dateModified\":\"2023-10-03T17:46:28+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/Indramning-scaled.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/Indramning-scaled.jpg\",\"width\":2560,\"height\":2142},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/29\\\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Begreber og principper i japansk havedesign\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/\",\"name\":\"Min Japanske Have\",\"description\":\"\u00c6stetik og design i den japanske havekultur. \",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\",\"name\":\"Admin\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Admin\"},\"sameAs\":[\"http:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/author\\\/goglerkonge\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Begreber og principper i japansk havedesign - Min Japanske Have","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Begreber og principper i japansk havedesign - Min Japanske Have","og_description":"Begreber og principper i japansk havedesign N\u00e5r du skal indfange \u00e5nden og stemningen i den japanske have for at oms\u00e6tte den i din egen have, er det n\u00f8dvendigt at forst\u00e5 nogle af de centrale principper i m\u00e5den at designe japanske haver. Hvordan de enkelte principper konkret indg\u00e5r i din have afh\u00e6nger i nogen grad af […]","og_url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/","og_site_name":"Min Japanske Have","article_published_time":"2023-09-29T20:52:23+00:00","article_modified_time":"2023-10-03T17:46:28+00:00","og_image":[{"width":2560,"height":2142,"url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Indramning-scaled.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Admin","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Admin","Estimeret l\u00e6setid":"35 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/"},"author":{"name":"Admin","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9"},"headline":"Begreber og principper i japansk havedesign","datePublished":"2023-09-29T20:52:23+00:00","dateModified":"2023-10-03T17:46:28+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/"},"wordCount":6878,"commentCount":0,"image":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Indramning-scaled.jpg","articleSection":["Design principper"],"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"CommentAction","name":"Comment","target":["https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/#respond"]}]},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/","name":"Begreber og principper i japansk havedesign - Min Japanske Have","isPartOf":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Indramning-scaled.jpg","datePublished":"2023-09-29T20:52:23+00:00","dateModified":"2023-10-03T17:46:28+00:00","author":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/#primaryimage","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Indramning-scaled.jpg","contentUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Indramning-scaled.jpg","width":2560,"height":2142},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/29\/begreber-og-principper-i-japansk-havedesign\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Begreber og principper i japansk havedesign"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/","name":"Min Japanske Have","description":"\u00c6stetik og design i den japanske havekultur. ","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9","name":"Admin","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g","caption":"Admin"},"sameAs":["http:\/\/minjapanskehave.dk"],"url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/author\/goglerkonge\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/677","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=677"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/677\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":789,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/677\/revisions\/789"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/374"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=677"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=677"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=677"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}