{"id":569,"date":"2023-09-28T12:41:06","date_gmt":"2023-09-28T12:41:06","guid":{"rendered":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?p=569"},"modified":"2023-10-03T15:21:14","modified_gmt":"2023-10-03T15:21:14","slug":"te-haven-roji","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/","title":{"rendered":"Te-haven – roji \u9732\u5730"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Te-haven – roji<\/em> \u9732\u5730<\/h3>\n\n\n\n

Mange af elementerne i den japanske have som f.eks. vandbassinet, tr\u00e6destenene, gangstier og stenlanterne kan f\u00f8res tilbage til deres brug i tehaven. I tehaven har alle elementerne imidlertid en veldefineret praktisk funktion eller en s\u00e6rlig symbolsk v\u00e6rdi, men n\u00e5r vi genfinder de samme elementer i de andre havetyper som g\u00e5rdhaven (tsubo niwa)<\/em> og vandringshaven (kaiyu-shiki teien)<\/em> har elementerne ofte en mere dekorativ funktion, selvom b\u00e5de den symbolske og den funktionelle funktion fortsat kan v\u00e6re til stede.<\/p>\n\n\n\n

Teens verden<\/h4>\n\n\n\n

Teen kom til Japan fra Kina, hvorfra den blev indf\u00f8rt i 801. Tekulturen passede fint med den herskende \u00e6stetik i Heian perioden, og teen blev hurtigt adopteret som en del af det \u00e6stetiske kodeks. Som en m\u00e5de at udtrykke elegance, passede teen fint ind som en m\u00e5lestok for en persons kulturelle og sociale position. Med Tang dynastiets fald i 907 faldt interessen dog for teen i Japan for f\u00f8rst at vende tilbage i slutningen af 12. \u00e5rh.<\/p>\n\n\n\n

Teens tilbagekomst skyldtes ikke mindst munken Myoan Eisai<\/em> (1141-1215), som foretog to l\u00e6ngere rejser til Kina. I 1191 vendte han hjem fra den sidste rejse, hvor han havde studeret zen i et zen kloster gennem 4 \u00e5r. Udover viden om zen havde han ogs\u00e5 fr\u00f8 fra teplanten med tilbage. I begyndelse af det 13.\u00e5rh. skrev han bogen Kissa Yoojooki, <\/em>om det sunde i tedrikning, en bog som bl.a. var med til at skabe en fornyet interesse for tedrikning. Eisai grundlagde ogs\u00e5 det store Rinzai Zen tempel Kenin-ji<\/em> i Kyoto, og var p\u00e5 den m\u00e5de med til at skabe forbindelsen mellem zenbuddhismen og teen.<\/p>\n\n\n\n

Dogen<\/em>, der dannede Soto skolen, blev inspireret af Eisai. Han rejste til Kina i 1223 og grundlagde efter hjemkomsten Eihei-ji<\/em> templet, hvor et vigtigt element i munkenes daglige praksis blev tedrikningen. Nogle templer bl.a. Kodai-ji<\/em> arrangerede regelm\u00e6ssigt st\u00f8rre offentlige ceremonier, hvor der blev serveret te. Uden for templet blev der bagefter solgt te, en aktivitet som blev en del af templernes indtjening. Efterh\u00e5nden indgik teen i den gaveudvekslingsordning, som var og er en vigtig del af den japanske kultur.<\/p>\n\n\n\n

I begyndelsen af det 14. \u00e5rh. blev te konkurrencer f\u00f8jet til de almindelige adspredelser ved sammenkomster, hvor man bl.a. skulle g\u00e6tte forskellige tetyper (tocha<\/em>) og hvor de blev dyrket. Te sammenkomsterne, der ofte havde den lokale daimyo som v\u00e6rt, udviklede sig mere og mere ekstravagant og blev til l\u00f8sslupne begivenheder, hvor der bl.a. blev indg\u00e5et v\u00e6ddem\u00e5l, og hvor der bl.a. deltog kunstnere, kutisaner og personer, som \u00f8nskede at komme op ad den sociale rangstige. De lavere sociale grupper begyndte ogs\u00e5 at drikke te, og organiserede egne sammenkomster i haven, k\u00f8kkenet eller baderummet, hvor spiritus (sak\u00e9<\/em>) og spisning indgik som en naturlig del af aktiviteterne. Tedrikningen var langsomt blevet demokratiseret.<\/p>\n\n\n\n

Der begyndte dog at opst\u00e5 nogen misforn\u00f8jelse over teens popularitet bl.a. set i forhold til det spirituelle udbytte, som man ellers mente, var tilt\u00e6nkt teen. Bla. Musoo Kokushi<\/em>, (1275-1351), som skabte Saiho-ji<\/em>, Tenryu-ji<\/em> og Toji-in<\/em>, var, som ledende figur i zen bev\u00e6gelsen, yderst kritisk.<\/p>\n\n\n\n

Nye tider<\/h4>\n\n\n\n

Med opkomsten af samuraien og samuraikulturen gennem Muromachi perioden og Heian elitens fald, \u00e6ndrede opfattelsen af teen sig. Med samuraien kom der igen fokus p\u00e5 den fysiske som psykiske velv\u00e6re. I f\u00f8rste omgang bet\u00f8d det dog ikke nogen \u00e6ndring i beundringen for bl.a. det kinesiske kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. Selvom Shogun Ashikaga Yoshimasa<\/em> havde v\u00e6ret en katalysator til starten p\u00e5 Onin krigen, blev han ogs\u00e5 en n\u00f8glefigur i det nye syn p\u00e5 teen. Kunst og kunstgenstande var i den politiske verden i h\u00f8j grad tidens symbol p\u00e5 magt og prestige, og omfattede ogs\u00e5 udsmykningen af bygninger og borge. Noami<\/em> (1397-1476), der var pr\u00e6st, maler og en kunstens mand, havde ansvaret for at katalogisere shogunens kunstgenstande, herunder redskaberne til tedrikning samt deres beh\u00f8rige brug. Noami, der ogs\u00e5 var betydende indenfor udviklingen af shoin<\/em> arkitekturen, fulgte en mere acceptabel m\u00e5de at servere te p\u00e5, som, selvom den ikke var s\u00e5 beskeden som i templerne, var den ikke n\u00e6r s\u00e5 prangende som ved de almindelige tesammenkomster.<\/p>\n\n\n\n

Yoshimasa, som var opsat p\u00e5 at tr\u00e6kke sig tilbage fra den politiske verden, havde i f\u00f8rste omgang ikke nogen arving. F\u00f8rst i 1483 kan han tr\u00e6kke sig tilbage til det, vi dag kender som Ginkaku-ji<\/em>, S\u00f8lvtemplet, hvor han fortsatte med at v\u00e6re protektor for kunsten og omgiver sig med kunstinteresserede mennesker. En af disse var zenpr\u00e6sten Murata Shuko<\/em> (1423-1502), for hvem det var zenbuddhismen der l\u00e5 bag teen, og som gav ham form\u00e5let og dybden i det at drikke te.<\/p>\n\n\n\n

Murata Shuk\u00f5<\/h4>\n\n\n\n

Shoin-te<\/em> var den teceremoni, der fandt sted med det formelle shoin rum som ramme, men Shuko foretrak hans \u201dstr\u00e5t\u00e6kte hytte\u201d (soan<\/em>), som hans shoin rum til indtagelse af te. Hytten var beskeden og lavet af enkle materialer og bevidst arrangeret, s\u00e5 den vakte stemning af et landligt tilflugtssted, p\u00e5 m\u00e5de indbefattede det ogs\u00e5, at tedrikningen eller treceremonien blev en intim aff\u00e6re. Hans ideale terum var 4 \u00bd tatami,<\/em> svarende til ca. 12 m\u00b2, hvilket blev standard dimensionen for tehuse. Han servede og forberedte ogs\u00e5 selv teen, hvilket ikke var almindelig praksis. Hans stil bliver af mange taget til indt\u00e6gt for begyndelsen p\u00e5 wabicha<\/em>, den teceremoni der gennemf\u00f8res i overensstemmelse med wabi idealerne, den s\u00e6rlige raffinerede sk\u00f8nhed, der fremkommer med brug af materialer i deres oprindelige farver, former og struktur.<\/p>\n\n\n\n

I Shuko\u2019s forst\u00e5else var indtagelsen af te (chado<\/em>, teens vej) grundl\u00e6ggende et religi\u00f8st ritual og et middel i bestr\u00e6belsen efter dybf\u00f8lt indsigt. Hans tilgang var jordn\u00e6r og han brugte gerne mere simpelt japansk lert\u00f8j sammen med importerede redskaber, redskabernes \u00e6stetiske fortrin var det vigtigste. Heller ikke for Shuko var den kunstf\u00e6rdige have en del af teceremonien. Han skabte et simpelt landskab rundt om sin str\u00e5t\u00e6kte hytte, som blev gjort stemningsfuld med udsigt til bjerge i det fjerne.<\/p>\n\n\n\n

Shuko havde mange disciple, specielt omkring Osaka, der var hovedhavnen i forhold til handlen med Kina. Mange af k\u00f8bm\u00e6ndene her var velhavende, og der havde udviklet sig en rig tradition og engagement i te i omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n

Sen no Rikyu<\/h4>\n\n\n\n

Sen no Rikyu\u2019s<\/em> (1521-1591) far var en indflydelsesrig engros fiskehandler n\u00e6r Osaka. Rikyu\u2019s bedstefar havde dyrket tedrikningens kunst og havde v\u00e6ret en del af Yoshimasas<\/em> inderkreds i Ginkaku-ji<\/em>. Han begyndte under navnet Sen Yoshiro<\/em> at studere te ved Daitoku-ji<\/em>, da han var 16 \u00e5r. Han blev hurtigt opdaget af tidens temestre, som person med s\u00e6rlige evner og opfattelsesevne. I 1570 serverede han te for Nobunaga<\/em> og blev efterf\u00f8lgende en af hans tre l\u00f8nnede temestre og r\u00e5dgivere. Efter Nobunaga\u2019s d\u00f8d indgik han i tjeneste som temester hos Hideyoshi Toyotomi<\/em>, hvor han fik ansvaret for at revidere formerne og retningslinierne for teceremonien. Rikyu\u2019s talent var, at han p\u00e5 en og samme tid kunne samle de forskellige tr\u00e5de af sociale, \u00e6stetisk og spirituel st\u00f8mninger, som naturligt fandtes i Japan: Fra den kinesiske poesi og mystik fandt han ideen om den str\u00e5t\u00e6kte hytte, fra shinto fandt han interessen for renlighed og efterf\u00f8lgende vurderede han med sin en zen inspirerede ligefremhed og klarhed igen teredskaberne og teceremoniuens fysiske omgivelser.<\/p>\n\n\n\n

Fra at tesammenkomsterne blev afholdt i store haller bygget i den formelle shoin<\/em> arkitektur, blev wabicha<\/em> nu holdt i en simpel str\u00e5t\u00e6kt hytte kaldet s\u00f5an<\/em> \u2013 som senere udviklede sig til sukiya<\/em> stilen. Tilbeh\u00f8ret til te sammenkomsterne blev ogs\u00e5 skiftet ud, i stedet for fin kinesisk porcel\u00e6n gik man bl.a. over til brugen af simple keramiksk\u00e5le. Stemningen omkring tesammenkomsterne skiftede dermed fra \u00f8dselhed og udstillen af rigdom til tilbageholdenhed og ydmyghed.<\/p>\n\n\n\n

Rikyu\u2019s liv skulle dog ende i en tragedie. Han havde opn\u00e5et en meget magtfuld position p\u00e5 den nationale scene p\u00e5 grund af hans n\u00e6rhed, men ogs\u00e5 meget anstrengte forhold til Hideyoshi<\/em>. I 1585 fremstod Rikyu bl.a. som tenka gosado<\/em>, Japans temester. I 1590 ledte Hideyoshi en h\u00e6r p\u00e5 200.000 soldater til sejr ved Odawara<\/em> en sejr, som bragte en ende p\u00e5 over 200 \u00e5rs borgerkrig og opstande. For at takke for sejren byggede Daitoku-ji<\/em> en kunstf\u00e6rdig to-etaget sanmon<\/em> portal, portalen, der danner den symbolske indgang til templets hovedakse. For at p\u00e5sk\u00f8nne hans rolle som m\u00e6cen og dermed at have sikret midler til projektet, havde man imidlertid placeret en statue af Sen no Rikyu p\u00e5 den \u00f8verste etage. Hideyoshi tog voldsomt anst\u00f8d heraf. Han opfattede det som ringeagt, at han skulle passere under Rikyu\u2019s f\u00f8dder, n\u00e5r han bes\u00f8gte Daitoku-ji. Efter at have v\u00e6ret beordret i husarrest blev Rikyu p\u00e5 den 28. dag i den anden m\u00e5ned beordret til at beg\u00e5 rituelt selvmord (seppuku<\/em>). Efter en sidste teceremoni, hvor han var omgivet af sine n\u00e6rmeste assistenter, d\u00f8r han for egen h\u00e5nd, efter at afskedsdigtet er skrevet, i det terum, som han selv har designet og bygget. Han blev 71 \u00e5r gammel. Det er uklart hvad den egentlige \u00e5rsag var til Hideyoshi\u2019s beslutning, da han havde stor respekt for Sen no Rikyu, hvilket et efterf\u00f8lgende digt om Rikyu bevidner:<\/p>\n\n\n\n

Fordi han dv\u00e6lede
<\/em>i den bundl\u00f8se bevidsthed,
<\/em>er han kendt
<\/em>som en teens mand<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Fra Namporoku<\/em><\/p>\n\n\n\n

De fire principper<\/h4>\n\n\n\n

Sen no Rikyu sammenfattede de fundamentale spirituelle og \u00e6stetiske principper i Chado <\/em>i de fire tegn: Wa <\/em>– harmoni, Kei – <\/em>\u00e6rb\u00f8dighed, Sei \u2013 <\/em>renhed, Jaku \u2013 <\/em>ro. <\/em>Hans koncept p\u00e5 teceremoniens form, tehusets arkitektur og den tilh\u00f8rende have var alle n\u00f8je underkastet disse idealer. De 4 pincipper kan dog kun realiseres efter megen praksis. Er principperne ikke en integreret del en del af den enkeltes adf\u00e6rd og livsfilosofi bliver det blot en form.<\/p>\n\n\n\n

Wa\u548c<\/em><\/strong> (harmoni) er det ultimative ideal for den menneskelige v\u00e6ren. Det er den positive interaktion mellem v\u00e6rten og hans g\u00e6st i en te sammenkomst eller blandt mennesker i enhver af livets situationer. Teen er f\u00e6llesskabet mellem v\u00e6rten og hans g\u00e6st og ikke den isolerede udf\u00f8relse af ceremonien. Harmoni d\u00e6kker endvidere over harmonien mellem mennesker og naturen, og til noget s\u00e5 h\u00e5ndgribeligt som teredskaberne, hverdagens redskaber og livet selv. \u00c6gte harmoni bringer fred. Nogen gange kan Wa ogs\u00e5 ses referere til Japan selv og til det at noget er japansk. F.eks washoku (\u548c\u98df) som betyder mad i japansk stil eller wafuku, som betyder t\u00f8j i japansk stil.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Kei<\/em><\/strong>\u656c<\/em><\/strong> (respekt) er evnen til at respektere og acceptere andre, selv dem som vi er uenige med. N\u00e5r vi er venlige mod andre og kan v\u00e6re ydmyge, kan vi modtage respekt. I teen t\u00e6nker v\u00e6rten p\u00e5 g\u00e6sten og g\u00e6sten p\u00e5 v\u00e6rten. Det er den fortsatte delen og hensynsfuldhed som g\u00f8r te sammenkomster succesfulde. Ideelt set er alle lige i te rummet. Det er vigtigt, at alt og alle behandles med den samme respekt, ogs\u00e5 redskaber af forskellig herkomst skal behandles p\u00e5 samme m\u00e5de. Det er ikke v\u00e6rdien af en genstand der skal ikke diktere, hvordan den skal behandles. Kun p\u00e5 den m\u00e5de kan et rent hjerte og \u00e6gte respekt blive en realitet.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sei\u9759<\/em><\/strong> (renhed) er evnen til at behandle sig selv og andre med et rent og \u00e5bent hjerte. Det er den egentlige essens af te tr\u00e6ningen. Det er en renhed, der ikke kommer af absolut renlighed, men af et rent hjerte. Kun med et rent hjerte, kan harmoni og respekt realiseres. N\u00e5r te haven er rengjort er ens hjerte og sj\u00e6l ogs\u00e5 blevet rent. N\u00e5r man b\u00e6rer rent t\u00f8j eksisterer denne renhed ogs\u00e5. Et rent hjerte er ikke prangende, men naturligt. Sen no Rikyu’s renheds ideal var havens naturlige udtryk efter at den var blevet rengjort og et par blade fra et tr\u00e6 var faldet ned p\u00e5 det velplejede mos. P\u00e5 den m\u00e5de er der tale om en b\u00e5de materiel og spirituel renhed.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jaku\u5bc2<\/em><\/strong> (ro) er det punkt i den enkeltes te tr\u00e6ning og praksis, hvor et niveau af uselviskhed er n\u00e5et og som er fremkommet ved realiseringen af de f\u00f8rste tre principper. Mens det p\u00e5 den ene side er det ultimative m\u00e5l, er det p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 begyndelsen. En \u00e6gte mester n\u00e5r dette h\u00f8jeste niveau og s\u00e6tter herefter idealerne om harmoni, respekt og renhed ind i sin praksis og begynder igen med et frisk og oplyst hjerte. F\u00f8rst p\u00e5 dette tidspunkt kan livets endel\u00f8se muligheder blive realiseret.<\/em><\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste tehaver<\/h4>\n\n\n\n

I starten var haveelementet i forbindelse med teceremonien, mere en tilf\u00f8jelse til scenen end et element i en helhedsorienteret oplevelse. Hovedv\u00e6gten med te sammenkomsterne var centreret om selve teen. Haven blev brugt af g\u00e6sterne til at g\u00e5 omkring i, mens de slappede af. Den have Yoshimasa<\/em> skabte ved Ginkaku-ji<\/em>, sofistikeret som den var, forblev ogs\u00e5 \u201dudenfor\u201d teceremonien. For bl.a. Shuk\u00f5 skulle haven bruges med det form\u00e5l at tilvejebringe en smagfuld baggrund for udf\u00f8relsen af teceremonien inde i terummet. De fleste k\u00f8bm\u00e6nd i byerne ville heller ikke have plads til en tehave, og ofte var haven blot en m\u00e5de at tillade g\u00e6sterne at komme n\u00e6rmere tehuset, uden at de skulle g\u00e5 gennem selve huset. For de h\u00f8jtst\u00e5ende samuraier, daimyo\u2019er og aristokaratiet var bekymringer om plads og omkostninger derimod ikke noget problem.<\/p>\n\n\n\n

Tehaven – roji<\/em> <\/h4>\n\n\n\n

Te-haven blev efterh\u00e5nden designet til at komplementere \u00e6ndringerne i m\u00e5den at drikke te p\u00e5. Haverne sk\u00f8d op i mange variationer, som reflekterede bredden af de samfundslag, der var involveret i opkomsten af den nye te kultur lige fra samurai- og k\u00f8bmandsresidenser til zen templer. I Rikyu\u2019s vision var haven en integreret del af udf\u00f8relsen af teceremonien, fra det \u00f8jeblik g\u00e6sten tr\u00e6der gennem indgangsporten til han l\u00f8fter tebovlen for at drikke. Te-haven er som s\u00e5dan ikke nogen have, men en korridor, der skal forberede g\u00e6sten til den mentale og spirituelle ro, der er n\u00f8dvendig for te-ceremonien (cha-no-yu<\/em>).<\/p>\n\n\n\n

For Rikyu fik begrebet roji<\/em> en s\u00e6rlig positiv v\u00e6rdi og blev symbol p\u00e5 den uber\u00f8rte jord, hvor g\u00e6sten bliver spirituelt genf\u00f8dt, mens han eller hun bev\u00e6ger sig fra den verdslige verden til det tilbage\u00adtrukne rustikke tehus (souan cbashit-su). Rikyu<\/em> satte en mindre klynge af bambus ind, hvorved der blev dan\u00adnet en sti samt et g\u00e6rde af bambus. Meningen med sceneriet var, at det skulle illudere eneboeren, der lever i en simpel hytte i skovens tykning. Det simple og stilf\u00e6rdige var idealet i Rikyu’s te stil. Det blev bedst udtrykt i en roji<\/em> med upolerede tr\u00e6desten, en enkelt stenlanterne og et lavt vandbassin til at rense sig. Jorden skulle helst v\u00e6re overstr\u00f8et med blade ligesom i en skov, s\u00e5 man ikke kunne se jorden. For at bevare den friske og rene fornemmelse skulle tehaven vandes, umiddelbart f\u00f8r g\u00e6sterne ankom. Denne form for \u00e6stetik kaldes wabi,<\/em> som er en \u00e6stetik, der bl.a. finder det smukke og den \u00e5ndelige dybde i det j\u00e6vne og forarmede.<\/p>\n\n\n\n

At spadsere gennem te-haven skal symbolsk f\u00f8re g\u00e6sten fra det verdslige liv til den dybe afsondrethed, som kan findes i bjergenes skove. Traditionelt betyder roji<\/em> gangsti eller passage, men te-mestrene gav ordet en ny og mere poetisk mening: \u201cdet duggede omr\u00e5de\u201d eller \u201cden duggede sti\u201d – et passende billede p\u00e5 ihvertfald Kyotos k\u00f8lige og mosd\u00e6kkede te-haver. Roji-niwa,<\/em> sukiya-niwa<\/em> eller chaniwa <\/em>er andre navne der bruges for tehaven.<\/p>\n\n\n\n

Der var ingen standard opbygning p\u00e5 haverne, men der var bestemte lighedspunkter som skabte den basale fysiske form. Te-haverne blev mest bygget i Kyoto og i de store handelsbyer og te-huset og te-haven blev oftest designet til at passe ind i et eksisterende \u00e5bent hj\u00f8rne af huset og designet blev derfor naturligt en komprimeringens kunst. Mange te-haver er da ogs\u00e5 sm\u00e5. P\u00e5 Rikyuu’s tid<\/em> var en roji<\/em> almindeligvis udformet som \u00e9t rum eller enkelthave, ogs\u00e5 n\u00e5r der blev benyttet en slags midterport (chuumon).<\/em> Enkelthaven blev gradvist udviklet til den dobbelte roji best\u00e5ende af en ydre (soto) roji<\/em> og en indre (uchi) roji. Futura Oribe,<\/em> som var Rikyuu’s<\/em> steds\u00f8n, (1544-1615) till\u00e6gges almindeligvis udviklin\u00adgen af den mere komplekse og sceniske tehave type.<\/p>\n\n\n\n

I den typiske roji <\/em>fra Edo<\/em> perioden findes tr\u00e6desten og stenbelagte stier (nobedan),<\/em> der f\u00f8rer fra venteb\u00e6nken (yoritsuki) <\/em>og hele vejen til tehuset (chashitsu).<\/em> Stenlanterner (tourou)<\/em> er placeret rundt om i roji’en,<\/em> lige\u00adsom et vandbassin arrangement (tsukubai),<\/em> en mellemport samt trumf sten (yaku-ishi),<\/em> der er place\u00adret p\u00e5 forskellige n\u00f8glesteder.<\/p>\n\n\n\n

Roji\u2019en – og dens vej<\/h4>\n\n\n\n

Vandringen gennem te-haven skal nedbryde forbindelsen med den ydre verden og haven er den korridor, der skal passeres for at forberede g\u00e6sten til den mentale og spirituelle ro, der er n\u00f8dvendig for den te-ceremoni (cha-no-yo<\/em>), der skal gennemf\u00f8res i te rummet. Rejsen fra den ydre verden g\u00e5r gennem nogle t\u00e6rskler, der skal frig\u00f8re g\u00e6sten fra dagligdagens bekymringer og lede ham eller hende ind i teens verden. Det sker b\u00e5de fysisk og symbolsk bl.a. ved forskellige porte og renselsesprocesser.<\/p>\n\n\n\n

Nu findes der aldrig nogen lige vej til den dybere indsigt, og billedligt giver det sig udtryk i at vejen til te-huset aldrig er lige, den slynger sig ubem\u00e6rket og stille gennem haverummet. Som g\u00e6st bliver vi ledt, eller n\u00e6rmere f\u00f8rt igennem haven, enten ved hj\u00e6lp af tr\u00e6destiens anvisninger eller – ved de mere uformelle te-ceremonier – af v\u00e6rten, der henter os ved porten.<\/p>\n\n\n\n

Tr\u00e6desten – <\/strong>tobi-ishi<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Tr\u00e6destien er sammensat af flade sten, hvor hver sten er sat med velovervejet hensigt og omtanke. Tr\u00e6destenene kaldes ogs\u00e5 nori-no-ishi,<\/em> som betyder sten, der viser, hvor g\u00e6sten skal g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

I Rikyu\u2019s m\u00e5de at l\u00e6gge tr\u00e6desten p\u00e5 definerede han form\u00e5let med tr\u00e6destenene i tehaven som v\u00e6\u00adrende 60 % praktisk begrundet. Mos og jordstier vil blive mudrede efter regnskyl og besv\u00e6rligg\u00f8re, om ikke umuligg\u00f8re, rejsen gennem tehaven. De sidste 40 % var begrundet i respekt for landskabet og handlede alts\u00e5 om det \u00e6stetiske udtryk. Futura<\/em> Oribe<\/em> definerede deri\u00admod tr\u00e6destenene som v\u00e6rende 60 % for at forn\u00f8je g\u00e6sterne, alts\u00e5 \u00e6stetisk, og 40 % som henh\u00f8rende under et praktisk form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Tehavens konkrete \u00e6stetik, afh\u00e6nger alts\u00e5 ogs\u00e5 af den skole, som den konkrete have l\u00e6ner sig op ad. F.eks. er tr\u00e6de\u00adstenene almindeligvis sat 6 cm. fra jorden i Rikyuu’s<\/em> stil, men 5 cm, i Oribes<\/em> stil og kun 3 cm. i Kobori<\/em> Enshu’s<\/em> stil. Man er dog enige om, at tr\u00e6destenene skal leve en tilbagetrukken tilv\u00e6relse, de m\u00e5 aldrig i kraft af deres form eller farve forstyrre g\u00e6sten p\u00e5 sin vej gennem haven.<\/p>\n\n\n\n

I Chadou<\/em> Kyuubunroku<\/em>, en bog om teceremoni af af Fujimura Youke<\/em> (1613-99), siges det, at der ikke m\u00e5 v\u00e6re en eneste sten, som ikke tjener noget praktisk form\u00e5l, selv ikke for at danne et m\u00f8nster. En sten p\u00e5 et sted, hvor den ikke tjener noget form\u00e5l vil spirituelt set ikke kunne blive bragt ordentlig til live. Havens tr\u00e6desten har som det ultimative m\u00e5l at g\u00f8re mennesket opm\u00e6rksom p\u00e5 en af dets mest basale aktiviteter \u2013 at g\u00e5. Det ligger i direkte forl\u00e6ngelse af Buddhas egen m\u00e5de at meditere p\u00e5, som indbefattede to faser: Den ene var at koncentrere sig om vejrtr\u00e6kningen, n\u00e5r man sad. Den anden var at koncentrere sig om fods\u00e5lerne, n\u00e5r man gik. Med den tilgang knytter roji\u2019en sig direkte til zen traditionen. Den ultimative m\u00e5de at l\u00e6gge verden bag sig er den fulde tilstedev\u00e6relse i nuet.<\/p>\n\n\n\n

Gruppering og placering<\/h4>\n\n\n\n

Der er mange m\u00e5der at arrangere tr\u00e6destenene p\u00e5. De mest almindelige er chokuuchi<\/em> eller “lige linie,” niren’uchi<\/em> eller “2 stens gruppen”, san-ren’uchi<\/em> eller “3 stens gruppen”. Gorenuchi<\/em> er en “femstens gruppe”, der er opbygget af de to forrige typer, shichi go san<\/em> eller “7, 5, 3” sten m\u00f8nster, shisan kuzushi<\/em> er et “3 og 4 stens gruppe ” lagt i el zig-zag m\u00f8nster, chidorigake<\/em> er et alternativt zig-zag eller slingrende m\u00f8nster, der er opkaldt efter fodaftrykket af den japanske s\u00f8fugl chidori<\/em> (pr\u00e6stekrave). Af andre m\u00f8nstre kan lindes gankouuchi<\/em> de “flyvende g\u00e6s (ganko) <\/em>eller l\u00e6ngere zig-zag m\u00f8nster, konoha uchi<\/em> eller faldende blade,” og tanzaku uchi<\/em> eller den “aflange stengruppe. N\u00e5r to og tre sten er sat p\u00e5 linie, og som modv\u00e6gt med en anden gruppe af sten laver et st\u00f8rre zig-zag m\u00f8nster, kaldes m\u00f8n\u00adsteret kariuchi<\/em> eller “vilde g\u00e6s” fordi det minder om flugten af en flok g\u00e6s.<\/p>\n\n\n\n

Roji\u2019en – og dens vand<\/h4>\n\n\n\n

Vandet er et vigtigt element i alle japanske havetyper og ogs\u00e5 i te-haven. Vandet bliver dog brugt p\u00e5 en noget anden m\u00e5de end i de \u00f8vrige havetyper. Vand, som den store dam eller den brusende flod, har intet med en roji at g\u00f8re. Vandet m\u00e5 nemlig ikke distrahere g\u00e6sten ved at v\u00e6re anmassende og p\u00e5tr\u00e6ngende. I roji\u2019en er vandet symbol p\u00e5 renhed og renselse. Vandet er ikke til stede i kraft af \u00e6stetik, men i kraft af sin symbolske v\u00e6rdi af renhed. Det fremg\u00e5r b\u00e5de af v\u00e6rtens og g\u00e6stens handlinger. Inden g\u00e6sten ankommer, har v\u00e6rten vandet sine tr\u00e6desten dels fordi stenene fremst\u00e5r smukkest, n\u00e5r de er v\u00e5de, men vigtigst fordi de fremst\u00e5r rene. P\u00e5 samme m\u00e5de er b\u00e5de haven og te-huset rengjort inden g\u00e6sten kommer. G\u00e6sten selv udf\u00f8rer en rituelle renselsesproces ved tsukubaien<\/em>, som er betegnelsen for arrangementer omkring vandstenen. H\u00e6nder og mund renses b\u00e5de fysisk som psykisk, s\u00e5 g\u00e6sten er parat til at drikke te med sin v\u00e6rt. I den buddhistiske tankegang er det sj\u00e6len, som derved er blevet renset for illusionens st\u00f8v. Vandstenen, chozubachi<\/em>, er placeret lavt, s\u00e5ledes at g\u00e6sten bliver n\u00f8dt til at b\u00f8je sig i \u00e6rb\u00f8dighed for at udf\u00f8re renselsen. Skikken er taget fra shinto,<\/em> hvor man renser sig i vand, f\u00f8r man tr\u00e6der ind i hellig\u00addommen for at tilbede guderne, traditionelt i form af et klart vandl\u00f8b, kaldt mitarashi-gawa <\/em>(floden for h\u00e5ndvaskning).<\/p>\n\n\n\n

Roji’en – og dens beplantning<\/h4>\n\n\n\n

N\u00e5r vandringen gennem roji\u2019en skal v\u00e6re en stille vandring uden forstyrrende elementer – et haverum, hvor koncentrationen kan samles, har det selvf\u00f8lgelig stor betydning for, hvordan roji\u2019en beplantes. For ligesom vi ikke m\u00e5 distraheres af markante sten og rindende vand, s\u00e5ledes m\u00e5 vi heller ikke blive distraheret af tr\u00e6er og buske.<\/p>\n\n\n\n

For at skabe en naturlig stemning af skov, best\u00e5r planterne i te-haven af en blanding af stedsegr\u00f8nne tr\u00e6er og buske samt nogle f\u00e5 l\u00f8vf\u00e6ldende tr\u00e6er – typisk acer. Blomstrende tr\u00e6er og buske bruges stort set ikke, men \u00e5rstidens skiften kommer derimod til udtryk i l\u00f8vets farver. Tr\u00e6erne er ogs\u00e5 med til kontrollere lysm\u00e6ngden i haven og til at skabe skyggevirkninger. Som modv\u00e6gt til tr\u00e6erne, bruges stedsegr\u00f8nne buske i kompositioner med s\u00e6rligt udvalgte sten. Bregner og sm\u00e5planter er placeret s\u00e5 de giver en stemning af at have s\u00e5et sig selv. Jorden er d\u00e6kket af gr\u00f8n mos, som er en naturligt forekommende vegetation i det fugtige Japan.<\/p>\n\n\n\n

Futura Oribe sagde advarende: \u201dIngen vil dr\u00f8mme om at forme eller besk\u00e6re tr\u00e6er i rojien. At plante tr\u00e6er med grene og blade klippet i form eller med kunstigt b\u00f8jede grene vil \u00f8del\u00e6gge rojiens \u00e5nd\u201d. B\u00e5de Oribe og Rikyu afviste at benytte blomstrende tr\u00e6er. Rojihaven var ikke stedet til at udstille imponerende sten, sj\u00e6ldne planter eller gartnerm\u00e6ssig snilde. Summen af menneskelig indgriben m\u00e5tte minimeres til det n\u00f8dvendige. Rojihavens elementer blev derfor i h\u00f8j grad funktionelt bestemt.<\/p>\n\n\n\n

Beplantning i den ydre og indre have<\/h4>\n\n\n\n

Roji <\/em>er s\u00e6dvanligvis inddelt i to dele. Den ydre have, soto roji<\/em>, som generelt er mere stenet og bunden mere sandet, og den er relativ lys og luftig, da beplantningen her er mere sparsom. Den indre have, uchi roji<\/em>, er derimod mere gr\u00f8n og giver ofte associationer til et skovomr\u00e5de. De enkelte sektioner i te-haven skal v\u00e6re afsk\u00e6rmet fra hinanden ved planter, hegn eller af bygningselementer, og ingen af havens elementer m\u00e5 virke anmassende. Fra den ydre have, hvor venteb\u00e6nken befinder sig, m\u00e5 man eksempelvis ikke kunne skimte v\u00e6rten. Da haverne ofte er meget sm\u00e5, stiller det store krav til at f\u00e5 elementerne til at indg\u00e5 i en helhed, men ogs\u00e5 til at f\u00e5 haven til at syne st\u00f8rre end den faktisk er. Haven skal p\u00e5 den ene side virke t\u00e6t, men skal samtidig have den gennemsigtighed, der er karakteristisk for den japanske have.<\/p>\n\n\n\n

Te-haven er alts\u00e5 ikke en have, der skal betragtes fra et bestemt punkt, men en have der skal underst\u00f8tte g\u00e6stens vandring mod te-rummet og yde den rette baggrund for de rette tanker. Havens sk\u00f8nhed og \u00e6stetik skal ogs\u00e5 ses som en manifestation af v\u00e6rtens \u00e5nd og \u00e6rb\u00f8dighed over for g\u00e6sten.<\/p>\n\n\n\n

Te-huset – sukiya<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Det var te-mestrene, som fik \u00f8je p\u00e5 sk\u00f8nheden i den anonyme arkitektur, og te-hus arkitekturen hentede megen inspiration fra j\u00e6vne menneskers boliger, bl.a. bondehuset. Leret kom til sin ret og blev forfinet i det japanske hus, bl.a. ogs\u00e5 i farvetonerne. Te-huset, som her er skitseret, er baseret p\u00e5 idealet for et soh-an<\/em> te-hus (egt. gr\u00e6shytte). Hvor man i bondehusene anvendte materialerne p\u00e5 en solid og fornuftig m\u00e5de, blev de samme materialer forfinet i te-huset, samtidig med at man fastholdte den rustikke karakter.<\/p>\n\n\n\n

Te-rummet – chashitsu<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Sen-no-Rikyu foretrak det lille intime te-rum med kun to tatami-m\u00e5tter, hvor det traditionelle te-rum best\u00e5r af 4 \u00bd m\u00e5tte.  Tatami-m\u00e5tten m\u00e5ler almindeligvis 1,8 x 0,9 meter. Lyset i te-rummet er d\u00e6mpet, da tagsk\u00e6g og vinduer kun tillader f\u00e5 af solens str\u00e5ler at passere. Farverne i rummet er diskret afstemte. Te-rummet er absolut tomt, bortset fra det, der midlertidigt er anbragt der, for at tilfredsstille en \u00e6stetisk stemning. De forskellige dekorationsgenstande udv\u00e6lges s\u00e5 ingen farve eller m\u00f8nster gentages.<\/p>\n\n\n\n

G\u00e6ste indgangen – nijiri-guchi<\/em><\/h4>\n\n\n\n

G\u00e6steindgangen er en glided\u00f8r ca. 70 cm. h\u00f8j og 60 cm. bred. G\u00e6sten tvinges dermed til at lade sig glide ind i te-huset p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder efter at have efterladt sit fodt\u00f8j p\u00e5 den forh\u00f8jede tr\u00e6desten udenfor te-huset. Den symbolske mening er at demonstrere, at alle, der deltager i te-ceremonien, er lige, men samtidig ogs\u00e5 en m\u00e5de, hvorp\u00e5 der skabes distance til den ydre verdslige verden. F\u00f8r samuraien i det gamle Japan kunne komme ind i te-rummet, m\u00e5tte han l\u00e6gge sine sv\u00e6rd fra sig p\u00e5 et stativ under taget. Samv\u00e6ret skulle foreg\u00e5 i en fredelig atmosf\u00e6re, hvor man ogs\u00e5 undgik at tale om penge og andre verdslige ligegyldigheder.<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6rtens indgange<\/h4>\n\n\n\n

Kyuji-guchi<\/em><\/strong>: Indgang fra v\u00e6rtens forberedelserum sker gennem en glided\u00f8r med papir, der er sp\u00e6ndt ud over begge sider af en enkel tr\u00e6ramme.<\/p>\n\n\n\n

Sadoh-guchi<\/em><\/strong>: En todelt glided\u00f8r, der tillader v\u00e6rten at bringe st\u00f8rre ting ind i te-rummet, hvilket er n\u00f8dvendigt for nogle af te- ceremoniens stilarter.<\/p>\n\n\n\n

Tokonoma<\/h4>\n\n\n\n

Den dekorative alkove er delvist skjult af en halvv\u00e6g, der er bygget ind i te-rummets v\u00e6g. Halvv\u00e6ggen har ingen funktion i sig selv. For enden af halvv\u00e6ggen st\u00e5r en rustik tr\u00e6s\u00f8jle (toko-bashiraen<\/em>). Det er en tr\u00e6stamme af en anden tr\u00e6sort end det \u00f8vrige tr\u00e6v\u00e6rk, og hvor kun barken er blevet fjernet. Stammen er eventuelt blevet poleret.<\/p>\n\n\n\n

For at adskille tokonomaen fra gulvet er dens bund normalt h\u00e6vet ca. 15 cm. P\u00e5 det fremkomne podie kan der ved te-ceremonien v\u00e6re placeret en enkel og smuk blomsterdekoration. Vasen placeres asymmetrisk s\u00e5 den ikke deler rummet i to halvdele. P\u00e5 tokonomaens bagv\u00e6g h\u00e6nger der en billedrulle. Billedrullen vil afspejle \u00e5rstiden i tekst eller i billede, men er der en blomsterdekoration i tokonomaen, vil billedrullen ikke gengive noget blomstermotiv.<\/p>\n\n\n\n

Vinduer<\/h4>\n\n\n\n

Vinduerne i te-huset og deres placering havde b\u00e5de en praktisk og en symbolsk betydning. Dels var de placeret, s\u00e5 det rette lys faldt p\u00e5 det rette sted, dels symboliserede de f.eks. i antal eller form temaer fra den buddhistiske l\u00e6re. Det kunne v\u00e6re ideen om de 6 \u00f8jne eller sanser, eller det runde vindue, der symboliserer sj\u00e6len. Sen-no-Rikuo begr\u00e6nsede antallet af vinduer i te-huset. Han mente, at en d\u00e6mpet belysning uden distraktioner ude fra var mere befordrende for at koncentrere sindet.<\/p>\n\n\n\n

Shitaji-mado<\/em><\/strong>: Vinduet p\u00e5 halvv\u00e6ggen ved tokonomaen skal med det sammenflettede bambus fremst\u00e5, som var det en del v\u00e6ggens bindingv\u00e6rk. Et raffinement l\u00e5nt fra de gamle lerklinede bondehuse, hvor man lod et omr\u00e5de st\u00e5 ud\u00e6kket, s\u00e5ledes at det sammenflettede bambus lod lyset komme ind.<\/p>\n\n\n\n

Rinji-mado<\/em><\/strong>: Over g\u00e6steindgangen (nijiri-guchi<\/em>) er et langt retangul\u00e6rt vindue (rinji-mado<\/em>) karakteristisk med bambusgitter (rinji<\/em>) udvendig. I te-huset er vinduets bambus dog uafh\u00e6ngig af v\u00e6ggens netv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

Ildstedet – ro<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Det neds\u00e6nkede ildsted var almindelig i det japanske bondehus, hvor det var placeret midt i rummet, s\u00e5 man kunne sidde rundt om det. I te-huset blev ildstedet kun taget i brug i den kolde periode ellers var det d\u00e6kket til, og der blev brugt et transportabel kulb\u00e6kken (furo)<\/em>. Ildstedet eller kulb\u00e6kkenets funktion er at opvarme kedlen (kama<\/em>) med vandet til brug for te-ceremonien.<\/p>\n\n\n\n

Vejen gennem tehaven<\/h4>\n\n\n\n

l basisdesignet for tehaven bliver g\u00e6sten f\u00f8rt fra indgangsporten til tehaven (rojimon <\/em>eller rojiguchi)<\/em> til den ydre venteb\u00e6nk (soto koshikake).<\/em> Den ydre port adskiller haven fra verdenen udenfor. Ved venteb\u00e6nken har v\u00e6rten lagt n\u00f8glesten (yaku-ishi<\/em>), det er sten, der hj\u00e6lper g\u00e6sten gennem haven eller bruges til at s\u00e6tte fokus p\u00e5 s\u00e6rlige elementer i havesceneriet. Ste\u00adnene har navn efter deres placering eller deres s\u00e6rlige funktion. Ved venteb\u00e6nken er der lagt flere sten: hovedg\u00e6stens sten (shokyaku), <\/em>g\u00e6st nr. to’s sten (jikyaku),<\/em> de \u00f8vrige g\u00e6sters sten (renkyaku)<\/em> og medhj\u00e6lperens sten (otsume),<\/em> alt afh\u00e6ngig af antallet af g\u00e6ster. Ved siden af ven\u00adteb\u00e6nken vil der v\u00e6re et toilet (shitabara setchin),<\/em> der, til forskel fra det toilettet i den indre tehave, er til at bruge.<\/p>\n\n\n\n

Mellemporten – chuumon<\/em> <\/h4>\n\n\n\n

Fra venteb\u00e6nken bev\u00e6ger g\u00e6sterne sig ad den anviste tr\u00e6desti og den s\u00e6rlige gangsti, nobedan<\/em>, til mellemporten (nakamon eller chuumon).<\/em> Er der flere mulige tr\u00e6destier, vil v\u00e6rten have an\u00adbragt en guidesten (sekimori-ishi),<\/em> s\u00e5ledes at g\u00e6\u00adsten bliver ledt den korrekte vej. Ved mellem\u00adporten er der, hvor man tr\u00e6der ind over mellem\u00adporten (chuumon)<\/em> lagt en “tr\u00e6de-over stenen” (norigoe-ishi).<\/em> En s\u00e6rlig g\u00e6stesten (kyaku-ishi)<\/em> er placeret f\u00f8r mellemporten og v\u00e6rtens sten (teishu-ishi)<\/em> er placeret efter porten. V\u00e6rtens og g\u00e6stens n\u00f8glesten ligger h\u00f8jere end de \u00f8vrige tr\u00e6desten. Afh\u00e6ngig af designet p\u00e5 mellemporten kan v\u00e6rtsstenen og tr\u00e6de-over stenen v\u00e6re fordoblet eller kombineret til en st\u00f8rre flad sten. S\u00e5fremt der er brugt en h\u00e6ngslet port til at skille den indre og ydre have er nori\u00adgoe-ishi<\/em> stenen erstattet af en d\u00f8rstopsten (tozuri-ishi).<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ved mellemporten byder v\u00e6rten sine g\u00e6ster velkommen ved en ceremoni (mukae-tsuke). <\/em>Mellemporten kan v\u00e6re konstrueret p\u00e5 flere m\u00e5der, men den vil altid v\u00e6re simpel og enkel i sit udtryk. P\u00e5 begge sider af porten er der sat en beplantning, der danner en barriere eller hegn (ai-no-gaki).<\/em><\/p>\n\n\n\n

Gangstien – nobedan<\/em> <\/h4>\n\n\n\n

Det er her f\u00f8r mellemporten, at vi finder en nobe\u00addan,<\/em> en s\u00e6rlig gangsti for tehaven. Nobedanen<\/em> er i sin grundstruktur en rektangul\u00e6r stensti, og den kan enten v\u00e6re ret eller kurvet. Den er konstrueret ved sammenl\u00e6gning af et st\u00f8rre antal mindre sten, men der kan benyttes forskellige typer af stenbel\u00e6gning. M\u00e5den, de forskellige typer af sten er sammenf\u00f8jet p\u00e5, har betydning for den sk\u00f8nhed, en nobedan<\/em> bliver tillagt. Nobedanen<\/em> bliver til tider ogs\u00e5 kaldt for ishidatami –<\/em> stentatami. L\u00e6ngden og bredden af nobedanen<\/em> skal g\u00f8re det muligt for alle g\u00e6sterne til teceremonien, oftest 5, at kunne st\u00e5 samlet, mens de bliver budt velkommen af v\u00e6rten. Nobeda\u00adnen<\/em> kan ogs\u00e5 findes andre steder i tehaven. Omr\u00e5det mellem den ydre venteb\u00e6nk og mellemporten kaldes soto<\/em> (den ydre) roji,<\/em> og omr\u00e5det efter mellemporten er uchi (<\/em>den indre) roji.<\/em> Standarddesign med to haver kaldes niju roji,<\/em> men der findes tehaver med flere haver.<\/p>\n\n\n\n

Vandbassinet – tsukubai<\/em> <\/h4>\n\n\n\n

Fra mellemporten bev\u00e6ger g\u00e6sten sig frem mod tsukubaien,<\/em> hvor g\u00e6sten vasker h\u00e6nder og mund for at rense sin fysiske krop og sj\u00e6l f\u00f8r der tr\u00e6des ind til teceremonien. Ordet tsukubai<\/em> stammer fra “tsuku ban”,<\/em> som betyder at l\u00e6ne sig for\u00adover, og stenbassinet er netop pla\u00adceret s\u00e5 lavt, at man er n\u00f8dt til at b\u00f8je sig for at bruge det. En sten med en udhuling fungerer som bassin, og en \u00f8se er anbragt til brug for g\u00e6\u00adsten. Vandet kan tilf\u00f8res via et bambusr\u00f8r fra en naturlig kilde, men kan ogs\u00e5 p\u00e5fyldes af v\u00e6rten, f\u00f8r g\u00e6sten ankommer. Tsukubaien har i tehaven en veldefineret funktioon, og dermed ogs\u00e5 et veldefineret antal n\u00f8glesten: vandbassin stenen (chouzu-ishi),<\/em> frontstenen (maeishi), lampestenen p\u00e5 venstre side (teshoke-ishi),<\/em> som bruges til at oplyse tsukubaien<\/em> ved om afte\u00adnen, varmt-vand-spands-stenen p\u00e5 h\u00f8jre side (yoke-ishi),<\/em> som er flad p\u00e5 toppen, hvor man om vinteren kan s\u00e6tte kedlen med varmt vand. Kedel- stenen er lidt h\u00f8jere end lampestenen.<\/p>\n\n\n\n

En stenlanterne (ishidoro)<\/em> som regel af oribe<\/em> typen, er som oftest placeret ved siden af tsukubaien.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Oprindelig blev der brugt stenlamper fra shinto shrines og buddhistiske templer, men senere ud\u00adviklede temestrene deres egne lamper. Tehavens lamper har som regel ingen fod, men soklen er sat direkte ned i jorden, hvilket igen har at g\u00f8re med teceremoniens enkelhed. Der er s\u00e6dvan\u00adligvis placeret stenlamper ved venteb\u00e6nken, mellemporten, tsukubaien<\/em> og ved sv\u00e6rdhylden.<\/p>\n\n\n\n

Tehusets – chashitsu<\/em> – n\u00f8glesten<\/h4>\n\n\n\n

Fra tsukubaien<\/em> bev\u00e6ger g\u00e6sterne sig hen til tehuset(chashitsu)<\/em>. Foran den lave indgang (nijiriguchi)<\/em> er der lagt et antal n\u00f8glesten. Lige foran indgangen ligger en stor flad tr\u00e6desten fumi-ishi,<\/em> den kaldes ogs\u00e5 “den f\u00f8rste sten” (ichiban-ishi).<\/em> N\u00e5r g\u00e6sten kn\u00e6ler, skal vedkom\u00admende v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 tehusets gulv, s\u00e5 stenen hj\u00e6lper med at g\u00f8re entreen let. H\u00f8jden af ste\u00adnen afh\u00e6nger derfor af h\u00f8jden p\u00e5 indgangen, som regel er den placeret 18 cm v\u00e6k fra tehuset s\u00e5ledes at toppen er 36 cm under gulvets karm. Ved siden af fumi-ishi<\/em> findes ochi-ishi<\/em> eller “nedgangs stenen” som ogs\u00e5 kaldes “den anden sten” (niban-ishi),<\/em> den er placeret 3 cm lavere end fumi-ishi. Nori-ishi<\/em> eller “bjergstenen” er der “tredie sten” (sanban-ishi),<\/em> den er 3 cm lavere end nori-ishi<\/em> og er p\u00e5 h\u00f8jde med de almindelige tr\u00e6desten.<\/p>\n\n\n\n

Efter at have f\u00e5et kaiseki,<\/em> et m\u00e5ltid der serveres f\u00f8r den ceremonielle te, g\u00e5r g\u00e6sterne ud i roji’er <\/em>igen. Til brug for denne mellempause er der op\u00adf\u00f8rt endnu en venteb\u00e6nk uchi koshikake,<\/em> som er designet stort set som venteb\u00e6nken i den ydre tehave.<\/p>\n\n\n\n

Andre n\u00f8glesten – yaku-ishi<\/em> <\/h4>\n\n\n\n

N\u00f8glesten er placeret under sv\u00e6rdhylden (katanakake),<\/em> ved affaldshullet chiriana,<\/em> ved det ornamentale toilet sunasetchin<\/em> (egt. sandtoilet) i den indre tehave (uchiroji)<\/em> som symbolsk demonstrerer stedets renhed.<\/p>\n\n\n\n

Herudover kan der findes<\/p>\n\n\n\n

Monomi-ishi:<\/em> landskabs-betragtnings-stenen. En sten fra hvilken tehuset og s\u00e5 godt som alle ele\u00admenterne i tehaven kan ses. Den er s\u00e6dvanligvis placeret mellem midterporten og tsukubaien, <\/em>men kan nogle gange v\u00e6re placeret i den ydre tehave.<\/p>\n\n\n\n

Kanekiki-ishi:<\/em> lytte-til-en-klokke-sten, ligeledes n\u00e6r venteb\u00e6nken<\/p>\n\n\n\n

Sute-ishi:<\/em> smid-v\u00e6k-stenen. En natursten som er sat p\u00e5 en tilsyneladende tilf\u00e6ldig m\u00e5de for at sk\u00e6rpe havesceneriet. Den er placeret p\u00e5 et betydningsfuldt sted eller ved siden af tr\u00e6desten.<\/p>\n\n\n\n

Fumiwake-ishi,<\/em> vendestenen, er en sten der bruges ved et sk\u00e6ringspunkt af stier. Den er s\u00e6d\u00advanligvis lidt st\u00f8rre og h\u00f8jere end de \u00f8vrige sten. Nogle gange bruges tempelsten, garan ishi,<\/em> men her er overfladen i samme h\u00f8jde som de \u00f8vrige tr\u00e6desten. N\u00e5r havestier deler sig i fire retninger, bruges der ikke en enkelt sten, men der s\u00e6ttes to sten, som s\u00e6ttes i to punkter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
1. Den ydre port (soto-mon eller roji-mon) 2. Toilet (setchin) 4. Venteb\u00e6k (koshikake machial) 5. Opsamlings skakt (chiri-ana) 6. Vandsten (tsukubai) 7. Br\u00f8nd (ido) 8. Str\u00e5tag (soan)<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Illustration:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. H Hovedindgang til tehaven.<\/li>\n\n\n\n
  2. Den ydre venteb\u00e6nk med hovedg\u00e6stens sten (l).g\u00e6stnr.2’ssten (2) og de \u00f8vrige g\u00e6sters sten samt medhj\u00e6lperens sten (3).<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n
      \n
    1. Toilet med vandbassin (l).<\/li>\n\n\n\n
    2. Mellemport med d\u00f8rstopsten eller “tr\u00e6de over sten” (1), g\u00e6stens sten (2) og v\u00e6rtens sten (3).<\/li>\n\n\n\n
    3. Nobedan.<\/em><\/li>\n\n\n\n
    4. Katsuga stenlanterne med ildt\u00e6ndingstenen (l)<\/li>\n\n\n\n
    5. Studererum med skoplaceringssten (l) og vandbassin (2).<\/li>\n\n\n\n
    6. Tsukubai<\/em> med vandbassin sten en (l), frontstenen (2), lampestenen (3), varmt-vand-spand-ste\u00adnen (4) og stenlanternen (5). I. Tehuset med l’ sten (l), 2’sten (2), bjergstenen eller den 3′ sten (3), sv\u00e6rdhylden med h\u00e6ng-op stenen(4) og det symbolske affalds hul (5).<\/li>\n\n\n\n
    7. Ydre venteb\u00e6nk med lytte-til-klokken sten (1).<\/li>\n\n\n\n
    8. Den indre haves ornamentale toilet med vand\u00adbassin (1).<\/li>\n\n\n\n
    9. Landskabsbetragtningsstenen, M. L\u00f8vf\u00e6ldende tr\u00e6er, oftest ahorn.<\/li>\n\n\n\n
    10. Fyrretr\u00e6.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

      Eksempler:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      Koto-in
      Toji-in
      Genkuen
      Hogen-in
      Seriryu-an
      Hakaso Sonso<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Te-haven – roji \u9732\u5730 Mange af elementerne i den japanske have som f.eks. vandbassinet, tr\u00e6destenene, gangstier og stenlanterne kan f\u00f8res tilbage til deres brug i tehaven. I tehaven har alle elementerne imidlertid en veldefineret praktisk funktion eller en s\u00e6rlig symbolsk v\u00e6rdi, men n\u00e5r vi genfinder de samme elementer i de andre havetyper som g\u00e5rdhaven (tsubo […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":571,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[20,93],"tags":[48,94,97,95,96],"class_list":["post-569","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-havetyper","category-tehaven","tag-havetyper","tag-japanske-haver","tag-teceremoni","tag-tehaven","tag-tehuset"],"yoast_head":"\nTe-haven - roji \u9732\u5730 - Min Japanske Have<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Tehavens oprindelse samt b\u00e5de de fysiske og spirituelle elementer som de 4 ledende principper i teceremonien; Harmoni, respekt, renhed og ro.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Te-haven - roji \u9732\u5730 - Min Japanske Have\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Tehavens oprindelse samt b\u00e5de de fysiske og spirituelle elementer som de 4 ledende principper i teceremonien; Harmoni, respekt, renhed og ro.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Min Japanske Have\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2023-09-28T12:41:06+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2023-10-03T15:21:14+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/te-hus.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"960\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"645\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Admin\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Admin\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"32 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Admin\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\"},\"headline\":\"Te-haven – roji \u9732\u5730\",\"datePublished\":\"2023-09-28T12:41:06+00:00\",\"dateModified\":\"2023-10-03T15:21:14+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/\"},\"wordCount\":6310,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/te-hus.jpg\",\"keywords\":[\"Havetyper\",\"Japanske haver\",\"Teceremoni\",\"Tehaven\",\"Tehuset\"],\"articleSection\":[\"Havetyper\",\"Tehaven\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/\",\"name\":\"Te-haven - roji \u9732\u5730 - Min Japanske Have\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/te-hus.jpg\",\"datePublished\":\"2023-09-28T12:41:06+00:00\",\"dateModified\":\"2023-10-03T15:21:14+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\"},\"description\":\"Tehavens oprindelse samt b\u00e5de de fysiske og spirituelle elementer som de 4 ledende principper i teceremonien; Harmoni, respekt, renhed og ro.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/te-hus.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/te-hus.jpg\",\"width\":960,\"height\":645},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/28\\\/te-haven-roji\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Te-haven – roji \u9732\u5730\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/\",\"name\":\"Min Japanske Have\",\"description\":\"\u00c6stetik og design i den japanske havekultur. \",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\",\"name\":\"Admin\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Admin\"},\"sameAs\":[\"http:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/author\\\/goglerkonge\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Te-haven - roji \u9732\u5730 - Min Japanske Have","description":"Tehavens oprindelse samt b\u00e5de de fysiske og spirituelle elementer som de 4 ledende principper i teceremonien; Harmoni, respekt, renhed og ro.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Te-haven - roji \u9732\u5730 - Min Japanske Have","og_description":"Tehavens oprindelse samt b\u00e5de de fysiske og spirituelle elementer som de 4 ledende principper i teceremonien; Harmoni, respekt, renhed og ro.","og_url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/","og_site_name":"Min Japanske Have","article_published_time":"2023-09-28T12:41:06+00:00","article_modified_time":"2023-10-03T15:21:14+00:00","og_image":[{"width":960,"height":645,"url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/te-hus.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Admin","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Admin","Estimeret l\u00e6setid":"32 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/"},"author":{"name":"Admin","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9"},"headline":"Te-haven – roji \u9732\u5730","datePublished":"2023-09-28T12:41:06+00:00","dateModified":"2023-10-03T15:21:14+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/"},"wordCount":6310,"image":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/te-hus.jpg","keywords":["Havetyper","Japanske haver","Teceremoni","Tehaven","Tehuset"],"articleSection":["Havetyper","Tehaven"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/","name":"Te-haven - roji \u9732\u5730 - Min Japanske Have","isPartOf":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/te-hus.jpg","datePublished":"2023-09-28T12:41:06+00:00","dateModified":"2023-10-03T15:21:14+00:00","author":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9"},"description":"Tehavens oprindelse samt b\u00e5de de fysiske og spirituelle elementer som de 4 ledende principper i teceremonien; Harmoni, respekt, renhed og ro.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/#primaryimage","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/te-hus.jpg","contentUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/te-hus.jpg","width":960,"height":645},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/28\/te-haven-roji\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Te-haven – roji \u9732\u5730"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/","name":"Min Japanske Have","description":"\u00c6stetik og design i den japanske havekultur. ","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9","name":"Admin","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g","caption":"Admin"},"sameAs":["http:\/\/minjapanskehave.dk"],"url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/author\/goglerkonge\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/569","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=569"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/569\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":778,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/569\/revisions\/778"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/571"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=569"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=569"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=569"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}