{"id":534,"date":"2023-09-27T12:13:22","date_gmt":"2023-09-27T12:13:22","guid":{"rendered":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?p=534"},"modified":"2024-01-27T12:36:35","modified_gmt":"2024-01-27T12:36:35","slug":"oversigt-over-kyotos-haver-kyoto-vest","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/27\/oversigt-over-kyotos-haver-kyoto-vest\/","title":{"rendered":"Oversigt over Kyotos haver. Kyoto: Vest"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Taizo-in. Kyoto.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Oversigt over Kyotos haver. Kyoto: V og VV<\/h3>\n\n\n\n

Listen d\u00e6kker absolut ikke alle templer og haver i Kyoto, men formentlig et udsnit af de vigtigste haver. Der er angivet \u00e5rstal ud for de haver, jeg selv har bes\u00f8gt. Oversigten er udarbejdet i 2005. Praktiske oplysninger er s\u00f8gt opdateret, men skal tages med forbehold.<\/strong> Flere billeder kan blive lagt op.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kyoto Vest<\/h3>\n\n\n\n

Kyoto\u2019s vestregion, raku-sai, er kendt for sine sk\u00f8nne naturscenerier og rolige atmosf\u00e6re, og den fastholder en fremherskende placering i Kyoto\u2019s historie. Arashiyama (litter\u00e6rt: Stormy Mountain) blomstrede i det 8.\u00e5rhundrede som en romantisk legeplads for Heian-tidens kejsere, krigsherrer og aristokrater, som byggede overd\u00e5dige villaer og Buddhistiske templer. N\u00e6r Sagano var monzen machi (byen foran tempelporten) af Atago-jinja Shrine, og den vidunderlige spadseretur mellem Arashiyama og Sagano\u2019s Toriimoto Distrikt, som en af de bedste.<\/p>\n\n\n\n

I Uzumasa st\u00e5r Kyoto\u2019s \u00e6ldste tempel, Koryu-ji, og Toei Uzumasa Eiga Mura (filmbyen) hvis park er popul\u00e6r, is\u00e6r med familier og filmfans.<\/p>\n\n\n\n

Oversigt over haver:<\/h3>\n\n\n\n

Kyoto V<\/h4>\n\n\n\n

Myoshin-ji tempelomr\u00e5de.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Gyokuho-in
    T\u00f8r landskabshave med gr\u00f8n bund. Dekorativ br\u00f8nd. Momoyama..         Set<\/li>\n\n\n\n
  2. Keishun-in.
    Te-have rojiniwa. Meditationshave. Anlagt: Edo. Set 03, 23<\/li>\n\n\n\n
  3. Daishin-in
    T\u00f8r landskabshave) og p\u00e6onhave samt tempellogi. Set: 03<\/li>\n\n\n\n
  4. Reiun-in
    G\u00e5rdhave. Lille t\u00f8rhave til meditation. Anlagt: 1543. Muromachi.  Set<\/li>\n\n\n\n
  5. Taizo-in.
    1. T\u00f8r landskabshave med revet grus. Anlagt: Muromachi.   Set 03
    2. Vandringshave med dam. Tre-trin vandfald. Stramt-klippet. Showa. Set 03, 23<\/li>\n\n\n\n
  6. Tokai-an.
    1. Sydhaven. T\u00f8r landskabshave med kun revet grus. Lukket 03
    2. G\u00e5rdhave.T\u00f8r landskabshave med syv sten. Edo. Set
    3. Vesthaven: Ichiren. T\u00f8r landskabshave med gr\u00f8n mosbund. Edo. Set<\/li>\n\n\n\n
  7. Torin-in.
    T\u00f8r landskabshave. Zen. Gr\u00f8n bund. Anlagt: Edo.  Lukket 03<\/li>\n\n\n\n
  8. Ryoan-ji
    T\u00f8rhave med 15 sten i 5 grupper. Anlagt: 1400-tallet.   Set 00, 23<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    \u00d8vrige \u201cukendte\u201d subtempler i Myoshin-ji<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Daishin-in.  Set 03
    Hojo Garden\u2026\u2026<\/p>\n\n\n\n

    \u00d8vrige haver V:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      \n
    1. Ninna-ji.
      Tehave  Damhave. Vandfald. Kirseb\u00e6rtr\u00e6er. Anlagt: Edo.  Set 03<\/li>\n\n\n\n
    2. Kozanji. 13. \u00e5rh. Udsigtshave. Te-have<\/li>\n\n\n\n
    3. Kitano Tenman-gu \u2013 Shrine med Tenjin-San loppemarked Set 23<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

      Kyoto VV<\/h4>\n\n\n\n
        \n
      1. Gio-ji Tempel.
        Stille tempel. Beretningen om Gio. Set<\/li>\n\n\n\n
      2. Jizo-in tempel.
        \u201cFattig-mands mostemplet\u201d. Stille meditationstempel. Mosbund.1300. Set 00<\/li>\n\n\n\n
      3. Saiho-ji Tempel eller Mostemplet
        To moshaver, paradishave og t\u00f8r landskabshave. Tehave med tehus. Anlagt: 1339. Kamakura. af Muso Kokushi.   Set: 23<\/li>\n\n\n\n
      4. Kegon-ji-templet (Suzumushi-dera-templet).
        F\u00e5rekylling sang, udsigt, fine haver<\/li>\n\n\n\n
      5. Joju-ji. Damhave<\/li>\n\n\n\n
      6. Tenryu-ji.
        Vandringshave. Stor dam og vandfald. L\u00e5nt landskab. 1339.  Set 2023<\/li>\n\n\n\n
      7. Shoji-ji Tempel
        Hana no dera <\/em>eller blomstertemplet.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

        Gennemgang af omr\u00e5dernes haver og templer<\/h3>\n\n\n\n

        Kyoto V<\/h3>\n\n\n\n

        Myoshin-ji tempelomr\u00e5de<\/h3>\n\n\n\n
        \"\"
        Sanmonporten i Myoshinji-templet<\/strong> blev genopbygget i 1599. Det er en storsl\u00e5et to-etagers vermilion-lakeret port. Det indre af Sanmon er kun \u00e5bent p\u00e5 s\u00e6rlige dage.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

        Tempelomr\u00e5de med 47 subtempler.
        Anlagt: 1337 \u2013 1342. Kamakura.
        Kyoto V
        Kyoto kortbog 42 D-3<\/p>\n\n\n\n

        Beliggenhed<\/a>:<\/strong> 1 Hanazonomyoshinjicho, Ukyo Ward, Kyoto, 616-8035
        Tog:<\/strong> Fra Kyoto Station, tag det lokale tog p\u00e5 JR Sagano Line (spor 32 eller 33) og st\u00e5 af ved JR Hanazono (\u82b1\u5712\uff09Station. Fra stationen er porten 5 minutters gang mod nord\u00f8st.
        Bus: <\/strong>Fra Sanjo-Keihan\uff08\u4e09\u6761\u4eac\u962a\uff09,tag Kyoto Bus 62, 63, 65 eller 66 Fra Shijo-Karasuma\uff08\u56db\u6761\u70cf\u4e38\uff09 skal du tage City Bus 91 Fra Kinrin-shako\uff08\u9326\u6797\u8eca\u5eab\uff09, tag City Bus 93
        * For alle busser, st\u00e5 af ved “Myoshinji-mae” busstoppestedet.
        Offentlig: <\/strong>
        Dharma Hall: 9:10~11:40 og 13:00~16:40 (Nov.-Feb., 13:00~15:40) (700 Yen)<\/p>\n\n\n\n

        Myoshin-ji, er sammen med Daitoku-ji, Tofuku-ji og Nanzen-ji et af de store tempelkomplekser i Kyoto. Myoshin-ji blev grundlagt i 1337 under Kamakura.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

        \"\"<\/figure>\n\n\n\n

        Myoshin-ji tilh\u00f8rer Rinzai-skolen, og der er 46 subtempler, men kun f\u00e5 er \u00e5bne for bes\u00f8gende. Fra nordporten skal man f\u00f8lge sten-avenueen, der er flankeret af r\u00e6kker af templer til syddelen af komplekset. Taget p\u00e5 hatto (undervisningshallen) forestiller Tanyu Kano\u2019s foruroligende maleri Unryuzu (Dragen \u2013 i \u00f8jenfaldende i 8 retninger). <\/p>\n\n\n\n

        Myoshin-ji tempelomr\u00e5de og subtempler<\/strong><\/p>\n\n\n\n

          \n
        1. Gyokuho-in
          T\u00f8r landskabshave med gr\u00f8n bund. Dekorativ br\u00f8nd. Momoyama..         Set<\/li>\n\n\n\n
        2. Keishun-in.
          Te-have rojiniwa. Meditationshave. Anlagt: Edo. Set 03<\/li>\n\n\n\n
        3. Daishin-in
          T\u00f8r landskabshave) og p\u00e6onhave samt tempellogi. Set: 03<\/li>\n\n\n\n
        4. Reiun-in
          G\u00e5rdhave. Lille t\u00f8rhave til meditation. Anlagt: 1543. Muromachi.  Set<\/li>\n\n\n\n
        5. Taizo-in.
          1. T\u00f8r landskabshave med revet grus. Anlagt: Muromachi.   Set 03
          2. Vandringshave med dam. Tre-trin vandfald. Stramt-klippet. Showa.. Set 03<\/li>\n\n\n\n
        6. Tokai-an.
          1. Sydhaven. T\u00f8r landskabshave med kun revet grus. Lukket 03
          2. G\u00e5rdhave.T\u00f8r landskabshave med syv sten. Edo. Set
          3. Vesthaven: Ichiren. T\u00f8r landskabshave med gr\u00f8n mosbund. Edo. Set<\/li>\n\n\n\n
        7. Torin-in.
          T\u00f8r landskabshave. Zen. Gr\u00f8n bund. Anlagt: Edo.  Lukket 03<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

          \u00d8vrige subtempler til Myoshin-ji<\/strong>
          Hojo Garden. Set<\/p>\n\n\n\n

          Myoshin-ji tempelomr\u00e5de.<\/h3>\n\n\n\n

          Myoshin-ji er et stort tempelkompleks<\/a> i det nordvestlige Kyoto<\/a>, som omfatter 46 undertempler ud over hovedbygningerne. Mens nogle af tempelhallerne kan bes\u00f8ges, er st\u00f8rstedelen af undertemplerne lukket for offentligheden<\/strong>. Bes\u00f8gende kan dog frit vandre langs vandrestierne. P\u00e5 flere m\u00e5der ligner tempelkomplekset Daitokuji-templet<\/a>.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

          \"\"
          Fra <\/em>http:\/\/www.ryoanji.jp\/smph\/eng\/<\/em><\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Kan hentes HER<\/a><\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

          Komplekset er ret spredt og har en r\u00e6kke snoede stier flankeret af h\u00f8je mure, s\u00e5 det er let at blive desorienteret, n\u00e5r man g\u00e5r p\u00e5 grunden.<\/strong> Som det er s\u00e6dvanligt i japansk tempelbyggeri, er hovedbygningerne placeret p\u00e5 aksen, der str\u00e6kker sig nord fra sydporten, i kompleksets sydvestlige kvadrant. Der er en hovedsti mellem nord og syd, der forbinder nordporten og sydporten. En \u00f8st-vest sti, der i vest fra undertemplet Tenju-in via hovedbygningerne mellem hatt\u014d og butsuden, efter en drejning slutter ved undertemplet T\u014drin-in. En anden gennemg\u00e5ende nord syd g\u00e5ende sti snor sig forbi Keishun-in<\/a> og ender lige syd for Daishin-in<\/a>. Herudover er der en r\u00e6kke sidestier med undertempler, generelt hver med en enkelt indgang.<\/p>\n\n\n\n

          Af Myoshinjis mange undertempler er tre \u00e5bne for offentligheden hele \u00e5ret, og et par andre er lejlighedsvis \u00e5bne. Nogle af de lukkede templer lader deres hovedport st\u00e5 \u00e5ben, s\u00e5 man kan f\u00e5 et glimt af deres indre haver. At g\u00e5 langs de mange stier, der forbinder bygningerne, er en god m\u00e5de at nyde templets atmosf\u00e6re p\u00e5. Selvom det er adskilt fra resten af tempelomr\u00e5det i dag, er det n\u00e6rliggende Ryoanji<\/a> ogs\u00e5 et af Myoshinjis undertempler. <\/p>\n\n\n\n

          Det er kun f\u00e5 bygninger i hele komplekset der h\u00f8rer til hovedtemplet, men de er lette at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, da de ligger p\u00e5 r\u00e6kke i en midt g\u00e5ende nord-syd akse. F\u00f8rst den sydlige hovedport<\/strong>, derefter “Hojochi<\/strong>” (dam med bro), derefter “Sanmon<\/strong>” (tredobbelt port), derefter to haller Butsuden (Buddha Hall) og Hatto (Dharma Hall)<\/strong> og endelig hovedhallen (Hojo)<\/strong> residens for templets abbed. <\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"
          Den sydlige port<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Hojochi<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Butsuden<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
          \n
          \"\"
          Myoshinjis tempelklokke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Forbindelsesgang mellem Budsuden og Hatto<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Akechiburo <\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

          Hatto <\/strong>er et stort auditorium. Tr\u00e6et til s\u00f8jlerne (8 meter h\u00f8j) blev b\u00e5ret ned fra Mt. Fuji. Her findes et ber\u00f8mt loftmaleri af en drage udf\u00f8rt af Tanyu Kano (1602-1674) i Edo-perioden.<\/p>\n\n\n\n

          Akechiburo<\/strong> (Akechi Bath) siges at v\u00e6re bygget af munken Mison Song (Mitsuhide Akechis onkel) med det form\u00e5l at s\u00f8rge over Mitsuhide Akechi. Mitsuhide (1528-1582) var en samurai, som den 2. juni 1582 pludselig angreb sin herre, Oda Nobunaga, der opholdt sig i Honno-ji-templet i Shimogyo Ward, Kyoto, og tvang ham til at udf\u00f8re harakiri. Men kort efter, den 13. juni, blev Mitsuhide selv besejret ved Yamazaki (Mt. Tennozan) af Toyotomi Hideyoshi. Han skulle efter f\u00f8lgende v\u00e6re blevet angrebet af b\u00f8nder, h\u00e5rdt s\u00e5ret udf\u00f8rte han harakiri, hvorefter en af hans f\u00f8lgere halshuggede ham.
          Hvad g\u00f8r den historie vigtig:<\/strong> Nobunaga Oda<\/strong> var en japansk lensherre, den f\u00f8rste af tre h\u00e6rf\u00f8rere, der samlede Japan efter sengokuperiodens<\/a> kaos. Han erobrede i \u00e5rene 1560-1582 en tredjedel af det dav\u00e6rende Japan, og han blev ber\u00f8mt for sine strategiske evner og berygtet for sin brutalitet. I 1568 indtog Odas tropper Kyoto<\/a>, og i 1573 afsatte han Ashikaga<\/a>-shogunen. Blandt fjenderne var buddhistiske grupper, der havde r\u00f8dder i Jodoshinshu<\/a>, Shingon<\/a> og Tendai<\/a>. Da Tendais hovedtempel p\u00e5 Hiei-bjerget i 1571 modsatte sig Oda, lod han det afbr\u00e6nde, hvorved 3000-4000 munke sk\u00f8nnes at v\u00e6re omkommet<\/strong>. Den religi\u00f8se modstand gav Oda grund til at st\u00f8tte kristendommens udbredelse. Det endte med at han blev myrdet af Mitsuhide Akechi, en af sine betroede m\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n

          Taizoin-templet<\/strong> er det mest ber\u00f8mte af undertemplerne p\u00e5 Myoshinjis hovedgrund. De to andre undertempler, der ogs\u00e5 er regelm\u00e6ssigt \u00e5bne for offentligheden, er ikke s\u00e5 store eller velkendte som Taizoin, men tilbyder bes\u00f8gende en rolig og behagelig atmosf\u00e6re. Keishunin-templet<\/strong> har en r\u00e6kke haver, som bes\u00f8gende kan g\u00e5 ud i, og der er en attraktiv tesalon, der giver et afslappende sted at nyde naturen. Daishinin-templet<\/strong> er det mindste af de fire undertempler, men har en attraktiv stenhave, en have med p\u00e6oner og nogle enkle tempelrum.<\/p>\n\n\n\n

          Gyokuho-in (Myoshin-ji)<\/h4>\n\n\n\n

          T\u00f8r landskabshave med gr\u00f8n bund. Dekorativ br\u00f8nd
          Anlagt: Momoyama
          Kyoto V
          Kyoto kortbog 42 C-3<\/p>\n\n\n\n

          Gyokuho-in<\/strong>. Bygningen, der lukker haven af mod \u00f8st er grundl\u00e6ggers hal, dedikeret til Kanzan Egen, som grundlagde Myoshin-ji tempel; p\u00e5 vestsiden er det zen templet Gyokuho-in, det oprindelige tempel til den afsondrede kejser Hanazone; og p\u00e5 nordsiden er det Shoun-in Tempel, dedikeret til mindet om overherred\u00f8mmet Toyotomi Hideyoshi\u2019s \u00e6ldste s\u00f8n Sutemaru. Indenfor disse vidtstrakte omr\u00e5der er havens hovedmotiv et stort stenarrangement, der daterer sig til Momoyama, stadig s\u00e5 kraftfuld som altid. Haven har en \u00e5ndelig fin atmosf\u00e6re ulig andre haver. Br\u00f8nden, kaldt Fusuisen eller \u201cvind-vand-kilde\u201d, og vandstenen \u201cGyokuho-in form\u201d, er stlfulde, og de store naturlige tr\u00e6desten passer fint med dem.<\/p>\n\n\n\n

          Keishun-in (Myoshin-ji)<\/h4>\n\n\n\n
          \"\"
          Oversigtskort over Keishun-in.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

          Te-have rojiniwa. Meditationshave.
          Anlagt: Edo
          Kyoto V
          Kyoto kortbog 42 D-3<\/p>\n\n\n\n

          Beliggenhed:<\/strong> 11 Hanazono Teranonaka-cho, Ukyo-ku, Kyoto City, Kyoto-pr\u00e6fekturet 616-8036. Keishunin ligger i den nord\u00f8stlige kvadrat af Myoshinji.
          Offentlig:<\/strong> Har \u00e5bent hele \u00e5ret. 9:00 – 17:00 (400 Yen)
          Set: 03, 23<\/p>\n\n\n\n

          Keishun-in<\/a> blev grundlagt i 1598 af Hidenori Tsuda, den anden s\u00f8n af Nobutada Oda, den \u00e6ldste s\u00f8n af Nobunaga Oda, som Gisei-in Temple. <\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

          Senere blev mange bygninger s\u00e5som den nuv\u00e6rende hovedpr\u00e6sts kvarter (templets hovedhal), pr\u00e6stekvarter og studie bygget af Ishikawa Sadamasa (der tjente b\u00e5de Toyotomi-familien og Tokugawa-familien, han var den f\u00f8rste kriger, der dr\u00e6bte en fjende i slaget ved Sekigahara). Disse bygninger er opf\u00f8rt omkring 1600-tallet. <\/p>\n\n\n\n

          De fire haver<\/strong> skabt i Edo-perioden af Kobori Enshus discipel, Tamabuchibo, repr\u00e6senterer processen for en person, der er g\u00e5et ind i budhistisk praksis for at blive oplysning: “Seijo” (renhed), “Wabi” (sk\u00f8nhed) “Shii” (tanker) og “Shinnyo” (oplysning). Azaleaerne bl\u00e6nder om for\u00e5ret, og efter\u00e5rs ahorn med r\u00f8de blade farver haven i det sene efter\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n
          Seijo haven<\/strong> (renhed) ligger p\u00e5 nordsiden af Hojo. Det er en t\u00f8r bjergvandhave, hvor du kan rense dig selv ved at se p\u00e5 lyden af det stenindrammede vandfald og udtrykket af lyden af den hvide sandbjergstr\u00f8m.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n
          Wabi haven<\/strong> (d\u00e6mpet sk\u00f8nhed) En udend\u00f8rs have, der f\u00f8rer fra shoin (hallen) til te ceremoni rummet, Kihakuan. Opdelt i et indend\u00f8rs og udend\u00f8rs rum, kan du dulme dit sind i et dygtigt udformet rum med ro.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n
          Shii haven<\/strong> (tankernes have): Stenene er spredt til venstre og h\u00f8jre p\u00e5 kunstige bakker p\u00e5 den \u00f8stlige side af hojoen sammenlignes med 16 Arhat-sten, og hj\u00f8rnestenen i midten sammenlignes med en zazen-sten, s\u00e5 du kan sidde i zazen og meditere i et ud\u00f8deligt land , som en dyb bjergdal.
          Arhat<\/strong> er i kinesisk buddhisme<\/a> de oprindelige tilh\u00e6ngere af Gautama Buddha<\/a> (arhat<\/a>), der har fulgt den \u00e6dle ottefoldige vej<\/a> og har opn\u00e5et de fire stadier af oplysning<\/a>. De har n\u00e5et tilstanden Nirvana<\/a> og er fri for verdslig trang. De har til opgave at beskytte den buddhistiske tro. I den kinesiske udgave findes der 18 arhat, mens Japan<\/a> fortsatte med at \u00e6re kun seksten<\/a> og deres liste adskiller sig noget fra den kinesiske.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n
          Shinnyos have<\/strong> Klinten p\u00e5 den sydlige side af Hojo er d\u00e6kket af en stor besk\u00e6ring af azalea, herudover er der frodige ahorntr\u00e6er, og midt i det smukke cedermos er sm\u00e5 sten arrangeret i en syv, fem og tre sten m\u00f8nstre. Den repr\u00e6senterer fuldm\u00e5nen (oplysning).<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Halvm\u00e5ne og et gyldent fyrretr\u00e6. Alle malerierne p\u00e5 skyded\u00f8rene i ypperstepr\u00e6stens kvarter er udf\u00f8rt af Kano Sansetsu, en elev af Kano Sanraku.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

          <\/p>\n\n\n\n

          Daishin-in (subtempel Myoshin-ji)<\/h4>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Set: 03, 23<\/p>\n\n\n\n

          Daishin-in<\/strong> indeholder en Karesansui (t\u00f8r landskabshave) og en p\u00e6onhave. Templet ligger op til de to buddhistiske templer Fukujuin-templet og Gyokuhouin-templet<\/a>, og er \u00e5ben hele \u00e5ret for bes\u00f8gende. Daishin-in driver ogs\u00e5 et unikt logihus og bevarer dermed essensen af sin fortid, da munke fra hele Japan s\u00f8gte tilflugt her. <\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"
          Mellemhaven<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Bodhidharma billedrulle<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Forbindelsesbro<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

          Templet blev f\u00f8rst \u00e5bnet i 1479 af Hosokawa Masamoto, chefadministratoren for Ashikaga Shogunate, i Dashin-in-cho, Kyoto. Templet gik tabt under Onin-krigen. I 1497. Da det blev flyttet til Myoshin-ji, blev det til et af undertemplerne i Myoshin-ji. Hovedhallen og indgangspartiet blev bygget i Kan’ei-perioden (1624-1643).<\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

          Den lille t\u00f8rhave, Auniwa<\/strong>, blev skabt af Kinsaku Nakane i Showa-perioden. Mosen, det hvide sand og besk\u00e6ringen g\u00f8r denne detalje lidt sv\u00e6r at se, men stenene skal udtrykker en drage, der stiger op til himlen. Haven spiller p\u00e5 den m\u00e5de rollen som en anden hovedhal. Der er plantet mange Lagerstroemiaer, Crape myrtle, for at give haven farve og kontrast. T\u00f8r haven syd for hovedsalen Kiriishi no Niwa har et karakteristisk blomsterbed i midten.<\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

          Reiun-in (Myoshin-ji)<\/h4>\n\n\n\n

          G\u00e5rdhave. Lille t\u00f8rhave til meditation.
          Anlagt: 1543. Muromachi.
          Kyoto V
          Kyoto kortbog 42 C-3. Kyoto kort Q-5<\/p>\n\n\n\n

          Billede:<\/strong> Reiun-in, Muromachi \u00c6ra, Kyoto.<\/p>\n\n\n\n

          Haven i  Reiun-in, et lille tempel der h\u00f8rer til Myoshin-ji, har st\u00e6rke karakteristiske karaktertr\u00e6k. Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige er stenene, der er arrangeret i stjerneform rundt om kampestenen som center i denne lille have p\u00e5 kun 60 m2. Den omfangsrige udf\u00f8rlighed er st\u00e6rk og sp\u00e6ndende.<\/p>\n\n\n\n

          NB! Der ligger en have med samme navn i Tofuku-ji. Kyoto S\u00d8<\/p>\n\n\n\n

          Taizo-in (Myoshin-ji)<\/h4>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          1. T\u00f8r landskabshave med revet grus. Anlagt: Muromachi.
          2. Vandringshave med dam. Tre-trin vandfald. Stramt-klippet. Anlagt: Showa af Nakane Kinsaku.
          Kyoto V
          Kyoto kortbog 42 D-3<\/p>\n\n\n\n

          Beliggenhed:<\/strong> 35 Kyoto-shi, Ukyo-ku, Hanazono Myoshin-ji-cho 35
          Rutevejledning: Tag JR Sanin Main line fra Kyoto station (platform 32 eller 33) mod Sonobe. Efter 11 minutter, st\u00e5 af ved Hanazono station (\u82b1\u5712).
          Derfra g\u00e5r du 500 meter tilbage i nord\u00f8stlig retning for at komme til Myoshin-ji-tempelkomplekset. Placeret lige vest for den sydlige indgang.
          Offentlig: <\/strong>9:00 til 17:00 (500 yen)<\/p>\n\n\n\n

          Set: 03, 23<\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Kortet findes HER<\/a>.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

          Taiz\u014d-in<\/strong> blev grundlagt i 1404 af den tredje leder af My\u014dshin-ji, Muin S\u014din. Det oprindelige kompleks gik tabt i \u014cnin-krigen, og de nuv\u00e6rende bygninger blev opf\u00f8rt efter 1600.<\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"
          Sanmon porten<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          En velkomst s\u00f8jlesten<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Sti ind til templet med Kasuga-stenlygte<\/figcaption><\/figure>\n
          Sanmon porten<\/strong> i Yotsuashi-stil (en mindre version af de sanmon porte der findes i de store og rige templer ogs\u00e5 kendt som Oyashikimon)
          Stens\u00f8jlen:<\/strong> ‘Et sted med natursk\u00f8n sk\u00f8nhed og historie Taizi in templet.’<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

          Du kommer ind gennem den enkle tempelport i Yotsuashi-stil (her en mindre version af de sanmon porte der findes i de store rige templer ogs\u00e5 kendt som Oyashikimon), passerer en lille bygning samt bygningen med k\u00f8kken og spisestue og ankommer til hovedhallen, som ogs\u00e5 er abbedens bolig, hvor grundl\u00e6ggeren af templet, Muin, \u00e6res. Nord for abbedens bolig er abbedens studie- og modtagelsesrum (shoin), som ogs\u00e5 indeholder et rum til teceremoni kaldet Kakoi-no-seki. De to sidstn\u00e6vnte v\u00e6relser er normalt ikke \u00e5bne for offentligheden.<\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"
          To traner p\u00e5malet skyded\u00f8re<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Hyonenzu<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Hojo’en<\/figcaption><\/figure>\n
          Hyonenzu<\/strong>: Josetsu, der er kendt som grundl\u00e6ggeren af bl\u00e6k maleriet “suibokuga” i Japan, viede al sin energi til dette kunstv\u00e6rk, der blev bestilt af den fjerde Shogun under Muromachi-perioden (1333-1573), Ashikaga Yoshimochi. Hyonenzu siges at v\u00e6re det st\u00f8rste mesterv\u00e6rk blandt alle Josetsus kunstv\u00e6rker.
          Kunstv\u00e6rket pr\u00e6senterer Zen-princippet, koan, om at l\u00f8se en Zen-g\u00e5de: “Til trods for den kendsgerning, at det er ekstremt sv\u00e6rt at fange en slimet havkat, hvorfor skulle du af alle ting fange den med et lille gr\u00e6skar?”<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \n
          \"\"
          Motonobu t\u00f8rhaven<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Tsukubai<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          T\u00f8r vandfaldet<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

          Motonobu<\/strong> t\u00f8rhaven<\/strong> p\u00e5 vestsiden af abbedens kvarter g\u00e5r tilbage til slutningen af Muromachi-perioden (1393-1568). Den er designet af Kano Motonobu<\/strong>, (1476-1559) en fremtr\u00e6dende maler i denne periode. Den centrale del af haven symboliserer et vandfald og Horai Island \u2013 en af de fem mytiske kinesiske \u00f8er, hvor man mente, at de ud\u00f8delige levede. Haven repr\u00e6senterer Mount Horai, med et t\u00f8rt vandfald, en bro samt en skildpadde- og trane\u00f8.
          Landskabet i haven forbliver det samme hele \u00e5ret rundt, da det hovedsageligt best\u00e5r af stedsegr\u00f8nne tr\u00e6er som kamelia og japanske fyrretr\u00e6er.
          Baggrunden for de t\u00f8rre landskabshaver som en del af Hojo er, at de kunne spille en rolle som et middel til at repr\u00e6sentere ikke kun naturen som bjerge, floder og oceaner, men ogs\u00e5 hele universet inden for det begr\u00e6nsede rum.<\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

          Inyou no Niwa<\/strong>‘en, en lys Yang og en m\u00f8rk Yin t\u00f8rhave der ligger side om side, repr\u00e6senterer forestillingen om dualiteten i den buddhistiske l\u00e6re. Imellem de to haver er der for mere end 50 \u00e5r siden plantet en Benishidare-Zakura<\/strong> (kirseb\u00e6rtr\u00e6). Det siges, at kirseb\u00e6rblomsterne i april m\u00e5ned er noget s\u00e6rligt, n\u00e5r de ses mod det m\u00f8rke grus i Yin haven. Is\u00e6r n\u00e5r bladene p\u00e5 kirseb\u00e6rblomsterne begynder at falde. Det stativet til kirseb\u00e6rtr\u00e6et der kaster skyggerne.<\/p>\n\n\n\n

          Efter Inyo no Niwa kommer en sti, der f\u00f8rer til Yok\u014den<\/em>, der med sin dam og planter st\u00e5r i kontrast til t\u00f8rhaven. Halvvejs til dammen findes en vandharpe, Suikinkutsu, som skaber en melodi ved at vand drypper i et underjordisk bassin. Der er b\u00e6nke for enden af stien, hvorfra haven kan nydes. P\u00e6nt afsk\u00e6rmet fra solen af bl\u00e5regn.<\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"
          Pavillionen og det skr\u00e5nende terr\u00e6n<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Hvilested med bl\u00e5regn<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Vandl\u00f8bet med vandfald<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

          Yoko-en<\/strong>, designet af Nakane Kinsaku. Damhaven, blev p\u00e5begyndt i 1963 og f\u00e6rdiggjort i 1966, den har vandl\u00f8b med vandfald, buske, tr\u00e6er, stenanl\u00e6g, der slutter i en dam. Yoko-en betragtes som en af Showa-periodens (1926-1989) fineste haver.<\/p>\n\n\n\n

          Tokai-an Tempel (Myoshin-ji)<\/h4>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          1. Sydhaven. T\u00f8r landskabshave med kun revet grus. Det tomme rum.
          2. G\u00e5rdhave. T\u00f8r landskabshave med syv sten. Edo.
          3. Vesthaven: Ichiren. T\u00f8r landskabshave med gr\u00f8n mosbund. Sene Edo.
          Kyoto V
          Kyoto kortbog 42 D-3<\/p>\n\n\n\n

          Tokai-an, grundlagt i 1484, er et undertempel til hovedtemplet Myoshin-ji. Dens haver blev skabt mere end tre hundrede \u00e5r senere. Templet har tre haver, hvoraf den ene er inde. En af de ydre haver best\u00e5r kun af et fladt felt af hvidt grus raked i lige linjer, intet andet. Den anden, d\u00e6kket af mos, har klipper, tr\u00e6er og buske. Den sidste have er “tsuboniwa” \u2013 en g\u00e5rdhave af sm\u00e5 dimensioner, omgivet af korridorer. Den best\u00e5r af en seng af grus og syv sten justeret i tr\u00e6k. Gruset rives i koncentriske cirkler, der starter midt i haven, placering af den mindste sten. Det fremkalder ideen om solsystemet.<\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Inderhaven:<\/strong> Naka-niwa, mellem hojo og shoin, er en have, der er omg\u00e6rdet af bygninger. Temaet af \u201cat v\u00e6re til stede uden gr\u00e6nser i al evighed\u201d er udtrykt enkelt og modigt ved de syv sten. I Buddhismen optr\u00e6der syvtallet j\u00e6vnligt, idet det bl.a. symboliserer barmhjertighed fra Buddha. <\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Haven indeholder mange elementer: sten, planter, stenlamper, tsukubai-sten, tr\u00e6desten m.m. Haven har en stemning, der minder om haverne ved de nutidige private moderne boliger, og er meget im\u00f8dekommende. Haven er lavet af pr\u00e6sten Toboku, og den daterer sig til det sene Edo. <\/p>\n\n\n\n

          Ichimonji Tsukubai-sten.<\/strong>
          Stenen er opkaldt efter hullet, som er kurvet i form af en kort lige linje. G\u00e6sterne vasker deres mund og h\u00e6nder, n\u00e5r de stopper op ved tsukubai\u2019en som man ser det i Omote Senke\u2019s og Kankyu-an te-haver, men denne tsukubai er beregnet til at vaske, mens man st\u00e5r op. De kaldes ogs\u00e5 Ensaki (hj\u00f8rnet p\u00e5 en veranda) <\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Sydhaven<\/strong> af shoin har ikke et eneste tr\u00e6, blad eller gr\u00e6sstr\u00e5 \u2013 eller sten \u2013 den best\u00e5r kun af det tomme rum d\u00e6kket med hvidt sand, revet i lige linjer. Hvor skal man fokusere i denne have? M\u00e5ske er meningen med haven, at beskueren skal opn\u00e5 en tilstand af tomhed eller intethed. <\/p>\n\n\n\n

          Torin-in (Myoshin-ji)<\/h4>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          T\u00f8r landskabshave. Zen. Gr\u00f8n bund.
          Anlagt: Edo.
          Kyoto V
          Kyoto kortbog 42 D-3<\/p>\n\n\n\n

          D\u00f8rene \u00e5bner kun to dage om \u00e5ret, hvilket g\u00f8r det til en sj\u00e6lden godbid, man ikke m\u00e5 g\u00e5 glip af.<\/p>\n\n\n\n

          Ogs\u00e5 kendt som Sal Tree Temple, Torin-in er et andet undertempel ber\u00f8mt for blomsterne af et 300 \u00e5r gammelt saltr\u00e6, de faldne knopper d\u00e6kker smukt det gr\u00f8nne mos i s\u00e6sonen. Selvom templet ikke er \u00e5bent for offentligheden \u00e5ret rundt, kan du bes\u00f8ge det i s\u00e6rlige s\u00e6sonbestemte \u00e5bningsperioder. Tempelmesteren er ogs\u00e5 ber\u00f8mt for sit buddhistiske vegetariske k\u00f8kken, og der afholdes madlavningskurser hver uge.<\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Udsigtspunktet fra Hojo eller abbedens kvarter er perfekt til at fotografere \u201csal tree\u201d, som er symbol p\u00e5 Buddhas indtr\u00e6den i Nirvana. Tr\u00e6et breder sig ud over tsukiyama, som selv er d\u00e6kket med et pragtfuldt t\u00e6ppe af mos. Tr\u00e6destene f\u00f8rst i haven harmonerer fint, idet de danner en naturlig gr\u00e6nse for den overordnede komposition. Litt. Zen Gardens nr.22<\/p>\n\n\n\n

          Ry\u014dan-ji (Myoshin-ji)<\/h4>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          T\u00f8r landskabshave med 15 sten i 5 grupper. Mest kendte, mest fotograferede.
          Anlagt: 1400-tallet. Muromachi.
          Kyoto V
          Kyoto kortbog 42 A-4<\/p>\n\n\n\n

          Beliggenhed:<\/strong> 13 Ryoanji Goryo Shitamachi, Ukyo-ku, Kyoto 616-8001
          Transport:<\/strong> Bus: Fra JR eller Kintetsu “Kyoto station”. Tag bybussen 50 til stoppestedet “”Ritsumeikan daigaku-mae”. Ca. 7 min. gang til templet.
          Fra Hankyu jernbane “Omiya station”. Tag bybussen 52\u30fb55 til “Ritsumeikan daigaku-mae” stop. Ca. 7 min. gang til templet.
          Fra keihan jernbane “Sanjyo station”.
          Tag bybus 59 til stoppestedet “Ryoanji-mae”.
          Tog: Tag Keifuku Kitano Line til “Ryoanji”. Ca. 7 min. gang til templet.
          Offentlig:<\/strong> 8:00 til 17:00 (marts til nov.) 8:30 til 16:30 (dec. til febr.) (600 Yen) <\/p>\n\n\n\n

          Set \u00e5r: 2000 og 2023.<\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"
          Oversigten finder du HER<\/a><\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

          Ryoan-ji<\/strong> er stedet for Japans mest ber\u00f8mte stenhave<\/a>. Oprindelig en aristokrat villa fra Heian-perioden<\/a>, men blev omdannet til et Zen-tempel<\/a> i 1450 og tilh\u00f8rer Myoshinji-skolen i<\/a> Rinzai-sekten Zen Buddhisme og Ryoan-ji er trods den fysiske adskillelse et subtempel til Myoshin-ji.<\/p>\n\n\n\n

          \"\"
          Trappen op til zenhaven<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

          T\u00f8r haven eller zenhaven best\u00e5r af en rektangul\u00e6r grund af sm\u00e5sten omgivet af lave jordv\u00e6gge, med 15 sten lagt ud i sm\u00e5 grupper p\u00e5 pletter af mos. Et interessant tr\u00e6k ved havenes design er, at fra ethvert udsigtspunkt er mindst en af stenene altid skjult for seeren.<\/p>\n\n\n\n

          V\u00e6ggene<\/strong> omkring haven er lavet af ler kogt i olie. Med tiden er det ejendommelige m\u00f8nster p\u00e5 v\u00e6ggen fremkommet ved at olien er tr\u00e6ngt frem. <\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

          Fakta om Ryoan-ji’s ber\u00f8mte stenhave, er mindre sikre<\/strong>. Der findes ikke optegnelser over stenhaven f\u00f8r begyndelsen af 1680’erne. Tidlige beskrivelser forklarer, at haven har ni store sten, der repr\u00e6senterer “tigerunger, der krydser vandet” og designet tilskrives Matsumoto, Ry\u014danjis hovedprotektor, eller S\u014dami, som deltog i Ashikaga-shogunatet. Han var en maler og gartner og d\u00f8de i 1525. En inskription hugget p\u00e5 bagsiden af en sten vidner om, at professionelle er involveret i havens arkitektur – stenen har to navne, Kotaro og Hikojiro, der var kendt som sensui kawaramono<\/em>  (flodbredarbejdere), som tilh\u00f8rer de lavere sociale lag. I dag har haven femten sten i dag, hvilket fort\u00e6ller, at det arrangement vi ser nu, ikke kan v\u00e6re det samme som det oprindelige middelalderlige design (der havde ni sten). Selvom det er uklart, hvem der har designet haven, eller hvordan den oprindelig s\u00e5 ud, er det tydeligt, at Ry\u014dan-ji har \u00e6ndret sig gennem tiden. Se mere HER<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n
          Hojo hallen<\/strong> var oprindelig dekoreret med originale fusuma-e billeder (billeder p\u00e5 skyded\u00f8re). Men templet solgte kunstv\u00e6rkerne, efter at det faldt i en tilstand af forfald efter at “haibutsu kishaku”<\/a> bev\u00e6gelsen fors\u00f8gte at tvinge buddhismen ud af Japan efter Meiji-restaureringen i 1868.
          Den tidligere premierminister Morihiro Hosokawa<\/strong>, 85, bes\u00f8gte templet i 2013. Da han s\u00e5 at malerierne var i d\u00e5rlig stand,           tilb\u00f8d han at donere nye tegninger<\/a>. Han donerede 32 malerier i 2022, hvilket markerede 550-\u00e5ret for Hosokawa Katsumotos d\u00f8d, han siges at have opf\u00f8rt templet i 1450. De resterende otte billeder blev afleveret i for\u00e5ret 2023.
          Hosokawa tog til Beijing i november 2019 for at studere dragemalerier af Chen Rong, en kinesisk maler fra det sydlige Song-dynasti, og bes\u00f8gte ogs\u00e5 templer i Kyoto og Shiga-pr\u00e6fekturer for at uddybe sin viden. P\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorfor han besluttede at skildre en drages liv, udtalte Hosokawa: “Jeg troede, det ville v\u00e6re den mest interessante historie at fort\u00e6lle, fordi jeg ikke kender andre billeder, der skildrer en drages liv.”
          Han tilf\u00f8jede sten fra Ryoanjis klippehaver til tegningen af den niende drage.
          “De er malerier i stor skala og ser s\u00e5 spektakul\u00e6re ud,” sagde Yuko Matsuyama, templets ypperstepr\u00e6st. “N\u00e6ste \u00e5r er dragens \u00e5r. Vi er taknemmelige for at have disse malerier doneret med s\u00e5 god timing.”
          Hosokawa, der kommer fra en samurai-familie. Han begyndte at male efter at han forlod politik.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

          Zen haven betragtes fra Hojo<\/strong>, ypperstepr\u00e6stens tidligere bolig. Udover stenhaven har Hojo’en nogle malerier p\u00e5 skyded\u00f8rene (fusuma) i sine tatami-rum<\/a> og et par mindre haver p\u00e5 bagsiden af bygningen. I en af haverne er der et rundt stentrug, der inkorporerer sit firkantede vandbassin i en Zen-inskription. Hojoen er forbundet med Kuri<\/strong>, det tidligere tempelk\u00f8kken, som nu fungerer som templets hovedindgang.<\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n
          Ry\u014dan-ji har ogs\u00e5 et tehus og tehave<\/strong>, der dateres til det 17. \u00e5rhundrede. T\u00e6t ved tehuset er placeret en tsukubai<\/strong>, hvor vand l\u00f8ber til rituel rensning. Dens lave h\u00f8jde betyder at man m\u00e5 b\u00f8je sig ned i \u00e6rb\u00f8dighed og ydmyghed. Kanjien skrevet p\u00e5 overfladen af stenbassinet, \u4e94, \u96b9, \u6b62, \u77e2, har ingen betydning, n\u00e5r den l\u00e6ses alene. Vandbassinets ramme er cirkul\u00e6r, men \u00e5bningen er en firkant (\u53e3). N\u00e5r hver af de fire kanji<\/strong> l\u00e6ses i kombination med \u53e3 (den firkantede radikal udtales kuchi, hvilket betyder “mund” eller “bl\u00e6nde”), bliver tegnene \u543e, \u552f, \u8db3 , \u77e5. Det l\u00e6ses som “ware, tada taru (wo) shiru”, der kan overs\u00e6ttes som “Jeg ved kun tilstr\u00e6kkeligt” eller mere poetisk som “Jeg kender kun tilfredshed”. Hensigten med at forst\u00e6rke buddhistisk l\u00e6re om ydmyghed og overflod i ens sj\u00e6l, er meningen enkel og klar: “man har allerede alt, hvad man beh\u00f8ver”. Tsukubai’en giver ogs\u00e5 en subtil form for zen-undervisning ved hj\u00e6lp af ironi: Mens formen efterligner en gammel kinesisk m\u00f8nt, er f\u00f8lelsen det modsatte af materialisme. S\u00e5ledes har tsukubaien gennem mange \u00e5rhundreder ogs\u00e5 tjent som en humoristisk visuel koan for de munke, der bor ved templet, og forsigtigt har mindet dem om deres l\u00f8fte om fattigdom.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n
          Persimmonfrugten<\/strong> <\/a>modnes sent p\u00e5 efter\u00e5ret og kan forblive p\u00e5 tr\u00e6et indtil vinteren.
          Japansk kryptomeria<\/strong> eller japangran (Cryptomeria japonica) eller p\u00e5 japansk sugi<\/strong>, er et stedsegr\u00f8nt n\u00e5letr\u00e6 med en slank og kegleagtig v\u00e6kstform. Veddet er h\u00f8jt v\u00e6rdsat i Japan, hvor det bruges som bygningst\u00f8mmer og til m\u00f8bler.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

          Sammen med dens oprindelse er betydningen af haven<\/a> uklar. Nogle mener, at haven repr\u00e6senterer et f\u00e6lles tema med en tiger, der b\u00e6rer sine unger over en dam eller \u00f8er i et hav, mens andre h\u00e6vder, at haven repr\u00e6senterer et abstrakt koncept som uendelighed. Fordi havens betydning ikke er gjort eksplicit, er det op til hver beskuer at finde meningen for sig selv. En anbefaling er at bes\u00f8ge templet tidligt om morgenen, n\u00e5r der ikke er s\u00e5 mange mennesker. <\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n
          Kyoyochi dammen<\/strong> d\u00e6kker et omr\u00e5de p\u00e5 omkring halvdelen af den sydlige del af templet. Det siges, at hoffets adel brugte dammen til b\u00e5dudflugter i Heian-perioden. I efterf\u00f8lgende generationer plantede hver tempelpr\u00e6st mange forskellige planter omkring dammen, s\u00e5 nu kan du se kirseb\u00e6rblomster om for\u00e5ret og ahornblade om efter\u00e5ret langs kanten af dammen. Om sommeren blomstrer lyser\u00f8de og gule vandliljer p\u00e5 overfladen af dammen.
          Dammen blev           introduceret<\/a> i “En illustreret guide til ber\u00f8mte steder i hovedstaden” (Miyako Meisho Zue) udgivet i 1780 midt i Edo-perioden. If\u00f8lge den var dammen befolket med mandarin\u00e6nder.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

          \u00d8vrige haver V:<\/h3>\n\n\n\n

          Ninna-ji<\/h4>\n\n\n\n

          Tehave med to prominente tehuse.  Damhave. Vandfald. Kirseb\u00e6rtr\u00e6er.
          Anlagt: Edo.
          Kyoto V
          Kyoto kortbog 42 B-4<\/p>\n\n\n\n

          Set: 03<\/p>\n\n\n\n

          Ninna-ji blev oprindelig grundlagt i 886 under Heian, dog \u00f8delagde to store brande mange af bygningerne.  De nuv\u00e6rende bygninger og have blev anlagt under Edo. Det mest bem\u00e6rkelses v\u00e6rdige ved haven er en stor dam og et vandfald. Litt. www 2002.<\/p>\n\n\n\n

          Ninna-ji Tempel blev bygget i 888, og det er hovedtempel for Omuro-grenen af Shingon-skolen. Oprindelig var der mere end 60 Bygninger; de nuv\u00e6rende tempelbygninger, incl. en 5-etagers pagode, dateres til 1600-tallet. De store grunde har en s\u00e6r samling af kortstammede af mange-kronbladede kirseb\u00e6rtr\u00e6er kaldt Omuro-no Sakura, som tiltr\u00e6kker mange mennesker i april. Litt. Kyoto s.127<\/p>\n\n\n\n

          Billede:<\/strong> Ninna-ji. Hito-tei ved Kijingushi og sv\u00e6rdholderen. Edo.
          Nanni-ji er tempel for den kejserlige pr\u00e6st. Hito-tei, set tv\u00e6rs over dammen, er terum for de adelige, som var h\u00f8jtelsket af kejser Kokaku. Den forstenede holdersten og sv\u00e6rdholderen til h\u00f8jre er mere stilf\u00e6rdig og rummelig komfortabel end de forsteninger, der anvendes ved Soan-stil terum. Litt. The Tea Garden nr 31.<\/p>\n\n\n\n

          Kosanji<\/h4>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Beliggenhed:<\/strong> 8 Umegahata-Toganoo-cho, Ukyo-ku, Kyoto
          Fra JR Kyoto Station (ca. 50 minutter) \/ Nijo Station \/ Omura Ninnaji busstoppested. JR Takao bus til Toganoo (sidste stop, bedst til Kozan-ji) (Yamashiro-Takao busstoppested er 2 min. f\u00f8r, og er bedst til Jingo-ji og Saimyo-ji) K\u00f8rer hvert 30. min. Enkeltbillet: 500 yen (kan bruge Japan Rail Pass)
          Fra Karasuma Subway Line Shijo Station (ca. 45 minutter) Kyoto City Bus #8 til Takao busstoppested. G\u00e5 15 minutter. K\u00f8rer hvert 30-60 minut
          Enkeltbillet: 500 yen (Kyoto City bus en-dags pass betaler kun for delvis billetpris)
          Offentlig:<\/strong> 8:30 – 17:00 Indgang til Temple Grunden gratis (500 yen til efter\u00e5rsblade) Seisuji-in Hall (600 yen) Det eneste betalingsomr\u00e5de p\u00e5 Kosanji er bygningen kaldet Sekisuiin fra           Kamakura-perioden<\/a>. Omr\u00e5det med tehusene ved siden af er desv\u00e6rre ikke tilg\u00e6ngeligt.<\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Kozan-ji-templet er opf\u00f8rt i en bjergskov. T\u00e5rnh\u00f8je cedertr\u00e6er st\u00e5r langs stien til templet og tillader sollys til den mosd\u00e6kkede jord. Et roligt og afsondret sted, Kozan-jis charme ligger i atmosf\u00e6ren. Du kan sidde p\u00e5 templets veranda med udsigt over Kiyotaki-gawa-floddalen, beundre landskabet med gr\u00f8nne bakker, lytte til skovlydene og nemt forestille dig dig selv tilbage i det 13. \u00e5rhundrede og tidspunktet for templets grundl\u00e6ggelse.<\/p>\n\n\n\n

          Kozanji-templet er et gammelt tempel beliggende i Togao, Ukyo-ku, Kyoto. Det siges, at templet blev grundlagt i Nara-perioden, og derefter var det et separat tempel Jingoji, men i det f\u00f8rste \u00e5r af Kenei (1206) fik Meie Jojin tempelomr\u00e5det af kejser Go-Toba, og navnet blev genopbygget som Kozanji.<\/p>\n\n\n\n

          Templet blev grundlagt af en pr\u00e6st ved navn “Myoe”, der restaurerede et tidligere bjergtempel med hj\u00e6lp fra den pensionerede kejser Gotoba. Kejsersalen og Myoes tidligere residens st\u00e5r stadig. Boligen er et af f\u00e5 tilbagev\u00e6rende eksempler p\u00e5 Kamakura periode arkitektur.<\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Efter at have klatret op ad trappen forts\u00e6tter en lav hvid v\u00e6g oven p\u00e5 murv\u00e6rket. P\u00e5 den anden side af muren er Seoksui-templet. Omr\u00e5derne blev registreret som et “historisk sted” i Showa 41 (1966) og som en “verdenskulturarv” i Heisei 6 (1994).<\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Den \u00e6ldste bevarede bygning p\u00e5 ejendommen, der g\u00e5r tilbage til Kamakura-perioden, da den blev overf\u00f8rt fra en kejserlig bolig, var Sekisui-in<\/strong> engang templets skrifthal. Forskellige skatte kan ses udstillet i denne bygning, s\u00e5som en h\u00e6ngende rulle, der skildrer gudinden Butsugen Butsumo<\/strong> (“Buddhas mor”), en tr\u00e6statue af det begavede buddhistiske barn Zenzai-d\u014dji<\/strong>, en rulle, der skildrer grundl\u00e6ggermunken Saint My\u014de. <\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Templets skatte omfatter ogs\u00e5 “Choju Jinbutsu Giga” (“The Scrolls of Frolicking Animals and Humans”<\/strong>), ber\u00f8mte billedruller med fr\u00f8er, aber, fugle og kaniner, der besk\u00e6ftiger sig med verdslige sysler. Nogle gange beskrevet som Japans f\u00f8rste tegneserie, satiriserer denne penselmalede rulle menneskelige svagheder.<\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Udsigten fra Sekisui-in-hallen er absolut betagende, med tr\u00e6skodder, der \u00e5bner opad og afsl\u00f8rer en malerisk udsigt over Mt. Takao-landskabet. Uanset om der er kirseb\u00e6rblomster, friske gr\u00f8nne ahornblade, lyst orange efter\u00e5rsl\u00f8v eller frosne grene, er det fantastisk uanset \u00e5rstiden. Sekisui-in er ogs\u00e5 forbundet til en tesalon, hvor du kan tage en last af og nyde en kop gr\u00f8n te og en lille s\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Ved Kozanji-templet er der bygget et tempel p\u00e5 skr\u00e5ningen fra Kiyotaki-floden til Mt. Ryogasen. Den gyldne hal ligger i den mest afsondrede del af templet. P\u00e5 det flade land til venstre og h\u00f8jre for templet var der engang opstillet et tempel, der dannede templets centrum p\u00e5 tidspunktet for dets grundl\u00e6ggelse. Fra Omotesando til Kindo kan du klatre op ad en lidt stejl stentrappe i en lund med cedertr\u00e6er.<\/p>\n\n\n\n

          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Te-haven er normalt lukket for offentligheden.<\/p>\n\n\n\n

          Grunden rummer ogs\u00e5 den \u00e6ldste temark i Japan, som blev plantet af Myoe med fr\u00f8, han modtog fra pr\u00e6sten Eisai, der havde bragt dem tilbage fra Kina. Te blev brugt til at hj\u00e6lpe munke med at holde sig v\u00e5gne under meditation sent om natten.<\/p>\n\n\n\n

          Kitano-Tenman-gu-Shrine<\/h4>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n

          Shinto tempel<\/strong> med blomme plantage
          Kitano Tenmangu, Bakurocho, Kamigyo-ku
          5 minutters gang fra Kitano Shiraumecho Station.
          \u00c5bningstider:<\/strong> 5-18 april-oktober, 5.30-17.30 november-marts
          Adgang:<\/strong> Gratis
          Set: 23<\/p>\n\n\n\n

          Kitano-Tenman-gu-Shrine<\/strong><\/a> er en stor Shinto-helligdom, der ligger i udkanten af det maleriske Kamishichiken Geisha-distrikt<\/strong>. Det er ogs\u00e5 her Tenjin-San loppemarked afholdes den 25. i hver m\u00e5ned. Helligdommen blev opf\u00f8rt i \u00e5r 947 af den dav\u00e6rende kejser til \u00e6re for Sugawara no Michizane<\/strong>, en l\u00e6rd og politiker, der repr\u00e6senterede den midterste Heian-periode (794 \u2013 1185). Kitano Tenmangu-helligdommen er den allerf\u00f8rste helligdom i japansk historie, hvor en faktisk person blev indskrevet som en guddom. Han er kendt som “landbrugets gud”, “gud for \u00e6rlighed og oprigtighed”, “gud for at fjerne falske anklager” og “gud for scenekunst.”<\/em> Han er dog bedst kendt for at v\u00e6re “akademikernes gud.”<\/em><\/strong> <\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n
          Hovedhelligdommen, gudstjenestesalen og Ishi-no-Ma Hallen har tage over sig, og ved at kombinere dem alle skabes et stort, elegant tag. Denne unikke byggemetode kaldes p\u00e5 grund af dens mange bygninger en “yatsumune-zukuri”<\/strong> (flerbygningskonstruktion).<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

          Sugawara no Michizane<\/strong> er en historisk person, der l\u00e6ste digte i en alder af fem og skrev kinesiske digte i en alder af 11. Hans overlegne talent er det, der f\u00f8rte til udbredelsen af “Tenjin-troen” i hele Japan. Der er s\u00e5 mange som 12.000 helligdomme, der er dedikeret til Sugawara no Michizane i Japan, men Kitano Tenmangu-helligdommen er den oprindelige og hovedhelligdommen. Den dag i dag kommer mange studerende, der beder om at best\u00e5 deres eksamener med gode resultater, og personer, der \u00f8nsker at forbedre deres evner. De gnider bl.a. p\u00e5 en af de heldige sten- eller bronceokser<\/strong>, der findes foran helligdommens hovedhal. Handlingen skal efter sigende \u00f8ge eksamensresultater. Helligdommen er ogs\u00e5 kendt for sin blomme plantage, der blomstrer i begyndelsen af marts.<\/p>\n\n\n\n

          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n
          De hellige okser<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
          \n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n\n\n\n
          \"\"<\/figure>\n
          Sank\u014dmon<\/strong>, porten til tre lys. Denne centrale port er s\u00e5 navngivet, fordi solen og m\u00e5nen er indskrevet p\u00e5 den med stjernerne over p\u00e5 himlen. Konstrueret i 1607 af Toyotomi Hideyori, s\u00f8n af den anden store forener, Toyotomi Hideyoshi, kan porten prale af farverige tr\u00e6udsk\u00e6ringer af dyr b\u00e5de mytiske og virkelige samt figurer fra kinesisk mytologi.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

          Templet er ogs\u00e5 kendt for sin ume (blommetr\u00e6er<\/strong>) frugtplantage, der blomstrer fra februar til marts. Selvom Japan er mest ber\u00f8mt for sine kirseb\u00e6rblomster, er blommeblomster lige s\u00e5 uds\u00f8gte og tr\u00e6kker de mere lokale.<\/p>\n\n\n\n

          Kyoto VV<\/h3>\n\n\n\n
            \n
          1. Gio-ji Tempel.
            Stille tempel. Beretningen om Gio. Set<\/li>\n\n\n\n
          2. Jizo-in tempel.
            \u201cFattig-mands mostemplet\u201d. Stille meditationstempel. Mosbund.1300. Set 00, 23<\/li>\n\n\n\n
          3. Saiho-ji Tempel.
            To moshaver, paradishave og t\u00f8r landskabshave. Tehave med tehus. Anlagt: 1339. Kamakura. af Muso Kokushi.   Set<\/li>\n\n\n\n
          4. Joju-ji.
            Damhave<\/li>\n\n\n\n
          5. Tenryu-ji.
            Vandringshave. Stor dam og vandfald. L\u00e5nt landskab. 1339.\u00a0 Set 2023<\/li>\n\n\n\n
          6. Shoji-ji Tempel
            Hana no dera <\/em>eller blomstertemplet.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

            Gio-ji Tempel<\/h4>\n\n\n\n

            Stille tempel. Beretningen om Gio.
            Kyoto VV
            Kyoto kortbog 44 C-7
            Set:<\/p>\n\n\n\n

            \"\"<\/figure>\n\n\n\n


            Offentlig:<\/strong> 9-17 (sidste adgang er 16.30). Entre: 300 yen for voksne, 600 yen kan du k\u00f8be en billet til b\u00e5de Gioji og det n\u00e6rliggende Daikaku-ji (25 minutters gang derfra koster ellers 500 yen at bes\u00f8ge)

            Rutevejledning: <\/strong>Fra Kyoto station, tag JR Sanin Main line mod Sonobe fra platform 32, 33. St\u00e5 af efter 16 minutter ved det sjette stop Saga-arashiyama.
            Hvis du foretr\u00e6kker at k\u00f8re med bus, skal du tage Kyoto bybus nr. 28 eller Kyoto bus nr. 71 (til Daikaku-ji, \u5927\u899a\u5bfa) fra Kyoto hovedbaneg\u00e5rd og st\u00e5 af efter 50 minutter p\u00e5 Saga-Shakado-mae. Herefter 15 min. gang.<\/p>\n\n\n\n

            Gio-ji templet<\/a> ligger i g\u00e5afstand fra Nison-in-templet<\/a>, Adashino Nenbutsu-ji<\/a>, Jojakko-ji-templet<\/a> og Tenryuji-templet<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

            I 1868, i begyndelsen af Meiji-perioden<\/a>, da mange buddhistiske templer blev omorganiseret eller reduceret i st\u00f8rrelse, blev Gioji et deltempel for Daikakuji-templet, lidt over en kilometer v\u00e6k mod nord\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n

            Gio-ji er en Meiji have, hvor en sti f\u00f8rer hen til et tehus. Gio-ji er stedet for den tragiske historie om Gio og Hotoko Gozen i beretningerne fra Heike. <\/p>\n\n\n\n

            Gio-ji-templet er et roligt tempel omgivet af tr\u00e6er og en frodig moshave. Tr\u00e6erne vokser ganske t\u00e6t, og templet er ofte d\u00e6kket af dyb skygge. Inde i templet er der imidlertid en statue af Dainichi Nyorai, lysets buddha. Andre statuer er forbundet med templets plads i japansk historie og litteratur.<\/p>\n\n\n\n

            Templet blev opkaldt efter Gio, en danser, der blev forelsket i Heike-klanens magtfulde leder Taira-no-Kiyomori. Da han afsluttede deres forhold, trak Gio sig tilbage til dette tempel for at tilbringe resten af sit liv som buddhistisk pr\u00e6stinde sammen med sin s\u00f8ster, mor og en anden af Kiyomoris foragtede elskere. I hoved-hallen \u00e6res de med fire tr\u00e6statuer: Gio, Hotoke Gozen, Kiyomori og Gio\u2019s mor og s\u00f8ster (som ogs\u00e5 var nonner ved templet). <\/p>\n\n\n\n

            Tempelomr\u00e5det er is\u00e6r smukt om efter\u00e5ret, n\u00e5r bladene skifter farve og st\u00e5r i skarp kontrast til det gr\u00f8nne mos.<\/p>\n\n\n\n

            Jizo-in tempel<\/h4>\n\n\n\n

            \u201cFattigmands mostemplet\u201d. Templet kaldes ogs\u00e5 bambustempel eller take-no-tera. Stille meditationstempel. Mosbund.
            Anlagt: 1300-tallet Muromachi af Muso-Kokushi
            Kyoto VV
            Kyoto kortbog 45 J-3<\/p>\n\n\n\n

            \n
            \"\"
            Stien op til templet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            Hovedhallen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            Hovedtemplet<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

            Set: 2000 og 2023. Fin lille have med klippede tr\u00e6er og buske.

            Offentlig<\/a>: 9 – 16.30. Jan. 10 \u2013 Feb. 10: lukket onsdag og torsdag. 500 Yen
            Beliggenhed:<\/strong> 23, Yamada Kitanocho, Nishikyo-ku Kyoto-shi, Kyoto, 615-8285
            Rutevejledning:<\/strong> Du kommer til Katsura station ved at tage Hankyu Kyoto linje. I Katsura skal du skifte til de s\u00e6rlige tog p\u00e5 Hankyu Arashiyama-linjen for at komme til Matsu-o station. Derfra kan du tage bus 78 for at komme til Kokedera. Derefter er der en kort g\u00e5tur til templet.<\/p>\n\n\n\n

            Du kan ogs\u00e5 g\u00e5 direkte fra Kyoto station med bus 28 indtil Matsuo-Taisha-mae og g\u00e5 omkring 15 minutter i sydlig retning. Fra Sanj\u014d-stationen p\u00e5 Keihan-linjen kan du tage bus 63 til det sidste stop ‘Koke-dera’.<\/p>\n\n\n\n

            Jiz\u014d – in er et lille tempel med god stemning. Kun f\u00e5 minutter v\u00e6k fra Saih\u014d-ji, mostemplet, og overses ofte af de fleste turister. <\/strong>Det blev bygget som et tempel for den buddhistiske Rinzai-skole i 1367 af Hosokawa Yoriyuki (1329-1392), overhoved ved den regerende familie. Den grundl\u00e6ggende pr\u00e6st var Mus\u014d Soseki. Som de fleste af Kyotos templer og paladser blev det \u00f8delagt i brandene i \u014cnin-krigen mellem 1467-77. Blev genopbygget i Edo-perioden (1603-1868) .<\/p>\n\n\n\n

            \n
            \"\"<\/figure>\n\n\n\n
            \"\"<\/figure>\n\n\n\n
            \"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

            Templet kaldes ogs\u00e5 bambustempel eller take-no-tera<\/strong>. En bambuslund vokser rundt om templet og skaber en mystisk atmosf\u00e6re. Jizo-in har f\u00e5et sit navn fra den Buddhistiske bodhisattva, Jizo, guddommen til beskyttelse af b\u00f8rn.<\/strong> I haven ligger der spredt 16 \u201carhats\u201d, asketer der var disciple af Buddha. Her er f\u00e5 bes\u00f8gende, s\u00e5 det kan v\u00e6re et sted til at sidde og filosofere, mens man kigger p\u00e5 den gamle have.<\/p>\n\n\n\n

            Saiho-ji, Kokedera, Mostemplet<\/h4>\n\n\n\n
            \"\"
            Hondo – hovedhallen, hvor de bes\u00f8gende skriver deres sutra.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

            To moshaver, paradishave og t\u00f8r landskabshave. Tehave med tehuse.
            Anlagt: 1339. Kamakura. af Muso Kokushi.
            Kyoto VV
            Kyoto kortbog 45 I-4<\/p>\n\n\n\n

            Set: 2023<\/p>\n\n\n\n

            Offentlig:<\/strong> Adgang til templet<\/a> kr\u00e6ver forh\u00e5ndsreservationer, som kan foretages online<\/a> eller med posten<\/a>. Alle bes\u00f8gende skal v\u00e6re mindst 12 \u00e5r gamle. Adgang koster 4000 yen, plus et servicegebyr p\u00e5 110 yen for online reservationer.<\/p>\n\n\n\n

            Kokedera ligger 20 minutters gang fra Matsuo Taisha Station p\u00e5 Hankyu Arashiyama-linjen.<\/p>\n\n\n\n

            Rutevejledning:<\/strong> Fra Kyoto Station: Tag Karasuma Subway Line til Shijo Station (3 minutter) og skift til Hankyu Kyoto Line til Katsura Station (8 minutter). P\u00e5 Katsura Station skal du skifte til Hankyu Arashiyama-linjen, som tager fem minutter til Matsuo Taisha Station. I alt tager turen cirka 30 minutter og koster 460 yen.<\/p>\n\n\n\n

            Alternativt k\u00f8rer Kyoto Bus nummer 73 1-3 gange i timen fra Kyoto Station via Arashiyama<\/a> til Kokedera (1 time, 230 yen hver vej, ikke d\u00e6kket af 1-dags buskort). P\u00e5 travle dage vil denne bus sandsynligvis blive forsinket p\u00e5 grund af overbelastning i Arashiyama-omr\u00e5det.
            Cirka 20 minutter med taxa (ca. 3.500 til 4.000 yen)<\/p>\n\n\n\n

            \n
            \"\"
            Indgangen til Saihoji<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            Den nordlige t\u00f8rhave<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            T\u00f8rhaven mellem bygningerne<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

            Saiho-ji<\/a> er et zenbuddhistisk tempel, der mest er kendt for sine moshaver med over 120 mosarter, hvorfor templet ogs\u00e5 g\u00e5r under navnet Kokedera, som betyder mostemplet. Dets officielle navn er dog Koinzan Saihoji.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

            Inden du f\u00e5r lov til at tr\u00e6de ind p\u00e5 omr\u00e5det skal du kopier et sutra<\/strong>, som bliver udleveret i hovedhallen sammen med en kalligrafi tuschpen. I det hele taget bliver der gjort meget ud af at fort\u00e6lle de bes\u00f8gende, at templet er et sted, hvor man er stille og til stede sammen med de indtryk, man f\u00e5r ved at v\u00e6re der. En meditativ oplevelse sammen med acernes smukke r\u00f8de efter\u00e5rsfarver, mosset, stilheden osv. At kunne sidde ned og blot falde hen i fordybelse. En perfekt oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

            \n
            \"\"<\/figure>\n\n\n\n
            \"\"<\/figure>\n\n\n\n
            \"\"<\/figure>\n
            Den tre-etagers pagode<\/strong> blev rejst i 1978 og bruges til at gemme kopier af sutraer<\/a>, skrevet af Rinzai-tilh\u00e6ngere. <\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

            Saihoji-templet blev grundlagt i 700-tallet, men stedet og dets bygninger blev misligholdt, s\u00e5 i 1339 valgte man at ans\u00e6tte den kendte landskabsarkitekt Muso Soseki til at forbedre templet, s\u00e5 dette kunne blive gjort til et zen-tempel. Bygningerne blev dog \u00f8delagt under Onin-krigen hundrede \u00e5r senere, men templet blev p\u00e5 ny genopbygget. Majoriteten af de nuv\u00e6rende strukturer er dog moderne rekonstruktioner fra 1900-tallet.<\/p>\n\n\n\n

            \n
            \"\"
            Dammen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            Et af de tre tehuse<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            Dammen<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

            Moshaven ligger p\u00e5 den \u00f8stlige tempelgrund, hvor den er arrangeret som en cirkul\u00e6r promenade centreret om den gyldne dam, \u014dgonchi<\/em>.  Dammen er formet som det kinesiske tegn<\/a> for “hjerte” eller “sind” (\u5fc3, kokoro<\/em>) og indeholder tre sm\u00e5 \u00f8er: Asahi, Y\u016bhi og Kiri. Selve haven indeholder tre tehuse: Sh\u014dnan-tei, Sh\u014dan-d\u014d og Tanhoku-tei. Den bes\u00f8gendes f\u00f8res rundt om hoveddammen med dens mange broforbundne \u00f8er og f\u00f8lger en r\u00e6kke af \u201cfort\u00f8jrede sten i natten\u201d<\/em>. En port markerer overgangen til den \u00f8vre have, som er lukket for publikum.<\/p>\n\n\n\n

            \n
            \"\"<\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            En af de mange tr\u00e6broer<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
            \n
            \"\"
            Senryo med r\u00f8de b\u00e6r<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            Gemmer der sig en Jizo her?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            Kameliaen blomstrer<\/figcaption><\/figure>\n
            Senryo<\/strong> er stedsegr\u00f8n og b\u00e6rer smukke r\u00f8de frugter om vinteren. Fra juni til juli, blomstrer den med i\u00f8jnefaldende blomster af en lysegulgr\u00f8n farve. Blomster har ikke kronblade og ligner ikke blomster. Senryo anses ogs\u00e5 for at v\u00e6re en lykkebringende plante for velst\u00e5ende forretninger, fordi den b\u00e6rer megen frugt, og fordi dets navn er skrevet som “Senryo”. Derudover siges den r\u00f8de frugt at repr\u00e6sentere rigdom og velstand, s\u00e5 det er en passende plante til \u00e5bning af en butik eller som gave til at fejre \u00e5bningen af en butik.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \n
            \"\"
            Den gamle rob\u00e5d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            Trane \u00f8<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            Flere tr\u00e6broer<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

            Moshaven <\/strong>med dens mere end 120 sorter mos, var ikke en del af det oprindelige design – tv\u00e6rtimod er templets mest karakteristiske tr\u00e6k et resultat af mangel p\u00e5 vedligeholdelse af dets haver. Mosset begyndte at gro, efter at omr\u00e5det blev i l\u00f8bet af Edo perioden blev oversv\u00f8mmet, og det er nu blevet et dominerende kendetegn, som man fors\u00f8ger at bevare. Dette resulterede blandt andet i, at man i 1977 valgte at lukke templet af for offentligheden og begr\u00e6nse antallet af bes\u00f8gende, fordi man var bange for, at tilstr\u00f8mningen af mennesker ville skade mosv\u00e6ksten.<\/p>\n\n\n\n

            Kegon-ji (Suzumushi-dera)<\/h4>\n\n\n\n

            Kyotos tempel for F\u00e5rekyllinger, udsigt, haver.<\/p>\n\n\n\n

            \"\"<\/figure>\n\n\n\n

            Beliggenhed:<\/strong> 31, Matsumurojikecho, Nishikyo-ku, Kyoto-shi, Kyoto, 615-8294
            Umiddelbart nord for Saiho-ji.
            Tilgang: Matsuotaisha Station: Hankyu-arashiyama Line. 13 minutes on foot
            Offentlig:<\/strong> 9-16.30 (500 Yen)
            Te og information<\/strong>: Under dit bes\u00f8g modtager du en kop gr\u00f8n te og en 30-minutters pr\u00e6diken af den bosiddende pr\u00e6st, p\u00e5 japansk, lavet gennem en mikrofon, fordi ellers ville hans ord g\u00e5 tabt for insekternes hjertelige sang. Disse er parringsopkald.<\/p>\n\n\n\n

            Arashiyama-omr\u00e5det i det vestlige Kyoto ignoreres ofte af udenlandske rejsende, men japanske turister str\u00f8mmer der, fordi der er flere skjulte skatte, der venter p\u00e5 at blive udforsket. En s\u00e5dan dejlig underlighed er Kegon-ji, eller mere ber\u00f8mt kendt som Suzumushi-dera, “Cricket Temple.” Tempelpr\u00e6sterne ser ikke de muntre f\u00e5rekyllinger som en slags kami<\/em> eller guddom, men i stedet v\u00e6rds\u00e6ttes f\u00e5rekyllingerne mest for deres finurlige kvidren.<\/p>\n\n\n\n

            Kegonji er et buddhistisk tempel grundlagt i 1723, der f\u00f8rst ikke havde noget at g\u00f8re med f\u00e5rekyllinger. En h\u00e5rdtarbejdende pr\u00e6st vedligeholdt omhyggeligt tempelomr\u00e5det, ofte til sent p\u00e5 aftenen. Han n\u00f8d is\u00e6r sommern\u00e6tterne, fordi han kunne h\u00f8re f\u00e5rekyllingernes kvidren, mens han n\u00f8d det varme, men ikke varme aftenvejr. Han \u00f8nskede at nyde f\u00e5rekyllingernes kvidren \u00e5ret rundt, men der skal v\u00e6re en konstant varm temperatur for at f\u00e5rekyllinger kan trives, endsige kvidre. Efter \u00e5rtiers forskning, tr\u00e6ning og opdr\u00e6t af f\u00e5rekyllinger og nogle \u00e6ndringer af templet modtog Kegonji et nyt kaldenavn: Suzumushi-dera.<\/p>\n\n\n\n

            \"\"<\/figure>\n\n\n\n

            Suzumushi-dera er et smukt tempel. Det har vidunderlige velholdte haver, der bare tigger om en spadseretur. Templets design og dets farver ser ud til at v\u00e6re et perfekt match til omgivelserne. Inde i templet vil du hurtigt bem\u00e6rke temperaturen. F\u00e5rekyllinger producerer kun deres symfoni af kvidren, n\u00e5r det er varmt, s\u00e5 templet holder “cricketrummet” ret toasty hele \u00e5ret. Det betyder, at det er en forn\u00f8jelse at bes\u00f8ge om vinteren, men du vil m\u00e5ske t\u00e6nke over det, hvis du rejser gennem Japans utilgivelige sommervarme.<\/p>\n\n\n\n

            Joju-ji<\/h4>\n\n\n\n

            Foran hojo er en damhave. Muromachi-periode.<\/p>\n\n\n\n

            \n