{"id":325,"date":"2023-09-24T14:24:29","date_gmt":"2023-09-24T14:24:29","guid":{"rendered":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?p=325"},"modified":"2023-10-03T15:25:20","modified_gmt":"2023-10-03T15:25:20","slug":"325","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/","title":{"rendered":"T\u00f8rlandskabshaven – kare-san-sui \u67af\u5c71\u6c34"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
T\u00f8rhave i Zuiho-in (Daitoku-ji, Kyoto)<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

T\u00f8rlandskabshaven – kare-san-sui: En ny havetype vinder indpas<\/h3>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af Kamakura perioden og i s\u00e6rdeleshed i Muromachi perioden begyndte haverne at skifte karakter. De store damhaver blev udbygget, men blev nu i h\u00f8jere grad haver, man gik rundt i. Den t\u00f8rre landskabshave, kare-san-sui<\/em>, kunne i disse haver indg\u00e5 som et element. Samtidig skete der et skift i brugen af sten, der i stigende grad blev brugt til at beskrive scener eller allegorier fra det buddhistiske univers. Tendensen kan afl\u00e6ses i havemanualen Sakuteiki<\/em>, der p\u00e5peger, at man kan skabe en have uden brug af dam eller vandl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5r du bygger en kare-san-sui have, skal du f\u00f8rst udforme omr\u00e5det, s\u00e5 det ligner fundamentet til et bjerg eller en gr\u00f8n bakkeskr\u00e5ning, arranger herefter stenene, s\u00e5 de passer ind i dit overordnede design.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Tenryu-ji<\/h4>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n


Haven i Tenryu-ji<\/em> i det sydvestlige Kyoto er en af de f\u00f8rste haver, der markerer skiftet fra den tidligere naturalistiske landskabsgengivelse til mere kunstneriske og symbolske gengivelser af landskabsscener. Shogun Ashikaga Takauji<\/em> konverterede stedet i 1339 til et Rinzai<\/em> Zen tempel som en bodshandling for at have drevet kejser Godaigo i eksil. Under templets f\u00f8rste abbed, Muso Soseki <\/em>(1275-1351), der havde tilskyndet til bodshandlingen, blev templet en af de fem Rinzai hovedtempler i Kyoto.<\/p>\n\n\n\n

Det menes, at Muso har designet haven, som oprindelig var bygget i shinden<\/em> stil. Muso indsatte elementer fra den t\u00f8rre landskabshave. De vertikale sten i bagerst af dammen matcher ikke blot buddhistisk l\u00e6rdom, men ogs\u00e5 kinesisk mytologi. Drage-port-vandfaldet, Ryumon no taki<\/em>, med den symbolske karpesten, der dog i nyere tid har st\u00e5et hen som et t\u00f8rvandfald, refererer til et kraftfuldt treetagers vandfald ved Kinas gule flod. If\u00f8lge den kinesiske legende forvandles en karpe til en drage, hvis den har styrke og udholdenhed nok til at sv\u00f8mme op ad dette vandfald. I Kina var legenden dog mest en allegori for at have best\u00e5et den strenge eksamen til den statslige administration, mens den i Japan derimod er en allegori p\u00e5 zen studier og om oplysthed gennem selvtr\u00e6ning og meditation.<\/p>\n\n\n\n

Saiho-ji<\/h4>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n


<\/strong>Et andet eksempel er Saiho-ji.<\/em> Templet ligger i vestkyoto og er mest kendt som Kokedera<\/em>, Mostemplet, pga. det imponerende mosbundd\u00e6kke. Da Muso istandsatte templet i 1339 overgik templet til Rinzai sekten, hvor det f\u00f8r havde v\u00e6ret tilegnet Jodo Buddhismen.<\/p>\n\n\n\n

Damhaven menes at g\u00e5 tilbage til Asuka perioden<\/em> (552-770). Stedet skulle have tilh\u00f8rt prins Shotoku<\/em> (572-621). Han havde antaget den buddhistiske tro og beskyttede den, og ved hans d\u00f8d var der 48 templer og over 1300 munke og nonner. I den efterf\u00f8lgende Nara periode<\/em> blev der grundlagt et Amida tempel, hvor s\u00f8en og haven menes at have repr\u00e6senteret Det rene Land, paradishaverne. Da Muso overtog templet, menes han at have st\u00e5et for \u00e6ndringen af designet p\u00e5 haven og opf\u00f8rte en del nye bygninger, bl.a. en to etages pavillon, der menes at have inspireret til S\u00f8lvtemplet, Ginkaku-ji.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I dag fremst\u00e5r haven, som en vandringshave og best\u00e5r af to dele. Dammen med \u00f8er og de omkransende tr\u00e6destier, den \u00f8vre sektion kendt for dens to klippeformationer, h\u00f8rer til nogle af det tidligste kare-san-sui og skulle v\u00e6re designet af Muso selv. Den ene ende af klippeformationerne indeholder en skildpadde\u00f8 – kame shima<\/em> \u2013 den anden et t\u00f8rt vandfald – kare taki<\/em>. Dammen, Kogane-ike <\/em>eller Ogonchi, <\/em>skulle efter Muso\u2019s foranledning v\u00e6re formet som kinji<\/em> karakteren for hjerte (shin<\/em>). <\/em>Gennem tiderne har haven \u00e6ndret sig og mosd\u00e6kket, med mere end 120 forskellige arter, er kommet til senere. Selvom tr\u00e6erne, der dominerer omr\u00e5det i dag, ikke er samtidige, har der h\u00f8jst sandsynligt oprindelig v\u00e6ret tr\u00e6er, og i Sakuteiki<\/em> fremg\u00e5r tr\u00e6ernes betydning for haven da ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5r Buddha pr\u00e6dikede, stod han under et tr\u00e6. N\u00e5r shinto guderne kom ned fra himlen tog de bolig i tr\u00e6er. S\u00e5 er det ikke altafg\u00f8rende, at menneskets boliger skal v\u00e6re omgivet af tr\u00e6er.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u00c6ndret byggestil – nye muligheder: Shoin-zukuri<\/em><\/h3>\n\n\n\n

De magtfulde samuraier havde i deres residenser (buke-yashiki<\/em>) adopteret aristokratiets shinden stil med det tilh\u00f8rende havekompleks, men i l\u00f8bet af Muromachi perioden \u00e6ndrede shinden-stilen sig langsomt. En afg\u00f8rende udvikling gik mod en rumlig opdeling i forhold til husets funktioner. Der blev en st\u00f8rre opdeling mellem de offentlige og private rum i hovedbygningen, noget der blev afspejlet i brugen af de s\u00e6rlige glidende sk\u00e6rme. Et tidligt element i den nye shoin<\/em> stil er en ny bygning, kaisho, <\/em>som er et rum til audiens, og hvor husets g\u00e6ster kan underholdes. Rummet genfindes i zen templerne, som abbedens kvart\u00e9r – hojo\u2019en.<\/em> Shoin<\/em> er egentlig betegnelsen p\u00e5 en bygningsl\u00e6nge med en niche, der er trukket ud under det dybe udh\u00e6ng for at kunne give lys til at l\u00e6se og skrive. I klostrene har abbeden som regel et rum, der kaldes shoin<\/em>, til brug for konversation og til at kunne l\u00e6se og skrive.<\/p>\n\n\n\n

Det var ogs\u00e5 i denne periode at str\u00e5m\u00e5tterne (tatami<\/em>) blev almindeligt udbredte og d\u00e6kkede hele gulvfladen. Sammen med de nye transparente papirskyded\u00f8re (shoji<\/em>) gav det en st\u00f8rre fleksibilitet i den m\u00e5de, man kunne opdele i ude og inde.<\/p>\n\n\n\n

Karakteristiske kendetegn for shoin stilen er, at det mest formelle rum har en dekorativ alkove (tokonoma<\/em>), der er forskudte hylder (chigaidana<\/em>), det indbyggede arbejdsbord eller disk (tsukeshoin<\/em>) samt de dekorative skyded\u00f8re (ch\u00f5daifamae<\/em>)<\/p>\n\n\n\n

\u00c6ndret havedesign<\/h4>\n\n\n\n

\u00c6ndringen i arkitekturen fik ogs\u00e5 betydning for havedesignet. En af \u00e6ndringerne var en ny form for indgang. Tidligere havde templerne en overd\u00e6kket indgang indbygget i muren syd for hovedhallen (hondo<\/em>), hvor h\u00f8jt rangerede personer kunne g\u00f8re deres entre. En sti gik direkte fra porten til hovedhallen over en formel g\u00e5rdsplads. I shinden residensen var indgangen gennem mellemporten og hen over den sydlige g\u00e5rdsplads. I begge tilf\u00e6lde hindrede en have direkte syd for hovedbygningen indgangens betydning. Med shoin stilen kom man ind p\u00e5 omr\u00e5det fra syd gennem en port og via en ny formel indgangsveranda (kurumayose<\/em>) kom man ind i selve bygningen, senere kom en indgangsvestibule (genkan<\/em>) til.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Samurai bolig<\/strong> (buke-yashiki). Her fra ‘Japanse Garden design’ af Marc P. Keane, (1997) s.55. Se ogs\u00e5 ‘What is Japanere Architecture<\/em>‘ (1996).
1. skyded\u00f8re (shoji) 2. Haven 3. Ydre muren 4. Adgangsplads 5. Hovedporten 6. Transport tilgang (kurruma yose) 7. Service port 8. B\u00f8lget gavl (kara hafu) 9. Hovedhallen 10. Tatami<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Specielt efter Onin krigen, hvor bl.a. halvdelen af Kyoto blev br\u00e6ndt ned, fik t\u00f8rlandskabshaverne fornyet drivkraft. Genopbygningen af bl.a. tempelhaverne kunne g\u00f8res med mindre plads, tid og penge. Vand var i nogle omr\u00e5der blevet en mangelvare, og de t\u00f8rre haver blev popul\u00e6re is\u00e6r ved de templer, som ikke havde let adgang til vand. En senere reform af tempelreglerne i 1600-tallet bet\u00f8d, at den sydlige have, som vendte mod det centrale meditationsrum i abbedens residens, ikke l\u00e6ngere blev brugt til religi\u00f8se form\u00e5l. Gruset, som disse omr\u00e5der havde v\u00e6ret belagt med, kunne derfor bruges til opbygning af flade t\u00f8rhaver. Karakteristisk for kare-san-sui<\/em> haverne var netop det revne grus, der symboliserede havet eller oceanet.<\/p>\n\n\n\n

Beskuelseshaven<\/h4>\n\n\n\n

Det indskr\u00e6nkede udend\u00f8rsareal, ofte et mindre rektangul\u00e6rt omr\u00e5de omgivet af mure, h\u00e6kke eller \u00f8vrige bygninger, kombineret med n\u00e6rhed til hovedhallen, opfordrede i designet af haven til at v\u00e6re en beskuelseshave. Haven var ikke l\u00e6ngere noget man entrerede fysisk, men kun mentalt. Man arbejdede derfor med teknikker, der kunne f\u00e5 et afgr\u00e6nset omr\u00e5de, til at synes uendeligt, og hvor den zenbuddhistisk tankegang kunne bearbejdes.<\/p>\n\n\n\n

Den t\u00f8rre landskabshave fremst\u00e5r i sin enkleste form, blot som et rektangul\u00e6rt areal med revet grus omsluttet af en mur,<\/em> hverken mere eller mindre. En udforskning af det tomme rum. I gruset kan der v\u00e6re sat en sten eller tre – og vi har anden have. Rundt om stenene kan v\u00e6re plantet mos, og stenene kan v\u00e6re sat i grupper. En mere varieret stenhave fremst\u00e5r. Stengrupperne kan placeres som \u00f8er i et hav, hvor en enkelt bregne eller en lille busk kigger frem tilf\u00f8jer vegetation i billeduniverset. Atter en stenhave med nye elementer fremst\u00e5r. Et tr\u00e6 kan plantes\u2026 Nuancerne er sm\u00e5 og variationerne er utallige, men f\u00e6lles for alle disse haver er udtrykket af enkelthed, renhed og beherskethed. At man med s\u00e5 f\u00e5 ingredienser (sten, grus og mos) kan skabe s\u00e5 stor en sk\u00f8nhed, ser let ud. Har man arbejdet med japanske haver, ved man, at det nemme lige pr\u00e6cis er det, der er s\u00e5 sv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n

Renheden, enkelheden, tavsheden, den beskedne, men kraftfulde fremtoning var temaer, der faldt i god samklang med datidens udbredelse af zenbuddhismen. Den japanske havehistorie gennemgik da ogs\u00e5 sit helt store udviklingsspring i zentemplernes baghaver, hvor flere zenpr\u00e6ster blev store havedesignere.<\/p>\n\n\n\n

Havedesignerne <\/h3>\n\n\n\n

I Kamakura perioden blev haven udlagt af en speciel pr\u00e6st, ish-itate-so,<\/em> hvilket betyder stenops\u00e6tningspr\u00e6st. Pr\u00e6sterne kom oprindelig fra Ninna-ji, et tempel der tilh\u00f8rte Shingonsekten, og efterh\u00e5nden arbejdede de som omrejsende havedesignere. Senere blev betegnelsen mest brugt om pr\u00e6ster fra zen templerne.<\/p>\n\n\n\n

I Muromachi perioden udviklede der sig en gruppe halvprofessionelle havedesignere, der blev betegnet senzui-kawara-mono<\/em>. Kawara-mono <\/em>var det neds\u00e6ttende ord for arbejdere af den laveste klasse. Der levede ved flodlejerne (kawara<\/em>), hvilket bet\u00f8d, at de var uden for statens regulativer. Fra Heian tiden var de henvist til arbejdet som b\u00f8dler og gravere, men ogs\u00e5 til at varetage tungere konstruktionsarbejde. I starten blev de brugt fordi de var billig arbejdskraft, men med tiden udviklede de s\u00e6rlige evner, ikke blot til at indsamle de s\u00e6rlige sten, der skulle indg\u00e5 i haverne, men ogs\u00e5 af tr\u00e6er til nye haver. Deres s\u00e6rlige kunnen bet\u00f8d, at de bedste efterh\u00e5nden fik status som professionelle have designere, bl.a. vides det med sikkerhed, at to af s\u00e5danne havedesignere var med til at bygge den ber\u00f8mte have i Ryoan-ji.<\/p>\n\n\n\n

De kinesiske landskabsmalerier<\/h4>\n\n\n\n

Interessen for kunst var stor i denne periode. Den st\u00f8rste indflydelse kom fra de kinesiske tuschmalerier fra Sung dynastiet<\/em> (1127-1215), bl.a. havde kinesiske zenpr\u00e6ster fra midten af det 13. \u00e5rh. havde bosat sig i Kamakura\u2019s templer. Malerierne var ofte landskabsmalerier (san-sui-ga<\/em>), der havde motiver som den ensomme eneboer midt i den um\u00e5delige natur, billedmotiver som appellerede til de japanske pr\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5let for zen maleren var altid at fors\u00f8ge at fange essensen af subjektet snarere end at gengive det naturtro eller fotografisk. Suibokuga<\/em> betyder \u201dvand og tusch billeder\u201d og henviser til hovedparten af de billeder, som blev lavet af zenmalerne gennem Muromachi perioden. Har man stiftet bekendtskab med Japans v\u00e5de og t\u00e5gede bjergeomr\u00e5der, forst\u00e5r man, hvorfor det sort-hvide tuschbillede, bedre end farver, kan indfange atmosf\u00e6ren og dybden i motivet.<\/p>\n\n\n\n

Der udviklede sig ligeledes et abstrakt landskabsmaleri kendt som haboko<\/em>, \u201dden henkastede tusch\u201d. Billedet er her uden struktur, kunstneren har fanget afstande og tyngde i landskabet med nogle f\u00e5 grove b\u00f8rstestr\u00f8g. Det er her den ikke-malede flade, der skaber den t\u00e5gede atmosf\u00e6re, og hvor sceneriets elementer er fremkaldt af de f\u00e5 tuschstr\u00f8g. Det er bl.a. i disse billeder at vi konfronteres med betydningen af begreberne om tomhed (ku)<\/em> og det japanske rumbegreb (ma<\/em>).<\/p>\n\n\n\n

De japanske pr\u00e6ster begyndte selv at praktisere den samme maleteknik og gennem Muromachi perioden var flere zentempler bl.a. i Kyoto sponsorer for s\u00e5danne kunstnere. Malerierne var langt fra japanske landskaber. Det var ber\u00f8mte kinesiske landskaber fra Sung malerierne eller beskrivelserne fra poesien, som blev gen malet af japanske kunstnere, som aldrig selv havde forladt deres omegn. Malerierne var mere metaforer for religi\u00f8se billeder eller drivkraft for personlige udtryk. Maleriet oplevede sit h\u00f8jdepunkt med Sesshu Toyo<\/em> (1420-1506), der efter sin studietid i Kina, bragte tuschmaleriets tradition, haboku<\/em>, til den h\u00f8jeste fuldendthed.<\/p>\n\n\n\n

Sesshu menes ogs\u00e5 at have skabt 4 haver. Dels i templerne Iko-ji<\/em> og Mampuku-ji<\/em> i den lille by Masada p\u00e5 Honshus nordkyst. Haven Kisekibo<\/em> ligger i en bjerglandsby p\u00e5 Kyushu og den sidste have tilh\u00f8rer templet Joei-ji<\/em> n\u00e6r Yamaguchi i det sydlige Honshu.<\/p>\n\n\n\n

Haven som et maleri<\/h4>\n\n\n\n

Ligesom tuschmalerierne skal haverne ses fra et enkelt fast perspektiv s\u00e6dvanligvis fra abbedens hojo. P\u00e5 japansk zakanshiki teien<\/a><\/em>: haver der skal betragtes fra et fast punkt. Tuschmaleriets teknikker indgik i haverne p\u00e5 adskillige m\u00e5der. Havedesignerne lod det hvide l\u00e6rred udg\u00f8re af det lyse grus, og som ved tuschmaleriets ikke malede dis, er det nu havens grus, som udg\u00f8r det tomme rum. Designets brug af sten imiterer ogs\u00e5 tuschmaleriet. Ved at s\u00e6tte stenene i det lyse grus skabes den samme stemning, som ved det ikke malede papir, selv teknikken med \u201dden henkastede tusch\u201d skabes p\u00e5 den m\u00e5de stenen udv\u00e6lges og placeres. M\u00e5den stenen s\u00e6ttes p\u00e5 i forhold til hinanden skaber dybden og ved at bruge de m\u00f8rke sten, det lyse grus og enkelte dybgr\u00f8nne planter reduceres hele sceneriet til det sort hvide tuschmaleri.<\/p>\n\n\n\n

Kendetegn for den t\u00f8rre landskabshave.<\/h3>\n\n\n\n

Den t\u00f8rre landskabshave defineres alts\u00e5 prim\u00e6rt ved sin havekomposition. Det er en have, der fremst\u00e5r som et abstrakt billede af et bjerg- og vandlandskab, men uden brug af vand overhovedet. Haven er t\u00f8r. Vandet er symboliseret i form af det revnen grus og i nogle tilf\u00e6lde af sm\u00e5 flade sten, der kan udg\u00f8re en flod eller et vandl\u00f8b. Havetypen indbefatter ogs\u00e5 stenhaver med gr\u00f8n bund, hvor det flade areal med mos, repr\u00e6senterede det v\u00e5de vand. S\u00e5 kare-san-sui<\/em> haven er alts\u00e5 den t\u00f8rre landskabshave med en bund af revet grus eller af frodigt mos.<\/p>\n\n\n\n

Denne kategorisering er selvf\u00f8lgelig alt for bred til at karakterisere alle de forskellige t\u00f8rre landskabshaver, vi finder i Japan.<\/em> F\u00f8lgende underkategorier angiver de mange variationer:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Flad t\u00f8r stenhave (hira-niwa-shiki karesansui<\/em>). Haven er skabt p\u00e5 flad grund, fx. Ryoan-ji<\/em> (1499)<\/li>\n\n\n\n
  2. Flad t\u00f8r stenhave med sm\u00e5 bakker (jun hira-niwa-shiki karesansui<\/em>). Haven indeholder et omr\u00e5de med mindre bakker, hvor man ofte finder et t\u00f8rt vandfald kare taki<\/em> eller andre elementer.<\/li>\n\n\n\n
  3. T\u00f8r dam-stenhave (kareike-shiki karesansui<\/em>). Haven indeholder en symbolsk dam i midten.<\/li>\n\n\n\n
  4. T\u00f8r flod-stenhave (kerenagare-shiki karesansui<\/em>). Haven indeholder landomr\u00e5der, der naturligt bugter sig passende for en flod. Daisen-in<\/em> (1513) er et klassisk eksempel.<\/li>\n\n\n\n
  5. Bjerg t\u00f8r-stenhave (tsukiyama-shiki karesansui<\/em>).<\/em> Haven indeholder et bjergomr\u00e5de oftest bygget op p\u00e5 den flade grund. Der er kun f\u00e5 eksempler p\u00e5 denne type i Japan.<\/li>\n\n\n\n
  6. Den specielle t\u00f8r-stenhave (tokushu-shiki karesansui<\/em>). En kategori for det, der ikke indg\u00e5r i de \u00f8vrige kategorier.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    Dagligliv i Zen templet<\/h3>\n\n\n\n

    Haven var ikke t\u00e6nkt som fokus for den meditative praksis. Grusets var for lyst, og fladen af hvidt grus ville give for meget genskin til at det var komfortabelt i l\u00f8bet af dagen. Renligholdelse af haven har til geng\u00e6ld v\u00e6ret en vigtig del af livet templet. Den daglige livsrytme i et zentempel, er, udover meditation, k\u00e6det sammen med en af zen livets grundprincipper, nemlig renlighed. Der blev brugt megen tid og energi p\u00e5 at reng\u00f8re arealerne i og omkring templet. Det g\u00e6lder gulve og tatamim\u00e5tter, men ogs\u00e5 udenoms arealerne, og haven skal renses for nedfaldne blade el. spirende fr\u00f8. De karakteristiske b\u00f8lger og m\u00f8nstre i kare-san-sui havens grus skal j\u00e6vnligt reetableres. Selvom processerne er langsomme og simple, kr\u00e6ver de stadig en vis form for koncentration, s\u00e5 det udf\u00f8rte arbejde udf\u00f8res korrekt, fredfyldt og meditativ.<\/p>\n\n\n\n

    Reng\u00f8ringen har ogs\u00e5 en praktisk funktion. For fysisk at kunne gennemf\u00f8re de perioder, hvor der mediteres i lotusstilling over flere dage, er reng\u00f8ringsaktiviteterne med til at stimulere blodcirkulationen. Af samme grund benyttes der ogs\u00e5 g\u00e5ende meditationer, hvor munkene vandrer rundt i hele tempelomr\u00e5det. Om vinteren er aktiviteterne ligeledes med til at give varme til kroppen. Vi l\u00f8fter her en flig af den japanske dobbelthed. Bagved de fleste ting, findes der ofte ogs\u00e5 nogle helt praktiske begrundelser.<\/p>\n\n\n\n

    Teceremonien, cha\u2013no-yu<\/em>, der n\u00e5ede den fornemmeste forfinelse med Sen no Rikyu<\/em> (1521-1591), gjorde ogs\u00e5 sit indtog i zen templerne, hvor den skulle \u00f8ge den indbyrdes fortrolighed mellem dem, der tog del i ceremonien, samt sk\u00e6rpe koncentrationsevnen under meditationen.<\/p>\n\n\n\n

    Den mentale have<\/h4>\n\n\n\n

    Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at tr\u00e6de ind i en t\u00f8r landskabshave for f\u00f8rste gang. Haven er p\u00e5 en gang fjern og intim, og den ben\u00e6vnes ogs\u00e5 \u201cden mentale have\u201d. Jo l\u00e6ngere tid man opholder sig i en s\u00e5dan have, vil man opdage havens mange detaljer, men ogs\u00e5 hvordan tankerne og f\u00f8lelserne falder til ro. Sindet bliver t\u00f8mt. Gruset i haverne er meget udtryksfuldt, det har den tidl\u00f8se kvalitet som sten, men er alligevel flydende og forandrer sig. Lyset, der falder p\u00e5 de revne b\u00f8lger, kaster skygger, som hele tiden \u00e6ndrer sig med solens bev\u00e6gelse hen over himlen. Med et zenbuddhistisk udtryk finder man i disse haver bekr\u00e6ftelsen p\u00e5, at selv i det lille sandkorn, gemmer hele universet i sig<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

    Eksempler p\u00e5 kare-san-sui<\/em> haver<\/h3>\n\n\n\n

    Kamakuraperiodens tidstypiske haver:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      \n
    • Tenryu-ji. (1339) Kendt for Ryu-mon-no-taki – <\/em>“drageportvandfaldet.”<\/li>\n\n\n\n
    • Saiho-ji (1339) ogs\u00e5 kaldt Kokedera – Mostemplet<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

      Muromachiperiodens tidstypiske haver:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      Periodens haver er kendt for kun sparsomt at bruge planter<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

        \n
      • Daisen-in (1509), ligger Daitoku-ji<\/li>\n\n\n\n
      • Ryugen-tei (1517) (moshave) haven ligger i Ryugen-in, Daitoku-ji (Niwa 1\/2004)<\/li>\n\n\n\n
      • Ryoan-ji (1499)<\/li>\n\n\n\n
      • Daitoku-ji Honbo<\/li>\n\n\n\n
      • Kohrin-in (1533) Daitoku-ji (Niwa 2\/2004)<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

        Momoyamaperiodens <\/strong>(1555-1623) tidstypiske haver: <\/strong><\/p>\n\n\n\n

          \n
        • Katsura Palads<\/li>\n\n\n\n
        • Teskolehaverne i Kyoto.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

          Edo perioden<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n

          Haverne har ofte en kontrast mellem revet grus med en sektion med mos og store planter langs en mur. <\/em><\/p>\n\n\n\n

            \n
          • Hojo (Houjou) (Kobori Enshu (1579-1647)<\/li>\n\n\n\n
          • Konchi-in (1632) i Nanzen-ji<\/li>\n\n\n\n
          • Shinju’an (1491 justeret omkr. 1638, hvor moset er rykket ind i haverne)<\/li>\n\n\n\n
          • Oubai-in i Daitokuji<\/li>\n\n\n\n
          • (Tsuki no Katsura no tei (m\u00e5nehave) (1712), Katsura residence, Hofu)<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

            Nutidens tidstypiske t\u00f8r landskabshaver:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

              \n
            • \u00d8st haven i Tofuku-ji (1939) Havemester Mirei Shigemori.<\/li>\n\n\n\n
            • Adachi Museum of Art (1970) Kinsaku Nakane<\/li>\n\n\n\n
            • Ryugen-in (1980)<\/li>\n\n\n\n
            • Zuiho-in, Daitoku-ji Havemester Mirei Shigemori<\/li>\n\n\n\n
            • Meigetsu-in (1986) Havemester Saburo Sone, daglig kurator af Tenryu-ji.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

              Eksempler<\/h3>\n\n\n\n

              Eksempel 1: Royan-ji<\/h4>\n\n\n\n

              Den formentlig f\u00f8rste og i hvert fald mest kendte kare-san-sui<\/em> have er Royan-ji fra 1499. Templet tilh\u00f8rer Rinzai<\/em> skolen og kaldes ogs\u00e5 for \u201dDrage fredstemplet\u201d. Havens abstrakte komposition er lagt udenfor hojo hallen<\/em>. Den 12 meter brede og 24 meter lange have er smukt afsk\u00e6rmet ved hj\u00e6lp af en mur. Muren er lerklinet, og olien, som leret er kogt i, er med \u00e5rene er tr\u00e6ngt ud p\u00e5 overfladen. Haven best\u00e5r af 15 sten i fem grupper, der rejser sig op af det revne grus. Som helhed flyder de fra h\u00f8jre mod venstre (fremg\u00e5r af m\u00f8nstret i gruset). Hver gruppe er perfekt afbalanceret og st\u00e5r n\u00e6rmest p\u00e5 en mindre \u00f8 af mos. Bortset fra moset er der ingen planter. Uanset hvorfra haven betragtes, kan man kun se 14 af de 15 sten p\u00e5 samme tid. Det er uvist, hvad sceneriet skal billedligg\u00f8re, g\u00e6ttene er mange: fra \u201dunge tigre passerer en flod\u201d over \u201d\u00f8er i havet\u201d til \u201dbjergtoppe, der rager over skyerne\u201d. Det revne grus associeres oftest med havet, hvorfor det er n\u00e6rliggende at opfatte de enkelte stengrupper som \u00f8er. Andre diskuterer, hvordan det l\u00e5nte landskab (shakkei<\/em>) skal inddrages. Skal fokus v\u00e6re p\u00e5 de omkring liggende bjerge, eller p\u00e5 kirseb\u00e6rtr\u00e6erne, der er plantet udenom muren. Dybest set er det ikke vigtigt. Sandheden ligger i den enkelte beskuers sind.<\/p>\n\n\n\n

              Haven er utrolig enkel og rendyrket i sit udtryk, og den kan siges at v\u00e6re en arketype p\u00e5 en kare-san-sui<\/em> have. Haven opleves at repr\u00e6senterer det stadie som i zen-buddhismen kaldes satori<\/em> eller oplysthed, i hvert fald forlader man som g\u00e6st stedet med \u00e6refrygt.<\/p>\n\n\n\n

               Foranderlighed<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

              N\u00e5r vi ser p\u00e5 haverne i dag, er vi tilb\u00f8jelige at opfatte deres udtryk som et status quo: S\u00e5dan har de altid set ud, og s\u00e5dan vil de fortsat blive ved med at se ud. Det er selvf\u00f8lgelig en sandhed med modifikationer. Naturen g\u00e5r sin gang og intet holder evigt trods den omhyggelige pleje og omsorg. Japanerne selv g\u00f8r i deres brochure heller ikke et stort nummer ud af denne foranderlighed. Gennem tiden har eksempelvis brande betydet at templer og boliger har m\u00e5ttet genopbygges, i dag er det snarere vegetationen\u2013 is\u00e6r de gamle tr\u00e6er \u2013 der kan bukke under for bl.a. alder. <\/em><\/p>\n\n\n\n

              I tilf\u00e6ldet Ryoan-ji har den v\u00e6ret omlagt flere gange. En brand i 1797 \u00f8delagde alle bygningerne, og de 15 sten er f\u00f8rst kommet til i forbindelse med genopbygningen af templet. Den f\u00f8rste kendte beskrivelse af haven er fra omkr. 1660, hvor der n\u00e6vnes 9 sten. \u00c6ldre tegninger og haveplaner viser endvidere, at der har v\u00e6ret en overd\u00e6kket korridor, der gik tv\u00e6rs over haven og delte den i to. Tempelbygningen foran haven skal have v\u00e6ret ombygget og udvidet b\u00e5de f\u00f8r og efter branden. I 1680\u2019erne angives bygningen til at v\u00e6re ca. 15 m og efter branden er den blevet genopf\u00f8rt i en bredde af ca. 22 m. I den mellemliggende tid har den i en periode formodentlig v\u00e6ret ca. 23\u00bd m. <\/em><\/p>\n\n\n\n

              Eksempel 2: Daisen-in. Subtempel til Daitoku-ji<\/h4>\n\n\n\n

              Templet kaldes ogs\u00e5 \u201dDen store eneboers tempel\u201d. Have er anlagt i 1513. Haven er ca. 70 m\u00b2 omkranset prim\u00e6rt af hvide mure. Haven best\u00e5r af fire sm\u00e5 haver, der fysisk er bundet sammen af verandaen rundt om templet og psykisk af deres symbolske indhold. Hovedallegorien i haven er billedet: \u201cdybe bjerge og mystiske dale\u201d. Et t\u00f8rt vandfald – indrammet af mindre busker og sm\u00e5 tr\u00e6er – symboliserer livets begyndelse. De to omgivende klipper repr\u00e6senterer henholdsvis n\u00e5dens gud, Kanon<\/em>, og en buddhistisk ildgud, Fudo-myoo<\/em>, der straffer alt ondt. Den flade sten er den mediterende pr\u00e6sts s\u00e6de. Den t\u00f8rre flod flyder ud i en bredere flod, der repr\u00e6senterer livets modgang og pr\u00f8velser. Floden passerer henholdsvis en skildpadde\u00f8, der symboliserer et langt liv, samt en trane\u00f8, der symboliserer lykke.<\/p>\n\n\n\n

              Den t\u00f8rre flod passerer en korridor (rekonstrueret i 1961), der adskiller den f\u00f8rste have fra den n\u00e6ste. Her er sat en sten med form som en kinesisk junker, der n\u00e6rmest b\u00f8lger op og ned i det revne grus. Floden flyder videre syd om hojo-hallen til en bred flade med n\u00f8gent revent grus, som repr\u00e6senterer de buddhistiske billeder p\u00e5 det um\u00e5delige ocean og den evige fred. Fladen brydes kun af to mindre gruskegler. Oprindelig grus, der blev tilovers, som efterh\u00e5ndener blev permanent. Den anden flodarm runder nordbygningen og passerer nogle klipper, der skal forestille store klippeskr\u00e6nter.<\/p>\n\n\n\n

              Eksempel 3: Nanzen-ji \u2013 Hojo<\/h4>\n\n\n\n

              Nanzen-ji tempelomr\u00e5det ligger for foden af Kyoto\u2019s \u00f8stlige bjerge. Det er et stort tempelomr\u00e5de med store grunde og talrige subtempler. De fleste af tempelbygningerne br\u00e6ndte ned i forbindelse med Oninkrigen og en st\u00f8rre genopbygning blev sat i gang i 1611. Templet var oprindelig en fratr\u00e6delsesvilla for kejser Kameyama<\/em> (1249-1395) efter hans abdiceren i 1274. Recidensen blev i 1290 konverteret til et tempel p\u00e5 foranledning af kejseren. Det fungerer i dag som hovedkvarter for Rinzai skolen.<\/p>\n\n\n\n

              Hovedhaven er en kare-san-sui have og er anlagt foran hojo hallen (Dai-hojo), som blev sk\u00e6nket af kejser Go-Y\u00f5zei<\/em> (1572-1617) og flyttet fra det kejserlige palads i 1611. Fra hojo\u2019ens veranda betragter man haven, som er bygget op langs en lys mur og anlagt p\u00e5 et rektangul\u00e6rt areal, hvor 2\/3 er d\u00e6kket med lyst grus. Haven er anlagt p\u00e5 en smal stribe af mos, hvor der sat nogle st\u00f8rre klipper omgivet af bl.a. formede azalier, ahorn og et fyrretr\u00e6. Efter stenenes form bliver haven kaldt \u201cung tiger krydser vandet\u201d (toranoko-warashi<\/em>).<\/p>\n\n\n\n

              Haven er tilskrevet Kobori Enshu<\/em> (1579-1647). Enshu var temester, men er mest kendt for sit havedesign. Mange haver tilskrives ham, selvom det til tider kan v\u00e6re noget uklart, hvem der faktisk har designet haverne.<\/p>\n\n\n\n

              Forskellige udtryk<\/strong>
              De tre haver er p\u00e5 mange m\u00e5der vidt forskellige i deres udtryksformer og brug af symbolik. Men som alle kare-san-sui<\/em> haver er udtrykket det abstrakte landskab. Hvor Daisen-in<\/em> er meget konkret i sin symbolik og den historie, der fort\u00e6lles, er Royan-ji<\/em> den helt abstrakte have. Begge haver bruger sten som \u00f8er og vandfald, revent grus, der symboliserer havet med str\u00f8mhvirvler. Stenene er her placeret p\u00e5 mos, men de kan ogs\u00e5 skyde direkte op af gruset. Haven kan v\u00e6re opbygget med gruset som forgrund, mellemgrunden kan best\u00e5 af et mosareal, m\u00e5ske kuperet med enkelte store sten og stramt formede azalier (i Danmark vil vi nok v\u00e6lge buskbom) med et enkelt stramt klippet tr\u00e6. Baggrunden best\u00e5r oftest af en mur eller et hegn, men kan ogs\u00e5 v\u00e6re en hel v\u00e6g af tr\u00e6er eller buske. Variationerne er mange.<\/p>\n\n\n\n

              Eksempel 4: Daitoku-ji<\/h4>\n\n\n\n

              Daitoku-ji tempelomr\u00e5det, som er et omfattende tempelkompleks, hvor 20 subtempler stadig er intakte, men hvor kun de 8 er \u00e5bne for bes\u00f8gende. I sin storhedstid var her mere end 30 subtempler. Daitoko-ji blev grundlagt af zenmesteren Daito Kohushi<\/em> i 1319 i Murasakino, der dengang l\u00e5 et stykke uden for den nordlige del af Kyoto. I dagens Kyoto er tempelomr\u00e5det fuldst\u00e6ndig omgivet af bym\u00e6ssig bebyggelse.<\/p>\n\n\n\n

              Daitoku-ji tilh\u00f8rer Rinzai-skolen, og gennem historien har Daitoku-ji haft en central position i det japanske kulturelle liv. Under Kamakura perioden vandt Rinzai zen-skolen dyb genklang hos shogunatet og krigerklassen. Mange prominente personer i den japanske kulturhistorie har studeret zen ved Daitoku-ji bl.a. Sen no Rikyo, og udviklingen af te-\u00e6stetikken er da ogs\u00e5 t\u00e6t forbundet med templet.<\/p>\n\n\n\n

              Subtemplerne<\/strong><\/p>\n\n\n\n

              Templet br\u00e6ndte to gange ned til grunden dels i 1453 og senere i 1468 i forbindelse med Onin – krigen. Templet blev genopbygget af pr\u00e6sten Ikkyu<\/em> og stod f\u00e6rdig i 1474 endnu st\u00f8rre end tidligere. Udover hovedbygningen og hojo\u2019en blev der bygget et subtempel for hver af zen mestrene i Dharma linien, dvs. den k\u00e6de af mester-discipel-relationer helt tilbage til den historiske Buddha.<\/p>\n\n\n\n

              Gennem det 16. \u00e5rh. blev der tilf\u00f8jet 18-19 subtempler til de eksisterende 6 subtempler. Templerne var typisk familietempler, f.eks. sponsorerede den m\u00e6gtige Hideyoshi (1536-98) et subtempel for sin forg\u00e6nger daimyonen Nobunaga (Soken-in<\/em>) og et for sin mor (Tenzui-ji<\/em>), hvilket fort\u00e6ller, hvor t\u00e6t Daitoko-ji var viklet ind i datidens politiske liv.<\/p>\n\n\n\n

              I begyndelse af det 17. \u00e5rh. blev der tilf\u00f8jet yderligere 8-9 subtempler, bl.a. temestre som Kobori Enshu<\/em> og Hosokawa Sansai<\/em> opf\u00f8rte deres aftr\u00e6delsesboliger her, boliger, som efter deres d\u00f8d blev konverteret til familietempler. Efter 1630 blev der dog ikke tilf\u00f8jet nye subtempler.<\/p>\n\n\n\n

              \u00d8konomisk krise<\/strong>
              \u00c5rene efter Meiji restaureringen<\/em> (1868-1912) var \u00f8konomisk sv\u00e6re for Japan og hele st\u00f8ttesystemet til templer som Daitoku-ji oph\u00f8rte. Bygninger og landomr\u00e5der blev solgt fra, og uerstattelige v\u00e6rdigenstande og kunst blev overgivet til museer og private samlere. Det siges, at op mod 80 % af alle kunstgenstande forsvandt fra Daitoku-ji i disse \u00e5r. Daitoku-ji har dog stadig mange v\u00e6rdigenstande, og de fleste af de tilbagev\u00e6rende subtempler har sev\u00e6rdig arkitektur og smukke haver, der vidner om zen-buddhismen og kulturen om te-ceremonien i dens dannede periode fra ca. 1500 til 1650.<\/p>\n\n\n\n

              Ryogen-in<\/strong><\/p>\n\n\n\n

              Ryogen-in templet er et af de \u00e6ldste i Datoko-ji og grundlagt af Tokai Soboku<\/em> i 1502. Templet har 4 haver, hvor Ryogin-in<\/em> er den vigtigste, og af nogen tilskrives Tokai, mens andre mener, at templet og dermed haven f\u00f8rst blev fuldendt efter Tokei\u2019s d\u00f8d i 1517. Haven tilskrives derfor Soami<\/em> (1472-1525), der var tuschmaler, poet og havedesigner. Han menes bl.a. at st\u00e5 bag klippehaven ved Ginkaku-ji (S\u00f8lvtemplet). Hojo\u2019en, templets meditationshal, hvor abbeden tilbragte sit daglige liv, er den \u00e6ldste i Japan, og er repr\u00e6sentativ for den buddhistiske arkitektur i Muromachi perioden.<\/p>\n\n\n\n

              Evt. billede 1-2<\/p>\n\n\n\n

              Haverne i Ryogen-in <\/strong>(haveplan haves)<\/p>\n\n\n\n

              Ryogin-in indeholder fire hovedhaver:<\/p>\n\n\n\n

                \n
              1. Nordhaven – Ryogin-tei<\/em>. Den \u00e6ldste kare-san-sui<\/em> have i Daitoku-ji. 1517. Muromachi (1333-1568)<\/li>\n\n\n\n
              2. Sydhaven Isshidan<\/em>: T\u00f8r landskabshave med revet grus, skildpadde- og trane\u00f8. 1980. Showa (1926- 1989).<\/li>\n\n\n\n
              3. G\u00e5rdhaven Totekiko<\/em>. Formentlig den mindste have i Japan.1958. Showa.<\/li>\n\n\n\n
              4. G\u00e5rdhaven \u201cA un\u201d.<\/em><\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

                Ryogin-tei<\/strong> (nordhaven)<\/p>\n\n\n\n

                Den mest kendte af haverne er Ryogin-tei, \u201dDen syngende drages have\u201d, der ligger inden for murene p\u00e5 den nordlige side af hojo\u2019en<\/em>. Haven er i tempellitteratur tilskrevet Soami, da det menes at templet blev fuldendt efter Tokei\u2019s d\u00f8d i 1517, og at haven derfor blev anlagt p\u00e5 den tid. Soami var en meget popul\u00e6r gartner i Muromachi perioden. I alle tilf\u00e6lde er haven en af de \u00e6ldste kare-san-sui<\/em> (t\u00f8r-bjerg-vand) haver i Japan.<\/p>\n\n\n\n

                Haven pr\u00e6senterer os for universet med det gr\u00f8nne mos, som udtryk for det store ocean og nogle klippe\u00f8er, som udtryk for bjerge. Den centrale stenformation ligger n\u00e6r den bambusgule bagv\u00e6g, der skaber flot kontrast til den gr\u00f8nne mos. Stengruppen, der ogs\u00e5 kaldes sanzon-ishi-gumi<\/em>, et trekantarrangement, der repr\u00e6senterer den buddhistiske treenighed, domineres af en h\u00f8j smuk sten, der repr\u00e6senterer Shumisen<\/em>, som var centret i den buddhistiske kosmologi. Havens bund er d\u00e6kket af to slags mos. Et moslag der smyger sig om stenene og repr\u00e6senterer fastlandet og udenom dette et andet moslag, der repr\u00e6senterer oceanet. Det sidste mosd\u00e6kke menes oprindeligt at have best\u00e5et af grus, som vi kender det fra de fleste andre t\u00f8rre landskabshaver.<\/p>\n\n\n\n

                Evt. billede 3-6<\/p>\n\n\n\n

                Isshidan<\/strong> (sydhaven)<\/p>\n\n\n\n

                Da Tokai, grundl\u00e6ggeren af templet, opn\u00e5ede satori<\/em> (indsigt) – gav hans l\u00e6rer ham zenmesternavnet \u201cRyozen-isshi-no-ken\u201d efter hvilket den forreste have, Isshidan, syd for hojo\u2019en blev opkaldt efter. I 1980 r\u00e5dnede havens 700 \u00e5r gamle hovedtr\u00e6 op, og den nuv\u00e6rende pr\u00e6st Katsudo, fik haven rekonstrueret samme \u00e5r i horai-san<\/em> stil med tre stengrupper. P\u00e5 oversigtsbilledet ses en tre-stenskombination i det bagerste h\u00f8jre hj\u00f8rne, hvor den centrale sten repr\u00e6senterer Mt. Horai. Heroverfor er der en to-stens kombination, der repr\u00e6senterer trane\u00f8en, som symbol p\u00e5 lykke og den centrale mosd\u00e6kkede \u00f8 med to-stens kombinationen repr\u00e6senterer skildpadde\u00f8en, som st\u00e5r for et langt liv. I denne moderne udgave er formerne meget abstrakte. I mods\u00e6tning til f.eks. Meigetsu-in<\/em>, hvor ingen er tvivl om, at vi har med en skildpadde\u00f8 at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

                De velsignede \u00f8er<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                Mt. Horai<\/em> er en symbolsk version af den buddhistiske mytologi om \u201cde velsignede \u00f8er\u201d.  I de gamle kinesiske myter l\u00e5 der langt fra Kinas kyst 5 \u00f8er beboet af m\u00e6nd og kvinder, som var ud\u00f8delige og levede i perfekt harmoni. Legenden fort\u00e6ller, at de fl\u00f8j mellem \u00f8erne p\u00e5 ryggen af traner, og \u00f8erne selv l\u00e5 p\u00e5 ryggen af gigantiske havskildpadder. To af \u00f8erne forsvandt senere efter kamp med et havuhyre. Myten om \u201cde velsignede \u00f8er\u201d n\u00e5ede Japan f\u00f8r buddhismen, idet de allerede n\u00e6vnes i Nihon shoki,<\/em> de japanske kroniker fra ca. 720 e.kr. Her fort\u00e6lles det, at en af Urashimas<\/em> s\u00f8nner sammen med sin tilkomne kom til de velsignede \u00f8er i 478. Myten blev ogs\u00e5 en af de karakteristiske tr\u00e6k i den japanske have. Japanerne koncentrerede de 5 \u00f8er til en enkelt, Horai-san<\/em>, og i den japanske havearkitektur blev den symboliseret som Mt. Horai \u00f8en og senere som trane\u00f8en, tsurushima<\/em>, der repr\u00e6senterer lykke eller skildpadde\u00f8en, kameshima<\/em>, der repr\u00e6senterer et langt liv.<\/p>\n\n\n\n

                Billeder 7-12<\/p>\n\n\n\n

                Totekiko<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                Den lille g\u00e5rdhave (tsubo-niwa<\/em>) totekiko, siges at v\u00e6re den smalleste have i Japan. Haven er p\u00e5 kun 13 m\u00b2 og lavet i 1958 af kun sten og revet grus, men ogs\u00e5 her finder vi det enkle og raffinerede havedesign, hvor det kraftigt revne grus fra Isshidan g\u00e5r igen. Fort\u00e6llingen er her, at b\u00f8lgerne fra blot en eneste dr\u00e5be vand, vil brede sig ud over hele oceanet.<\/p>\n\n\n\n

                Billeder: 13-14<\/p>\n\n\n\n

                Stenhaven Ryogin-tei<\/strong> A-un<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                Stenhaven \u201cA-un\u201d repr\u00e6senterer sandheden om universet og essensen af zen. \u201cA-un\u201d betyder ind- og ud\u00e5nding, himmel og jord, positivt og negativt eller kvinde og mand og disse er separeret fra hinanden. Hovedstenene er genplacerede fra Jurakudai<\/em> bygget af Hideyoshi Toyotomi.<\/p>\n\n\n\n

                Billeder: 14-18<\/p>\n\n\n\n

                Billedtekster<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

                1. og 2.: Indgangsparti. Det opretst\u00e5ende kan bruges som for- eller bagside.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                3.: Ryogin-tei. Haven ligger smukt omkranset af de bambusgule mure, der skaber god kontrast til den gr\u00f8nne mos. Billedet her er taget i det tidlige for\u00e5r, n\u00e5r mossen er frodig, ses gr\u00e6nserne mellem de to slags mos meget tydeligt. <\/em><\/p>\n\n\n\n

                4.:Ryogin-tei. N\u00e6rbillede af Ryogen-tei\u2019s vestlige hj\u00f8rne som viser en klassisk 3 stens komposition, smukt flankeret af de sm\u00e5 buske. Her kan man tydeligt se skillelinien mellem de to mos arter, der repr\u00e6senterer hhv. land og ocean.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                5.: Ryogin-tei. Sanzon-ishi-gumi. Havens centrale trekantsarrangement, der repr\u00e6senterer den buddhistiske treenighed med shumisen i midten. Et meget klassisk stenarrangement. Bem\u00e6rk, hvordan stenenes bl\u00e5lige sk\u00e6r er med til at skabe dybde i arrangementet.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                6.: Ryogin-tei: N\u00e6rbillede af Ryogen-teis\u2019s \u00f8stlige hj\u00f8rne. Bem\u00e6rk kameliaen der diskret lyser op med sine r\u00f8de for\u00e5rsblomster.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                7.: Midterside billede. Ryogen-in. Sydhaven Isshidan: Renoveret i 1980. At tr\u00e6de ind i haven er ret overv\u00e6ldende og p\u00e5 trods af, at haven er meget enkel og renset for overfl\u00f8dige elementer virker den utrolig kraftfuld, hvilket ikke mindst skyldes de store, men utrolig smukke sten, hvor is\u00e6r den bagerste centrale sten rager op. Kraften g\u00e5r igen oceanets b\u00f8lger, repr\u00e6senteret ved det revne grus. D\u00f8nningerne rundt om \u00f8erne er ligeledes markerede, og det er lige f\u00f8r, man kan h\u00f8re b\u00f8lgeslagene sl\u00e5 ind p\u00e5 klipperne. Havedesignet er stramt indkranset af den bambusgule mur, bem\u00e6rk hvordan muren gentager sig i den klippede h\u00e6k bagved. Mod templet er det rektangul\u00e6re rum markeret ved en regnvandsrende med sorte sten i kontrast til det lyse grus og de lyse fliser helt op mod verandaen. <\/em><\/p>\n\n\n\n

                8.: Isshidan. Den yderst abstrakte skildpadde\u00f8 (kameshima)<\/em><\/p>\n\n\n\n

                9.: Isshidan. Trestens kombinationen med det imponerende Mt. Horai. Bem\u00e6rk stenenes flotte struktur.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                10.: Isshidan. Trane\u00f8en (tsurushima)<\/em><\/p>\n\n\n\n

                11.: Indkik til Isshidan<\/em><\/p>\n\n\n\n

                12.: Isshidan. Indkik til Trane\u00f8en, bem\u00e6rk den stramme og meget formelle tr\u00e6desti og regnvandsrenden, der l\u00f8ber rundt om templet.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                13.: Den lille g\u00e5rdhave Totekiko.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                14.: Den lille g\u00e5rdhave Totekiko.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                15.: I den ene ende af \u201cA-un\u201d d\u00e6kker en storbladet bambus for en hvide v\u00e6g. Foran bambussen ses en sten\u00f8 som n\u00e6rmest er skjult af en grusvold, der kunne symbolisere havets d\u00f8nninger.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                16.: \u201cA-un\u201d er en meget smal have. Gruset er revet i dybe furer parallelt med den bambusgule mur, der danner baggrund for den lille have. Langs muren er der placeret to sten\u00f8er.  <\/em><\/p>\n\n\n\n

                17.: Et n\u00e6rbillede af en af \u00f8erne i \u201cA-un\u201d. Den lille lav bekl\u00e6dte sten er smukt omkranset af en lille busk og en bregne. Bem\u00e6rk den h\u00f8je grusvold, der udg\u00f8r \u201cd\u00f8nningen\u201d rundt om \u00f8en. <\/em><\/p>\n\n\n\n

                18.: N\u00e6rbillede af en af \u00f8erne i \u201cA-un\u201d. Stenen er en sokkelsten fra Jurakudai, bygget af Hieyoshi Toyotomi. Bem\u00e6rk nedl\u00f8bsr\u00f8ret, der n\u00e6sten opleves som en del af den \u00f8vrige tr\u00e6stamme. <\/em><\/p>\n\n\n\n

                19.: Ryogen-in: En lille g\u00e5rdhave<\/em><\/p>\n\n\n\n

                Korin-in<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                Korin-in er et af de 20 templer, der i dag findes i tempelomr\u00e5det til Daitoku-ji. Korin-in er opf\u00f8rt under Taiei<\/em> perioden (1521-1528) af Hatakeyama Yoshifusa<\/em>, som et familietempel til Hatakeyama-familien. Familien var daimyo i Echizen – en provins der l\u00e5 syd for Kanazawa. Templets hovedbygning blev dog genopf\u00f8rt allerede i 1533. Templets grundl\u00e6gger er angivelig pr\u00e6sten Shokei<\/em>, den senere zenmester Butchi Daitsu<\/em>, der regnes for en af Daitoku-ji\u2019s fornemmeste pr\u00e6ster. Templets navn, Korin<\/em>, er det navn Yoshifusa, efter buddhistisk skik, fik tildelt efter sin d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

                Den t\u00f8rre landskabshave<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                Den t\u00f8rre landskabshave, kare-san-sui<\/em>, som ligger syd for templets hovedhal (hondo<\/em>) er designet og anlagt af Nakane Kinsaku<\/em> i 1960’erne p\u00e5 baggrund af gamle tegninger af en shoin <\/em>have, som var p\u00e5 godset i Echizen. Nakane Kinsaku er en fremtr\u00e6dende havedesigner i Kyoto og en fremragende restaurator af gamle haver. Han har ogs\u00e5 st\u00e5et for Taizo-in<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

                Haven best\u00e5r af to mosbakker elegant placeret p\u00e5 en stor flade af revent grus. Hovedmotivet best\u00e5r af to opretst\u00e5ende klippeblokke, der n\u00e6rmest er sk\u00e5ret ind mellem de to mosbakker, pakket ind mellem klippeblokke og stramt klippede buske. P\u00e5 oversigtsbilledet ses, hvordan de h\u00f8je stedsegr\u00f8nne buske i baggrunden skaber dybde i motivet. Bagv\u00e6ggen udg\u00f8res noget utraditionelt af et lyst bambushegn. Overgangen mellem haven og templets tr\u00e6terrasse er altid sp\u00e6ndende at studere, variationerne er mange. Her er brugt fliser med spidserne vendt ud mod haven.<\/p>\n\n\n\n

                Haverne<\/strong><\/p>\n\n\n\n

                F\u00f8lger man tr\u00e6terrassen rundt om templet, n\u00e5r man mod vest til en aflang have. Haven her er ligeledes afgr\u00e6nset af revent grus, men knap s\u00e5 stramt bygget op. Herefter n\u00e5r man frem til endnu en aflang have. Meget smuk med sine k\u00e6mpe azaleaer, smukt klippet i runde, bl\u00f8de former, hvor der op mod den bambusgule mur er sat gr\u00f8nne ahorntr\u00e6er, der – iblandet en enkelt r\u00f8dbladet acer, danner en skyggefuld lund. G\u00e5r man videre rundt, n\u00e5r man frem til en meget gennemf\u00f8rt tehave – \u201cKankyo-tei\u201d.<\/p>\n\n\n\n

                En te-historie: Lad den gr\u00f8nne te rense dit sind <\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

                Ved indgangen til templet reklamerede man med, at det var muligt at nyde gr\u00f8n te. S\u00e5 efter at have g\u00e5et rundt p\u00e5 tr\u00e6terrassen og nydt haverne, syntes vi, at havde fortjent den gr\u00f8nne te og m\u00e5ske lidt varme til de kolde f\u00f8dder. I det tidlige for\u00e5r er det en god ide at have skisokker p\u00e5, uden sko p\u00e5 f\u00f8dderne er b\u00e5de tr\u00e6gulve og tatamim\u00e5tter temmelig kolde. Vi havde forestillet os, at vi kunne sidde og nyde landskabshaven, mens vi drak te. Stor var overraskelsen, da vi blev vist ind i et mindre lukket rum \u2013 kun med sporadisk udkik gennem et tremmevindue til en blomstrende magnolie. M\u00e5ske var tanken, at vi skulle lade roen falde over os og hellige os den gr\u00f8nne te, mens synsindtrykkene fra haven kunne bundf\u00e6lde sig i sindet. I hvert fald blev den gr\u00f8nne te og den tilh\u00f8rende s\u00f8de kage nydt med uds\u00f8gt forn\u00f8jelse i det lille rum, siddende p\u00e5 den r\u00f8de l\u00f8ber.  <\/em><\/p>\n\n\n\n

                Billedtekster <\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

                Billede 1<\/em><\/strong>: Indgangen til Korin-in. Foran indgangen er der p\u00e5 begge side af tr\u00e6destien anlagt et stramt landskab af revent grus med en kegle ligeledes af grus, der symbolsk kunne repr\u00e6sentere Horai-san, symboliseringen af \u201cde velsignede \u00f8er\u201d. Porten danner en smuk ramme til indgangshaven, der ligger p\u00e5 et lidt h\u00f8jere niveau.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                Billede 2<\/em><\/strong>: Vi har netop passeret hovedporten og er p\u00e5 vej ind til indgangen til tempelbygningerne og haverne. Nobedanen (tr\u00e6destien) er anlagt i zig zag m\u00f8nster. Designm\u00e6ssigt betyder det, at indgangen bliver mere sp\u00e6ndende og n\u00e6rv\u00e6rende, da g\u00e6sten tvinges til at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 alle elementerne i forhaven. Nobodanen er tydeligvis meget mere formel end den foran hovedporten. Bag tremmevinduet til h\u00f8jre blev der serveret gr\u00f8n te.  If\u00f8lge kinesisk tradition kan de onde \u00e5nder udelukkende at kunne bev\u00e6ge sig i rette linier, zig zag m\u00f8nstre skulle derfor forhindrer, at vi bringer dem med ind. Hvorvidt denne forst\u00e5else ogs\u00e5 skulle g\u00e6lde i Japan er noget uvist, selvom det er en god historie.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                Billede 3: <\/em><\/strong>Oversigtsbillede over sydhaven, den t\u00f8rre landskabshave (kare-san-sui).<\/em><\/p>\n\n\n\n

                Billede 4: Midtersidebilledet:<\/em><\/strong> Korin-in. Sydhaven. Subtempel til Daitoku-ji. Anlagt af Nakane Kinsaku i 1960’erne (Showa). Trods de meget retlinede klipper og de stramt klippede buske i forgrunden, fornemmer man klart, at der er tale om et voldsomt landskab. Et imagin\u00e6rt vandfald kommer ud mellem de to opretst\u00e5ende klipper. Selve udl\u00f8bet er i denne vinkel skjult af en klippeblok, der ligger p\u00e5 tv\u00e6rs i havet, symboliseret af det revne grus. Bregnerne mellem klipperne er ogs\u00e5 med til at signalere voldsomhed. Halv\u00f8en til venstre med de klippede buske samt de to sten placeret ude i gruset er med til at skabe dybden i landskabet. Stenbroen (hashi) mellem de to bjergtinder fungerer symbolsk, som passagen mellem den menneskelige og guddommelige verden.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                Billede 5:<\/em><\/strong> N\u00e6rbillede af klippeformationen. Vi ser her tydeligt stenbroen, der forbinder de to klipper eller bjergtinder.  Det var en almindelig anskuelse, at jo h\u00f8jere klipperne var, jo t\u00e6ttere var man ved det guddommelige. Klippernes stejlhed skulle p\u00e5 den anden side symbolisere, hvor sv\u00e6rt det er at n\u00e5 det guddommelige. Broen (hashi) fungerer som passagen mellem den menneskelige og guddommelige verden. Symbolsk repr\u00e6senterer broen s\u00e5ledes rejsen mod en h\u00f8jere bevidsthed eller oplysthed, som netop var m\u00e5let i zenbuddhismen. Hele dette symbolske billede var et af de typiske temaer i de kinesiske landskabsmalerier og som udgjorde inspirationen for det zenbuddhistiske havdesign. P\u00e5 kinesisk hedder et landskab netop shan shui, der betyder bjerg\/vand, men som udover at udtrykke de to dominerende naturelementer ogs\u00e5 repr\u00e6senterer yang: bjergene som de st\u00e6rke, der rager op mod himlen som det mandlige, himmelske element, mens yin, det jordiske og kvindelige element er repr\u00e6senteret i det bl\u00f8de og eftergivende, i jordens hvilende vand. De kinesiske billedruller var typisk udf\u00f8rt i tusch, hvilket afspejles i de bl\u00e5sorte sten, der er brugt i stenops\u00e6tningen. Billedet viser ogs\u00e5, hvordan bregnerne mellem de to klippeblokke er med til at skabe den vildhed, som floden og vandfaldet er udtryk for. <\/em><\/p>\n\n\n\n

                Billede 6: <\/em><\/strong>Billedet viser sydhavens \u00f8stlige hj\u00f8rne.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                Billede 7:<\/em><\/strong> Den vestlige sidehave. Her best\u00e5r overgangen mellem templets tr\u00e6terrasse og grusfladen en rende med sorte sten, som danner kontrast til det hvide grus, men som ogs\u00e5 fungerer som afvandingskanal fra templets tag og nedl\u00f8bsr\u00f8r.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                Billede 8:<\/em><\/strong> Den sydlige have udg\u00f8res af en meget stemningsfuld lund af smukt klippede azaleaer og ahorntr\u00e6er, her med en netop udsprugen r\u00f8d acer.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                Billede 9:<\/em><\/strong> Thehaven \u201cKankyo-tei\u201d. Billedet viser tr\u00e6destien (nobedan) fra templet og ind til thehuset gennem den mere vilde thehave (roji).<\/em><\/p>\n\n\n\n

                Billede 12 (bagsidebillede):<\/em><\/strong> Korin-in. De to gruskegler ved indgangen til Korin-in<\/em><\/p>\n\n\n\n

                Eksempel 5: Daik\u00f4my\u00f4-ji<\/h4>\n\n\n\n

                Daik\u00f4my\u00f4-ji er et subtempel til Sh\u00f4koku-ji, der er et st\u00f8rre tempelomr\u00e5de i det centrale Kyoto. Haven er ikke kendt, og den er ikke en betalingshave. Er man s\u00e5 heldig at finde templet, \u00e5bner man selv porten og \u201dlusker\u201d sig ind, og smuk er denne t\u00f8rre landskabshave, hvor det us\u00e6dvanligt flot revne grus tager sig ekstra smukt ud i den sene eftermiddagssol, hvor skyggerne fremh\u00e6ver de revne m\u00f8nstre.<\/p>\n\n\n\n

                Haven er en t\u00f8r landskabshave i helt enkelt design, hvor \u00f8er af mos og sten breder sig ud i det store ocean af revet grus. Gruset er revet fint langs havens kanter og rundt om \u00f8erne, idet rivningen angiver havets bev\u00e6gelser langs kystlinierne. Haven omkranses af den enkle mur, hvor murens basis ses i grove sten, og hvor murens tag glinser i sort tegl. Muren indrammer og forst\u00e6rker havens ro og harmoni. S\u00e5 enkel og s\u00e5 smuk \u2013 kan det v\u00e6re flottere.<\/p>\n\n\n\n

                Almindelige japanske betegnelser for haver og templer:<\/h4>\n\n\n\n

                Shinto helligdom (shrine):<\/strong> jinja, jingu, taisha eller \u2013gu.
                Buddhistisk tempel (tera): <\/strong>-in eller \u2013an betyder et mindre buddhistisk tempel, hvor -ji eller dera betyder et st\u00f8rre tempel.
                Hondo:<\/strong> hoved hallen i et tempelkompleks.
                Have: <\/strong>Niwa, teien, -tei, -en.
                Park:<\/strong> koen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                T\u00f8rlandskabshaven – kare-san-sui: En ny havetype vinder indpas I l\u00f8bet af Kamakura perioden og i s\u00e6rdeleshed i Muromachi perioden begyndte haverne at skifte karakter. De store damhaver blev udbygget, men blev nu i h\u00f8jere grad haver, man gik rundt i. Den t\u00f8rre landskabshave, kare-san-sui, kunne i disse haver indg\u00e5 som et element. Samtidig skete der […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":328,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[20,47],"tags":[55,60,57,59,48,54,58,56,53,51,50,49,52],"class_list":["post-325","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-havetyper","category-toerlandskabshaven","tag-beskuelseshaven","tag-daikomyo-ji","tag-daisen-in","tag-daitoku-ji","tag-havetyper","tag-korin-in","tag-nanzen-ji","tag-ryoan-ji","tag-ryogen-in","tag-saiho-ji","tag-tenryu-ji","tag-toerlandskabshaven","tag-zen-templet"],"yoast_head":"\nT\u00f8rlandskabshaven - kare-san-sui \u67af\u5c71\u6c34 - Min Japanske Have<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"De store damhaver blev is\u00e6r i Muromachi perioden til haver, man gik rundt i. Den t\u00f8rre landskabshave, kare-san-sui, blev et nyt element.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"T\u00f8rlandskabshaven - kare-san-sui \u67af\u5c71\u6c34 - Min Japanske Have\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"De store damhaver blev is\u00e6r i Muromachi perioden til haver, man gik rundt i. Den t\u00f8rre landskabshave, kare-san-sui, blev et nyt element.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Min Japanske Have\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2023-09-24T14:24:29+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2023-10-03T15:25:20+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Daitokuji-Zuihoin.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1500\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"880\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Admin\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Admin\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"38 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/\",\"url\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/\",\"name\":\"T\u00f8rlandskabshaven - kare-san-sui \u67af\u5c71\u6c34 - Min Japanske Have\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Daitokuji-Zuihoin.jpg\",\"datePublished\":\"2023-09-24T14:24:29+00:00\",\"dateModified\":\"2023-10-03T15:25:20+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\"},\"description\":\"De store damhaver blev is\u00e6r i Muromachi perioden til haver, man gik rundt i. Den t\u00f8rre landskabshave, kare-san-sui, blev et nyt element.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Daitokuji-Zuihoin.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Daitokuji-Zuihoin.jpg\",\"width\":1500,\"height\":880},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"T\u00f8rlandskabshaven – kare-san-sui \u67af\u5c71\u6c34\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website\",\"url\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/\",\"name\":\"Min Japanske Have\",\"description\":\"\u00c6stetik og design i den japanske havekultur. \",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\",\"name\":\"Admin\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/322cb4f0e85ca46c370e470d465e3a20?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/322cb4f0e85ca46c370e470d465e3a20?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Admin\"},\"sameAs\":[\"http:\/\/minjapanskehave.dk\"],\"url\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/author\/goglerkonge\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"T\u00f8rlandskabshaven - kare-san-sui \u67af\u5c71\u6c34 - Min Japanske Have","description":"De store damhaver blev is\u00e6r i Muromachi perioden til haver, man gik rundt i. Den t\u00f8rre landskabshave, kare-san-sui, blev et nyt element.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"T\u00f8rlandskabshaven - kare-san-sui \u67af\u5c71\u6c34 - Min Japanske Have","og_description":"De store damhaver blev is\u00e6r i Muromachi perioden til haver, man gik rundt i. Den t\u00f8rre landskabshave, kare-san-sui, blev et nyt element.","og_url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/","og_site_name":"Min Japanske Have","article_published_time":"2023-09-24T14:24:29+00:00","article_modified_time":"2023-10-03T15:25:20+00:00","og_image":[{"width":1500,"height":880,"url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Daitokuji-Zuihoin.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Admin","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Admin","Estimeret l\u00e6setid":"38 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/","name":"T\u00f8rlandskabshaven - kare-san-sui \u67af\u5c71\u6c34 - Min Japanske Have","isPartOf":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Daitokuji-Zuihoin.jpg","datePublished":"2023-09-24T14:24:29+00:00","dateModified":"2023-10-03T15:25:20+00:00","author":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9"},"description":"De store damhaver blev is\u00e6r i Muromachi perioden til haver, man gik rundt i. Den t\u00f8rre landskabshave, kare-san-sui, blev et nyt element.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/#primaryimage","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Daitokuji-Zuihoin.jpg","contentUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Daitokuji-Zuihoin.jpg","width":1500,"height":880},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/24\/325\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"T\u00f8rlandskabshaven – kare-san-sui \u67af\u5c71\u6c34"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/","name":"Min Japanske Have","description":"\u00c6stetik og design i den japanske havekultur. ","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9","name":"Admin","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/322cb4f0e85ca46c370e470d465e3a20?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/322cb4f0e85ca46c370e470d465e3a20?s=96&d=mm&r=g","caption":"Admin"},"sameAs":["http:\/\/minjapanskehave.dk"],"url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/author\/goglerkonge\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/325"}],"collection":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=325"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/325\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":780,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/325\/revisions\/780"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/328"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=325"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=325"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=325"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}