{"id":270,"date":"2023-09-23T17:30:51","date_gmt":"2023-09-23T17:30:51","guid":{"rendered":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?p=270"},"modified":"2023-10-03T17:36:18","modified_gmt":"2023-10-03T17:36:18","slug":"oprindelsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/","title":{"rendered":"Oprindelsen"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Et kik ud over bugten ved Ine<\/em>, Yoza District, Kyoto-pr\u00e6fekturet.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvad er en japansk have?<\/h3>\n\n\n\n

Nogle vil h\u00e6vde, at en japansk have er en have, der ligger i Japan og at haver uden for Japan, som bruger japanske designprincipper h\u00f8jst kan v\u00e6re japansk inspirerede. Rigtigt er det, at den japanske have, som f\u00e6nomen betragtet, bygger p\u00e5 en \u00e5rtusind gammel tradition, en tradition som vesteurop\u00e6iske havefolk kan have sv\u00e6rt ved fuldst\u00e6ndig at f\u00e5 helt ind under huden. Den japanske have er v\u00e6vet ind i en konkret kultur og den er blevet praktiseret og overleveret gennem generationer<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Den japanske have, som japansk kultur i \u00f8vigt, tager selvf\u00f8lgelig afs\u00e6t i den konkrete geografi og den voldsomme natur, hvor den er opst\u00e5et og har udfoldet sig: De bjergfyldte \u00f8er i Stillehavet, hvor vulkaner og jordsk\u00e6lv var og er en del af dagligdagen. Alligevel – eller m\u00e5ske derfor – er udgangspunktet noget, som er f\u00e6lles for alle kulturer: Den japanske have fort\u00e6ller p\u00e5 \u00e9t plan en historie, som vi alle kan identificere os med, v\u00e6rds\u00e6tte og blive r\u00f8rt af, men skal vi forst\u00e5 den japanske have som f\u00e6nomen, m\u00e5 det ske ud fra en historisk og kulturel sammenh\u00e6ng.<\/strong> Den japanske \u00e6stetik har gennem tiderne opsuget en mangfoldighed af anskuelser og forestillinger om livet og tilv\u00e6relsen. Forestillinger, der til stadighed har fundet kunstneriske former, men p\u00e5 en m\u00e5de hvor det nye ikke fortr\u00e6ngte det gamle, men hvor nyt og gammelt tilpassede sig hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Arven fra Shinto \u2013 gudernes vej<\/h3>\n\n\n\n

N\u00e5r vi skal forst\u00e5 de grundl\u00e6ggende principper i den japanske kultur og dermed ogs\u00e5 havekulturen, m\u00e5 vi tilbage til den oprindelige m\u00e5de religionen opstod og udfoldede sig p\u00e5 i Japan og den naturforst\u00e5else, der udspringer her fra. Det er gennem den forst\u00e5else, at vi kan fornemme, hvad det er for en universel fort\u00e6lling, der ligger gemt i den japanske have og hvorfor den japanske have giver mening – ogs\u00e5 for os i det moderne vesten.<\/p>\n\n\n\n

Den oprindelige japanske tro Shinto, der betyder \u201dgudernes vej\u201d<\/em>, stammer tilbage fra Jomon perioden 10.000 \u00e5r f. kr. Shinto er en religion, der ikke er ulig troen hos de tidligste mennesker over hele jorden. Naturkr\u00e6fterne, med deres fuldst\u00e6ndige indflydelse p\u00e5 liv og d\u00f8d, ligger bag enhver menneskelig mytologi og religion. Det vil altid v\u00e6re den s\u00e6rlige m\u00e5de, som mennesker opfatter og forst\u00e5r sig selv, v\u00e6vet sammen med \u00e6refrygt og \u00e6rb\u00f8dighed for den omgivende natur, som giver en religion eller kultur dens s\u00e6rlige karakter. Til forskel fra f.eks. det kristne verdenssyn, hvor mennesket isoleres udenfor den menneskelige natur, g\u00f8r det shintoistiske verdenssyn, men ogs\u00e5 det buddhistiske, det modsatte. Historisk set har den japanske selvopfattelse taget udgangspunkt i en bevidsthed om, at naturen er det prim\u00e6re, og at mennesket opn\u00e5r sit h\u00f8jeste niveau, n\u00e5r det er fuldt integreret med naturen.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Den oph\u00f8jede natur<\/h4>\n\n\n\n

Selvom den japanske natur kan v\u00e6re nok s\u00e5 barsk, domineret af bjerge og jordsk\u00e6lv, blev naturen i Japan aldrig til en fjende. Frem for at virke skr\u00e6mmende kom den til at fremst\u00e5 som en repr\u00e6sentant for netop de guddommelige principper, der styrede verden. I det gamle Japan blev s\u00e6rlige og specielle sten, men ogs\u00e5 tr\u00e6er, bjerge, vandfald og andre naturlige s\u00e6rpr\u00e6g reserveret til steder, hvor guderne – kami – boede eller kom. Disse hellige steder \u2013 kekkai – var steder, hvor man kunne p\u00e5sk\u00f8nne naturens overd\u00e5dighed og sk\u00f8nhed, og hvor stedets guddommelige karakter gjorde, at det var et sted, hvor man kom for at opsende sine b\u00f8nner til guderne. I begyndelsen blev disse hellige steder markeret med simpelt grus, der f.eks. d\u00e6kkede lysningen rundt om en sten, som blev bekl\u00e6dt med shimenawa (et reb af snoet risstr\u00e5) eller gohei (et zigzag papir b\u00e5nd), der skulle holde de onde \u00e5nder borte. Med tiden blev der p\u00e5 de hellige steder bygget egentlige templer \u2013 shrines. Disse hellige steder blev begyndelsen til haven og gruset, som en kombination af noget praktisk og symbolsk, og fik en dyb og vedblivende indflydelse p\u00e5 den japanske have.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Udsnit af zen haven, Ryoan-ji templet, Kyoto <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den guddommelige sten<\/h4>\n\n\n\n

Sten har fra de tidligste tider v\u00e6ret s\u00e6rlig v\u00e6rdsatte. Man var overbevist om, at sten, som hjemsted for guderne, havde en beskyttende virkning, og de blev derfor et vigtigt element i haverne. Faktisk s\u00e5 vigtig, at man, hvis man havde midlerne, kunne bruge m\u00e5neder og formuer p\u00e5 at finde netop den sten, der havde den rette personlighed. Sten kunne ogs\u00e5 indg\u00e5 som krigsbytte og kunne som s\u00e5dan blive transporteret over store afstande. Regul\u00e6rt forarbejdede sten, finder man f\u00f8rst efter, at buddhismen kom til Japan.<\/p>\n\n\n\n

Det rensende vand<\/h4>\n\n\n\n

Shinto er i h\u00f8j grad en renhedens kult, og er n\u00f8je forbundet med vandritualer. I den shintoistiske mytologi symboliserer vandet det flydende og den rensende kraft, men ogs\u00e5 regeneration og nyskabelse. Det er ikke tilf\u00e6ldigt at vandet har stor betydning ogs\u00e5 i den japanske have, og at vandets rensende kraft blev en vigtig del omkring ritualerne ved den senere teceremoni. Vandets betydning fremg\u00e5r ogs\u00e5 af de mange festivals – matsuri \u2013 med relation til vand, der den dag i dag afholdes i l\u00f8bet af \u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

Shinto og hverdagen<\/h4>\n\n\n\n

If\u00f8lge Shinto gennemsyrer guderne ethvert aspekt af hverdagslivet. Shinto ritualer var derfor en integreret del af den organiserede opretholdelse af myter og traditioner, hvilket ogs\u00e5 influerede p\u00e5 den m\u00e5de h\u00e5ndv\u00e6rk blev ud\u00f8vet p\u00e5. Overholdt man ikke den korrekte m\u00e5de at tilbede guderne p\u00e5 eller overholdt man ikke lovene omkring ens erhverv, var det en alvorlig sag. Det at bygge et hus, plante ris, destillere spiritus eller smedje et sv\u00e6rd var ogs\u00e5 et religi\u00f8st anliggende. Indstillingen om at vise \u00e6rb\u00f8dighed b\u00e5de overfor guderne og ens eget arbejde var uadskillelige og var med til at forme den grundl\u00e6ggende samfundsm\u00e6ssige moral.<\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste haver – niwa<\/h4>\n\n\n\n

Det sted, hvor s\u00e6rlige begivenheder fandt sted, f.eks. stedet for b\u00f8n eller andre religi\u00f8se ritualer blev ben\u00e6vnt niwa. I mods\u00e6tning hertil repr\u00e6senterede sono det omr\u00e5de, der var beplantet med brugsplanter f.eks. med medicinske urter, rismarker eller afgr\u00f8der for dyr. I mods\u00e6tning til niwa repr\u00e6senterede sono dermed den kontrollerede natur. Ved sammens\u00e6tning af ord bruger japanerne den kinesiske udtale. N\u00e5r niwa og sono s\u00e6ttes sammen, bruges ordene tei (niwa) og en (sono) og danner ordet teien. Teien udtrykker dermed mods\u00e6tningen: kontrol vs. vild. Det er netop i denne balance mellem naturen og mennesket, at den japanske have har udviklet sig.<\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rligheden til naturen<\/h4>\n\n\n\n

Den japanske have er grundl\u00e6ggende et udtryk af respekt for og en k\u00e6rlighed til den levende natur og dens landskabsformer. Det viser sig f.eks. ved, at \u00e5rstidernes skift altid er til stede, og g\u00f8r den japanske have interessant \u00e5ret rundt. Vandet er ofte et st\u00e6rkt element i haven, der sammen med bakker og klipper dels afspejler den japanske natur, men samtidig ogs\u00e5 g\u00f8r haven universel.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r en japansk have er anlagt og vedligeholdt ud fra de grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier udstr\u00e5ler den intensitet og intimitet, og du f\u00e5r oplevelsen af, at den vil fort\u00e6lle dig noget \u2013 at den har en sj\u00e6l. G\u00e5r du rundt i en japansk have, vil den byde p\u00e5 oplevelser og overraskelser samtidig med, at den er fuld af hemmelighedsfuldhed.<\/p>\n\n\n\n

Buddhismens indflydelse<\/h3>\n\n\n\n

Buddhismen kom officielt til Japan omkring 552 e.kr via Korea, og vandt hurtigt kejserhoffets og h\u00f8jadelens gunst. I 607 e.kr. blev der udstedt et dekret, som formelt etablerede Shinto, som grundlaget for tro og ritualer i det kejserlige hus. Den formelle anerkendelse af shinto hjalp til udbredelsen af Buddhismen p\u00e5 en gnidningsl\u00f8s m\u00e5de og den tillod, at tilh\u00e6ngerne af shinto kunne respektere kejserens lederskab uden at f\u00f8le sig udkonkurreret af den nye tro. Med buddhismen blev der indvarslet en ny kultur, der fik kolossal betydning ikke bare for tempelbygning og for udformningen af de tilh\u00f8rende haver, men for kunst, \u00e6stetik, h\u00e5ndv\u00e6rk og de sociale normer.<\/p>\n\n\n\n

Syntese og sameksistens<\/h4>\n\n\n\n

Fra det 10. \u00e5rh. blev teorien om honji suijaku (lokal manifestation) fremherskende. If\u00f8lge denne udl\u00e6gning var kami, de shintoistiske guder, lokale manifestationer af Buddhistiske guder og tilbedelsen af kami blev ligestillet med tilbedelsen af Buddhistiske guder. De shintoistiske guder blev opfattet som v\u00e6rende sendt for at frelse det japanske folk f\u00f8r buddhismens ankomst og var s\u00e5 veltilpasset folkets behov, at de fortsatte med at formidle en lettere adgang til buddhistisk frelse. \u00d8nsket om harmoni og at der blev plads til modsatrettede interesser resulterede i, at de buddhistiske templer til at begynde med blev bygget p\u00e5 grunden af shinto shrines. P\u00e5 en gang som en tilladelse fra den gud som beboede shrinet, men samtidig noget som var efterspurgt af befolkningen og almindeligt accepteret. Syntesen og sameksistensen af anderledes og uforsonlige kr\u00e6fter (shugo) har gennem historien v\u00e6ret en typisk m\u00e5de at takle \u00e6ndringer p\u00e5 i det Japanske samfund.<\/p>\n\n\n\n

FAKTABOKS<\/strong>
<\/strong>
Buddhismen<\/strong>
Buddhismen blev grundlagt af den Indiske adelsmand Siddharta omkr. 500 f.kr. Ordet stammer fra Sanskrit og betyder opv\u00e5gnen fra uvidenhedens m\u00f8rke til l\u00e6rens lys. Buddhismen omhandler lidelsen i menneskelivet, udtrykt i reinkarnation eller kredsl\u00f8bet, hvor summen af gode og onde handlinger, eller de grundl\u00e6ggende motiver for handlingerne, g\u00f8res op og bestemmer, i hvilken skikkelse man skal genf\u00f8des i. Det visuelle symbol for dette kredsl\u00f8b er et hjul med egern. Ved bl.a. meditation kan man n\u00e5 erkendelsen af verdenssj\u00e6len Atman og herved opn\u00e5 Nirvana, det smertel\u00f8se intet, hvor alt beg\u00e6r og t\u00f8rst er udslukket. En Buddha kan betragtes fra tre synsvinkler: som et menneskeligt v\u00e6sen, som et \u00e5ndeligt princip og som et v\u00e6sen mellem disse.

Buddhismen kom officielt til Japan omkring 552 e.kr via Korea, men var formentlig uofficielt kendt af japanerne l\u00e6nge f\u00f8r da. De japanske buddhister var hovedsagelig fornemme l\u00e6rde med betydelig dannelse og h\u00f8j anseelse. I Nara perioden (710-794) blev buddhismen den dominerende \u00e5ndstradition og datidens vigtige kinesiske retninger blev introduceret i Japan. Nara blev et kulturelt- og religi\u00f8st center, hvor de kejserlige paladser og store klostre dominerede bybilledet.
Nara er bl.a. kendt for den n\u00e6sten 20 m. h\u00f8je Buddha statue, som er placeret i det v\u00e6ldige tr\u00e6tempel Todai-ji. Todai-ji er stadig i dag en af de st\u00f8rste tr\u00e6bygninger i verden ca. 50 m h\u00f8jt, men er under den seneste genopbygning i 1709 blevet formindsket fra 11 fag til 7 fag. Det oprindelige tempel blev indviet i 752 af 5000 pr\u00e6ster, men byggeriet fortsatte dog endnu i 30 \u00e5r.

I Heianperioden (794-1185) blev hovedstaden flyttet til Heian, det nuv\u00e6rende Kyoto, nord for Nara. Det er en periode, der kan betegnes som den japanske buddhismens gyldne tidsalder. Med st\u00f8tte fra kejseren udvikledes der i Heian to nye buddhistiske sekter – Tendai og Shingon – der l\u00e5 t\u00e6ttere op ad den japanske kultur, og som gjorde det muligt at g\u00f8re op med Naras religi\u00f8se hegemoni. Tendai buddhismen blev grundlagt af Saicho (767-822). Den fors\u00f8gte at forene alle de afvigende buddhistiske l\u00e6res\u00e6tninger, s\u00e5 alle retninger kunne rummes indenfor Tendai. En anden stor mester var Kukai (774-835), som var i familie med kejseren. Han indf\u00f8rte Shingon buddhismen fra Kina.

Tendai blev, sammen med Shingon skolen, dominerende i Japansk Buddhisme op gennem hele Heian perioden. De etablerede sig med tempelkomplekser p\u00e5 Kyotos bjergskr\u00e5ninger Tandai p\u00e5 Hiei bjerget nord\u00f8st for Kyoto og Shingon p\u00e5 Koya syd for Kyoto. Skolerne blev i stigende grad dekadente og magtbeg\u00e6rlige, og var ikke meget opm\u00e6rksomme p\u00e5 den almindelige befolknings behov. Ud af dette vakuum opstod de s\u00e5kaldte Kamakura-reformatorerne som Honen, Shinran, D\u00f5gen, Nichiren m.fl.

Det Rene Land Skolen (J\u014ddosh\u016b) blev grundlagt af Honen (1133-1212) i 1175. Han mente, at alle andre buddhistiske l\u00e6rer og praktiseringer var overfladiske, og en hindring for den simple praktisering af Nembutsu, det at recitere Buddhaens navn. Honens bel\u00e6ringer blev til at begynde med censureret af Shogunatet, og han og mange af hans disciple blev sendt i eksil. Men bev\u00e6gelsen blev til sidst s\u00e5 popul\u00e6r, at andre skoler gav efter, og promoverede Nembutsu praktiseringen.
Ved at pr\u00e6dike, at frelsens eneste eksistens var et liv ude i fremtiden og et sted langt v\u00e6k, tilskyndede Nembutsu til en holdning af resignation, ligegyldighed og en l\u00e6ngsel efter at flygte, en holdning der bredte sig i det japanske samfund i det 11. \u00e5rhundrede.

Den sene Heianperiode og den tidlige Kamakuraperiode (1185-1392) betragtes som en af de mest dynamiske perioder i japansk \u00e5ndsliv. Men det var ogs\u00e5 her, at det japanske samfund havde nogle turbulente perioder, klostrene blev mere verdslige og griske efter gods og magt, politiske magtkampe og borgerkrig samt efterf\u00f8lgende social problemer, og man skulle ogs\u00e5 modst\u00e5 to p\u00e5 hinanden f\u00f8lgende mongolske invasioner (1274-1281). De gamle buddhistiske skoler mistede langsomt deres monopol, og der blev \u00e5bnet op for flere nye skoler og zen buddhismen og Jod\u00f5 traditionen vinder indpas.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Zenbuddhismen<\/h3>\n\n\n\n

Af de mange forskellige buddhistiske retninger, der florerede i Japans middelalder, var det zenbuddhismen, der fik den st\u00f8rste indflydelse, bl.a. fordi den med sin enkelhed og ubekymrede heroisme appellerede til samuraiklassen – datidens krigere og adelsm\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n

Zenbuddhismens ankomst til Japan i det 13 \u00e5rh. kom til at ber\u00f8re store dele af det japanske samfundsliv og f\u00f8rte til udformningen af Japans unikke kultur herunder ogs\u00e5 den japanske have. I vesten er zen blevet et udtryk brugt i design og som synonym for al minimalistisk, men det er meget mere end det. Det meste af den japanske kultur, kunst og de ud\u00f8vende kunstarter som te ceremonien, landskabsmalerkunsten med sort bl\u00e6k – sumi, Noh teateret, kalligrafi, keramik og haver er ut\u00e6nkelige uden zen. Den \u00e6stetiske forst\u00e5else af det japanske, som enkelhed og fine detaljer, personificerer n\u00e6sten \u00e5nden i zen, og man kan sige, at zen har boret sig ind i det moderne japanske menneskes liv gennem den traditionelle kultur, som udspringer fra zen.<\/p>\n\n\n\n

FAKTABOKS<\/strong>

Zenbuddhismen<\/strong>
De to hovedretninger i zenbuddhismen:
\u2022 Rinzai skolen – udformet af Eisai (1141-1215). Herfra stammer teorien om pludselig indsigt gennem en proces af en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l (koan), der blev stillet disciplene af zenmesteren. Klassiske sp\u00f8rgsm\u00e5l er eksempelvis: Hvordan lyder det, n\u00e5r \u00e9n h\u00e5nd klapper? eller Hvad var dit ansigt, f\u00f8r dine for\u00e6ldre blev f\u00f8dt? Fokus p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l af denne art gennem dagen og meditation skulle bryde med den dualistiske t\u00e6nkning (f.eks. det gode vs. det onde) og skulle resultere i pludselig indsigt p\u00e5 et h\u00f8jere bevidsthedsniveau. Zen opfatter den ene tilstand som bagsiden af den anden. Svarene kaldes zen mondo. Sekten voksede prim\u00e6rt ud af det aristokratiske Kyoto.
\u2022 S\u00f5t\u00f5 skolen – udformet af D\u00f5gen Kigen (1200-1253). Her f\u00f8lger man vejen med gradvis oplysning og indsigt. Det var en mere elit\u00e6r og monistisk form for buddhisme, hvor den centrale \u00f8velse her er zazen – meditation i lotusstilling. Zazen giver ro, neds\u00e6tter vejrtr\u00e6kningen og det ukontrollerede flov af tanker og f\u00f8lelser. Det gjaldt om at n\u00e5 mellemvejen: ingen frygt, ingen \u00f8nsker eller beg\u00e6r, hvilket efterh\u00e5nden ville f\u00e5 individet til at n\u00e5 selvrealisation. Det lykkedes ham at vinde mange st\u00f8tter blandt de mindre indflydelsesrige samuraifamilier.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

I zenbuddhismen er m\u00e5let og vejen til m\u00e5let ligestillet. Buddha skjuler sig i hverdagslivets uanseelige ting og begivenheder. At opn\u00e5 oplysning indeb\u00e6rer derfor, at man accepterer livet og betragter det opm\u00e6rksomt. Alle ting indeholder Buddha og alle aktiviteter kan udtrykke det. Alle disse aktiviteter kaldes for do: vejen: chado: teens vej, kado: blomsternes vej, bushido: krigerens vej, kodo: sv\u00e6rdets vej, kyudo: buens vej og judo: h\u00e5ndens vej. At lave have har dog intet navn i vore dage.<\/p>\n\n\n\n

Zen og havekunsten<\/h3>\n\n\n\n

Zenbuddhismens templer blev centre for l\u00e6rdom og underst\u00f8ttede kunstnere inden for hvert af deres omr\u00e5der. Da zen ikke var noget, der kunne ses, blev der gjort fors\u00f8g p\u00e5 at udtrykke zen mere formelt indenfor kunsten. Haverne, der udviklede sig i disse spirituelle og ikke verdslige omgivelser, kom selv til at omfatte disse aspekter. P\u00e5 den ene side afspejlede haverne de spirituelle tr\u00e6k i zenbuddhismen, og blev til dels brugt som redskaber for meditationen, men de var ogs\u00e5 kunstv\u00e6rker, designet til at skulle ses som malerier.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Inspirationen kom fra de kinesiske landskaber, som de blev fremstillet i de s\u00e5kaldte Sung-malerier, eller beskrevet i poesi, og som blev genmalet af japanske kunstnere. Kunstnerne selv havde som regel aldrig forladt deres f\u00f8deegn. Der var derfor ikke tale om \u201dlandskabsmalerier\u201d i g\u00e6ngs forstand – forst\u00e5et som malet p\u00e5 stedet – men mere om malerier, der brugte landskabsforestillinger som metaforer for religi\u00f8se forestillinger. P\u00e5 samme m\u00e5de var det med haverne i zen templerne<\/p>\n\n\n\n

Om at finde essensen<\/h4>\n\n\n\n

Zen involverede omhu og selvrenselse, og pr\u00e6sterne begyndte at lave zen haver for at l\u00e6re. Haven blev nu ikke kun en repr\u00e6sentation af et miniature-landskab, men et mikro-kosmos af hele universet. Dette kaldes ishidateso, som betyder \u201den munks placering af sten\u201d; og for at forst\u00e5 stenene er det n\u00f8dvendigt at kunne l\u00e6se deres hjerte eller ishigokoro.<\/p>\n\n\n\n

Sten har en betydning, som ikke findes i vesten. Ligesom planter og dyr har sten et spirituelt liv, og i udviklingen af haven blev stenen det vigtigste element. N\u00e5r kernen, i det at designe haver, er at n\u00e5 frem til essensen gennem forenkling, g\u00e6lder det om at bruge enkle materialer, der kan udtrykke alting. Her blev sten n\u00f8glen.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

L\u00f8sningen til forenkling af haven, gammel eller moderne, er at udtrykke naturen i ren form, uden planter og uden vand. Det er m\u00e5den, hvorp\u00e5 t\u00f8rhaven eller karesansui blev udviklet. Med grus og forskellige st\u00f8rrelser af sten er det muligt at repr\u00e6senterer alt i naturen. Det er ogs\u00e5 muligt at repr\u00e6sentere og udtrykke begreber og allegorier gennem havedesignet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Udsnit af zen haven, Gion-ji templet, Mito.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Eksempel: <\/strong>“Ryumon-no-taki” (Drage-Port-Vandfaldet), er forbundet med legenden, der fort\u00e6ller: “Hvis en karpe kan bestige vandfaldet, vil den blive til en drage og komme ind i himlen” . Allegorien er en metafor for kampen om at overvinde modgang og ultimativt en metafor for at opn\u00e5 selvindsigt og selvoplysning.<\/em><\/em>
Vandfaldet er illustreret med stens\u00e6tningen bagerst i billedet og stenen der st\u00e5 lige foran symboliserer karpen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi er alle en del af det guddommelige<\/h4>\n\n\n\n

Forud for zenbuddhismen havde den buddhistiske form v\u00e6ret teologisk defineret, hvilket blev afspejlet i tempelanl\u00e6ggene fra den st\u00f8rste til den mindste detalje, indplaceringen i landskabet, orienteringen, relationen mellem bygninger, skulpturtableauer, pagoder m.m.<\/p>\n\n\n\n

Heroverfor stod zenbuddhismens indsigt om, at Buddha naturen p\u00e5 ingen m\u00e5de lader sig begr\u00e6nse af teologiske former. Udgangspunktet for buddhismen er alle v\u00e6seners buddha-natur: at alle v\u00e6sener har en essentiel identitet, og dermed potentialet til at blive buddhaer. Uden buddha-natur er erkendelse ikke mulig, med buddha-natur er frihed og lykke en reel mulighed. Dvs. at med den rette str\u00e6ben kan man udvikle den indre Buddha natur, som senere manifesterer sig i sine handlinger over for andre.<\/p>\n\n\n\n

Det umiddelbare og dagligdags<\/h4>\n\n\n\n

Zenbuddhismens s\u00e6rlige betydning for kunsten udspringer netop af dens radikale opg\u00f8r med, hvad der kan kaldes formens f\u00e6ngsel. \u201dHvis du m\u00f8der en Buddha, dr\u00e6b buddhaen, hvis du m\u00f8der en patriark, s\u00e5 dr\u00e6b patriarken\u201d formulerede zenmesteren Rinzai det. Sentensen er udtryk for den dobbelte indsigt, at Buddha er i os, er os, og at vores billede af eller vores forst\u00e5else af Buddha st\u00e5r i vejen for at kunne fris\u00e6tte vores indre Buddha natur. Det fik som konsekvens, at fokus blev flyttet fra de religi\u00f8se objekter og ritualer til en dyb opm\u00e6rksomhed p\u00e5 de umiddelbare livsytringer og Buddha naturens manifestation i dagliglivet, som det at feje, h\u00f8ste, lue, hugge br\u00e6nde, lave mad, drikke te osv.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Havens daglige funktion<\/h4>\n\n\n\n

M\u00e5den haverne blev forbundet med Zen-templet var gennem den daglige vedligeholdelse. Som for shinto er renhed basis i zen-livet, og der l\u00e6gges megen energi p\u00e5 at holde templet og kroppen (templets sj\u00e6l) ren. En del af dette arbejde best\u00e5r i den daglige renholdelse af arealerne uden om templet: at fjerne blade, luge ukrudt, renholde gruset og evt. rive det i b\u00f8lge-m\u00f8nstre. Det er langsomme og simple processer, som det omvendt kr\u00e6ver opm\u00e6rksomhed for at udf\u00f8re korrekt. Intensiteten og koncentrationen i dette arbejde skaber, ligesom de \u00f8vrige opgaver ved et tempel, som at aft\u00f8rre gange og feje tatamim\u00e5tter, samtidig en beroligende og endda meditativ proces. Arbejdet har ogs\u00e5 den praktiske funktion, at det kan v\u00e6re en foruds\u00e6tning for at kroppen kan klare at gennemf\u00f8re de ofte lange siddende meditationer. Det er denne proces, vi bliver en del af, n\u00e5r vi fra at v\u00e6re beskuer, skal til at arbejde med og i den japanske have – og i al sin enkelhed er det to sider af den samme sag.<\/p>\n\n\n\n

Det universelle udtryk<\/h4>\n\n\n\n

Zenbuddhismens interesse i kunstv\u00e6rket ligger ikke i dets \u00e6stetiske form eller i dets egenskab af kunstobjekt, men pr\u00e6cist i dets evne til at vise ud over sig selv og pege direkte p\u00e5 sin (og dermed altings) Buddha natur. Alle genstande og en hvilken som helst situation har for zenbuddhismen evnen til at kunne spejle sig og vise ind i Buddha naturen. Det er p\u00e5 den m\u00e5de, at zenbuddhismen bliver universel i sin udtryksform.<\/p>\n\n\n\n

Med teceremoniens udbredelse op gennem 1400-tallet fik de zenbuddhistiske principper en enorm betydning for den japanske kultur i og med at teceremonien udviklede sig til at blive en del af den almindelige dannelse. Rojien, den s\u00e6rlige have, hvori teceremonien er t\u00e6nkt at udspille sig,
bliver p\u00e5 mange m\u00e5der den havetype, som dels peger tilbage p\u00e5 shinto, men som ogs\u00e5 kommer til at pr\u00e6ge den japanske havekultur.<\/p>\n\n\n\n

I zentemplernes haver blev der udviklet teknikker til at manipulere med det rummelige st\u00f8rrelsesforhold, og grunden blev lagt for en minimalisme, som ses i det moderne havedesign. Mange af metoderne er nemlig overraskende moderne. Enkelhed og begr\u00e6nsning af haven h\u00f8rer til det essentielle, men ogs\u00e5 at skabe fokus p\u00e5 et enkelt element. Andre h\u00f8jt udviklede teknikker drejer sig om synsvinkel og komposition, som involverer en h\u00f8j grad af kontrol, afh\u00e6ngig af det udtryk der \u00f8nskes. Det handler om at trimme udsynet, at afsl\u00f8re noget, men ikke alt, at pr\u00e6sentere forskellige udsyn fra forskellige positioner, nogle gange i sekvenser andre gange som alternativer. En af de mest markante teknikker er det l\u00e5nte udsyn eller landskab, shakkei, hvor en del af et fjernt landskab fanges ind og bringes til at udg\u00f8re en del af havens univers. Det sidste er i stigende grad sv\u00e6rt at opn\u00e5 p\u00e5 grund af befolkningst\u00e6thed og stor bebyggelsesgrad. Ved at jonglere med perspektiverne, kan rummet enten for\u00f8ges eller indskr\u00e6nkes, ved at lade fjerne bjerge synes n\u00e6r eller lade en lille dam synes enorm.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvad er en japansk have? Nogle vil h\u00e6vde, at en japansk have er en have, der ligger i Japan og at haver uden for Japan, som bruger japanske designprincipper h\u00f8jst kan v\u00e6re japansk inspirerede. Rigtigt er det, at den japanske have, som f\u00e6nomen betragtet, bygger p\u00e5 en \u00e5rtusind gammel tradition, en tradition som vesteurop\u00e6iske havefolk […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":115,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[22],"tags":[37,35,36,38],"class_list":["post-270","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-oprindelsen","tag-buddhismen","tag-hvad-er-en-japansk-have","tag-shinto","tag-zen"],"yoast_head":"\nOprindelsen - Min Japanske Have<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Oprindelsen - Min Japanske Have\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Hvad er en japansk have? Nogle vil h\u00e6vde, at en japansk have er en have, der ligger i Japan og at haver uden for Japan, som bruger japanske designprincipper h\u00f8jst kan v\u00e6re japansk inspirerede. Rigtigt er det, at den japanske have, som f\u00e6nomen betragtet, bygger p\u00e5 en \u00e5rtusind gammel tradition, en tradition som vesteurop\u00e6iske havefolk […]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Min Japanske Have\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2023-09-23T17:30:51+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2023-10-03T17:36:18+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Bjerge.Ine_.tilpasset-1-e1695390349423.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2464\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1605\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Admin\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Admin\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"21 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/\",\"url\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/\",\"name\":\"Oprindelsen - Min Japanske Have\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Bjerge.Ine_.tilpasset-1-e1695390349423.jpg\",\"datePublished\":\"2023-09-23T17:30:51+00:00\",\"dateModified\":\"2023-10-03T17:36:18+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Bjerge.Ine_.tilpasset-1-e1695390349423.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Bjerge.Ine_.tilpasset-1-e1695390349423.jpg\",\"width\":2464,\"height\":1605},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Oprindelsen\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website\",\"url\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/\",\"name\":\"Min Japanske Have\",\"description\":\"\u00c6stetik og design i den japanske havekultur. \",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\",\"name\":\"Admin\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/322cb4f0e85ca46c370e470d465e3a20?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/322cb4f0e85ca46c370e470d465e3a20?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Admin\"},\"sameAs\":[\"http:\/\/minjapanskehave.dk\"],\"url\":\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/author\/goglerkonge\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Oprindelsen - Min Japanske Have","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Oprindelsen - Min Japanske Have","og_description":"Hvad er en japansk have? Nogle vil h\u00e6vde, at en japansk have er en have, der ligger i Japan og at haver uden for Japan, som bruger japanske designprincipper h\u00f8jst kan v\u00e6re japansk inspirerede. Rigtigt er det, at den japanske have, som f\u00e6nomen betragtet, bygger p\u00e5 en \u00e5rtusind gammel tradition, en tradition som vesteurop\u00e6iske havefolk […]","og_url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/","og_site_name":"Min Japanske Have","article_published_time":"2023-09-23T17:30:51+00:00","article_modified_time":"2023-10-03T17:36:18+00:00","og_image":[{"width":2464,"height":1605,"url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Bjerge.Ine_.tilpasset-1-e1695390349423.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Admin","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Admin","Estimeret l\u00e6setid":"21 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/","name":"Oprindelsen - Min Japanske Have","isPartOf":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Bjerge.Ine_.tilpasset-1-e1695390349423.jpg","datePublished":"2023-09-23T17:30:51+00:00","dateModified":"2023-10-03T17:36:18+00:00","author":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/#primaryimage","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Bjerge.Ine_.tilpasset-1-e1695390349423.jpg","contentUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Bjerge.Ine_.tilpasset-1-e1695390349423.jpg","width":2464,"height":1605},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/oprindelsen\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Oprindelsen"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/","name":"Min Japanske Have","description":"\u00c6stetik og design i den japanske havekultur. ","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9","name":"Admin","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/322cb4f0e85ca46c370e470d465e3a20?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/322cb4f0e85ca46c370e470d465e3a20?s=96&d=mm&r=g","caption":"Admin"},"sameAs":["http:\/\/minjapanskehave.dk"],"url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/author\/goglerkonge\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/270"}],"collection":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=270"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/270\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":787,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/270\/revisions\/787"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/115"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=270"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=270"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=270"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}