{"id":156,"date":"2023-09-23T10:23:13","date_gmt":"2023-09-23T10:23:13","guid":{"rendered":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?p=156"},"modified":"2023-09-27T12:49:18","modified_gmt":"2023-09-27T12:49:18","slug":"havedammen-og-koierne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/","title":{"rendered":"Havedammen og koi&#8217;erne"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-1024x681.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-201\" style=\"width:533px;height:354px\" width=\"533\" height=\"354\" srcset=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-1024x681.jpg 1024w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-300x199.jpg 300w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-768x511.jpg 768w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-1536x1021.jpg 1536w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-2048x1362.jpg 2048w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-650x432.jpg 650w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-272x182.jpg 272w\" sizes=\"(max-width: 533px) 100vw, 533px\" \/><\/figure>\n\n\n<div id=\"pl-156\" class=\"panel-layout\">\n<div id=\"pg-156-0\" class=\"panel-grid panel-no-style\">\n<div id=\"pgc-156-0-0\" class=\"panel-grid-cell panel-grid-cell-empty\" data-weight=\"1\">\n<h2>1. Etableringen af havedammen<\/h2>\n<blockquote>\n<p><em>Den gamle<\/em><br \/><em>kilde<\/em><\/p>\n<p><em>En fisk<\/em><br \/><em>springer<\/em><br \/><em>efter myg<\/em><\/p>\n<p><em>Vandets<\/em><br \/><em>m\u00f8rke lyd<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n<p><strong>Yosa Buson (1715-1783)<\/strong><\/p>\n<p><strong>Vand er ikke bare vand<\/strong><br \/>Vand i den japanske have er ikke bare vand, men ogs\u00e5 sporet af vand. Vand i form af lyden fra den klukkende b\u00e6k, de v\u00e5de sten eller vandet fra bambusr\u00f8ret, der med en s\u00f8d str\u00e5le plasker ned i tsukubai&#8217;en. Vandet er det konstant foranderlige element i mods\u00e6tning til klipperne, der er det stabile, st\u00e6rke og v\u00e6ldige og til planterne som er det levende element. Herudover kan vandet, i form af det blanke vandspejl, inddrage det fjerde element &#8211; himlen &#8211; i haven.<\/p>\n<p>Vandet kan indrages som et element i haven p\u00e5 utrolig mange m\u00e5der: fra t\u00f8rhavens antydninger, det voldsomme vandfald og til vandl\u00f8bets stille rislen ned i s\u00f8en. N\u00e5r vi skal udforme vores havedam i den japanske have, skal den derfor tilpasses den landskabstype, som haven i\u00f8vrigt er tilt\u00e6nkt at udg\u00f8re.<\/p>\n<p><strong>Beslutningen<\/strong><br \/>For mange er vand en selvf\u00f8lgelig ting i den japanske have &#8211; om der skal g\u00e5 fisk i en havedam, kommer s\u00e5 i anden r\u00e6kke. For andre er det netop \u00f8nsket om at have koi&#8217;er, de japanske karper, som er udgangspunktet for at etablere en havedam.<\/p>\n<p>Pr\u00e6cist her ligger den store beslutning: Er det mit \u00f8nske nu eller senere at have koi&#8217;er g\u00e5ende i min havedam, ja s\u00e5 har det konsekvenser for udf\u00f8relsen af min havedam. For vil du anskaffe dig koi&#8217;er, p\u00e5tager du dig ansvaret for nogle levende skabninger, der kan give dig store gl\u00e6der, men b\u00e6rer du dig ikke rigtigt ad fra starten, risikerer du ogs\u00e5 mange sorger. I det f\u00f8lgende tager jeg udgangspunkt i, at du vil etablere en havedam med koi&#8217;er.<\/p>\n<p><strong>Den indledende fase<\/strong><br \/>Det er vigtigt, at du giver dig god tid i den planl\u00e6ggende fase, det vil senere spare dig for tid og penge. Med hensyn til \u00f8konomien er det vigtigt at g\u00f8re sig klart, at n\u00e5r vi laver en havedam til koi&#8217;er, b\u00f8r der ikke g\u00e5s p\u00e5 kompromis i forhold til kvalitet og driftsikkerhed af det udstyr, vi anskaffer os.<\/p>\n<p>Hvor skal havedammen placeres? Hvordan skal den udformes? Hvad med vandfald og \u00e5l\u00f8b? Hvor stor og hvor dyb skal den v\u00e6re? Skal jeg bruge bassinfolie eller skal den st\u00f8bes? Hvor skal filteret placeres? Sp\u00f8rgsm\u00e5l af denne art summer sikkert hurtigt rundt i hovedet p\u00e5 dig og kan m\u00e5ske g\u00f8re projektet lidt uoverskuelig, for du skal have taget stilling til det hele, f\u00f8r du s\u00e6tter spaden i jorden.<\/p>\n<p><strong>Ikke alt er til diskussion<\/strong><br \/>Indledningsvis er f\u00f8lgende erfaringsm\u00e6ssigt ikke til at komme uden om:<\/p>\n<p>\u2022 Du skal have et udvendigt nedgravet filtersystem, der pladsm\u00e6ssigt minimum svarer til en palletank p\u00e5 1 m\u00b3<br \/>\u2022 Dit filter b\u00f8r v\u00e6re tilkoblet et vortexfilter, som du skal regne med har en diameter p\u00e5 ca. 80 cm.<br \/>\u2022 Har du mulighed for at etablere et \u00e5l\u00f8b, skal det medt\u00e6nkes i planl\u00e6gningen. Et \u00e5l\u00f8b betyder biologisk rensning samt iltning af dit vand. Iltning opn\u00e5s ogs\u00e5 med et vandfald.<br \/>\u2022 Havedammen og filteret skal v\u00e6re forbundet med bunddr\u00e6n.<br \/>\u2022 Havedammen skal have en dybde p\u00e5 min. 150 cm. Det giver bev\u00e6gelsesmuligheder til koi&#8217;erne, men sikrer is\u00e6r havedammen mod for store temperatursvingninger og sikrer havedammen mod at bundfryse.<br \/>\u2022 Spar ikke p\u00e5 kvaliteten ved indk\u00f8b af pumper og andet udstyr, det skal v\u00e6re driftsikkert og skal helst holde l\u00e6nge. Du b\u00f8r dog sk\u00e6ve til de forskellige produkters str\u00f8mforbrug.<\/p>\n<p><strong>Placering<\/strong><br \/>Havedammen placeres bedst helt op til huset, din udestue eller din terrasse, hvorfra du kan nyde dammen og betragte dine koi&#8217;er uanset vejret. P\u00e5 den m\u00e5de kan du ogs\u00e5 f\u00f8lge med i damens liv, og du har mulighed for at kontrollere, om der kommer ubudne g\u00e6ster &#8211; dyr som mennesker. Husk afstand til naboskel, du skal kunne komme rundt om den f\u00e6rdige havedam. En sikkerhedszone p\u00e5 3 meter kan v\u00e6re fornuftig, men husk der skal ogs\u00e5 v\u00e6re plads til den efterf\u00f8lgende beplantning.<\/p>\n<p>Bambus skal undg\u00e5s i dammens n\u00e6rhed, da dens r\u00f8dder kan gennemtr\u00e6nge bassindugen. L\u00f8vtr\u00e6er giver nedfaldne blade specielt om efter\u00e5ret, hvilket kan v\u00e6re klogt at have med i overvejelserne, men er selvf\u00f8lgelig sv\u00e6rt at undg\u00e5. Om efter\u00e5ret kan et fuglenet over dammen hindre, at det v\u00e6rste bladfald havner i dammen. Kan du sikre l\u00e6 til s\u00f8en, er det en fordel, idet det vil mindske fordampningen. Solens lys varmer dels vandet op, hvilket er \u00f8nskeligt efter\u00e5r og for\u00e5r, men om sommeren kan du f\u00e5 problemer med algerne. Hovedreglen er, at ca. 2\/3 af dammen b\u00f8r have sollys. Algerne m\u00e5 klares p\u00e5 anden vis f.eks. med UV-lys.<\/p>\n<p><strong>S\u00f8ens form og st\u00f8rrelse<\/strong><br \/>For at give dammen den st\u00f8rst mulige autensitet skal dammen have en irregul\u00e6r form. N\u00e5r det er en japansk have du laver, er det \u00e6stetiske omkring s\u00f8kanten vigtigt. S\u00f8kanten skal se naturlig ud, den skal give os en oplevelse af en kystlinie, en flodbred eller en bjergs\u00f8, som vi kan finde den i naturen. Samtidig g\u00e6lder det om at sikre den st\u00f8rste vandcirkulation. Jo mere cirkul\u00e6r s\u00f8en er, desto bedre cirkulation. Sp\u00e6ndende kroge og blindgyder kan skabe stillest\u00e5ende vand, medmindre f.eks. et \u00e5l\u00f8b kan sikre vandudskiftningen. Skal illusionen v\u00e6re at vandtilf\u00f8rslen kommer fra et vandfald, skal det omgivende landskab se ud, som om det naturligt kan fostre et vandfald. (se nedenfor, samt NIWA nr. 2\/2002 og nr. 4\/2002)<\/p>\n<p>Der kan aldrig blive for meget vand, lav gerne s\u00f8en lidt st\u00f8rre og dybere end du f\u00f8rst forstillede dig. En tommelfingerregel siger \u00e9n koi pr. m\u00b3 vand, hvilket igen afh\u00e6nger af kapaciteten af dit filter. Husk sm\u00e5 koi&#8217;er bliver til store koi&#8217;er.<\/p>\n<p><strong>De tekniske installationer<\/strong><br \/>Elektricitet: Til diverse pumper, uv-filtre m.m. skal der bruges str\u00f8m. Du skal tidligt i forl\u00f8bet planl\u00e6gge, hvor de skal graves ned. Ops\u00e6t altid flere udvendige stikkontakter end du lige tror, du f\u00e5r brug for og husk: Lad en fagmand lave det elektriske arbejde, s\u00e5 ved du at sikkerhedsforskrifterne overholdes.<br \/>Kloak\/dr\u00e6n: Du kommer til tider til at skifte meget vand, men store regnskyl kan ligeledes betyde meget overskudsvand. Du skal derfor overveje, hvordan du kan komme af med vandet, adgang til kloak osv. Husk at dykpumper har begr\u00e6nset l\u00f8ftekapacitet.<br \/>Vand: Du skal have rimelig adgang til vand b\u00e5de i forbindelse med vandskift og ved efterfyldning ved almindelig fordampning. Har du ikke allerede en udvendig hane, skal en s\u00e5dan sikkert installeres.<\/p>\n<p><strong>Jordbundsforhold<\/strong><br \/>Det er en god ide at orientere sig om de aktuelle jordbundsforhold, da de har betydning for, hvordan du v\u00e6lger at opbygge din havedam. Har du lerjord, er udgravningen ligetil, men har du f.eks. udpr\u00e6get sandjord, kan du f\u00e5 problemer med stabiliteten.<\/p>\n<p><strong>Bassinet<\/strong><br \/>Du skal nu til at tage stilling til opbygningen af dit bassin: Vil du bruge bassinfolie eller vil du arbejde med glasfiber evt. kombineret med et st\u00f8bt bassin. (se mere i NIWA nr. 4\/2002)<\/p>\n<p><strong>Bassinfolie<\/strong><br \/>V\u00e6lger du at bruge bassinfolie skal du investere i en kraftig og langtidsholdbar dug samt en god fiberdug som underlag. Fiberdugen skal beskytte mod de skarpe sten og lignende, der altid vil v\u00e6re i jorden. Det er et enormt tryk, der bliver p\u00e5 folien, n\u00e5r der f\u00f8rst kommer vand i dammen. En god bassinfolie kan alt efter kvaliteten holde mellem 20 og 50 \u00e5r. Det er solens lys der m\u00f8rner dugen. Folien skal v\u00e6re kraftig da den skal kunne holde til at hunden eller katten falder i vandet, og med deres skarpe kl\u00f8er fors\u00f8ger at redde sig op igen. Der findes forskellige folietyper. PVC folien har v\u00e6ret anvendt i mange \u00e5r og f\u00e5s i tykkelser op til 2 mm. PVC folien kan \u201dsvejses\u201d med varmluft, h\u00f8jfrekvens eller kemisk. EPDM gummimembranen er f\u00f8rst i de senere blevet tilg\u00e6ngelige for private brugere. Den er noget mere besv\u00e6rlig at \u201dsammensvejse\u201d end PVC, men er til geng\u00e6ld meget holdbar.<\/p>\n<p>Ulempen med bassinfolie &#8211; udover den tidsbegr\u00e6nsede holdbarhed &#8211; er, at den laver folder. Der er dels tale om et \u00e6stetisk problem, men folderne bliver dog mindre synlige, n\u00e5r f\u00f8rst alger m.m. har f\u00e6stnet sig. Folderne vil dog ogs\u00e5 opfange blade og andet slam, som vil ligge og forr\u00e5dne og dermed forringe vandkvaliteten, specielt i omr\u00e5der, hvor vandet er mere stillest\u00e5ende.<\/p>\n<p><strong>Den st\u00f8bte dam<\/strong><br \/>Den st\u00f8bte dam gav f\u00f8rhen problemer med frostspr\u00e6ngninger. Disse problemer skulle i dag v\u00e6re l\u00f8st ved tils\u00e6tning af plastikfibre i cementen samt ved mindre tils\u00e6tning af sand. Men her skal du konsultere en fagmand. Ved opbygning af den st\u00f8bte dam er det letteste at arbejde med fundablokke som stables og sk\u00e6res til, hvorefter de fyldes med cement. Rundninger, s\u00f8bredder m.m. st\u00f8bes i armeret cement. Beton g\u00f8r vandet meget basisk, s\u00e5 der m\u00e5 der ikke is\u00e6ttes fisk f\u00f8r betonen er afh\u00e6rdet, hvilket kan tage flere m\u00e5neder. Vandets pH-v\u00e6rdi m\u00e5 ikke overstige 8.<\/p>\n<p><strong>Glasfiberarmeret bassin<\/strong><br \/>Det bedste er uden tvivl at kombinere en st\u00f8bt dam med glasfiber. Glasfiberm\u00e5tterne kan l\u00e6gges direkte p\u00e5 jorden, hvis den er fast, men skal siderne v\u00e6re lodrette skal man st\u00f8be en flade som fiberen kan h\u00e6nge fast p\u00e5. Man kan med fordel st\u00f8be bassinet f\u00f8rst og derefter bekl\u00e6de med glasfiber. At arbejde med glasfiber kr\u00e6ver en meget omhyggelg arbejdsproces, men fordelene er mange: du kan forme bassinet efter eget \u00f8nske du kan nemt reparere eller udvide bassinet, og der kommer ingen folder.<\/p>\n<p><strong>Bunddr\u00e6n, standpipes og anden r\u00f8rf\u00f8ring<\/strong><br \/>Dine r\u00f8r skal v\u00e6re egnede til form\u00e5let. De skal kunne t\u00e5le at ligge ude og kunne t\u00e5le et h\u00f8jt tryk. Det er vigtigt aldrig at underdimensionere r\u00f8rernes diameter &#8211; 110 mm. r\u00f8r b\u00f8r normalt bruges. Tilstoppes r\u00f8rsystemmet kan gode r\u00e5d nemlig v\u00e6re dyre. Forstopning kan forekomme p\u00e5 grund af tr\u00e5dalger, nedfaldne blade osv. L\u00f8b ingen un\u00f8dig risiko!<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"size-medium wp-image-190 alignnone\" src=\"http:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-1-300x206.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"206\" srcset=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-1-300x206.jpg 300w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-1.jpg 366w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<\/div>\n<div id=\"pgc-156-0-0\" class=\"panel-grid-cell panel-grid-cell-empty\" data-weight=\"1\">\n<p><strong><em>Figur 1.<\/em><\/strong><\/p>\n<p>Der skal som minimum placeres et bunddr\u00e6n p\u00e5 s\u00f8ens dybeste sted, og bassinbunden skal her skr\u00e5ne ind mod bunddr\u00e6net med ca. 15 til 20 grader. Bunddr\u00e6net borttransporterer blade og andet slam, som ophobes p\u00e5 s\u00f8ens bund. Bunddr\u00e6net vil oftest v\u00e6re hovedleverand\u00f8r af vandet til filtersystemet eller v\u00e6re forbundet til et standpipekammer. Standpipekammeret er n\u00e6rmest en sivbr\u00f8nd, der muligg\u00f8r ekstra kraftig udledning af bundvandet med dets affald. R\u00f8rsystemet i standpipekammeret giver mulighed for, at overskudsvandet efter kraftige regnskyl kan udledes.<\/p>\n<p>Er havedammen stor, vil det v\u00e6re hensigtm\u00e6ssigt med flere bunddr\u00e6n, hvoraf enkelte kan v\u00e6re koblet til standpipekammeret. Som vi kender det fra swimmingpools, kan det v\u00e6re praktisk med en eller flere skimmere, der kan opsamle blade og andet overfladeskidt. Disse installationer er ikke s\u00e5 ligetil i forbindelse med bassinfolie. Der skal i givet fald foretages en gennemf\u00f8ring i foliensiden efter samme princip som med bunddr\u00e6net. Det kan derfor v\u00e6re en ide, at bruge et af bunddr\u00e6nene som en slags skimmer, hvor et r\u00f8r er f\u00f8rt op til vandstandsh\u00f8jden. Hvordan r\u00f8ret kan skjules er en anden historie.<\/p>\n<p><strong>Forbered vinters\u00e6sonen i god tid<\/strong><br \/>Dit filter skal fungere hele \u00e5ret, s\u00e5 f\u00e5r det biologiske filter de mest optimale vilk\u00e5r, og du f\u00e5r den bedst mulige vandkvalitet. Om vinteren skal vi dog undg\u00e5 un\u00f8dig nedk\u00f8ling af vandet. N\u00e5r vandets temperatur n\u00e5r under 7 grader, vil koi&#8217;erne begynde at g\u00e5 i dvale. Temperaturer omkring 2 grader er kritiske for koi&#8217;erne p\u00e5 grund af risiko for krystaldannelser i g\u00e6ldemembranerne. Ved at l\u00e6gge flamigoplader p\u00e5 ca. \u00be af vandspejlet kan vi hindre en vis nedk\u00f8ling af vandet. N\u00e5r bassinet er dybt (minimum 1,5 meter) vil jordvarmen v\u00e6re med til at stabilisere temperaturen. Normalt stiger der varme vand op til overfladen, mens det kolde vand vil synke til bunds, men ved vandtemperaturer under 4 grader er det omvendt. Nu vil det varme vand synke mod bunden, mens det kolde vil stige op. Dette skyldes at vands massefylde er st\u00f8rst ved 4 grader.<\/p>\n<p>Det betyder, at bundvandet helst ikke skal cirkulere. Lufttilf\u00f8rslen, der ofte sker fra en luftsten eller lignende, skal h\u00e6ves fra s\u00f8bunden til overfladevandet. Endvidere skal et eventuelt vandfald lukkes. Vandcirkulationen kan ligeledes neds\u00e6ttes, hvis du har mulighed for at bruge en cirkulationspumpe med mindre kapacitet. Bruger du to pumper, kan du slukke for den ene. Om vinteren b\u00f8r vandtilf\u00f8rsel til filteret derfor ikke indtages via et bunddr\u00e6n, der er placeret p\u00e5 s\u00f8ens dybeste sted, netop der hvor det varme vand findes. Vandindtaget b\u00f8r derimod ske fra et h\u00f8jereliggende sted i dammen. I forhold til bassinfolie vil det mest enkle v\u00e6re at etablere et bunddr\u00e6n p\u00e5 et h\u00f8jereliggende niveau. Har du valgt at arbejde med et st\u00f8bt bassin eller med glasfiber, er det lettere at indbygge skimmere og andre h\u00f8jereliggende vandindtag. Returvandet b\u00f8r selvf\u00f8lgelig udledes under vandspejlet eller i hvert fald isoleres, s\u00e5ledes at vi undg\u00e5r tilisning.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-191\" src=\"http:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-2-300x189.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"189\" srcset=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-2-300x189.jpg 300w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-2.jpg 394w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p><em><strong>Figur 2.<\/strong><\/em><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-192\" src=\"http:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-3-300x107.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"107\" srcset=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-3-300x107.jpg 300w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-3.jpg 503w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p><em><strong>Figur 3<\/strong><\/em><\/p>\n<p>V\u00e6lger du alligevel at lukke for filtersystemet er det vigtigt, at lufttilf\u00f8rslen aldrig helt standses, den sikrer nemlig at eventuelle gasser fra for\u00e5dnede plantedele ledes ud af vandet. Du skal om for\u00e5ret ogs\u00e5 udskifte vandet fra filteret. Derfor skal filtersystemet v\u00e6re forsynet med en vandl\u00e5s, der forhindrer tilbagel\u00f8b af det halvr\u00e5dne vand, der ville kunne forgifte dine fisk.<\/p>\n<h3>Opbygning af en havedam med bassinfolie<\/h3>\n<p><strong>S\u00f8ens omrids formes<\/strong><br \/>Med de ovenfor n\u00e6vnte overvejelser i mente udformes s\u00f8ens omrids, dette g\u00f8res bedst med en haveslange, men pas p\u00e5, &#8220;s\u00f8kanten&#8221; fylder. Med sten og beplantning skal du minimum regne med en 1\/2 meter til kant. For at stabilisere jorden kan man l\u00e6gge en cementkrave hele vejen rundt, hvor s\u00f8bredden med dens stenkant sidenhen skal bygges op. Cementkraven skal l\u00e6gges i vatter, s\u00e5ledes at du har styr p\u00e5 vandspejlsniveauet. Cementkraven kan dog give problemer, n\u00e5r du skal i gang med s\u00f8kanten og placere de sten, der skal ligge her. Arbejder du med ren lerjord, vil den v\u00e6re stabil, indtil den t\u00f8rrer ud og spr\u00e6kker, f.eks. ved at havedammen ligger uf\u00e6rdig hen over en vinter. Udgravningen tager udgangspunkt fra bassinets midte. Husk, at udgravet jord fylder meget mere end du tror. Selvom du bruger en del til at opbygge bakker, skal du g\u00f8re dig klart, hvor du kan komme af med den overskydende jord og ler.<\/p>\n<p><strong>Der arbejdes i plateauer<\/strong><br \/>Graver du ud med h\u00e5ndkraft, er det helt n\u00f8dvendigt at arbejde i etager eller plateauer. Ved at arbejde med plateauer, f.eks. et for hver 1\/2 meter, f\u00e5r du en kant, hvorp\u00e5 du senere kan st\u00e5 og arbejde, n\u00e5r stenene til s\u00f8breden og vandfaldsstenene skal bakses p\u00e5 plads. Efterf\u00f8lgende kan forskellige vandplanter placeres p\u00e5 kanterne.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-193\" src=\"http:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-4.jpg\" alt=\"\" width=\"223\" height=\"193\" \/><\/p>\n<p><em><strong>Figur 4<\/strong><\/em><\/p>\n<p><strong>Siderne stabiliseres<\/strong><br \/>Havedammens sider b\u00f8r bekl\u00e6des med f.eks. almindelige havefliser (50&#215;50 cm) for at stabilisere jorden. Plateauerne bliver desuden mere sikre, n\u00e5r du siden skal g\u00e5 p\u00e5 dem. Fliserne tilpasses og cementeres sammen. Husk at fylde hulrummene bag fliserne op med sand og jord.<\/p>\n<p><strong>Bunddr\u00e6n installeres<\/strong><br \/>Bunddr\u00e6net skal ligge fuldst\u00e6ndigt stabilt for ikke at beskadige folien. Bunddr\u00e6net og noget af r\u00f8rf\u00f8ringen skal derfor cementeres fast, og r\u00f8rerne skal l\u00e6gges i stabilt grus. N\u00e5r r\u00f8rerne skal f\u00f8res fra bunddr\u00e6n og under s\u00f8en, er det ogs\u00e5 rart med en fast flisekant, n\u00e5r kanten skal bygges op igen.<\/p>\n<p><strong>S\u00f8kanten<\/strong><br \/>S\u00f8kanten er alfa og omega ikke for koi&#8217;erne, men for os der stiler mod at f\u00e5 en japansk inspireret have. Det er alts\u00e5 vanskeligt at efterligne naturen med alle dens tilf\u00e6ldigheder, uanset om det er et vandfald, \u00e5l\u00f8b eller en s\u00f8kant, vi \u00f8nsker at skabe.<\/p>\n<p>Et godt r\u00e5d i den japanske have er altid: se billeder, mange billeder. Det handler som oftest om at arbejde med variationer i h\u00f8jde, bredde og st\u00f8rrelse, dvs. alt hvad der kan forhindre, at du f\u00e5r en perler\u00e6kke af sten rundt om havedammen. Det lyder let, men er i praksis s\u00e6rdeles sv\u00e6rt.<\/p>\n<p>Uanset om s\u00f8kanten skal best\u00e5 af marksten, granit fra Norge eller Sverige, skal du have nok af dem. Du f\u00e5r aldrig for mange i denne fase. De sten, der ikke bruges til s\u00f8kanten, bruges til at skabe sammenh\u00e6ng mellem havedammen og det \u00f8vrige haverum. Under alle omst\u00e6ndigheder er det n\u00f8dvendigt at afpr\u00f8ve de valgte sten, f\u00f8r du l\u00e6gger folien p\u00e5. N\u00e5r f\u00f8rst folien er lagt, er der hele tiden risikoen for, at du beskadiger den. S\u00e5 afpr\u00f8v f\u00f8rst uden folie. Det er her en stenl\u00f8fter g\u00e5r hen og bliver interessant. N\u00e5r kanten er f\u00e6rdiglagt, er det en god ide at tage fotografier af anstrengelserne og m\u00e6rk gerne stenene, s\u00e5 du kan se, hvad vej de skal vende og i hvilken r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n<p>S\u00f8kanten giver s\u00e5ledes anledning til mange overvejelser, bl.a. om du \u00f8nsker at have et sumpomr\u00e5de, vandfald, \u00e5l\u00f8b eller en stenbred. Overvejelserne vil p\u00e5 den ene side v\u00e6re \u00e6stetiske, hvordan \u00f8nsker jeg at haven skal tage sig ud og p\u00e5 den anden side, hvad er hensigtsm\u00e6ssigt, n\u00e5r jeg samtidig vil have koi&#8217;er til at leve i havedammen. F.eks. vil sumpomr\u00e5der give anledning til r\u00e5ddent vand, men planterne vil give variation og vil v\u00e6re med til at forbruge s\u00f8ens overskudsn\u00e6ring.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-194\" src=\"http:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-5.jpg\" alt=\"\" width=\"266\" height=\"257\" \/><\/p>\n<p><em><strong>Figur 5: Eksempler p\u00e5 str\u00f8mningsforl\u00f8b<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Bassinfolien il\u00e6gges<br \/>Inden du anskaffer dig folie og fiberdug, skal du gennem et mindre regnestykke, for hvor mange m\u00b2 skal du bruge? Brug en lang snor, som du lader f\u00f8lge bassinets sider og bund henholdsvis i l\u00e6ngden og bredden. N\u00e5r du ganger snorens l\u00e6ngder (bredde x l\u00e6ngde) har du m\u00e5let af folien og fiberdugen i m\u00b2. Husk, at folien skal l\u00e6gges om bag stenene og beregn hellere lidt for meget end for lidt. Sandsynligvis skal folien svejses sammen af flere stykker. Fiberdugen l\u00e6gges f\u00f8rst, derefter l\u00e6gges folien i. I skal v\u00e6re mindst fire personer til at l\u00e6gge folien p\u00e5 plads, den er stor og tung. For at f\u00e5 folien til at l\u00e6gge sig, fyldes dammen med vand. Det er en fordel at udf\u00f8re arbejdet p\u00e5 en varm dag, da folien s\u00e5 er mest medg\u00f8rlig. Vandet st\u00e5r i dammen natten over, for at folien kan s\u00e6tte sig.<\/p>\n<p><strong>P\u00e5s\u00e6tning af bunddr\u00e6nets pakning\/flange<\/strong><br \/>Pump det meste af vandet ud af dammen, men lad ca. 30 cm st\u00e5 tilbage. Herefter anbringer du nogle sten rundt om dr\u00e6net, s\u00e5ledes at folien ligger nogenlunde fast, n\u00e5r du siden skal montere flangerne. Herefter pumpes resten af vandet ud. Efter at have t\u00f8rret folien rundt om dr\u00e6net tager du et stykke skr\u00e6dderkridt, som du gnider hen over den nederste flange. Der vil herved fremkomme et aftryk af skruehullerne gennem folien. Skruehullerne kan nu perforeres med f.eks. en skindsyl og topflangen kan forsigtigt skrues i, men husk at eftersp\u00e6nde. Herefter sk\u00e6rer du i bl\u00f8de cirkler den indvendige dug bort. Husk, at lige s\u00e5 snart du har sk\u00e5ret ned i folien, har den mistet sin styrke. Fyld vand i dammen til et punkt, som du markerer med kridt og lad vandet st\u00e5 natten over. N\u00e6ste dag kontrolleres, om bunddr\u00e6net holder t\u00e6t. Bem\u00e6rk, at nogle bunddr\u00e6n leveres med l\u00f8se pakninger. Bunddr\u00e6nets hat skal nu p\u00e5s\u00e6ttes og justeres i h\u00f8jden, s\u00e5ledes at dine koi&#8217;er ikke siden kan bev\u00e6ge sig op i r\u00f8rerne og ud i filteret.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-195\" src=\"http:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-6.jpg\" alt=\"\" width=\"250\" height=\"229\" \/><\/p>\n<p><em><strong>Figur 6: Eksempel p\u00e5 pakning til bunddr\u00e6n<\/strong><\/em><\/p>\n<p><strong>F\u00e6rdigg\u00f8relse af s\u00f8kanten<\/strong><br \/>Nu kan s\u00f8kantens sten genplaceres, og du vil opdage, at du bliver utrolig glad for de fotos, du tidligere har taget, idet du muligvis opdager, at dine m\u00e6rkninger alligevel var mangelfulde! Utroligt s\u00e5 hurtigt man glemmer, men nu skal der ogs\u00e5 v\u00e6re plads til b\u00e5de folie og fiberdug. Overskydende folie bruges til at l\u00e6gge under de st\u00f8rre sten for at sk\u00e5ne bassinfolien. N\u00e5r du er tilfreds med resultatet, skal stenene cementeres sammen. Husk, at cementen helst skal l\u00e6gges v\u00e5dt i v\u00e5dt for at holde. Du kan eventuelt neutralisere den gr\u00e5 cement ved at tils\u00e6tte sort fugepulver (f\u00e5s p\u00e5 alle byggemarkeder). Folien kan nu tilpasses, men lad ca. 20 cm. folie v\u00e6re i overskud. For gennem det n\u00e6ste \u00e5r vil folien s\u00e6tte sig og s\u00e5 er det rart, at der er lidt ekstra folie i reserve. Inden du fylder havedammen helt op med vand, st\u00e5r der tilbage at rense og skylle dammen for bl.a. cementrester, ligeledes skal cementen pensles med vandglas for at mindske h\u00e6vertvirkningen. Vandglas kan k\u00f8bes hos farvehandleren og er beregnet til t\u00e6tning af cement. Fylder du dammen helt op med vand, er det vigtigt, at du finder en metode, s\u00e5 du pr\u00e6cist ved, hvor mange m\u00b3 vand s\u00f8en indeholder. Dette er vigtigt, s\u00e5fremt du senere f\u00e5r brug for at tils\u00e6tte medicin eller lign. Har du ikke mulighed for at skaffe en vandm\u00e5ler, kan du f.eks. tage tid p\u00e5, hvor lang tid det tager, at fylde et kendt antal liter op f.eks. i en regnvandst\u00f8nde eller lignende. Bruger du denne metode, skal du sikre dig, at der ikke undervejs i opfyldningen af s\u00f8en bruges vand andre steder i huset (vaskemaskine, brusebad osv.), da du s\u00e5 ikke kan regne med din m\u00e5ling.<\/p>\n<p>S\u00f8en er nu f\u00e6rdig, men tilbage st\u00e5r opbygningen af hele filtersystemet &#8211; men k\u00f8b endelig ingen koi&#8217;er endnu.<\/p>\n<h2>2. Filtrering og vandkvalitet<\/h2>\n<p>Du har nu opbygget din havedam og skal til at koncentrere dig om filteret og dets opbygning. Den filtertype som jeg her tager udgangspunkt i, er det udvendige flerkammer filter. Filteret er nedgravet og udnytter tyngdekraften samt loven om forbundne kar og f\u00f8des fra et eller flere bunddr\u00e6n i havedammen. Pumpen er placeret efter filteret, s\u00e5ledes at det er det filtrerede vand, der pumpes tilbage i havedammen.<\/p>\n<p><strong>Placering<\/strong><br \/>Formodentlig har du allerede planlagt, hvor filteret m.m. skal placeres, s\u00e5 det sk\u00e6mmer din dam og den japanske have mindst muligt. Filteret kan f.eks. skjules under udestuens terrassegulv, under tr\u00e6gulvet i tehuset eller i venteb\u00e6nken, er haven stor nok kan det jo blot skjules bag buske eller hegn. Filteret skal under alle omst\u00e6ndigheder v\u00e6re nemt at komme til. Skal der l\u00e6gges tr\u00e6gulv hen over filteret, s\u00e5 husk ikke at bruge impr\u00e6gneret tr\u00e6, der kan afgive giftige stoffer til vandet.<\/p>\n<p><strong>El- installationer<\/strong><br \/>Jeg har tidligere n\u00e6vnt de elektriske installationer samt brugen af en professionel installat\u00f8r, n\u00e5r der er tale om vekselstr\u00f8m. Vand og st\u00e6rkstr\u00f8m er en farlig sammenblanding. Skal elkablet nedgraves, skal det v\u00e6re godkendt til dette, dybden skal min. v\u00e6re 30 cm og ledningen skal overd\u00e6kkes af en beskyttelsesplade eller v\u00e6re indlagt i r\u00f8r. Der skal ogs\u00e5 v\u00e6re etableret en s\u00e6rlig jordforbindelse via et jordspyd. N\u00e5r du etablerer stik s\u00e5 husk hellere et stik for meget end et for lidt. Du f\u00e5r minimum brug for stik til luftpumpe (highblow), pumpe(-r), UV-filter, ekstra dykpumpe til at rense filter eller til at skifte vand i havedammen, stik til diverse f.eks. luftpumpe og evt. stik til lys i diverse havelamper. Lavvolts systemer kan dog v\u00e6re at foretr\u00e6kke i forbindelse med evt. belysning. Stikd\u00e5serne b\u00f8r af sikkerhedshensyn placeres t\u00f8rt i en separat kasse eller i forbindelse med venteb\u00e6nk eller tehus.<\/p>\n<p><strong>Filteret og dets opbygning<\/strong><br \/>For nogle er det vigtigt, at vandet er s\u00e5 klart som muligt, s\u00e5 de kan se deres koi&#8217;er, andre synes til geng\u00e6ld, det virker alt for kunstigt, n\u00e5r vandet er for klart. Form\u00e5let med filteret er dog noget helt andet, nemlig at sikre livsbetingelserne for et st\u00f8rre antal fisk end der kunne eksistere i dammen uden et filter.<\/p>\n<p>Filteret kan k\u00f8bes f\u00e6rdigt enten i moduler eller sammenbyggede. Filterkamrerne kan ogs\u00e5 bygges op af glasfiber, ved brug af palletank(-e) eller svejses i rustfrit st\u00e5l. Palletanken, der er billig og derfor kan v\u00e6re n\u00e6rliggende at bruge, har dog den begr\u00e6nsning at den langsomt nedbrydes, n\u00e5r den uds\u00e6ttes for sollys. Hvor l\u00e6nge den holder, n\u00e5r den er nedgravet vides ikke.<\/p>\n<p>I filteret foretages f\u00f8rst en mekanisk filtrering, der tilbageholder eller udskiller de st\u00f8rre partikler, herefter f\u00f8res vandet gennem det biologiske filter, hvor der sker en biologisk nedbrydning af de belastende organiske stoffer: ammoniak og nitrit. Inden tilbagef\u00f8ringen til havedammen kan vandet f\u00f8res igennem en UV-bestr\u00e5ler for at forhindre dannelsen af flydealger. Endelig kan vandet genneml\u00f8be et rodzoneanl\u00e6g, hvor planter kan optage de n\u00e6ringsstoffer, der endnu m\u00e5tte v\u00e6re tilbage i vandet. En effektiv og billig plante er den almindelige br\u00f8ndkarse, men ellers er der mange muligheder for beplantning.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-196\" src=\"http:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-7-300x126.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"126\" srcset=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-7-300x126.jpg 300w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-7.jpg 522w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<\/p>\n<p><em><strong>Figur 7: Skematisk eksempel p\u00e5 opbygningen af et filter<\/strong><\/em><\/p>\n<p>Det er vigtigt, at tilf\u00f8relsesr\u00f8ret til filteret har en diameter p\u00e5 110 mm, n\u00e5r man f\u00f8rst har haft tr\u00e5dalger i sit system, ved man, hvorfor dimensioneringen er vigtig. Filteret skal via en vandl\u00e5s kunne t\u00f8mmes for vand uden at der sker tilbagel\u00f8b af vand til dammen. Er der mulighed for at bortlede evt. slam fra filterets bund er det at foretr\u00e6kke. F\u00e6rdigst\u00f8bte filtersystemer har som regel indbyggede bundventiler.<\/p>\n<p>De biologiske filtre skal have tilf\u00f8rt rigeligt luft, der stiger op fra bunden via beluftere, der er tilsluttet en highblow luftpumpe. Du kan f.eks. bruge siveslanger med indlagt st\u00e5lr\u00f8r, der forhindrer evt. opdrift. Husk at de biologiske nedbrydningsprocesser kun foreg\u00e5r ved rigelig tilf\u00f8rsel af luft samt ved en konstant og j\u00e6vn vandgennemstr\u00f8mning af det biologiske filter.<\/p>\n<p>For en ordens skyld skal det n\u00e6vnes, at ved anl\u00e6ggelse af filteret skal det sikres, at det h\u00f8jest mulige vandniveau svarer til dammens optimale vandniveau. Standpibekammeret fungerer som en overl\u00f8bsmulighed evt. med direkte adgang til kloak. Der kan v\u00e6re meget vand i en kraftig dansk heldagsregn!<\/p>\n<p><strong>Dimensionering<\/strong><br \/>I den engelske litteratur anbefales det, at man hellere bygger et filterkammer for meget end et for lidt, idet det f\u00f8rst er ved brug, man kender filterets egentlige kapacitet i forhold til antal fisk, fodring m.m. Sagt med andre ord: Filteret kan aldrig bliver for stort! I den engelske litteratur finder vi en tommelfingerregel der siger, at filteroverfladen som minimum skal v\u00e6re 1\/3 af havedammens overflade. I Japan kan filteroverfladen dog sagtens v\u00e6re lige s\u00e5 stor som selve dammen. S\u00e5 n\u00e5r det tidligere er n\u00e6vnt, at filteret pladsm\u00e6ssigt svarer til en palletank er det en sandhed med store modifikationer. Igen if\u00f8lge den engelske litteratur skal vandet som minimum have v\u00e6ret i kontakt med filteret mellem 10 og 15 min.<\/p>\n<p><strong>Pumpe og pumpekapacitet<\/strong><br \/>Vandet i havedammen skal have genneml\u00f8bet filteret 8 &#8211; 12 gange om dagen. Dvs. at der skal ske en vandudskiftning hver 3. eller 2. time. Husk at pumpens kapacitet er beregnet teoretisk ud fra nogle optimale omst\u00e6ndigheder. Skal vandet l\u00f8ftes f.eks. i forbindelse med et vandfald og er der b\u00f8jninger p\u00e5 vandledningen vil pumpekapaciten falde tilsvarende. Det er derfor fornuftigt at anskaffe sig en pumpe med en kapacitet, der er i overkanten af, hvad man teoretisk skal bruge. Vandgennemstr\u00f8mningen m\u00e5 dog heller ikke ske for hurtigt, da filterets kapacitet da ikke vil blive udnyttet. Af sikkerhedshensyn og af hensyn til str\u00f8mforbrug skal det unders\u00f8ges om det kan svare sig at anskaffe f.eks. to pumper i stedet for en stor pumpe. Da pumpen skal k\u00f8re konstant \u00e5ret rundt er str\u00f8mforbruget ikke uden betydning, men kvaliteten og holdbarheden skal v\u00e6re i orden.<\/p>\n<p>Pumpen placeres i det sidste filterkammer ca. 1\/3 over filterets bund. Foretr\u00e6kker du en udvendig pumpe, som typisk er billigere i anskaffelse og i brug, skal den placeres i et t\u00f8rt og vel ventileret kammer, selve pumpen skal placeres s\u00e5 lavt som muligt i forhold til filterets vandniveau. Der skal selvf\u00f8lgelig v\u00e6re en vandl\u00e5s p\u00e5 begge sider af pumpen for at stoppe til- og fral\u00f8b i forbindelse med eftersyn og reparation af pumpen. Vandtilf\u00f8rslen til den udvendige pumpe skal ligeledes ske ca. 1\/3 fra filterets bund.<\/p>\n<p><strong>Mekanisk filtrering<\/strong><br \/>Det kan ikke kraftigt nok anbefales, at vandet f\u00f8rst l\u00f8ber ind i et vortex filter, hvor de grovere partikler sorteres fra og bundf\u00e6ldes. Har man ikke et s\u00e5dant, b\u00f8r det f\u00f8rste kammer best\u00e5 af b\u00f8rster, der dels frasorterer de st\u00f8rre partikler, men ogs\u00e5 reducerer den naturlige turbulens som vandet har, n\u00e5r det kommer ind i filteret. Det er ogs\u00e5 her at f.eks. tr\u00e5dalger kan bundf\u00e6ldes og senere fjernes. B\u00f8rsterne renses let ved f\u00f8rst at lade dem t\u00f8rre.<\/p>\n<p><strong>Vortex filtrering<\/strong><br \/>Funktionen er enkel. Bassinvandet ledes ind i en cylinder ca. 1\/4 over cylinderens bund regnet fra den kegleformede del af vortexfilteret. N\u00e5r vandet kommer ind i cylinderen vil vandhastigheden neds\u00e6ttes, hvilket sammen med tyngdekraften og centrifugalkraften g\u00f8r det lettere for de faste partikler at bundf\u00e6ldes. De mindre partikler tr\u00e6kkes hen til den centrale vands\u00f8jle, hvor de ved hj\u00e6lp af tyngdekraften langsomt vil synke mod bunden. Vandet udtages i cylinderens \u00f8verste zone. Bundfaldet fjernes ved hj\u00e6lp af en ventil i bunden af vortexfilteret og ledes evt. til pibeline kammeret. Vortexfilteret kan fjerne mellem 50 &#8211; 75% af de organiske materialer, der ellers skulle v\u00e6re nedbrudt i det biologiske filter.<\/p>\n<p><strong>God vandkvalitet<\/strong><br \/>N\u00e5r det handler om sunde og raske koi&#8217;er er vandkvaliteten altafg\u00f8rende, og st\u00f8rstedelen af de problemer, der opst\u00e5r med dine koi&#8217;er kan direkte relateres hertil. God vandkvalitet er dog ikke n\u00f8dvendigvis lig med klart vand. I vandet kan der v\u00e6re usynlige opl\u00f8sninger, der i en bestemt koncentration kan v\u00e6re d\u00f8delige for fiskene; ammoniak og nitrit er eksempler herp\u00e5. Men andre parametre har enkeltvis og i samspil betydning for vandkvaliteten: bl.a. vandets surhedsgrad (pH), vandets temperatur og iltindhold, vandets h\u00e5rdhed samt indholdet af forskellige saltopl\u00f8sninger og metaller. For at kunne opn\u00e5 en god vandkvalitet er det specielt vigtigt at forst\u00e5 de processer, der indg\u00e5r i kv\u00e6lstof- eller nitrogenkredsl\u00f8bet samt betydningen af bassinvandets pH.<\/p>\n<p><strong>pH<\/strong><br \/>pH angiver surhedsgraden i en skala fra 0 (meget surt) til 14 (meget basisk), og er baseret p\u00e5 forholdet mellem brintioner (H+) og hydroxylioner (OH-). Jo flere brintioner des mere sur er en given v\u00e6ske. Ved pH 7 er der balance mellem brint- og hydroxylioner, og pH siges at v\u00e6re neutral. pH skalaen er logaritmisk, dvs. at hver stigning p\u00e5 skalaen betyder en 10 gange st\u00f8rre stigning i surhedsgrad. Koi&#8217;en trives bedst ved en pH mellem 7 og 8. I vores bassiner vil pH v\u00e6rdien gennem d\u00f8gnet variere, og i forbindelse med kraftig algev\u00e6kst (gr\u00f8nt vand) kan udsvingene i pH endog v\u00e6re meget store. For at f\u00e5 sammenlignelige pH m\u00e5linger b\u00f8r m\u00e5lingerne tages p\u00e5 samme tidspunkt af d\u00f8gnet. Almindeligvis vil koi\u2019en tilpasse sig disse svingninger, men nye fisk kan have sv\u00e6rt ved at klare kraftige udsving.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-197\" src=\"http:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-8-300x169.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"169\" srcset=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-8-300x169.jpg 300w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-8.jpg 455w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p><em><strong>Figur 8: Det maksimale ammoniakniveau (mg\/liter)<\/strong><\/em><\/p>\n<p>pH v\u00e6rdien har stor betydning for giftigheden af ammoniak- og nitritindholdet i bassinvandet (se fig 1). Testkit f\u00e5s som papirstrimler eller dr\u00e5ber, der tils\u00e6ttes bassinvand, hvorefter papirets eller vandets farve angiver pH v\u00e6rdien. En anden mulighed er en elektronisk pH m\u00e5ler, der angiver den pr\u00e6cise talv\u00e6rdi.<\/p>\n<p><strong>pH og vandets h\u00e5rdhed<\/strong><br \/>Surhedsgraden er relateret til indholdet af bl.a. opl\u00f8st kalcium (kalk) og magnesium, s\u00e5ledes at surhedsgraden stiger med vandets stigende h\u00e5rdhedsgrad. Vandets h\u00e5rdhedsgrad er afh\u00e6ngig af, hvor kalkrig undergrunden er, der hvor vandet pumpes op. H\u00e5rdt vand giver en mere stabil pH v\u00e6rdi, idet de opl\u00f8ste salte fungerer som s\u00e5kaldte buffere. I praksis betyder det, at vandet vil fors\u00f8ge at fastholde en given pH v\u00e6rdi og fors\u00f8g p\u00e5 at \u00e6ndre pH, f.eks. ved tils\u00e6tning af pH-s\u00e6nker, vil p\u00e5 grund af buffermekanismen ske i pludselige spring. Det er derfor specielt vigtigt at kende vandets pH i forbindelse med opstart af et nyt bassin. Eventuelle cementrester vil g\u00f8re vandet relativt mere basisk, s\u00e5 s\u00f8rg for at f\u00e5 skyllet og renset bassinet grundigt inden den endelige opfyldning. Husk at cement, som har kontakt med bassinvandet, b\u00f8r p\u00e5f\u00f8res vandglas, og store flader skal males. Skal pH v\u00e6rdien reguleres, n\u00e5r der er sat koi&#8217;er ud, kan det v\u00e6re forbundet med stor risiko.<\/p>\n<p><strong>pH-s\u00e6nker<\/strong><br \/>pH-s\u00e6nker kan k\u00f8bes f\u00e6rdigblandet, men du kan ogs\u00e5 fremstille din egen pH-s\u00e6nker. Brug f\u00f8lgende opskrift: Til 10 liter pH-s\u00e6nker skal du bruge 0,7 liter fosforsyre, 9,3 liter vand og 25 gram finsigtet spagnum. Blandingen gennemluftes ca. 1 uge. Luftslangen holdes nede med en sten, da den normale iltsten vil blive \u00e6stset v\u00e6k. Husk, at du aldrig m\u00e5 komme vand i syre, da v\u00e6sken i givet fald kan eksplodere. Den f\u00e6rdige blanding vil have en pH mellem 1,2 og 1,4. Tils\u00e6ttes 0,33 liter af pH-s\u00e6nkeren, opl\u00f8st i vand, til et havebassin p\u00e5 6 m; vil pH v\u00e6rdien falde med ca. 0,1.<\/p>\n<p><strong>Ammoniak, nitrite og nitrate<\/strong><br \/>Ammoniak (NH3) er en giftig luftart, der sammen med ammonium (NH4+) fremkommer dels ved nedbrydningen af organisk materiale og dels som et affaldsprodukt fra koi&#8217;ernes stofskifte. Ca. halvdelen af det udskilte kv\u00e6lstof kommer ud i vandet i form af ammoniak, mens resten udskilles i form af organiske forbindelse bl.a. som uford\u00f8jede proteiner. Ammonium er uskadelig for fiskene, mens ammoniak er d\u00f8delig i meget sm\u00e5 koncentrationer, idet den blokerer iltoverf\u00f8rslen fra g\u00e6llerne til blodet. Afh\u00e6ngig af fiskeart og vandets \u00f8vrige tilstand, vil en koncentration p\u00e5 0,2 \u2013 0,5 mg\/l dr\u00e6be fisk ret hurtigt. Over en l\u00e6ngere periode vil en koncentration p\u00e5 1\/10 heraf for\u00f8ge modtageligheden for sygdomme bl.a. fordi det ydre slimlag bliver \u00f8delagt, ved mindre koncentrationer kan der forekomme g\u00e6lleirritationer. Stigende temperatur og pH vil \u00f8ge ammoniakens giftighed, mens \u00f8get saltindhold vil f\u00e5 den til at falde. Ved pH under 7 (surt vand) er brintatomerne i overtal og der dannes mere uskadelig ammonium end den giftige ammoniak. Er pH&#8217;en derimod over 7 er brintatomerne i overtal og der dannes overvejende giftig ammoniak.<\/p>\n<p>Ammoniak nedbrydes ved hj\u00e6lp af ilt og bakterier til henholdsvis nitrit (NO2-), som ligeledes er giftig, og nitrat (NO3), som er mere harml\u00f8s for koi&#8217;erne. Det er nitrosomonas bakterier, der nedbryder ammoniak (NH3) til nitrit (NO2-) og nitrobacter bakterier, der nedbryder nitrit til nitrat (NO3-). Begge bakteriegrupper er aerobe, dvs. at de er iltkr\u00e6vende, specielt omdannelsen til nitrit kr\u00e6ver megen ilt (O). Det er vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at nedbrydningsprocessen er reversibel, dvs. at processen under iltfattige forhold kan foreg\u00e5 i den modsatte r\u00e6kkef\u00f8lge. Er der ikke tilstr\u00e6kkelig med ilt vil nitrat omdannes til nitrit, der igen vil omdannes til ammoniak.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-198\" src=\"http:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-9-236x300.jpg\" alt=\"\" width=\"236\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-9-236x300.jpg 236w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-9.jpg 378w\" sizes=\"(max-width: 236px) 100vw, 236px\" \/><\/p>\n<p><em><strong>Figur 9: Kv\u00e6lstof kredsl\u00f8bet<\/strong><\/em><\/p>\n<p><strong>Nitrit, den usynlige dr\u00e6ber.<\/strong><br \/>Nitrit nedbryder h\u00e6moglobinen i de r\u00f8de blodlegemer, hvilket medf\u00f8rer iltmangel. Endvidere nedbrydes nervesystemet, lever, milt og nyre. Uds\u00e6ttes dine koi&#8217;er for en mindre nitrit koncentration over en l\u00e6ngere periode, kan der forekomme langsigtede skader. For mindre koi&#8217;er kan en koncentration p\u00e5 0,25 mg\/l v\u00e6re fatal. St\u00f8rre fisk vil med et stigende nitrit indhold blive sl\u00f8ve og ligge sig p\u00e5 siden i dammens bund, de vil dog fortsat komme op til overflade efter f\u00f8de.<\/p>\n<p>Nitrat er slutproduktet i kv\u00e6lstofkredsl\u00f8bet, og er meget mindre harmfuld end b\u00e5de nitrit og ammoniak. Et nitratniveau p\u00e5 op til 75 mg\/l vil v\u00e6re acceptabel. St\u00f8rre koncentrationer p\u00e5 op til 200 mg\/l vil v\u00e6re uskadelige for st\u00f8rre koi&#8217;er. Ved regelm\u00e6ssige vandskift f.eks. p\u00e5 mellem 5 og 10% hver 2. eller 4. uge vil typisk give et acceptabelt nitratniveau. Nitrat fungerer som g\u00f8dning for b\u00e5de havens og havedammens planter. Et relativt h\u00f8jt nitratniveau kan derfor v\u00e6re med til at fremskynde algeblomstringen (give gr\u00f8nt vand) gennem sommeren, n\u00e5r varmen fremskynder hurtig plantev\u00e6kst.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-199\" src=\"http:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-10-300x132.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"132\" srcset=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-10-300x132.jpg 300w, https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/Figur-10.jpg 424w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p><em><strong>Figur 10: Den typiske ammoniak, nitrit og nitrat cyklus i havedammen<\/strong><\/em><\/p>\n<p>For at kunne kontrollere kv\u00e6lstofkredsl\u00f8bet er det vigtigt regelm\u00e6ssigt at teste for minimum nitrit. Testkit findes som piller eller dr\u00e5ber, der skal opl\u00f8ses i vand fra dammen, vandets farve vil herefter angive nitritkoncentrationen. Problemet er ofte, at ammoniak produktionen foreg\u00e5r hurtigere end bakteriekulturerne kan n\u00e5 at f\u00f8lge med. F.eks. n\u00e5r du intensiverer fodringen af dine fisk for hurtigt om for\u00e5ret, eller n\u00e5r vandets temperatur og dermed koi&#8217;ernes aktivitet og spiselyst stiger, eller du anskaffer dig flere koi&#8217;er og intensiverer fodringen relativt pludselig. Specielt problematisk er opstarten af filtersystemet. Selvom bakteriekulturerne naturligt vil udvikle sig, skal de have en vis tid til at formere sig afh\u00e6ngig af temperaturen og den tilf\u00f8rte ilt. Bakterierne er virksomme fra 4 &#8211; 45\uf045C, men har maksimal v\u00e6kst ved ca. 35\uf045C. Det kan derfor tage op til flere m\u00e5neder f\u00f8r et filter fungerer optimalt. S\u00e5fremt du lukker filteret helt ned hver vinter gentager problemet sig hvert for\u00e5r. For at fremskynde opstarten kan filtersystemet tils\u00e6ttes fryset\u00f8rrede bakteriekulturer. Det er p\u00e5 de n\u00e6vnte kritiske tidspunkter, det er n\u00f8dvendigt at teste ofte.<\/p>\n<p><strong>Overstiger nitritindholdet 0,25 mg\/l er der fare p\u00e5 f\u00e6rde og en aktiv indgriben er n\u00f8dvendig:<\/strong><br \/>1) \u00d8g lufttilf\u00f8rsel til filteret<br \/>2) stop fordringen, hvis du har en etableret dam. Er du i opstarten af et nyt filter skal fodringen i f\u00f8rste omgang halveres, bakterierne skal have noget at arbejde med<br \/>3) foretag vandskift, begynd evt. med et skift p\u00e5 10%, men op til 30 &#8211; 40% dagligt kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt<br \/>4) Er nitrit niveauet ekstremt h\u00f8jt kan der udover vandskift tils\u00e6ttes salt (stensalt i f\u00f8devarekvalitet) 3 gram pr. liter, idet salt neutralisere nitriten. Har du zeolit i dit filter kan du ikke bruge salt, idet den bundne ammoniak vil blive frigjort. Da medicinering sammen med salt i forbindelse med sygdomsbek\u00e6mpelse i nogen tilf\u00e6lde virker som gift, er det vigtigt at f\u00e5 vandet saltfrit igen. Salt kan ogs\u00e5 bruges i forbindelse med parasitangreb, herom senere.<\/p>\n<p><strong>Vigtigt:<\/strong> Al \u00e6ndring af koi&#8217;ernes milj\u00f8 skal altid ske langsomt. Pludselige \u00e6ndringer stresser dine koi&#8217;er og kan have d\u00f8delig effekt. Dette g\u00e6lder vandskift og tils\u00e6tning af pH s\u00e6nker. Ved tils\u00e6tning af salt skal alt saltet endvidere v\u00e6re helt opl\u00f8st i vand inden det tilf\u00f8res dammen.<\/p>\n<p><strong>Det biologiske filter<\/strong><br \/>Det biologiske filter er baseret p\u00e5 den ovenst\u00e5ende viden om kv\u00e6lstofkredsl\u00f8bet og nedbrydningen af ammoniak. Den biologiske filtrering best\u00e5r i at lede vandet med affaldsstofferne gennem et medium fyldt med ammoniak- og nitritnedbrydende bakterier. For at filteret kan fungere s\u00e5 effektivt som muligt, skal filtermediet have den st\u00f8rst mulige overflade, hvor bakteriekolonierne kan p\u00e5h\u00e6fte sig. Jo flere bakterier p\u00e5 des mindre areal des bedre. Jeg vil n\u00e6vne to typer af filtermedier: 1) Bioblokke, der best\u00e5r af et antal gennemhullede r\u00f8r, der er sammensat i kvadratiske eller rektangulere blokke. Bioblokkene er velegnede til firkantede filteranl\u00e6g og er lette at tilpasse. P\u00e5 grund af de hule r\u00f8r vil ilttilf\u00f8rslen fra filterets beluftere v\u00e6re optimal. 2) Japanske m\u00e5tter, best\u00e5r af sammenpressede latex behandlede fibre, der minder om nylonsvampe og har et meget stort overfladeareal. M\u00e5tterne er meget fleksible, da de kan sk\u00e6res ud i de \u00f8nskede l\u00e6ngder og former. Du skal selv s\u00f8rge for den optimale lufttilf\u00f8rsel: At k\u00f8be et antal m\u00e5tter og s\u00e6tte dem t\u00e6t sammen i filteret giver ikke det bedste resultat. M\u00e5tterne skal placeres s\u00e5ledes, at der kommer luft op mellem m\u00e5tterne. Det kan g\u00f8res ved at sk\u00e6re en eller flere m\u00e5tter op i mindre stykker, der bruges som afstandsholdere, s\u00e5ledes at der kan cirkulere vand og luft mellem m\u00e5tterne. En r\u00e6kke r\u00f8r fra en bioblok er ogs\u00e5 effektive adskillere. Vandets flow gennem m\u00e5tterne skal helst g\u00e5 langs m\u00e5tterne.<\/p>\n<p><strong>Kemisk filtration<\/strong><br \/>Kemisk filtrering er ikke specielt velegnet til havedamme, men jeg vil alligevel n\u00e6vne brugen af zeolit. Zeolit er et vandholdigt aluminiums silikat, der kan bruges til at fjerne ammoniak fra bassinvandet. Til forskel fra aktivt kul, der har nogle af de samme egenskaber, kan zeoliten reaktiveres. Den kemiske forbindelse mellem ammoniak og zeolit er meget svag og kan brydes ved at tilf\u00f8re saltvand. Efter 24 timer i saltvand vil zeolitten efter skylning i frisk vand atter v\u00e6re klar til brug. Selvom zeolit er effektiv, skal der bruges meget af det. Ved udelukkende brug af zeolit skal der bruges 1 kg. zeolit per 5 liter bassinvand. Som supplement til det biologiske filter kan zeolitten v\u00e6re ideel f.eks. ved opstart af en ny dam eller gennem for\u00e5ret, hvor det biologiske filter er l\u00e6nge om at komme igang. Zeolitten placeres i givet fald efter det biologiske filter. Det er imidlertid vigtigt at vide, at zeolit umuligg\u00f8r brugen af salt til f.eks. forebyggelse af parasitangreb.<\/p>\n<p><strong>Postevand<\/strong><br \/>Naturligt frisk vand indeholder udover forskellige mineraler ogs\u00e5 mikroskopiske organismer, hvoraf nogle vil v\u00e6re sygdomsfremkaldende hos b\u00e5de mennesker og dyr. Vandv\u00e6rkerne tils\u00e6tter derfor disinfektionsmidler til vandet typisk clorin i form af gas, hvorved det indg\u00e5r i forskellige kemiske forbindelser. En mindre del vil v\u00e6re til stede som frie chloriner, som er relative ustabile i vand. Selvom det normale antal chlorforbindelser vil v\u00e6re uskadelige for mennesker, kan de v\u00e6re yderst giftige for koi&#8217;erne. Giftigheden vil afh\u00e6nge af vandets \u00f8vrige tilstand: pH-v\u00e6rdien, iltindholdet samt indholdet af kv\u00e6lstof. Om sommeren vil chlorin koncentrationen ofte v\u00e6re h\u00f8jere. Vandv\u00e6rkerne kan ogs\u00e5 have tilsat chloraminer, som er mere stabile i vandet. N\u00e5r en ny dam skal fyldes med vand, skal den derfor fyldes helt op med vand, og vandet skal v\u00e6re cirkuleret med fuld lufttilf\u00f8rsel gennem ca. 14 dage, f\u00f8r der m\u00e5 uds\u00e6ttes koi&#8217;er i dammen.<\/p>\n<p>I England har man stor opm\u00e6rksomhed p\u00e5 indholdet af kemiske forbindelser i det kommunale vand. I Danmark har vi indtil videre en h\u00f8j standard, men der er da ingen tvivl om, at vi i de kommende \u00e5r m\u00e5 sk\u00e6rpe opm\u00e6rksomheden p\u00e5 den lokale vandkvalitet af postevandet.<\/p>\n<p><strong>Gr\u00f8nt vand<\/strong><br \/>Som tidligere n\u00e6vnt vil tilstedev\u00e6relsen af nitrat, kv\u00e6lstofkredsl\u00f8bets slutprodukt, give n\u00e6ring til dammens planter. Sammen med solens lys vil tilstedev\u00e6relsen af nitrat ogs\u00e5 give n\u00e6ring til de mikroskopiske flydealger, som ved stigende temperatur kan g\u00f8re bassinvandet til en flydende gr\u00f8n masse. Flydealgerne er s\u00e5ledes et tegn p\u00e5, at det biologiske filter fungerer i og med at der produceres nitrat. Til geng\u00e6ld har udviklingen af gr\u00f8nt vand den ulempe, at du ikke kan se dine koi\u2019er og endnu v\u00e6rre, du kan ikke f\u00f8lge med i deres sundhedsm\u00e6ssige tilstand.<\/p>\n<p>Specielt i nye damme kan der dannes vedvarende gr\u00f8nt vand, mens det i etablerede damme ofte sker mere periodisk. Om dagen vil algerne tilf\u00f8re vandet ilt, hvilket sker gennem fotosyntesen, hvor kuldioxid omdannes til ilt. Om natten g\u00e5r processen den modsatte vej og der forbruges ilt. I meget varme perioder, hvor vandets iltindhold i forvejen er lavt, kan ilttabet om natten v\u00e6re s\u00e5 stort, at der ikke er ilt nok til filterbakterierne. Det er derfor ekstra vigtigt at tilf\u00f8re rigeligt ilt til b\u00e5de dam og filter i varme perioder. Et andet problem ved gr\u00f8nt vand er, at det giver anledning til store udsving i pH v\u00e6rdien, hvilket kan v\u00e6re farligt specielt for nye koi&#8217;er. Flydealgerne er ikke i sig selv skadelige for koi&#8217;erne, faktisk er algerne et af de bedste midler til at forst\u00e6rke koi&#8217;ernes farver.<\/p>\n<p>Algerne kan reduceres ved at minimere nitratindholdet ved regelm\u00e6ssige vandskift, hvorved vandets indhold af nitrat formindskes. Det kan ogs\u00e5 g\u00f8res ved at tilf\u00f8re dammen vandplanter, der jo lever af nitrat. Vandplanterne vil ogs\u00e5 bidrage med nogen skygge, som jo var den anden faktor for algernes trivsel, i praksis har det dog ingen betydning. Det kan v\u00e6re et problem at have vandplanter, specielt i mindre damme, idet koi&#8217;erne ogs\u00e5 kan lide planter. Indimellem kan koi&#8217;erne tage et planteraid og store koi&#8217;er kan hurtigt g\u00f8re indhug i en vandplante. Der findes kemiske produkter til bek\u00e6mpelse af alger, men husk i givet fald at f\u00f8lge brugsanvisningen n\u00f8je. Personligt er jeg ikke tilh\u00e6nger af at tils\u00e6tte ukendte kemikalier til mine koi&#8217;er og jeg har derfor i en periode valgt at bek\u00e6mpe flydealgerne med en UV-bestr\u00e5ler.<\/p>\n<p><strong>UV-bestr\u00e5ling<\/strong><br \/>UV-lys st\u00e5r for ultraviolet lys. Kortb\u00f8lget ultraviolet lys er skadelig for alle organismer, idet UV-lyset \u00f8del\u00e6gger DNA molekylerne i cellerne. Lysets skadelighed er imidlertid afh\u00e6ngig af organismens st\u00f8rrelse og af str\u00e5lingens intensitet samt b\u00f8lgel\u00e6ngden. UV-lys med en b\u00f8lgel\u00e6ngde p\u00e5 2537 \u00c5ngstr\u00f8m har vist sig at v\u00e6re den mest effektive til at beskadige mikroorganismer. Det er denne viden om UV-lysets skadelighed, der udnyttes ved vandbehandling med UV-bestr\u00e5lere. Effekten af UV-bestr\u00e5leren afh\u00e6nger dog af afstanden mellem lyskilden og mikroorganismerne, samt hvor l\u00e6nge organismen bliver belyst, dvs. vandets flow gennem UV-bestr\u00e5leren. Det er derfor vigtigt, at bestr\u00e5leren er dimensioneret korrekt i forhold til din dam og din pumpekapacitet. Lampens kapacitet falder over tid og skal som hovedregel udskiftes efter 12 m\u00e5neders brug. Det er ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt at reng\u00f8re kvartsr\u00f8ret, som omslutter selve UV-lysr\u00f8ret, et par gange i l\u00f8bet af en s\u00e6son, da aflejringer kan mindske UV lysets effekt betydeligt. UV-bestr\u00e5leren skal derfor placeres efter at vandet er blevet filtreret. Husk at UV-lyset er farligt at se ind i og kan medf\u00f8re blindhed.<\/p>\n<p>UV-bestr\u00e5leren er perfekt til bek\u00e6mpelse af flydealger, hvorimod de fastsiddende tr\u00e5d- eller kiselalger ikke p\u00e5virkes. Det er ikke bare flydealger UV-bestr\u00e5leren \u00f8del\u00e6gger, ogs\u00e5 virus, bakterier gode som d\u00e5rligere samt protozoer vil blive beskadiget. Det kan derfor anbefales, at bestr\u00e5leren arbejder konstant fra midten af marts til slutningen af oktober, men netop fordi UV-lyset ikke kan se forskel p\u00e5 gode og d\u00e5rlige organismer, er der blandt koi-folk ogs\u00e5 modstandere af brugen af UV-bestr\u00e5lere. Magnetisme skal ogs\u00e5 have \u00f8del\u00e6ggende effekt p\u00e5 flydealgerne og visse tr\u00e5dalger. Teknikken best\u00e5r i at placere elektromagneter rundt om r\u00f8ret med returvand.<\/p>\n<p>Med hensyn til tr\u00e5dalgerne er der gode erfaringer med brug af (\u00f8kologisk) halm. En nylonstr\u00f8mpe fyldes med halm og placeres f.eks. i et af filterkammerne. Halmen indeholder stoffer, der h\u00e6mmer produktionen af tr\u00e5dalger.<\/p>\n<p><strong>Husk:<\/strong> Klart vand er godt for den der vil se sine koi&#8217;er, men ikke n\u00f8dvendigvis godt for koi&#8217;erne, da ogs\u00e5 klart vand kan indeholde usynlige, men skadelige stoffer.<\/p>\n<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>1. Etableringen af havedammen Den gamlekilde En fiskspringerefter myg Vandetsm\u00f8rke lyd Yosa Buson (1715-1783) Vand er ikke bare vandVand i den japanske have er ikke bare vand, men ogs\u00e5 sporet af vand. Vand i form af lyden fra den klukkende b\u00e6k, de v\u00e5de sten eller vandet fra bambusr\u00f8ret, der med en s\u00f8d str\u00e5le plasker ned [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":201,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"elementor_theme","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[18,19,17,16],"class_list":["post-156","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-vand-og-koier","tag-filtrering","tag-havedam","tag-koier","tag-vand"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v28.1 - https:\/\/yoast.com\/product\/yoast-seo-wordpress\/ -->\n<title>Havedammen og koi&#039;erne - Min Japanske Have<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Opbygning af en havedam til koi&#039;er (japanske karper) samt opbygning af filtersystem til sikring af god vandkvalitet.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Havedammen og koi&#039;erne - Min Japanske Have\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Opbygning af en havedam til koi&#039;er (japanske karper) samt opbygning af filtersystem til sikring af god vandkvalitet.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Min Japanske Have\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2023-09-23T10:23:13+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2023-09-27T12:49:18+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-scaled.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2560\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1702\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Admin\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Admin\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"42 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Admin\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\"},\"headline\":\"Havedammen og koi&#8217;erne\",\"datePublished\":\"2023-09-23T10:23:13+00:00\",\"dateModified\":\"2023-09-27T12:49:18+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/\"},\"wordCount\":8072,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/DSC_0002-scaled.jpg\",\"keywords\":[\"Filtrering\",\"Havedam\",\"Koi'er\",\"Vand\"],\"articleSection\":[\"Vand og koi'er\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/\",\"name\":\"Havedammen og koi'erne - Min Japanske Have\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/DSC_0002-scaled.jpg\",\"datePublished\":\"2023-09-23T10:23:13+00:00\",\"dateModified\":\"2023-09-27T12:49:18+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\"},\"description\":\"Opbygning af en havedam til koi'er (japanske karper) samt opbygning af filtersystem til sikring af god vandkvalitet.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/DSC_0002-scaled.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/09\\\/DSC_0002-scaled.jpg\",\"width\":2560,\"height\":1702},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/2023\\\/09\\\/23\\\/havedammen-og-koierne\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Havedammen og koi&#8217;erne\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/\",\"name\":\"Min Japanske Have\",\"description\":\"\u00c6stetik og design i den japanske havekultur.  \",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9\",\"name\":\"Admin\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Admin\"},\"sameAs\":[\"http:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/minjapanskehave.dk\\\/index.php\\\/author\\\/goglerkonge\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Havedammen og koi'erne - Min Japanske Have","description":"Opbygning af en havedam til koi'er (japanske karper) samt opbygning af filtersystem til sikring af god vandkvalitet.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Havedammen og koi'erne - Min Japanske Have","og_description":"Opbygning af en havedam til koi'er (japanske karper) samt opbygning af filtersystem til sikring af god vandkvalitet.","og_url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/","og_site_name":"Min Japanske Have","article_published_time":"2023-09-23T10:23:13+00:00","article_modified_time":"2023-09-27T12:49:18+00:00","og_image":[{"width":2560,"height":1702,"url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-scaled.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Admin","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Admin","Estimeret l\u00e6setid":"42 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/"},"author":{"name":"Admin","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9"},"headline":"Havedammen og koi&#8217;erne","datePublished":"2023-09-23T10:23:13+00:00","dateModified":"2023-09-27T12:49:18+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/"},"wordCount":8072,"image":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-scaled.jpg","keywords":["Filtrering","Havedam","Koi'er","Vand"],"articleSection":["Vand og koi'er"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/","name":"Havedammen og koi'erne - Min Japanske Have","isPartOf":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-scaled.jpg","datePublished":"2023-09-23T10:23:13+00:00","dateModified":"2023-09-27T12:49:18+00:00","author":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9"},"description":"Opbygning af en havedam til koi'er (japanske karper) samt opbygning af filtersystem til sikring af god vandkvalitet.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/#primaryimage","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-scaled.jpg","contentUrl":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/09\/DSC_0002-scaled.jpg","width":2560,"height":1702},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/09\/23\/havedammen-og-koierne\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Havedammen og koi&#8217;erne"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#website","url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/","name":"Min Japanske Have","description":"\u00c6stetik og design i den japanske havekultur.  ","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/#\/schema\/person\/49b306adb6d205f35a0827feb32200d9","name":"Admin","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/e27e18427c31d1c1255915d6033613fee9de9de159de8116b48112c9bdaa098b?s=96&d=mm&r=g","caption":"Admin"},"sameAs":["http:\/\/minjapanskehave.dk"],"url":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/author\/goglerkonge\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/156","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=156"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/156\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":553,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/156\/revisions\/553"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/201"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=156"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=156"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=156"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}