{"id":1466,"date":"2023-11-04T16:06:56","date_gmt":"2023-11-04T16:06:56","guid":{"rendered":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/?p=1466"},"modified":"2024-02-04T19:02:49","modified_gmt":"2024-02-04T19:02:49","slug":"i-sporet-paa-murakami-2023","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/minjapanskehave.dk\/index.php\/2023\/11\/04\/i-sporet-paa-murakami-2023\/","title":{"rendered":"I sporet p\u00e5 Murakami – 2023"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Udsigten ud mod Sagami bugten og Stillehavet set fra Enoura Observatory anl\u00e6gget, Odawara.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

‘I sporet p\u00e5 Murakami’ med Ichiban Travels og Mette Holm, november 2023.<\/h3>\n\n\n\n

Med Haruki Murakamis roman “Mordet p\u00e5 kommandanten” som indgang til Japan.<\/h3>\n\n\n\n
\n

\u201dN\u00e5r jeg overs\u00e6tter Murakamis romaner, forsvinder jeg ind i b\u00f8gernes verden, og da jeg oversatte hans roman ‘Mordet p\u00e5 kommandanten’, kom jeg p\u00e5 den vildeste rejse. Jeg fulgte med ham p\u00e5 et roadtrip til det nordlige Japan, og jeg n\u00e6rmest boede sammen med ham i Odawaras bjerge. Jeg har i den forbindelse gjort mig mange tanker om, hvad portr\u00e6tkunst og japansk kunst egentlig er. Min litter\u00e6re rejse og tankerne omkring kunst har inspireret os til at skabe en rejse til et Japan, som kun f\u00e5 rejsende m\u00f8der.\u201d<\/em><\/p>\nMette Holm,
<\/em>Haruki Murakamis danske overs\u00e6tter<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Haruki Murakami <\/strong>er en japansk forfatter, som skriver b\u00e5de essays, noveller og romaner. Nogle af Murakamis kendte v\u00e6rker er Kafka p\u00e5 stranden<\/em> og En vild f\u00e5rejagt<\/em>. Romanen Mordet p\u00e5 kommandanten<\/em>, der udkom p\u00e5 dansk i 2018, danner inspirationsgrundlag for vores rejse ‘I Murakamis fodspor’. Murakamis b\u00f8ger er oversat til dansk af Murakamis faste overs\u00e6tter, Mette Holm, som ogs\u00e5 var vores rejseleder sammen med Tilde Hjortsh\u00f8j fra Ichiban Travel<\/a>. Mette Holm har en k\u00e6mpe viden om Murakamis forfatterskab samt japansk litteratur og kultur i det hele taget.

Om hendes overs\u00e6tter karrierer har Mette Holm fortalt<\/a> hvordan ’tilf\u00e6ldigheder’ bringer en videre: \u201cDet hele begyndte med et studenterjob p\u00e5 japansk informationscenter, mens jeg l\u00e6ste Japansk sprog og kultur p\u00e5 KUA, hvor jeg af og til hjalp DR med at anbringe teksterne p\u00e5 japanske film, som de tekstede efter engelsk manus,\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n

Et overblik over vores rejse<\/strong>
Vi bes\u00f8gte Kobe, hvor Murakami voksede op, var i Odawaras bjerge, hvor maleren fra Mordet p\u00e5 kommandanten boede, s\u00e5 forskellige former for kunst – m\u00f8dte en moderne Nihonga-maler i Kyoto, s\u00e5 et templet n\u00e6r Niigata, der n\u00e6r var blevet bandlyst grundet sine lystslupne Nihonga dekorede facader, en arkitektonisk perle midt ude i naturen og en tunnel, der leger med lyset. Vi bes\u00f8gte et tempel, hvor munke var s\u00e5 dedikerede til den h\u00f8jeste oplysning, at de frivilligt lod sig blive til mumier. Vi bes\u00f8gte provinsbyen Kiryu, hvor Mette Holm har boet flere gange, og vi var p\u00e5 cykeltur rundt i Tokyo og bes\u00f8gte steder, der v\u00e6kker minder om Murakamis \u00f8vrige romaner. Vi sluttede af med en hel uge for os selv i Kyoto, hvor vi s\u00e5 en masse templer og tempelhaver i Kyoto og omegn.<\/strong> Vejret var stort set med os under hele turen (blot 2 halve regnvejrsdage) og i vores sidste uge i Kyoto toppede efter\u00e5rsfarverne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Oversigtskort over de de 2 ugers f\u00e6lles rejse og vores sidste uge:<\/strong> 1. Kansai lufthavn; 2. Kobe (dag1); 3. Kyoto (dag 3 og 4); 4. Odawara (dag 5 og 6); 5. Murakami by (Nord for Niigata) (dag 7); 6. Kiryo (dag 8 og 9), 7. Tokyo (dag 10, 11 og 12) ; 8. For vores vedkommende tilbage til Kyoto, hvor vi opholdt os i en uge. Kortet hvor du kan Zoome ind og ud finder du her: https:\/\/www.ichibantravels.com\/murakami-kunst-kultur\/<\/a><\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vores program dag for dag<\/h3>\n\n\n\n

Dag 1 \u2013 torsdag den 9. november. Rejsedag.<\/h4>\n\n\n\n

Vi m\u00f8dtes i K\u00f8benhavns lufthavn kl. 11:20<\/strong> hvor Mette Holm tog imod os ved Emirates\u2019 check-in skranke. Kl. 14:20 fl\u00f8j vi fra K\u00f8benhavns Lufthavn. Ankomst til Dubai kl. 23:45. Flyvetid 6 t. 25 min. Afgang fra Dubai kl. 03:05, ankomst til Osaka, Kansai lufthavn kl. 17:05. Flyvetid 9 t. Tiderne er lokaltider.<\/strong> Der er 8 timers tidsforskel mellem Danmark og Japan og 3 timer mellem Danmark og Dubai.

Vi var udover Mette Holm og Tilde Hjortsh\u00f8j ialt 12 personer, der skulle rejse sammen de n\u00e6ste 14 dage. <\/strong>Det viste sig at v\u00e6re en rigtig hyggelig gruppe p\u00e5 4 m\u00e6nd (hvoraf den ene var Tildes mand) og 8 kvinder. <\/p>\n\n\n\n

Dag 2 \u2013 fredag 10. november. Ankomst til Kobe sen eftermiddag.<\/h4>\n\n\n\n

Vi ankom til Osaka, Kansai Lufthavnen kl. 17:05. Udtjekningen gik gnidningsl\u00f8s uden at vi skulle vente p\u00e5 kufferterne. Vi blev hentet af Tilde og k\u00f8rt i vores f\u00f8rste bus til vores hotel i Kobe<\/strong>. Efter at have sat vores bagage p\u00e5 vores v\u00e6relser gik vi ind til Chinatown i Kobe og spiste aftensmad p\u00e5 en yakiniku restaurant<\/strong>, hvor vi fik det ber\u00f8mte Kobe-k\u00f8d<\/strong>. Man kunne f\u00e5 fisk, hvis ikke man spiste k\u00f8d. Kobe er ogs\u00e5 byen, hvor Murakami voksede op, og hvor hans tidlige romaner finder sted.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Chinatown i Kobe<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Vi tilbereder selv vores k\u00f8d<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Vi blev indkvarteret p\u00e5 Hotel Monterey: 2-11-13 Shimoyamate-dori, Chuo-ku. <\/strong>Her var mulighed for f\u00e6llesbad og sauna, hvilket vi dog ikke gjorde brug af, vi var for tr\u00e6tte efter at have rejst i hvert fald i 22 timer. Men senere fandt vi ud af, at netop derfor ville det have v\u00e6ret en nydelse.<\/p>\n\n\n\n

Dag 3 \u2013 l\u00f8rdag 11. november. Fra Kobe til Kyoto via Jordsk\u00e6lvsmuseet i Kobe og Shidare Observatoriet i Rokko bjergene<\/h4>\n\n\n\n

Kufferterne blev pakket i vores bus, som f\u00f8rst k\u00f8rte os til Jordsk\u00e6lvsmuseet i Kobe. Da det var et vidunderligt vejr, kunne vi nyde Hyogo Art Museum<\/a> <\/strong>udefra, f\u00f8r vi bes\u00f8gte jordsk\u00e6lvsmuseet<\/strong><\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Nagisa<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Skulptur i parken<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Jordsk\u00e6lvsmuseet<\/figcaption><\/figure>\n
“Sun Shisuter”<\/strong> installeret p\u00e5 den store trappe p\u00e5 sydsiden af \u200b\u200bHyogo Prefectural Museum of Art. Cirka 6 meter h\u00f8j er objektet lavet af FRP (fiberforst\u00e6rket plast), rustfrit st\u00e5l og st\u00e5lstruktur. Det er en statue af en pige, der st\u00e5r p\u00e5 jorden, ser p\u00e5 fortiden, nutiden og fremtiden og holder en “skinnende sol” i h\u00e5nden som et symbol p\u00e5 h\u00e5b. For at fejre installationen anmodede Hyogo Prefecture Kobe Citizens Center og Hyogo Prefectural Museum of Art om \u00f8genavne til pigestatuen, og der blev modtaget i alt 1.224 bidrag, og den 7. november blev navnet Nagisa <\/strong>valgt.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

Jordsk\u00e6lv<\/strong> spiller en rolle i flere af Murakamis v\u00e6rker og p\u00e5 museet fik vi en fornemmelse af, hvordan det store jordsk\u00e6lv i 1995 <\/strong>p\u00e5virkede Kobe og ikke mindst de mennesker, der boede i Kobe og i hele Japan. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Japan har 10 % af verdens vulkaner og over 100, der er mere eller mindre virksomme. Hvert \u00e5r forekommer 1.500 jordsk\u00e6lv<\/strong> hertil kommer adskillige kraftige vulkanudbrud, hvilket ogs\u00e5 kan f\u00f8re til tsunamier fra havet samt mudder og lavastr\u00f8mme fra vulkanerne. I historisk tid er der registreret over 130 tsunamier.

Den 11. marts 2011<\/strong> husker mange af os med 15.886 d\u00f8de og 2620 savnede (opgjort pr. 2014). Det v\u00e6rste jordsk\u00e6lv i Japans historie var dog Kanto jordsk\u00e6lvet<\/a> den 1. september 1923<\/strong>. Jordsk\u00e6lvet \u00f8delagde Tokyo, havnebyen Yokohama og de omkringliggende pr\u00e6fekturer Chiba, Kanagawa og Shizuoka og for\u00e5rsagede omfattende skader i hele Kant\u014d-regionen. Jordsk\u00e6lvets kraft var s\u00e5 stor, at den, i en afstend p\u00e5 60 km fra epicentret, flyttede den store Buddha-statue<\/a> i Kamakura n\u00e6sten 60 centimeter, statuen vejer omkring 121 tons, .

\u00c5rsagen<\/strong> til jordsk\u00e6lvene skyldes, at den japanske \u00f8-r\u00e6kke ligger p\u00e5 en tektonisk plade mellem to nord-sydg\u00e5ende plader og yderligere en plade mellem to af \u00f8erne. Det er pladernes bev\u00e6gelse og pres der skaber de mange jordsk\u00e6lv.

Antologien ‘Japan i bev\u00e6gelse’<\/em> <\/strong>fra 2016 stiller skarp p\u00e5, hvad jordsk\u00e6lv betyder for et land og et samfund samt de mange overvejelser der indg\u00e5r i en genopbygningsproces. Mette Holm<\/strong> har i antologien en l\u00e6ngere artikel om bl.a. Murakamis reaktion p\u00e5 katastrofen i 2011.

En passende baggrund for at l\u00e6se novellesamlingen ‘Efter sk\u00e6lvet’<\/em><\/strong>, Murakamis f\u00f8rste tema-novellesamling.

Efter jordsk\u00e6lvsmuseet bes\u00f8gte vi Shidare Observatoriet<\/a> i Rokko bjergene<\/strong>. Et sted, der ofte dukker op i Murakamis tidlige forfatterskab. Observatoriet p\u00e5 Mt. Rokko<\/strong> har med en h\u00f8jde p\u00e5 888 meter en panorama udsigt fra Awaji Island til Osaka Plain og Kansai International Airport. Observatoriet blev \u00e5bnet 13. juli 2010 og er designet af Hiroshi Sanbuichi<\/strong>, der is\u00e6r i Skandinavien anses som “vor tids f\u00f8rende gr\u00f8nne arkitekt.”<\/em> Vi spiste frokost i solen og n\u00f8d udsigten ud over den t\u00e6t bebyggede Osaka bugt.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Udsigten ud over Osaka bugten fra Mt. Rokko <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Installation p\u00e5 Shidare Observatoriet<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Herfra fortsatte vi med bussen til Kyoto<\/strong>, hvor vi bes\u00f8gte den moderne Nihonga-maler<\/strong> Taro Yamamoto<\/strong>, der fortalte om teknikken bag nihonga maleriet og om sin egen tilgang til det traditionelle nihonga. Nyttig viden, n\u00e5r man skal l\u00e6se eller genl\u00e6se ‘Mordet p\u00e5 kommandanten’<\/em>, udgangspunktet for vores rejse. <\/p>\n\n\n\n

Taro Yamamoto<\/a> er f\u00f8dt i Kumamoto, Japan, 1974. Uddannet p\u00e5 Kyoto University of Kunst og design i 2000, hvor han i dag er lektor. Han begyndte i 1999 med den nye Nihonga-stil, hvor han tr\u00e6kker p\u00e5 former og teknikker fra traditionel nihonga, men tilf\u00f8jer sit eget moderne twist af humor og parodi, som han har kaldt “Nippon-Ga”<\/em>. Efter at han vandt VOCA-prisen i 2007 fik Yamamoto fanget kunstverdenens opm\u00e6rksomhed b\u00e5de i og uden for Japan.<\/p>\n\n\n\n

Om aftenen var vi ‘overladt’ til os selv. Vi spiste p\u00e5 restaurant Din’s Kyoto Sanjo, en restaurant som vi senere vendte tilbage til under vores sidste uge i Kyoto.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"
Taro Yamamoto<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Mette Holm og et Nippon-Ga billede<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Restaurant Din’s<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Vi blev indlogeret p\u00e5 Hotel Resol Kyoto<\/a> Kawaramachi Sanjo<\/strong>: 59-1 Daikokucho, Nakagyo-ku.<\/p>\n\n\n\n

Dag 4 \u2013 s\u00f8ndag 12. november. Gion, Sannenzaka, Kiyomizudera, Maruyama Park, Chionin og Anyoji, hvor Haruki Murakamis farfar var pr\u00e6st<\/h4>\n\n\n\n

Vi startede dagen med morgenmad i hotellets restaurant og derefter tog vi p\u00e5 en g\u00e5tur gennem geisha-distriktet Gion<\/strong> og op gennem g\u00e5gaden Sannenzaka til det velbes\u00f8gte tempel Kiyomizudera<\/strong>. Herfra gik vi videre gennem Chion-in <\/strong>og bes\u00f8gte templet Anyo-ji, hvor Haruki Murakamis farfar var pr\u00e6st<\/strong>, da Murakami var barn.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Morgenmad p\u00e5 Hotel Resol<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sannenzaka<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sannenzaka<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Gion<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Gion<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Yasaka Pagoden<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Gion<\/strong>, som er Kyotos mest ber\u00f8mte geisha-distrikt<\/a>, ligger omkring Shijo Avenue mellem Yasaka-helligdommen i \u00f8st og Kamo-floden i vest. Her findes butikker, restauranter og ochaya (tehuse), hvor geiko’er (Kyoto dialekt for geisha) og maiko’er (geiko l\u00e6rling) underholder.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Vi boede t\u00e6t ved Sanjo undergrundsstation, men p\u00e5 den modsatte side af floden.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Gion tiltr\u00e6kker turister med sine mange traditionelle tr\u00e6 machiya k\u00f8bmandshuse<\/strong>. Ejendomsskatterne var tidligere baseret p\u00e5 gadefacaden, hvorfor husene blev bygget med smalle facader kun fem til seks meter brede, men til geng\u00e6ld str\u00e6kker de sig op til tyve meter ind fra gaden. Traditionelt havde man ofte en lille have (tsubo niwa) midt inde i boligen. I den varme sommer var den med til at skabe luftcirkulation og k\u00f8le ned.<\/p>\n\n\n\n

Fra Gion kom vi via Sannenzaka<\/strong> frem til Kiyomizudera. Sannenzaka er en smal skr\u00e5nende stenbelagt g\u00e5gade og turistattraktion, der er fyldt med omkring 60 butikker og restauranter, der s\u00e6lger traditionelle Kyoto-produkter og mad.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Sannenzaka g\u00e5gaden<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kort over Sannenzaka med Yasaka Pagoden for enden<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Yasaka Pagoden<\/strong> ses for enden af Sannenzaka. <\/strong>Pagoden er den sidste resterende struktur af et tempelkompleks fra \u00e5r 589 kendt som Hokan-ji templet i daglig tale som Yasaka-no-to (Yasaka Pagoden). Den er 46 meter h\u00f8j og har 5 etager. Pagoden blev oprindeligt bygget af den kejserlige prins Shotoku og siges at have v\u00e6ret inspireret af en dr\u00f8m.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Kiyomizudera<\/strong> (“Pure Water Temple”) er et af de mest ber\u00f8mte templer i Japan. Grundlagt i 780 ved Otowa-vandfaldet i de skovkl\u00e6dte bakker \u00f8st for Kyoto. Navnet kommer fra efter\u00e5rets rene vand. Templet var oprindeligt forbundet med Hosso-sekten, en af de \u00e6ldste skoler inden for japansk buddhisme<\/a>, men dannede sin egen Kita Hosso-sekt i 1965. I 1994 blev templet f\u00f8jet til listen over UNESCOs verdensarvssteder<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Kiyomizudera<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Daikokuten<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kiyomizudera – tr\u00e6terrassen<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Daikokuten<\/a><\/strong> er en af de syv heldige guder<\/a> i japansk mytologi<\/a>, der bringer velstand og formue til mennesker i hele Japan. Han er en japaniseret udgave af den indiske gud Mahakala. Som guddom for held og lykke er han en vigtig guddom i husstanden, ogs\u00e5 kendt som guden for de fem korn. <\/p>\n\n\n\n

Kiyomizudera er mest kendt for sin tr\u00e6terrasse<\/strong>, der stikker ud fra hovedhallen 13 meter over bjergsiden. Terrassen giver en flot udsigt over de mange kirseb\u00e6r- og ahorntr\u00e6er nedenfor, som bryder ud i et hav af farver p\u00e5 det perfekte tidspunkt om for\u00e5ret og efter\u00e5ret, med Kyoto i det fjerne. Hovedhallen, er sammen med terrassen bygget uden brug af s\u00f8m<\/strong>, og huser templets vigtigste genstand for tilbedelse, en lille statue af Kannon<\/strong> med de elleve ansigter og tusind arme.

Kannon<\/strong> er det japanske navn for bodhisattvaen Avalokiteshvara<\/a>, som i Japan er hunk\u00f8n. I Kina g\u00e5r guden under navnet Kuanyin eller Guanyin<\/a>. Sammen med Jizo<\/a> er hun meget popul\u00e6r og symboliserer uendelig medf\u00f8lelse (karuna<\/em>, en grundl\u00e6ggende v\u00e6rdi i buddhismen). Hun er de gravide kvinders og m\u00f8dres foretrukne buddhistiske guddom. I popul\u00e6r japansk buddhisme er hun Amida<\/a> Buddhas hj\u00e6lper. Hun er i stand til at antage 33 manifestationer for at frelse mennesker i forskellige situationer, og hun afbildes ofte med 11 ansigter og mange arme, som symboler p\u00e5 hendes hj\u00e6lpsomhed.<\/p>\n\n\n\n

Herfra gik vi gennem Maruyama Koen<\/strong> til Chionin<\/strong>. Omr\u00e5det bestod tidligere af flere templer, der dog blev \u00f8delagt af brand. Omr\u00e5det blev omdannet til en offentlig park i 1871 i den tidlige Meiji-periode og \u00e5bnet for offentligheden i 1886. Maruyama Koen<\/strong> blev designet af Ueji VII (som ogs\u00e5 designede Murin-an haven i Higashiyama-omr\u00e5det). Det er et centralt sted i Kyoto, n\u00e5r kirseb\u00e6rtr\u00e6erne blomstrer (Sakura<\/a>) i Kyoto i april m\u00e5ned og fejres med Hanami arrangementer. Parkens hovedattraktion er p\u00e5 det tidspunkt det gr\u00e6dende kirseb\u00e6rtr\u00e6<\/a><\/strong> (shidarezakura<\/em>), der bliver oplyst om natten. Der er ogs\u00e5 travlt nyt\u00e5rsaften.<\/p>\n\n\n\n

Shichi-Go-San<\/strong> (bogstaveligt “syv-fem-tre”) er en traditionel festival i Japan for tre- og syv\u00e5rige piger samt tre- og fem\u00e5rige drenge, som afholdes den 15. november hvert \u00e5r. Skikken praktiseres bl.a. ved at drenge og piger i de angivne aldre kl\u00e6der sig s\u00e6rligt p\u00e5, drengene b\u00e6rer don haori<\/a>-jakker og hakama<\/a>, mens pigerne b\u00e6rer kimono<\/a> under bes\u00f8get i et tempel. Skikken g\u00e5r tilbage til Heian perioden og afspejler, at det ikke var en selvf\u00f8lge at b\u00f8rnene overlevede.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Maruyana Park<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Piger i Shichi-Go-San (3-5-7) kimono<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sanmon porten – Chionin<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Chionin<\/strong> er hovedkvarteret for J\u014ddo-sh\u016b<\/a> (Pure Land Sekten) grundlagt af H\u014dnen<\/a> (1133\u20131212), der proklamerede, at sansende v\u00e6sener genf\u00f8des i Amida Buddhas vestlige paradis (rent land) ved at recitere nembutsu<\/a><\/em>, Amida Buddhas navn. H\u014dnens barndomsnavn var Seishimaru. Da han var ni \u00e5r gammel, var hans fars bop\u00e6l m\u00e5let for et natligt angreb. Hans far Uruma Tokikuni blev skudt under et overraskelsesangreb, og efterlod f\u00f8lgende testamente til Seishimaru p\u00e5 sit d\u00f8dsleje: “Hvis du h\u00e6vner had med had, vil der aldrig v\u00e6re en ende p\u00e5 hadet i menneskenes verden. Med et \u00e5bent hjerte, der har overg\u00e5et had, s\u00f8g den buddhistiske vej, hvorigennem alle mennesker bliver frelst.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Oversigt<\/a> over Chionin.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det oprindelige tempel blev bygget i 1234 af H\u014dnens discipel, Genchi (1183\u20131238) til minde om sin herre og fik navnet Chion-in. Templet har Japans st\u00f8rste tempelport og templet har skyded\u00f8re med malerier af krysantemum og spurve, men fuglene var imidlertid malet s\u00e5 levende, at de kom til live og fl\u00f8j v\u00e6k, se mere her<\/a>. Alle tagbj\u00e6lker er udsk\u00e5ret med familien Tokugawa-familiens<\/a> familiem\u00e6rke: tre stokroseblade. En af arkitekterne, der hjalp med at genopbygge templet efter branden i 1633, placerede en paraply i bj\u00e6lkerne for at hj\u00e6lpe med at bringe regn og derved afv\u00e6rge ild.

Chion-in er ogs\u00e5 hjemsted for Japans st\u00f8rste tempelklokke<\/strong>, der vejer 74 tons. Den blev smedet i 1636. Der sl\u00e5s kun p\u00e5 den to gange om \u00e5ret, en gang til minde om grundl\u00e6ggeren af Jodo buddhistiske skole Honen<\/a> i april og natten mellem 31. december og 1. januar for Joya no Kane. Det kr\u00e6ver 17 pr\u00e6ster for at f\u00e5 den til at give lyd fra sig. Der er kun tre klokker af denne st\u00f8rrelse i Japan, de to andre er placeret i Hoko-ji (Kyoto) og Todai-ji (Nara).<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Den kolossale hovedport, Sanmon<\/a><\/strong>, blev bygget i 1619 og er den st\u00f8rste overlevende struktur af sin art i Japan, den er 24 meter h\u00f8j og 50 meter bred og har ca. 70.000 tagsten.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Anyo-ji<\/strong> er et lille tempel beliggende i centrum af Shinkyo-Gokudori. Tempelomr\u00e5det var oprindelig meget st\u00f8rre, men dele af templets ejendom blev en del af Maruyama Park, da den \u00e5bnede i 1886. Det lille Butsu-den (statuerum) er \u00e5ben i dagstimerne, s\u00e5 man kan bede til eller blot betragte det udsmykkede Butsu-dan<\/em> (buddhist alter) indeni. Generelt vender lotusbladene p\u00e5 bunden af Buddha-statuerne opad, men her er det modsat, lotusens kronblade vender nedad. Det siges, at det er for at vise, at kvinder ogs\u00e5 kan \u00f8ve sig og opn\u00e5 succes. En lille kirkeg\u00e5rd flankerer templet ved sin vestlige skr\u00e5ning, og kan v\u00e6re badet i orange lys sidst p\u00e5 eftermiddagen. En \u00e6ldre og mere atmosf\u00e6risk kirkeg\u00e5rd findes p\u00e5 bagsiden af templet og tr\u00e6kker op i bjergene bagved.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Ved Anyoji kan man forestille sig, hvordan Murakami som barn sad p\u00e5 en stol i andagtsstuen og l\u00e6ste i en bog, mens han af og til k\u00e6lede med en kat eller kiggede ud over de smukke bjerge og Kyoto by. En beretning om Murakamis far og farfar har Haruki Murakami udgivet her: At efterlade en kat<\/a>.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Dag 5 \u2013 mandag 13. november. Med shinkansen til Odawara og bes\u00f8g p\u00e5 Enoura Observatory anl\u00e6gget<\/h4>\n\n\n\n

Vi rejser fra Kyoto med shinkansen til Odawara<\/strong>, hvor portr\u00e6tmaleren i Mordet p\u00e5 Kommandanten s\u00f8ger tilflugt efter at v\u00e6re blevet forladt af sin kone. Vores bagage sendes i forvejen, og er f\u00f8rst fremme to dage senere i Murakami by. Ved ankomsten til Odawara Station samles vi op af en bus til vores videre f\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

Enoura Observatory<\/a> i Odawara<\/strong> er et smukt anl\u00e6g placeret ved den ydre kant af Hakone-bjergene og med udsigt ud over Sagami-bugten og Stillehavet. \u2018Kunstinstallationen\u2019 v\u00e6kker masser af associationer til Murakamis v\u00e6rker generelt og til \u2018Mordet p\u00e5 kommandanten\u2019 mere specifikt. Her finder vi den m\u00f8rke tunnel og en masse mystiske sten, der synes at udstr\u00e5le s\u00e6rlige energier. Galleriet, der f\u00e5r en til at t\u00e6nke p\u00e5 Menshiki, den farvel\u00f8se genbo, udsigten ud over Stillehavet og bjergene, hvor farver og lys konstant skifter, og ikke mindst br\u00f8nden, der glimter i regnvejr. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Tunnelenden<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Lyset for enden af tunnelen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Ikke alle har h\u00f8jdeskr\u00e6k<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Samtidskunstneren Hiroshi Sugimoto<\/strong> etablerede Odawara Art Foundation i 2009 for at fremme udviklingen af japansk kultur og samtidig anl\u00e6gge et internationalt perspektiv. Med sin fine beliggenhed er Enoura-distriktet i Odawara et dyrebart stykke af Japans naturarv med et landskab af bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig sk\u00f8nhed og bevaret i uspoleret tilstand. Odawara Art Foundations Enoura-observatorium, \u00e5bnede for offentligheden oktober 2017.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hiroshi Sugimoto, grundl\u00e6ggeren af Odawara Art Foundation fort\u00e6ller f\u00f8lgende om sit projekt<\/a>:<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

“Hvad hvis Tokugawa-shogunatet havde valgt Odawara som sin magtbase i stedet for Edo? Da Tokugawa-klanen flyttede til Kanto-regionen omkring 1600 efter at Odawara-slottet faldt i h\u00e6nderne p\u00e5 Toyotomi Hideyoshi i 1590, ser det ud til, at Odawara, det tidligere magts\u00e6de for Kanto’s mest magtfulde og fremtr\u00e6dende klan, Hojo-klanen, ville have v\u00e6ret det mest attraktive sted for Tokugawa-shogunatets eget slot. Men den f\u00f8rste shogun, Ieyasu, valgte Edo, dengang blot en s\u00f8vnig landsby, uden tvivl fordi han \u00f8nskede en ren tavle til udvikling af en ny by. Jeg er dog sikker p\u00e5, at Odawara m\u00e5 have v\u00e6ret en fristende mulighed for Ieyasu, da der allerede var et storsl\u00e5et slot lige til at inddrage. Hvis han havde valgt det, ville Odawara i dag have v\u00e6ret Japans hovedstad, et krat af skyskrabere, der konkurrerer med Manhattan eller Hong Kong, og det, vi kalder “Tokyo”, ville ikke have v\u00e6re andet end den middelm\u00e5dige, provinsielle kystby Edo. Personligt er jeg glad for, at Ieyasu tog den beslutning, han gjorde. Hvis Odawara var blevet hovedstaden, ville dens vidunderlige natur have v\u00e6re fuldst\u00e6ndig \u00f8delagt, og jeg ville ikke have haft det prim\u00e6re m\u00f8de med havet som min f\u00f8rste erindring.<\/em>“<\/p>\n\n\n\n

“Som om styret af en usynlig h\u00e5nd blev jeg tiltrukket af dette sted af erindringer. I en spredt mikan (dvs. uden kerner) citruslund i Enoura etablerede jeg Odawara Art Foundation med det form\u00e5l at formidle essensen af japansk kultur til et bredere publikum. Mens Odawara blev forbig\u00e5et til fordel for Tokyo som stedet for Japans hovedstad, har Odawara potentialet til at v\u00e6re hovedstaden for udbredelsen af vores kultur til verden. Det skyldes, at den japanske kulturs unikke karakter, en kontinuerlig arv, der g\u00e5r tilbage til den forhistoriske Jomon-periode, er at v\u00e6re kunsten i at leve i harmoni med naturen.<\/strong> Det japanske folk udviklede en unik kultur, der inkorporerede tilbedelse af utallige guder og \u00e5nder i det naturlige rige. I dagens dystre verden af grasserende materialisme og forbrugerisme, hvor s\u00e5 meget af den naturlige pragt er blevet \u00f8delagt, er det en genoplivning af disse gamle japanske traditioner, vi har mest brug for.<\/strong><\/em>“<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
T\u00f8rhaven langs indgangsstien<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Udsigtspaltform for enden af gallerigangen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Udsigten fra en af t\u00f8rhaverne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Bambusskoven<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Shinto pagode<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sten arrangement<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Alle i gruppen fik taget et portr\u00e6tbillede af Mette Holm p\u00e5 deres yndlingssted i anl\u00e6gget.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kirsten nede ved Bambuslunden og Preben foran et t\u00f8rhave arrangement langs indgangsstien. Stenen skulle v\u00e6re en hj\u00f8rnesten fra Kawara-dera templet og skulle v\u00e6re splintret i to halvdelen, da tempelhallen br\u00e6ndte ned. <\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi bliver indlogeret p\u00e5 Ryokan<\/strong> Seiransou<\/strong>:  679 Miyakami, Yugawara Town, Ashigarashimo-gun, Kanagawa. Her overnatter vi p\u00e5 japansk stil p\u00e5 futoner og tatami-m\u00e5tter og bader i onsen<\/strong>, de naturlige varme kilder, b\u00e5de indenfor og udenfor. Den f\u00f8rste aften spiser vi kaiseki, japansk tasting-menu, p\u00e5 stedet.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Vores v\u00e6relse<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Morgenmaden er serveret<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
En af de mange sm\u00e5 retter<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Dag 6 \u2013 tirsdag 14. november. Tur i bjergene og Odawara by<\/h4>\n\n\n\n

Om formiddagen tog vi p\u00e5 en vandretur op i bjergene<\/strong> ved Makuyama Park<\/strong>, for at opleve den smukke natur og de bl\u00f8de bjerge. Bj\u00f8rne s\u00e5 vi ingen af, men m\u00e5ske h\u00f8rte vi en i baggrunden !?! Makuyama er ogs\u00e5 kendt for sin blommeskov, der blomstrer i marts m\u00e5ned.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Bjergene over Makuyama Park<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Pas p\u00e5 bj\u00f8rnene<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Flotte spindere<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Efterf\u00f8lgende tog vi ind til Odawara by<\/strong>, hvor portr\u00e6tmaleren i Murakamis roman underviser. <\/p>\n\n\n\n

Odawara borgen<\/strong> (Odawara-j\u014d) er en rekonstruktion bygget af armeret beton i 1960 p\u00e5 stenfundamentet af den tidligere h\u00f8jborg. Der har v\u00e6ret bef\u00e6stninger p\u00e5 eller omkring slottets nuv\u00e6rende placering tilbage fra Kamakura-perioden<\/a> (1185\u20131333). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Oversigtskort over Odawara Castle.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I det 15. \u00e5rhundrede byggede Omori-klanen en h\u00f8jborg. Da Hojo Soun erobrede omr\u00e5det i 1495, blev slottet gradvist udbygget. P\u00e5 Hojo-klanens storhedstid kontrollerede de det meste af Kanto-omr\u00e5det sammen med flere st\u00f8tteborge. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Statuen af Hojo Soun foran Odawara Station.<\/em> Den f\u00f8rste leder af den senere H\u014dj\u014d-klan, en af stormagterne i Japans Sengoku-periode. Perioden med konstante borgerkrige og omv\u00e6ltninger varede fra 1467 til 1615 eller m\u00e5ske 1638.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Odawara-j\u014d stod over for tre store angreb: fra Uesugi Kenshin i 1561, Takeda Shingen i 1569 og Toyotomi Hideyoshi i 1590. Den sidste belejring af Toyotomi Hideoyoshi blev afslutningen p\u00e5 Hojo-klanens overherred\u00f8mme, og slottet blev overdraget til Tokugawa Ieyasu.<\/strong> Op til belejringen havde Hojo bygget en stor defensiv ring, kaldet Sogamae,<\/a> best\u00e5ende af over 9 km skyttegrave og d\u00e6mninger.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Odawara Castle<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Der var mulighed for udkl\u00e6dning <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Voldgraven rundt om borgen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Blomsterudstillingen p\u00e5 Odawara Castle<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Indgang til spillehal i Odawara<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Spillehallen i Odawara. Larmen var enorm.<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Meiji-regering, der blev dannet i 1860, beordrede at alle de tidligere feudale bef\u00e6stninger blev nedlagt, ogs\u00e5 Odawara-j\u014d (1870-1872).<\/strong> I 1893 blev stenbasen til den tidligere t\u00e5rnbygning grundlaget for en Shinto-helligdom, \u014ckubo Jinja, dedikeret til \u00e5nderne fra generationerne efter \u014ckubo daimy\u014d. Tokugawa Ieyasu udn\u00e6vnte ved sin overtagelse af slottet, sin vasal Okubo Tadayo til slotsherre. Han skulle bl.a. reducere slottets st\u00f8rrelse fra Hojo-tiden, da det repr\u00e6senterede en trussel mod Tokugawas magt. Okubo-familien herskede over Odawara i hele Edo-perioden bortset fra en kort periode i 1700-tallet.

I 1901 blev Odawara Imperial Villaen<\/a> bygget inden for omr\u00e5det, men blev \u00f8delagt ved jordsk\u00e6lvet i 1923, hvilket fik mange af stenene p\u00e5 borgens volde til at kollapse. Tidligere store jordsk\u00e6lv tilbage i 1782 og 1853 havde ogs\u00e5 voldt store \u00f8del\u00e6ggelser. F\u00f8rst i 1930’erne blev genopbygningsarbejdet begyndt, og stedet blev udpeget som “National Historic Site” i 1938.  <\/p>\n\n\n\n

Vi havde tidligere suset forbi Mt. Fuji med shinkansen, men da var toppen af vulkanen pakket ind i skyer, men i dag k\u00f8rte vi en lille omvej med vores bus, for at f\u00e5 udsyn til Fuji, som stod helt klar denne eftermiddag. Senere s\u00e5 vi Fuji sned\u00e6kket fra hotellet i Tokyo.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Mt. Fuji set fra shinkansen mod Kyoto<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Mt. Fuji set fra P-plads i Odawara<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Mt. Fuji set fra hotellet i Tokyo<\/figcaption><\/figure>\n
Mt. Fuji eller Fujisan, Fujiyama er en sovende vulkan med sine 3776 meter over havet.<\/strong> Liggende p\u00e5 flere kontinentalplader har Japan mere end 1500 jordsk\u00e6lv om \u00e5ret og st\u00f8rre jordsk\u00e6lv optr\u00e6der i gennemsnit hvert 5. \u00e5r. Det betyder s\u00e5 ogs\u00e5 at Japan har over 20.000 varme kilder, onsen,<\/strong> Kilderne er fantastiske at bade i og Mt. Fuji er fascinerede at se p\u00e5, men de er alle en del af en natur, som vi ikke er herrer over, og som vi ogs\u00e5 er en del af.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fujisan er for japanerne ikke blot et nationalt symbol, men ogs\u00e5 et helligt bjerg <\/strong>og en central kami<\/a>, dvs. en hellig kraft, der indgyder \u00e6refrygt. Det religi\u00f8se aspekt kommer specielt til udtryk i religionen shinto<\/a>, men ogs\u00e5 i den japanske buddhisme<\/a> og i en r\u00e6kke japanske nyreligi\u00f8se bev\u00e6gelser. Den er ogs\u00e5 et yndet m\u00e5l for pilgrimme. For en pilgrimsvalfart findes ti stationer eller stadier undervejs med vigtige helligdomme placeret ved foden af og p\u00e5 siderne af bjerget.

Fujisan indg\u00e5r ogs\u00e5 i megen kunst.<\/strong> De fleste danskere kender formentlig Hokusai Katsushika<\/strong> (1760-1849) serie: “Fugaku Sanju Rokkei” (“Seksogtredive udsigter til Mt.Fuji”)<\/em>. Jeg selv har denne plakat h\u00e6ngende over mit skrivebord:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Om aftenen spiste vi middag p\u00e5 en fransk restaurant p\u00e5 en af Murakamis yndlings restauranter<\/strong> ‘Cafe du Chenin’<\/strong>. Vi blev m\u00f8dt af et velkomstskilt skrevet p\u00e5 dansk. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Cafe du Chenin<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Den udend\u00f8rs onsen p\u00e5 Ryokan Seiransou<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Et morgen kik fra vores v\u00e6relsesvindue\/balkon<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

M\u00e6ndene kunne slutte dagen af med at bade i onsen<\/strong>, de naturlige varme kilder, p\u00e5 vores Ryokan, det er ganske behageligt og afslappende efter en lang dag. Kvinderne havde f\u00f8rst adgang til den udend\u00f8rs onsen n\u00e6ste morgen.<\/p>\n\n\n\n

Dag 7 \u2013 onsdag 15. november. Murakami by med sake smagning og t\u00f8rring af laks<\/h4>\n\n\n\n

Vi forlader vores Ryokan med tatamim\u00e5tterne i det traditionelt indrettede v\u00e6relse, badning i den udend\u00f8rs Onsen med 42 grader varmt vand morgen og aften. Pragtfuld traditionel japansk morgen og aftensmad, som er overordentlig smukt anrettet og tilberedt.<\/p>\n\n\n\n

Vi k\u00f8rer fra Odawara med shinkansen mod Tokyo og skal skifte til en anden shinkansen til Niigata og herfra op til Murakami by<\/strong>, der ligge ud til Det japanske Hav<\/strong> ca. 150 km nordvest for Niigata. Det er nemt, n\u00e5r vi rejser uden stor den store bagage. Vi skal bla. til sake smagning<\/strong> – det lyder jo helt ok….<\/p>\n\n\n\n

Murakami-by er kendt for sin sake (\u9bad), som betyder laks, og sin sake (\u9152), som betyder risvin, og som ogs\u00e5 kaldes for sake p\u00e5 dansk.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi startede med sake bryggeriet Taiyo<\/strong>. Murakami har v\u00e6ret et blomstrende bryggeriomr\u00e5de i mange \u00e5r. Den \u00e6ldste af de 14 oprindelige lokale kura<\/em> (bryggerier) har v\u00e6ret i drift siden 1635. Taiyo Sake Brewerys historie begyndte, da de 14 lokale kura<\/em> fusionerede til et selskab i 1945. Selve den japanske sake historie g\u00e5r 2000 \u00e5r tilbage selvom teknikkerne bag har \u00e6ndret sig undervejs.<\/p>\n\n\n\n

Taiyo’s gennemsnitlige rispoleringsforhold<\/strong> er under 60% (hvilket betyder, at 40% af kornet formales v\u00e6k, hvilket efterlader et korn med 60% af dets oprindelige st\u00f8rrelse), mens landsgennemsnittet er 70%. Taiyo’s us\u00e6dvanligt h\u00f8je poleringsforhold betyder, at de fleste stoffer, der for\u00e5rsager ubehagelige smage og aromaer fjernes. Som et resultat giver den resterende stivelse af h\u00f8j kvalitet en let og forfriskende smag. De skriver selv at: “TAIYOs sake kan kortfattet beskrives som spr\u00f8d og t\u00f8r. Den har en lettere og mindre s\u00f8d smag end landsgennemsnittet, med en delikat aroma og smag. Denne underspillede karakter kan fremh\u00e6ve nydelsen af m\u00e5ltider og samtidig repr\u00e6sentativt vise \u00e6gte sk\u00f8nhed og storhed af Niigata Sake inden for den japanske kost.<\/em>“<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Sake bryggeriet Taiyo<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Pr\u00f8vesmagning<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Sugidama (kugle lavet af Cryptomeria)<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Vi smagte mange slags sake<\/a>. Fra tagsk\u00e6gget p\u00e5 sake bryggerier blev der h\u00e6ngt en gr\u00f8n sugidama<\/em> op for at indikere, at ny sake er gjort klar. Sugidamaen er lavet ved at forme sugi (Cryptomeria<\/em>) blade til en kugle. Kuglen, der hang uden for bryggeriet, viste os, at den nye sake netop var blevet brygget. N\u00e5r kuglen bliver brun, er saken f\u00e6rdig og kan drikkes<\/strong>. Det er en fin drik med en alkoholprocent p\u00e5 15% produceret af god ris, rent vand og g\u00e6r \u2026<\/p>\n\n\n\n

Shiobiki laks<\/strong> er et ikon for byen, og meget af Murakamis velstand kan spores tilbage til disse laks. Fisken var s\u00e5 vigtig for befolkningen i omr\u00e5det, at mange mennesker omtalte beboerne i Murakami som “laksens b\u00f8rn”<\/em>.<\/strong>

Kystomr\u00e5derne i Det Japanske Hav er et vigtigt sted for laksegydning, og hvert \u00e5r uds\u00e6ttes over otte millioner laks i floden, men blot lidt over 30.000 laks vender tilbage til Miomote-floden efter at have tilbragt \u00e5r ude p\u00e5 havet. Miomoste-floden, l\u00f8ber gennem den midterste del af Murakami. Murakami var den f\u00f8rste by i verden, hvor lakseformering fandt sted tilbage i 1700-tallet.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Kikkawa<\/strong> laksebutik<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Murakamis bytegn<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kikkawa<\/strong> laksebutikken<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Vi bes\u00f8gte virksomheden Kikkawa, som er en smuk og traditionel laksebutik, hvor man hvert \u00e5r t\u00f8rrer rigtig mange af de flotte laks<\/strong>, der om efter\u00e5ret fanges i byens flod. Det er kun han-laksen, der t\u00f8rres, og fordi den v\u00e6rds\u00e6ttes s\u00e5 h\u00f8jt, h\u00e6nges den op i halen og ikke i hovedet. Den m\u00e5 ikke f\u00f8le, at den bliver henrettet, og maven sk\u00e6res heller ikke helt igennem, n\u00e5r den renses, for ingen skal tro, at den har beg\u00e5et seppuku (dvs. selvmord ved at spr\u00e6tte maven op).<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
At Kikkawa er et sted, hvor kultur og traditioner st\u00e5r h\u00f8jt, er man ikke i tvivl om med disse interi\u00f8r billeder fra t\u00f8rrehallen bag butikken. Familien bor ligeledes i huset, som er meget k\u00f8lig om vinteren grundet t\u00f8rring af laksene. <\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Sennensake Kikkawa<\/strong> arbejdede oprindeligt som risgrossist og japansk sake-brygger, men omkring 1960 startede han en virksomhed relateret til laks. Han fornemmede at den traditionelle laksekultur var ved at g\u00e5 tabt. Nu s\u00e6lger de en r\u00e6kke produkter, der bruger laksen i sin helhed, herunder grillet laks, lakserogn gennembl\u00f8dt i sojasovs og Miso. Omr\u00e5det bag butikken har mere end 1000 laks h\u00e6ngende ned fra loftet. Ved at t\u00f8rre dem p\u00e5 denne m\u00e5de kondenserer det l\u00e6kkerheden og forbedrer holdbarheden. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Ikemen, de labre laks.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den unge kvinde, der fortalte om Kikkawa, sagde, at de oph\u00e6ngte laks er nogle af de flotteste fyre, og at det er vigtigt, at de ser godt ud, n\u00e5r de skal forf\u00f8re hunlaksene. P\u00e5 japansk kaldes de for ikemen (\u30a4\u30b1\u9762 – labre laks), og gruppens lille flok af flotte fyre stillede selvf\u00f8lgelig gerne op til et foto sammen med de andre labre laks.<\/p>\n\n\n\n

Haruki Murakami har v\u00e6ret mange gange i Murakami by for at deltage i byens Triathlon<\/strong>, hvilket han skriver om i \u2018Hvad jeg taler om, n\u00e5r jeg taler om at l\u00f8be\u2019.<\/em> Kan det blive mere murakamisk? som Mette Holm udtrykte det.<\/p>\n\n\n\n

Tilbage p\u00e5 vores hotel, der ligger ud til kysten, med onsen-bade og udsigt udover Det japanske Hav<\/strong> m\u00f8dtes vi for at tale om ‘Mordet p\u00e5 komandanten’<\/em>, samt fik en dejlig frisk blomme cocktail. <\/p>\n\n\n\n

Senere spiste vi en fin f\u00e6lles japansk middag p\u00e5 Hotellet.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Aftenmiddag<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Senami View Hotel<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Morgenbuffet<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Vi blev indlogeret p\u00e5 Senami View Hotel<\/strong>: 3-5-38 Senami Onsen, Murakami, Niigata 958-0037<\/p>\n\n\n\n

Dag 8 \u2013 torsdag 16. november. Shingontemplet Saishoji og den mumificerede munk, Kokujoji og nihongamalerierne, Kiyotaki-tunnelen og Kiryu by<\/h4>\n\n\n\n

Fra Murakami by k\u00f8rer vi ind i bjergene til provinsbyen Kiryu<\/strong>.

Vi startede dog dagen med at k\u00f8re til shingon templet Saisho-ji oppe i Nagaoka n\u00e6r Niigata<\/strong> (3471 Kamiiwai, Nagaoka, Niigata), hvor vi under en formel ceremoni fik lov til at se deres mumie, munken, Kochi Hoin<\/strong> eller Mummy Buddha, der mumificerede sig selv for 660 \u00e5r siden<\/strong>, og som nu i al evighed beder for os mennesker i skikkelse af en sokushinbutsu. Kochi er den \u00e6ldste af Japans sokushinbutsu, eller “buddhistisk mumie”, buddhistiske munke der efter askese, blev mumificeret, mens de var i live. Templet<\/a> er fra 733 tallet grundlagt af Gyoki.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Saishoji hojo<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
4\u00bd m. h\u00f8j Mummy Buddha<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Hovedtemplet<\/figcaption><\/figure>\n
Statuen af Kochi Hoin er 4\u00bd meter h\u00f8j. Man spr\u00f8jter traditionelt lidt vand fra vandbassinet ved siden af statuen over sine Waraji (str\u00e5 sandaler) for et f\u00e5 godt helbred.<\/em>
Hovedtemplet indeholder et billede af Amitabha the Buddha. Billedet fremvises hvert 12 \u00e5r. Den 5 cm. h\u00f8je guld Buddha er fremstillet af st\u00f8v fra Indien.
Amit\u0101bha<\/strong> er den vigtigste Buddha i ren land buddhismen<\/a>. Han er kendt for sin levetid, d\u00f8mmekraft, rene opfattelse og rensning af aggregater med dyb bevidsthed om tomheden i alle f\u00e6nomener. If\u00f8lge nogle sutraer<\/a> besidder Amit\u0101bha en uendelig fortjeneste som f\u00f8lge af de store gerninger han har foretaget gennem hans utallige tidligere liv<\/a> som Dharm\u0101kara Bodhisattva. Navnet Amit\u0101bha overs\u00e6ttes til “uendeligt lys”.<\/em>

<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"
Templet Ko-Chi-do <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
De meget fine udsk\u00e6ringer<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Templet med Mummy Buddha<\/figcaption><\/figure>\n
Templet Ko-Chi-do er der hvor Mummy Buddha guddommeligg\u00f8res. Foran templet med Mummy Buddha st\u00e5r der bl.a. “At leve er at komme i konflikt med alle slags mods\u00e6tninger. Det er harmonien i det levende arbejde og forskellen mellem Moes naturlovsverden”<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kochi Hoins liv og legende<\/strong>. Kochi blev f\u00f8dt i slutningen af det 13. \u00e5rhundrede i Shimosa-provinsen (nutidens Chiba-pr\u00e6fektur). Legenden fort\u00e6ller, at han levede et liv i synd og selvmedlidenhed, og fors\u00f8mte sin gravide kone og s\u00f8n for at bes\u00f8ge forn\u00f8jelsesdistrikterne. Efter at v\u00e6re blevet forn\u00e6gtet af sin far, d\u00f8de hans kone, efter at hun f\u00f8dte deres anden s\u00f8n, som blev b\u00e5ret bort af en ulv.<\/p>\n\n\n\n

R\u00e6kken af tragedier fik Kochi til at begive sig ud p\u00e5 en pilgrimsrejse gennem Dewa Sanzan og Oshu-provinsen (der d\u00e6kker den moderne nordlige Tohoku-region), hvor han st\u00f8dte p\u00e5 sin afd\u00f8de kones sp\u00f8gelse. Han gennemgik ogs\u00e5 syv \u00e5rs tr\u00e6ning p\u00e5 Mount Koya i Wakayama, f\u00f8r han vendte tilbage til Niigata for at finde sin far d\u00f8d og hans \u00e6ldste s\u00f8n for\u00e6ldrel\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

Den \u00e6ldste s\u00f8n blev hans discipel, og da de kom tilbage til Koya-bjerget, blev de begge genforenet med den yngste s\u00f8n, som ikke var blevet bortf\u00f8rt af en rigtig ulv, men snarere af en inkarnation af Buddha. Et m\u00f8de med hans afd\u00f8de for\u00e6ldres sp\u00f8gelser drev Kochi til at begynde den asketiske tr\u00e6ning, der var n\u00f8dvendig for at blive en sokushinbutsu. Han steg op til ‘den evige meditations rige’ i 1363.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
800 gammelt Gingotr\u00e6 foran Ko-Chi-do <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
EMA’er \u00f8nskeplader<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Jizo passer p\u00e5 b\u00f8rnesj\u00e6lene<\/figcaption><\/figure>\n
Jizo<\/strong> eller K\u1e63itigarbha<\/a> er kendt for sit l\u00f8fte om at tage ansvar for alle v\u00e6sener i de seks verdener mellem Gautama Buddhas d\u00f8d og Maitreyas opst\u00e5en, s\u00e5vel som sit l\u00f8fte om ikke at opn\u00e5 Buddhaskab, f\u00f8r alle helveder er t\u00f8mt. Han betragtes derfor som frelseren for sj\u00e6le, der m\u00e5 lide i underverdenen, s\u00e5vel som b\u00f8rnenes vogter og skytsguden for afd\u00f8de b\u00f8rn samt aborterede fostre. Han menes ogs\u00e5 at v\u00e6re de rejsendes beskyttende guddom.
Jizo statuer er ofte prydet med hagesm\u00e6kke, t\u00f8rkl\u00e6der eller kasahat p\u00e5 hovedet og nogle gange kl\u00e6dt med en haori – kimonojakke. N\u00e5r der anmodes om \u00f8nsker for Jizo, binder andrageren et reb om statuen. N\u00e5r \u00f8nsket im\u00f8dekommes, l\u00f8sner andrageren rebet. Ved det nye \u00e5r klippes rebene af de uberettigede \u00f8nsker af tempelpr\u00e6sten.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Processen med selvmumificering er lang og vanskelig og tager mindst tre \u00e5rs forberedelse f\u00f8r d\u00f8den.<\/strong> Da man kun f\u00e5r \u00e9n chance for selvmumificering, brugte nogle munke op til elleve \u00e5r p\u00e5 at f\u00f8lge det strenge, ensomme bjergliv. Efter deres sidste cyklus fjernede de maden helt og drak kun saltvand i de sidste hundrede dage af deres liv. Kosten bestod af n\u00f8dder, r\u00f8dder og fyrbark. Det tjente det dobbelte form\u00e5l at b\u00e5de genoplive ens verdslige lidenskaber og nedbryde asketens kropsfedt, forhindre nedbrydning og lette mumificeringen. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r de f\u00f8lte at kroppen begyndte at d\u00f8<\/strong> fik de en kop te fremstillet af Toxicodendron verniculum<\/em> tr\u00e6bark, som indeholder det samme toksin, der findes i poison ivy – en allergifremkaldende plante. Herefter blev de sat ned i en fyrkasse p\u00e5 bunden af et 3 meter dybt hul i jorden.<\/strong> Kassen blev derefter begravet i et lag tr\u00e6kul med kun et lille bambusstr\u00e5 i l\u00e5get til luft, og munken blev efterladt til at meditere indtil d\u00f8den indtr\u00e6f. Tusind dage senere, forudsat at der ikke var r\u00e5ddenskab, ville munken blive erkl\u00e6ret en sokushinbutsu<\/em> og indskrevet i templet.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Selvmumificering<\/strong> er ikke udbredt inden for buddhismen<\/a>, men det eksisterede blandt munke i Kina, f\u00f8r konceptet med tiden fandt frem til Japan, hvor det s\u00e6rligt var aldrende munke inden for religionen Shugendo<\/a>, der begyndte at dyrke selvmumificering. Dette blev s\u00e6rligt udbredt i Tohoku-regionen<\/a> fra 1600-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet, hvor rituelt selvmord blev forbudt, men der er eksempler p\u00e5 munke, der stadig valgte at lade sig selvmumificere ind i det 20. \u00e5rhundrede. I dag findes der officielt stadig 18 af disse mumier, som er blevet bevaret rundt omkring i Japan. Nogle templer viser dem frem for offentligheden, mens andre derimod v\u00e6lger at holde dem gemt. Yamagata-pr\u00e6fekturet<\/a> er s\u00e6rligt kendt for sine selvmumificerede munke, s\u00e5 her finder man 8 af de 18 mumier, mens der er 4 i Niigata-pr\u00e6fekturet<\/a>. De resterende seks mumier findes fordelt i f\u00f8lgende pr\u00e6fekturer: Fukushima<\/a>, Kanagawa<\/a>, Kyoto<\/a>, Gifu<\/a>, Nagano<\/a> og Ibaraki<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Kranium fra halshugget mand<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
R\u00f8ntgenbilleder af Mummy Buddha<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Den mumificerede kat<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

I en af tempelhallerne var et udstillingsrum med r\u00f8ntgenbilleder af Mummy Buddha. Der var ogs\u00e5 udstillet et gr\u00e5t kranium hvilende p\u00e5 en hvid bomuldspude. En mand var blevet straffet med halshugning, for at have stukket mumien Buddha for hundreder af \u00e5r siden. To gigantiske guddommelige ulve st\u00e5r i en glaskasse. L\u00e6ngere inde findes, hvad der ligner en mumificeret kat, men templet insisterer p\u00e5, at det er et “tordendyr”. Der var ogs\u00e5 andre fine kunstv\u00e6rker og billedruller.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Oversigtskort over omr\u00e5det med Sengendo Suspended Bridge<\/strong> nederst og Kokujouji<\/strong> med nihongabillderne \u00f8verst.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi fortsatte videre til det n\u00e6rliggende tempel, Kokujo-ji<\/strong>, som er det \u00e6ldste tempel i Niigata. Kokujo-ji<\/a> blev opf\u00f8rt i 709, efter at kejserinde Genmei havde en guddommelig \u00e5benbaring fra Okami (den store gud) i Yahiko-helligdommen. Templets ypperstepr\u00e6st var s\u00e5 frustreret over, at der kom s\u00e5 f\u00e5 mennesker i templet, at han fik Ryoko Kimura, en ung, kvindelig nihonga maler<\/strong>, til at male en r\u00e6kke billeder af kendte historiske skikkelser. V\u00e6rket der blev opsat i 2019 kaldes “Ikemen Sensual Picture Scroll<\/strong>“. Billeder fra ops\u00e6tningen ken se her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Kokujoji med nihongabillederne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Efter\u00e5ret er ved at vise se<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Stien op til bjernene<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Ryoko Kimura<\/a><\/strong> er en moderne japansk maler, der har specialiseret sig i erotiske mandlige malerier<\/strong>. Billederne i templet udsprang af en ide om, hvordan det ville v\u00e6re, hvis de fem karakterer, der er knyttet til templets historie, alle fra forskellige epoker, blev bragt sammen for at eksistere sammen p\u00e5 samme tid<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Hovedakt\u00f8rerne er: Amida Nyorai<\/strong>, ogs\u00e5 kendt som Buddha af det uendelige lys den vigtigste Buddha i det rene lands buddhisme<\/a>; Uesugi Kenshin<\/strong> (1530-1578), en st\u00e6rk daimyo; Ryokwan <\/strong>(1758\u20131831), eneboermunk; Shuten-doji<\/strong>, en mytisk d\u00e6mon; Minamoto no Yoshitsune <\/strong>(1159-1189), en magtfuld milit\u00e6r kommand\u00f8r; og Benkei<\/strong> (1155-1189), en japansk krigermunk.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Amida Nyorai<\/strong><\/em><\/em>: Troen p\u00e5 Amida Nyorai (det udtryk, som den historiske Buddha oftest brugte til at henvise til sig selv) var begr\u00e6nset til et lille segment af den japanske befolkning indtil Kamakura -\u00e6raen<\/a> (1185-1333), da den blev populariseret af nye Pure Land sekter, der var forpligtet til at bringe buddhismen ud til alm. mennesker. Sekterne var bekymrede for det almindelige menneskes frelse og understregede ren og enkel tro frem for komplicerede ritualer og doktriner. <\/em>
Uesugi Kenshin <\/strong>er placeret til h\u00f8jre,<\/em> Yoshihiro<\/strong> til venstre og Shuten Doji<\/strong> i midten.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"
Minamoto Yoshitsune og Uesugi Kenshin<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Minamoto Yoshitsune<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Minamoto Yoshitsune<\/figcaption><\/figure>\n
Minamoto Yoshitsune<\/strong> (1159-1189): Han s\u00f8gte tilflugt ved et tempel i Kokujo, mens han flygtede fra forf\u00f8lgerne af sin \u00e6ldre bror Minamoto no Yoritomo,. Han b\u00e6rer et attraktivt kostume, der er en krydsning mellem en Yamabushi og en drengehvid klapper cross-dresser. Selvom han ser ung ud, har han den mest modne personlighed blandt de fem. Mens han skjuler sin sorg over den situation, han blev anbragt i, samler han gruppen som leder af de fem personer.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"
Yoshihiro<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Yoshihiro og Musashibo Benkei<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Yoshihiro og Shuten Doji<\/figcaption><\/figure>\n
Yoshihiro <\/strong>(1758-1831): Han boede i Kokujoji-templet i 30 \u00e5r og fantaserede om, at han var som en levende Buddha, som omfavnede de andre fire mennesker, der havde forskellige konflikter og lidelser. P\u00e5 et tidspunkt, som drukkenboltens bedstefar, og p\u00e5 andre tidspunkter som far til Yoshitsune, kan han have v\u00e6ret den, der bragte de fem sammen og st\u00f8ttede dem bag kulisserne. Han ser ud til at v\u00e6re en god mand, der kan lide enkelhed og elsker naturen samt b\u00e6rer et kostume kaldet “m\u00f8gfejning”, som er fremstillet ved at sy klude sammen, som kasseres i skraldespanden.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"
Musashibo Benkei og Uesugi Kenshin<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Musashibo Benkei<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Shuten Doji og Musashibo Benkei<\/figcaption><\/figure>\n
Uesugi Kenshin<\/strong> (1530-1578): (sidder forrest p\u00e5 venstre billede) En god ung mand if\u00f8rt sin varem\u00e6rkeh\u00e6tte og med en krigsherres fysiske sk\u00f8nhed. P\u00e5 grund af sin varme og blide personlighed spiller han rollen som den \u00e6ldste s\u00f8n blandt de fem.<\/em>
Musashibo Benkei <\/strong>(f\u00f8dsels\u00e5r ukendt \u2013 1189): Han fulgte Yoshitsune og s\u00f8gte tilflugt i Kokujoji. I mods\u00e6tning til Yoshitsune, der m\u00e5tte skjule sig, tr\u00e6nede han altid sin krop, s\u00e5 han kunne k\u00e6mpe n\u00e5r som helst, og han fantaserede om, at han var halvn\u00f8gen, s\u00e5 han kunne bev\u00e6ge sig hurtigt. Han er den mest robuste og tilbageholdende af de fem, men han har ogs\u00e5 en maskulin side, der forsigtigt minder ham om hans hjemby, n\u00e5r han h\u00f8rer lyden af Kenshins fl\u00f8jte.
Shuten Doji<\/strong> sidder forrest p\u00e5 dragen p\u00e5 h\u00f8jre billede (siges at v\u00e6re fra den tidlige Heian-periode): Han var et lille barn (Gedomaru-\u00e6raen), da han var ved Kokjoji-templet, men han er ogs\u00e5 afbildet som en d\u00e6mon (r\u00f8d hud), som er blevet en legende. Han er den yngste af de fem og er et fork\u00e6let barn. Han behandler Ryokan som sin egen bedstefar.
(Shuten Doji<\/a> er en mytisk oni<\/a> eller d\u00e6monleder i Japan, som if\u00f8lge legenden blev dr\u00e6bt af helten Minamoto no Raik\u014d<\/a>.)<\/em>
Dragen: <\/strong>Traditionel buddhistisk symbolik blev p\u00e5virket af kinesisk kultur, og drager<\/a> begyndte efterh\u00e5nden at optr\u00e6de hyppigt i b\u00e5de litteratur og kunst. Med tiden begyndte kinesiske kunstnere og buddhistiske mestre at bruge dragen som et symbol p\u00e5 oplysning. Men dragen repr\u00e6senterer nogle gange os selv og vores eget ego. I Zen-buddhismen er det at “m\u00f8de dragen i hulen” en metafor for at m\u00f8de sin egen dybeste frygt samt forhindringerne for at m\u00f8de os selv.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"
Uesugi Kenshin og Minamoto Yoshitsune<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Uesugi Kenshin, Shuten Doji og Minamoto Yoshitsune<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Yokai i form af en kat med ni slangehaler<\/figcaption><\/figure>\n
Yokai<\/strong> er en gruppe af overnaturlige monstre, \u00e5nder<\/a> og d\u00e6moner<\/a> fra japansk folklore<\/a>.
En nekomata <\/strong>er et fiktivt v\u00e6sen fra japansk folklore, der kan udvikle sig fra en huskat , men siges at bo vildt i visse bjergomr\u00e5der i Japan og Kina. If\u00f8lge japansk folklore er en nekomata meget lig en almindelig kat, men har en us\u00e6dvanlige st\u00f8rrelse og har to haler. Den afbildede har dog ni haler. De siges at opst\u00e5, n\u00e5r en huskat bliver us\u00e6dvanligt gammel (normalt \u00e6ldre de ved henholdsvis tre og tretten \u00e5r) eller overv\u00e6gtig og vejre mere end 4 kg. N\u00e5r de f\u00f8ler sig uobserverede, kan de g\u00e5 oprejst p\u00e5 to ben. De siges ogs\u00e5 at kunne forvandle sig til gamle kvinder samt have visse sorte magiske kr\u00e6fter. I kinesisk folklore siges det, at halerne p\u00e5 en nekomata kunne blive til slanger i l\u00f8bet af natten, hvorfor det blev moderne at kupere haler p\u00e5 huskatte allerede i begyndelsen af det 11. \u00e5rhundrede. Omkring 1602 blev det forbudt ved kejserligt dekret.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tempelmalerierne gav anledning til store kontroverser.<\/strong> Motivernes delvise n\u00f8genhed og k\u00e6rlige samv\u00e6r var ved at f\u00e5 tempelforeningen til at smide templet ud af foreningen, s\u00e5 det ikke l\u00e6ngere kunne fritages for skat.<\/strong> Situationen blev kompliceret ved at Kokujoji er udpeget som en kulturel ejendom af Tsubame City Board of Education, hvilket rejste sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvem templet tilh\u00f8rer, og hvem der har indflydelse p\u00e5, hvad der sker med det. <\/p>\n\n\n\n

Ypperstepr\u00e6sten i Kokujoji mener, at der er en god grund til at beholde v\u00e6gmalerierne, da de tiltr\u00e6kker folk til templet<\/strong>. Kokujoji er allerede kendt for sin “flammende mindeh\u00f8jtid”,<\/strong> en ceremoni, hvor pr\u00e6sterne har oprettet en dedikeret webside<\/a> p\u00e5 templets hovedwebsted<\/a>. Her kan tilh\u00e6ngere bidrage med deres egne onlineoplevelser med trolde og flammer til den rensende \u00e5ndelige ild. S\u00e5 templet ved, hvordan man tilpasser sin \u00e5rhundreder gamle arv til moderne tilh\u00e6ngerne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der har v\u00e6ret forlydender om, at v\u00e6gmalerierne vil blive fjernet efter den offentlige visning af relikvier i templet, der var planlagt til efter\u00e5ret 2023, efter anmodninger fra Tsubame City Board of Education. Templets ypperstepr\u00e6st, Kotetsu Yamada, har om billedernes fremtid udtalt:<\/p>\n\n\n\n

\n

“P\u00e5 grund af det fugtige milj\u00f8 omkring templet var vi bekymrede for, om v\u00e6gmaleriet ville blive muggent og orm\u00e6dt, s\u00e5 vi troede oprindeligt, at det ville blive vist indtil udstillingen af relikvier i efter\u00e5ret. P\u00e5 grund af forskellige \u00e5rsager blev udstillingen af relikvier imidlertid udsat til hestens \u00e5r om fem \u00e5r (2026). Der er dog bekymring for, at v\u00e6gmaleriet bliver nedslidt inden for de fem \u00e5r, hvis det efterlades som det er, s\u00e5 vi overvejer at fjerne det til for\u00e5ret, men det kan stadig ses indtil slutningen af Golden Week.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Uanset hang billederne der, mens vi var der november m\u00e5ned, om de forts\u00e6tter med at blive h\u00e6ngende kan v\u00e6re usikkert, men alts\u00e5 prim\u00e6rt ift. deres bevarelse.<\/p>\n\n\n\n

Sengendo Suspended Bridge<\/strong> s\u00e5 vi ikke, men den ligger ca. 3 minutter ned fra parkeringspladsen. Den r\u00f8de svingbro ligger p\u00e5 skr\u00e5ningerne af Mt. Kugami, hjemsted for den ber\u00f8mte eremitmunk Ryokan, med en l\u00e6ngde p\u00e5 124 m. forbinder den Mt. Asahi-observatoriet og Gogo-an, Ryokans eremitage. Broens navn er taget fra dalen, den krydser, Sengando Valley. Med 35m over dalbunden, er det et perfekt sted at se det gr\u00f8nne for\u00e5r, efter\u00e5rsl\u00f8vet og vintersne. Men p\u00e5 en rejse kan man ikke n\u00e5 alt.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
De snekl\u00e6dte japanske alper<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kiyotsu Gorge<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kiyotsu Gorge set fra enden af tunnelen<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Efter at have passeret de japanske alper med sned\u00e6kkede toppe, n\u00e5ede vi frem til Kiyotsu Gorge Tunnel<\/strong>, en tunnel passage p\u00e5 750 meter, der sk\u00e6rer gennem karakteristiske klippeformationer og tilbyder panoramaudsigt over en af Japans tre store kl\u00f8fter. Sammen med Kurobe Gorge (Toyama Prefecture) og Osugi Valley (Mie Prefecture) regnes Kiyotsu Gorge som en af de tre store kl\u00f8fter i Japan. Den enorme klippeformation, der stiger op over Kiyotsu-floden, skaber en stor V-formet canyon.

En stenfaldsulykke i 1988 <\/strong>p\u00e5 Kiyotsu-bjergstien, der l\u00f8ber fra Kiyotsukyo Onsen til Yagizawa langs Kiyotsu-floden, bet\u00f8d at trafik p\u00e5 stien har v\u00e6ret forbudt. For at give folk mulighed p\u00e5 en sikker m\u00e5de at nyde canyonens sk\u00f8nhed uden at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med dens navn som nationalpark, blev der i 1992 p\u00e5begyndt en vandretunnel til en pris af ca. 2 milliarder yen. I 1996 \u00e5bnede Kiyotsu Gorge Tunnel<\/strong>. Antallet af mennesker, der bes\u00f8ger tunnelen er dog faldet med tiden.

I forbindelse med “Echigo-Tsumari Art Triennale”<\/em>, der blev afholdt en gang hvert tredje \u00e5r i Tokamachi City og Tsunan Town blev MAD Architects<\/a> som en del af 2018-programmet inviteret til at genoplive Kiyotsu Gorge Tunnel. Ved at tr\u00e6kke p\u00e5 naturens ‘fem elementer’ (tr\u00e6, jord, metal, ild, vand) transformerede MAD punkter langs den historiske tunnel ved at realisere flere arkitektoniske rum med kunstnerisk atmosf\u00e6re. Designene gent\u00e6nker forholdet mellem mennesker og natur og s\u00f8gte at forbinde de lokale og bes\u00f8gende med omr\u00e5dets majest\u00e6tiske sk\u00f8nhed.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

De charmerende Nihonga billederne p\u00e5 Kokujoji<\/strong>‘s porte, sammen med den fredfyldte statue af den mumificerede munk p\u00e5 Saishoji inspirerede gruppens herrer til at stille op som turens ikemen i en udvidet udgave af Olsen-banden for enden af Kiyotsu-tunnelen.<\/strong> Publikum var begejstrede eller ogs\u00e5 ventede de p\u00e5 selv at komme ud og tage selfies for enden af tunnelen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Dagen sluttede i Kiryu<\/strong>, hvor der blev spist en fornem japansk middag,<\/strong> n\u00e6rmest i et smukt traditionelt japansk hjem, omdannet til et mindre spisested. Meget elegant og hyggeligt. V\u00e6rten k\u00f8rte efterf\u00f8lgende et par af g\u00e6sterne tilbage til hotellet. Det kaldes service. Der huserede lidt fork\u00f8lelse i gruppen, s\u00e5 det var et par taknemmelige mennesker. Vi andre spadserede tilbage gennem en meget stille provinsby. M\u00e6tte og veltilfredse efter en lang dag.<\/p>\n\n\n\n

Vi var indlogeret p\u00e5 Hotel Toyoko Inn Kiryu<\/strong>: 2-1810-18 Tomoecho, Kiryu, Gunma 376-0021<\/p>\n\n\n\n

Dag 9 \u2013 fredag 17. november. Kiryu, V\u00e6veriet OLN og en anderledes jazz og bluesbar.<\/h4>\n\n\n\n

P\u00e5 den sidste dag i Kiryu kom der for f\u00f8rste gang regn og i store m\u00e6ngder, dog kun frem til kl. 13. Morgenturen op i bjergene m\u00e5tte vi desv\u00e6rre droppe, men det var nu ogs\u00e5 OK at f\u00e5 lov til at sove lidt l\u00e6ngere. En cykeltur rundt i omr\u00e5det p\u00e5 el-cykler m\u00e5tte desv\u00e6rre ogs\u00e5 aflyses.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Yoshihiro<\/strong> fortalte om v\u00e6vene, design, materialer og teknikker , senere viste Shinobu<\/strong>, hvordan man ikl\u00e6der sig en kimono og p\u00e5s\u00e6tter obien – sk\u00e6rftet, der holder kimonoen sammen.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Grundet regnen tog vi bussen ud til OLN, et nyskabende v\u00e6veri<\/strong>, der bygger p\u00e5 de gamle v\u00e6ve traditioner. Yoshihiro og Shinobu v\u00e6ver stadig obier, men de er moderne og passer til en mere nutidig livsstil. Og s\u00e5 v\u00e6ver de meget flotte t\u00f8rkl\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Shuttlev\u00e6v af jacquard-typen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Jacquardkort<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
V\u00e6v med skyttel<\/figcaption><\/figure>\n
Jacquardkort<\/strong> styrer m\u00f8nsterdannelsen i stoffet. Princippet er det samme i moderne v\u00e6vemaskiner, blot har computere overtaget kortenes funktion.
Skyttel:<\/strong> et aflangt, fladt og smalt redskab som best\u00e5r af en spole med tr\u00e5d, der under v\u00e6vning f\u00f8res mellem trendens tr\u00e5de p\u00e5 tv\u00e6rs af v\u00e6veretningen<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De skriver p\u00e5 deres website<\/a>: <\/strong>
“Vi bruger gammeldags shuttlev\u00e6ve af jacquard-typen til at v\u00e6ve vores obi i dette land, der har produceret tekstiler i over 1.300 \u00e5r. Alle Orun-tekstiler bliver ogs\u00e5 lavet p\u00e5 denne lille tekstilfabrik. Fordi tekstilarbejde involverer en bred vifte af arbejdsprocesser, var der mange specialiserede h\u00e5ndv\u00e6rkere til hver proces. Men efterh\u00e5nden som befolkningen \u00e6ldes, og virksomhederne lukker ned en efter en, forsvinder de teknologier, som vi har satset p\u00e5, gradvist. Af denne grund har vi ops\u00f8gt og l\u00e6rt af en r\u00e6kke dygtige h\u00e5ndv\u00e6rkere, ikke kun inden for design og v\u00e6vning, men ogs\u00e5 inden for justering af v\u00e6ve, reparation og teknikker indenfor tekstildesign. Med hj\u00e6lp fra mange mennesker forts\u00e6tter denne l\u00e6ring ogs\u00e5 i dag. Og nu, gennem OLN’s aktiviteter, tilegner vi ny viden, teknik og erfaring, som hj\u00e6lper os med at forts\u00e6tte med at leve i tekstilindustrien. Vi tog et skridt videre fra tekstilindustrien, som havde v\u00e6ret helt afh\u00e6ngig af lokale grossister. Ved at arbejde med mennesker uden for kimonoindustrien er vi i gang med at realisere vores dr\u00f8m om ‘en lille, men selvst\u00e6ndig tekstilindustri.’<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
OLN butikken<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Andre sm\u00e5 nips bla. en lille isfugl<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kimonofremvisning i det lille afslapningshj\u00f8rne<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

OLN blev startet i 2014 af et par, der v\u00e6ver kimono obi p\u00e5 Isei Textiles i Kiryu City, Gunma Prefecture. OLN er varem\u00e6rket for husholdningsartikler, sjale og obi’er til at “farve vores daglige liv med tekstiler” og er navnet p\u00e5 en aktivitet til frit og oprigtigt at t\u00e6nke p\u00e5 og praktisere tekstilindustriens fremtid.
Isei Textiles blev etableret i 1953. Da antallet af ansatte var h\u00f8jt, var der omkring 50 personer. Men det er alt i fortiden. Tradition og historie er ikke s\u00f8de nok til at blive spist. Virkeligheden er bitter. Det er en voksen smag. S\u00e5 vi besluttede, at vi ikke ville se os tilbage, og gjorde det til vores nuv\u00e6rende hjemsted i naturlig st\u00f8rrelse.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Turen til det gamle v\u00e6veri var sp\u00e6ndende med \u00e6stetik og design i h\u00f8js\u00e6det. Der blev ogs\u00e5 k\u00f8bt forskelligt ind i butikken bl.a. halst\u00f8rkl\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n

Mette Holm og japanske tekstiler:<\/strong> Som femten\u00e5rig var Mette Holm p\u00e5 ferie i Frankrig og blev fascineret af gobelinerne i Auvergne. Hun l\u00e6rte at v\u00e6ve og tale fransk. Hun vendte tilbage til Frankrig p\u00e5 et l\u00e6ngere ophold i en alder af 20 \u00e5r. Her l\u00e6ste hun en japansk roman og besluttede at specialisere sig i japanske tekstiler. Rejsen til Japan gik atter gennem sproget med masser af tekstiler og knudrede omveje, men det hele endte med litteraturen som omdrejningspunkt og som det t\u00e6ppe, der v\u00e6ves, n\u00e5r japansk overs\u00e6ttes til dansk og en fremmed kultur formidles gennem det skrevne ord. Hun har af flere omgange boet i Kiryu.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Kiryu – gadeindtryk <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Traditionelt tr\u00e6hus med cafe<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kiryu station<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Den sidste aften fik nogen af os en speciel oplevelse i en jazz og blues bar, hvor de lokale kunne komme og \u00f8ve sig med mere tr\u00e6nere musikere. Da vi lige havde accepteret konceptet, og musikerne havde overgivet sig til, at der sad en flok turister, fik vi alle en lille fest.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Det lille blues orkester<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Kunst lavet af pianisten<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Den ret professionelle pianist og sanger<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Dag 10 \u2013 l\u00f8rdag 18. november. Tokyo<\/h4>\n\n\n\n

Det er dagen, hvor vi tager til Tokyo<\/strong>. Vi blev hentet af vores bus og k\u00f8rt til hotellet i Aoyama-kvarteret, hvor mange af Murakamis romaner foreg\u00e5r, og hvor Meiji Jingu Baseball-stadion<\/strong> ligger. Det var her, Murakami fik en slags \u00e5benbaring om, at han skulle skrive en roman. Det var ogs\u00e5 her, hvor vores maler i Mordet p\u00e5 kommandanten boede sammen med sin kone. De to Kirin-statuer foran Meiji Memorial Picture Gallery<\/a><\/strong> har formodentlig inspireret Murakami til enhj\u00f8rningerne i \u2019Hardboiled Wonderland og Verdens Ende\u2019<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
De to Kirin statuer<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Baseball tr\u00e6ning foran Meiji Memorial Picture Gallery<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Chichibunomiya Rugby Stadium<\/figcaption><\/figure>\n
Qilin<\/strong> er et legendarisk v\u00e6sen i kinesisk mytologi<\/a> og siges at dukke op med den forest\u00e5ende ankomst eller bortgang af en vismand eller ber\u00f8mt hersker. Qilin er en s\u00e6rlig type af den mytologiske familie af enhornede dyr. I moderne tid er skildringerne af qilin ofte smeltet sammen med det vestlige koncept om enhj\u00f8rninger, men en qilin kan godt have to horn.
Kirin<\/strong>, som ogs\u00e5 er det japanske ord for en giraf, ligner qilin. Japansk kunst har en tendens til at skildre kirin som mere hjortelignende end i kinesisk kunst<\/a>. Alternativt er den afbildet som en drage formet som en hjort, men med en oksehale i stedet for en l\u00f8vehale. De er ofte portr\u00e6tteret som delvist enhj\u00f8rningelignende<\/a> i udseende, men med et bagudbuet horn.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Meiji Jingu Stadium<\/a><\/strong> \u00e5bnede i 1926 og kan rumme 37.933 tilskuere. Meiji-helligdommens ejendom er hjemmebane for Tokyo Yakult Swallows professionelle baseballhold. Det er ogs\u00e5 v\u00e6rt for college baseball, herunder Tokyo Big6 Baseball League og Tohto University Baseball League. Ombygningsplaner kr\u00e6ver dog, at b\u00e5de stadion og det tilst\u00f8dende Chichibunomiya Rugby Stadium rives ned og erstattes med nye faciliteter. Chichibunomiya Rugby Stadium blev opf\u00f8rt i 1947 og blev f\u00f8rst kaldt Tokyo Rugby Stadium. I 1953 blev navnet \u00e6ndret til Chichibunomiya Rugby Stadium. Stadionet fungerede ogs\u00e5 som et sted for fodboldkampe under Sommer-OL 1964<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Tokyo Yakult Swallows<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Nomi no Sukune<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Tokyo Yakult Swallows<\/figcaption><\/figure>\n
Tokyo Yakult Swallows<\/strong> er et japansk professionelt baseballhold, der konkurrerer i Nippon Professional Baseballs<\/a> Central League<\/a> baseret i Tokyo.
 Nomi no Sukune: <\/strong>Fresco mosaik (1964) af kunstneren Hasegawa Roka<\/em> (1897\u20131967). Mosaikken blev flyttet til Chichibunomiya Rugby Stadium fra det gamle national stadion. Nomi no Sukune er en legendarisk figur i japansk historie og betragtes som grundl\u00e6ggeren af sumobrydning<\/a>.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Meiji Jingu Stadium er ogs\u00e5 omtalt i novellen ‘Yakult Swallows digtsamling<\/em>‘ af Haruki Murakami, fra novellesamlingen F\u00f8rste person ental<\/a><\/em> fra 2020.<\/strong> En mand ved navn Haruki Murakami beskriver sin k\u00e6rlighed til Tokyo Yakult Swallows<\/a> baseballhold. Mens han er p\u00e5 deres Jingu Stadium<\/a> i Tokyo, begynder han at skrive poesi. Struktureret som en r\u00e6kke epigrammer. Historien udvisker gr\u00e6nserne mellem fiktion og faglitteratur, da bogen med titlen Yakult Swallows digtsamling<\/em><\/em> er opdigtet af Murakami til brug for fort\u00e6llingen.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Det er weekend p\u00e5 Gingo alleen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
De unge har travlt med selvfies<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Den smukke alle<\/figcaption><\/figure>\n
Den ber\u00f8mte Gingko-all\u00e9<\/strong> var ved at v\u00e6re gul, det er weekend og folk flokkes for at nyde det s\u00e6rlige syn p\u00e5 en vidunderlig lun dag med den smukkeste solnedgang over Tokyo.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Om aftenen bes\u00f8gte vi i bedste Murakamistil jazzbaren ‘Body & Soul’<\/strong>. Her fik vi aftensmad og h\u00f8rte Pat Grinn\u2019s kvartet, der bla. spillede Charlie Parker og Duke Ellington. Ejeren af stedet fru Kyoko Seki<\/strong> var selv aktivt til stede og havde selvf\u00f8lgelig k\u00f8kkenforkl\u00e6de p\u00e5. Hun er i dag over 80 \u00e5r, men har v\u00e6ret en vigtig figur p\u00e5 den japanske jazzscene i mere end 50 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Jazzbaren Body & Soul<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Pat Grinn\u2019s kvartet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fru Kyoko Seki i midten<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n